Ergoterapeutuddannelsen

Lokalt tillæg til studieordning Juli 2008 Seneste revision august 2014

1. Indledning... 2 2. At være studerende ved ergoterapeutuddannelsen på UCN... 3 2.1. Praktiske oplysninger... 5 3. Uddannelsens pædagogiske grundlag... 6 4. Det tværprofessionelle modul... 7 Bilag 1; Særlige studieaktiviteter... 9 Bilag 2; Pædagogiske metoder... 10 Bilag 3; Portfolio gennem ergoterapeutuddannelsen... 14 Bilag 4; Oversigt over vejledning på hold, grupper og individuelt i ergoterapeutuddannelsen... 16 Bilag 5: Gruppedannelse gennem... 18 1. Indledning Lokale tillæg til studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi beskriver og uddyber de særlige forhold, som gør sig gældende for ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Dokumenterne relaterer sig således til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, og uddyber de forhold som i bekendtgørelsens kapitel 6 angives skal beskrives lokalt: Det fremgår af studieordningen hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle uddannelsesudbud og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den pågældende institution. Den enkelte 2

institution kan i studieordningen på de i 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution (Bek.nr. 832 af 13/08/2008, 13). I de lokale tillæg til studieordningen finder du således information om de områder som ikke er beskrevet i den nationale studieordning. Det vil sige: det tværprofessionelle modul, samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder, internationale uddannelsesmuligheder samt prøver og anvendte bedømmelsesformer. Lokale tillæg til studieordningen er dermed, at betragte som opslagsværker der besvarer spørgsmål du ikke finder svar på i den nationale studieordning. Nærværende tillæg indledes med et afsnit som omhandler tilbud og vilkår knyttet til ergoterapeutuddannelsen ved UCN samt de forventninger uddannelsen har til dig og dit engagement i dit uddannelsesforløb. 2. At være studerende ved ergoterapeutuddannelsen på UCN I overensstemmelse med den nationale studieordning er ergoterapeutuddannelsen ved UCN tilrettelagt med udgangspunkt i ergoterapiens kundskabsgrundlag og metoder. Omdrejningspunktet er det gældende aktivitetsparadigme og gennem uddannelsen arbejder du med, at erhverve dig de nødvendige slutkompetencer der sigter mod at fremme menneskers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Hertil hører at du erhverver dig kompetencer således der også fokuseres på de nødvendige forudsætninger for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet på individ-, aktivitets- og omgivelsesniveau. At være studerende ved ergoterapeutuddannelsen stiller krav til dit engagement og deltagelse i undervisning, din motivation og selvstændighed samt din formåen i forhold til, at disponere din tid og forberedelse til undervisning. Som studerende kan du forvente, at blive mødt af interesserede, engagerede og udviklingsorienterede undervisere samt en uddannelse og et uddannelsesforløb der løbende udvikles og justeres bl.a. på baggrund af studerendes tilbagemeldinger. Gennem uddannelsen arbejdes der med innovation, kreativitet, entrepreneurship og projektledelse, såvel mono- som tværfagligt. Det tilrettelægges bl.a. som obligatoriske elementer i uddannelsen fx i forbindelse med projektforløb, camp og klinisk undervisning. I andre tilfælde tilbydes udvalgte studerende eller hold deltagelse i disse aktiviteter i form af ekstra curriculære aktiviteter. Generelt for disse forløb er, at formålet er at finde kreative løsninger på sundhedsrelaterede problemer til sundhedspraksis, offentlig eller privat virksomhed. Gennem uddannelsen skal du erhverve dig viden og færdigheder samt formå, at koble teoretisk viden med praktisk udøvelse af ergoterapi. Dette sker bl.a. i forbindelse med de kliniske undervisningsperioder men også i løbet af de teoretiske moduler. Uddannelsen råder over en stor og moderne træningslejlighed, et aktivitetslaboratorium samt et udendørs læringsrum, hvor der arbejdes med kobling af teori og praksis. 3

Der lægges der vægt på samarbejde med de øvrige uddannelser ved UCN, herunder især de øvrige sundhedsuddannelser. Desuden arbejder vi sammen med Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, social- og sundhedsfaglig praksis samt private virksomheder. Særligt for studerende på ergoterapeutuddannelsen, UCN gælder, at der i den obligatoriske del af uddannelsen indgår et ergoterapeutisk internationalt anerkendt kursus, AMPS (Assessment of Motor and Process Skills), og alle studerende har således mulighed for at blive kalibreret AMPS tester. Desuden er det muligt, at opnå certificering til undersøgelsesredskabet Housing Enabler, et redskab, der måler boligen og de nærmeste omgivelsers tilgængelighed og anvendelighed. I henhold til den nationale studieordning er uddannelsen normeret til 3½ års studenterårsværk svarende til 210 ECTSpoint. Uddannelsen er tilrettelagt som et fuldtidsstudie, hvor du som studerende må påregne en arbejdsindsats på gennemsnitlig 40 timer ugentligt. Studerendes arbejdsindsats angives i ECTS-point som er en talmæssig angivelse for den samlede arbejdsbelastning som gennemførelse af et fag, tema, modul og/eller uddannelse er normeret til. I opgørelsen af ECTS-point er indeholdt din samlede arbejdsindsats, herunder forberedelse til og deltagelse i undervisning, gruppearbejde, vejledning, klinisk undervisning, udarbejdelse af opgaver samt forberedelse til og deltagelse i prøver og bedømmelser. Til illustration af de mange former for studieaktivitet der er knyttet til et uddannelsesforløb har landets professionshøjskoler i samarbejde udviklet en model, studieaktivitetsmodellen (se modellen nedenfor). Formålet med studieaktivitetsmodellen er bl.a., at gøre det tydeligt for dig som studerende, hvilke typer af studieaktiviteter du kan forvente indgår i uddannelsen og dermed også de krav der stilles til din arbejdsindsats. Studieaktivitetsmodellen kan bruges til; Dialog med dig og dine medstuderende om tilrettelæggelsen af de enkelte moduler, den samlede uddannelse og din egen arbejdsindsats i relation hertil At muliggøre et øget fagligt udbytte for dig og dine medstuderende af de enkelte moduler og fag samt det samlede uddannelsesforløb ved at tydeliggøre de forventninger der er til egen indsats At tydeliggøre uddannelsens opbygning og tilrettelæggelse for kommende studerende ved at de kan sammenligne uddannelsen med samme uddannelse på andre institutioner Som lærerkollegiets redskab til løbende, faglige refleksioner over uddannelsens faglige og pædagogiske tilrettelæggelse og progression At bidrage til det sektorens fremadrettede arbejde med udvikling og inddragelse af nye læringsformer og - aktiviteter At understøtte kommunikationen med eksterne interessenter ved at skabe transparens om hvordan undervisnings- og læringsaktiviteter tilrettelæggelse svarende til et fuldtidsstudium på de enkelte uddannelser 4

I forbindelse med studiestart introduceres du og dine medstuderende mere uddybende til studieaktivitetsmodellen. Figur 1. Studieaktivitetsmodellen 2.1. Praktiske oplysninger Den teoretiske del af uddannelsen afvikles primært på Selma Lagerløfs Vej 2 i Aalborg, mens klinisk undervisning afvikles på sygehuse samt i kommunalt regi fortrinsvis i Region Nordjylland. Korrespondance mellem uddannelsen og/eller uddannelsens studiesekretær foregår via din UCN mailadresse, UMS en eller læringsplatformen It s Learning (ITSL). Det er dit ansvar at holde dig opdateret via disse kanaler så du får de nødvendige oplysninger om dit studie, fra uddannelsen og underviserne. I uddannelsen er tilrettelagt studieaktiviteter der har til formål, at sikre de studerende nødvendige forudsætninger for at praktisere i det danske sundheds- og socialvæsen. Det drejer sig om grundlæggende kursus i førstehjælp samt 5

brandbekæmpelse. I bilag 1 finder du mere detaljerede oplysninger om kurserne der begge er obligatoriske og en forudsætning for afvikling af klinisk undervisning. Du er ikke omfattet af UCN s forsikring under dit uddannelsesforløb det gælder både i forhold til den teoretiske del og de kliniske undervisningsperioder. Du kan læse mere om forsikringsforhold og hvordan du kan forholde dig på følgende link: http://www.ucn.dk/forside/studieinfo/selma_lagerløfs_vej/praktiske_oplysninger.aspx samt http://www.etf.dk/1783/ Uddannelsen er semesteropdelt i et forårs- og efterårssemester, der hver omfatter 2 moduler. Et studieår omfatter i alt 4 moduler af hver 10 ugers varighed. Mellem hvert modul er én (1) uge beregnet på forberedelse til det kommende modul og afvikling af eventuelle omprøver. Nedenstående skema viser studieåret med angivelse af uger. Du kan forvente der er tilrettelagt undervisningsaktiviteter i de perioder, hvor der er i nedenstående tabel er angivet studieaktivitet. Det gælder også i forbindelse med skolernes vinterferie, efterårsferie og i dagene op til påske. Uge 6-15 Uge 16 Uge 17-26 Uge 27 Uge 28-34 Uge 35-44* Uge 45 Uge 46-4 Uge 5 Studieaktivitet Mellem-uge Studieaktivitet Mellem-uge Sommerferie Studieaktivitet Mellem-uge Studieaktivitet Mellem- Uge * For hold der starter uddannelsen dvs. modul 1 i efteråret er modulstart altid 1. september uanset hvilken uge denne dato falder i. Det kan betyde, at modul 1 og modul 2 afvikles uden mellem-uge. 3. Uddannelsens pædagogiske grundlag Følgende er en beskrivelse af de generelle pædagogiske overvejelser der ligger til grund for tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet. De pædagogiske overvejelser og dermed også uddannelsens pædagogiske grundlag er i sagens natur ikke statisk, men udfordres og videreudvikles løbende og i samarbejde med omgivelserne, herunder også studerende. I afsnittet refereres til flere pædagogiske metoder uden at de uddybes, for nærmere uddybning heraf henvises til bilag 2. s pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i følgende læringsforståelse: Læring foregår i mødet mellem den, der skal lære, det der skal læres og andre aktører (undervisere, medstuderende, vejledere, patienter osv). Din tilstedeværelse og dit engagement i de planlagte studieaktiviteter er derfor en væsentlig forudsætning for at du erhverver dig den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer som du må besidde for, at kunne praktisere ergoterapi selvstændigt efter 3½ års uddannelse. I den nationale studieordning fremgår af 5,stk. 6, at varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse. 6

Dermed forudsætter anvendelse af forskellige pædagogiske metoder i tilrettelæggelsen af uddannelsen og de enkelte moduler tager udgangspunkt i en refleksion over, hvilke pædagogiske metoder der er mest velegnede i forhold til profession, indhold og læringsudbytte. Af aktuelt anvendte pædagogiske metoder i ergoterapeutuddannelsen kan nævnes: forelæsning, gruppearbejde af kortere og længere varighed, ergo-lab med fokus på udvikling af specifikke færdigheder, klinik, klinisk undervisning samt selvstudie. En problemudforskende og problemløsende tilgang samt veludviklede samarbejdsevner er en nødvendighed som aktør i det det danske social- og sundhedsvæsen. Uddannelsens overordnede uddannelsesstrategi er derfor problem baseret læring, hvor store dele af studiearbejdet foregår i grupper. Problem baseret læring dækker over forskellige undervisningsformer, hvor det fælles er, at det er den studerendes undersøgende tilgang til fag og/eller emne der er i centrum. Det pædagogiske mål er, at der er en sammenhæng mellem læringsformerne på studiet og den ergoterapeutiske praksis i form af professionsbaseret viden anvendelse og problembearbejdning. Til hvert af uddannelsens 14 moduler er der beskrevet en række læringsudbytter, som beskriver den integrerede viden i modulets indhold. I Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, bilag 1 fremgår det samlede læringsudbytte som er målet for den studerendes læring gennem hele studiet, og al undervisning, vejledning og vurderinger tager udgangspunkt i læringsudbytte beskrivelserne. 4. Det tværprofessionelle modul Af den nationale studieordning, 6 fremgår at der i uddannelsen skal indgå et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point. På University College Nordjylland er modul 5 tilrettelagt som et fælles forløb for de fem sundhedsuddannelser dvs. at der deltager studerende fra ergoterapeut-, fysioterapeut-, jordemoder-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne. Med udgangspunkt i Udvikling af fælles modul på tværs af de sundhedsfaglige professionsuddannelser (CVU-RK, Sundhedsfagligt Udvalg, 2007) har man planlagt modulets 10 uger i forhold til fagligt indhold og pædagogisk tilrettelæggelse, organisering, bedømmelse og samarbejde med praksis. Nedenstående er et kort rids over dette, for mere udførlig beskrivelse henvises til Modulbeskrivelse for modul 5. Med afsæt i modulets overordnede tema tværprofessionel virksomhed arbejder ca. 250 studerende på tværs af professionerne med det at være sundhedsprofessionel. Modulets fire tværfaglige temaer præsenteres og bearbejdes gennem tværfaglige forelæsninger, dialogfora, studiegrupper samt studiebesøg. Modulet afsluttes med intern bedømmelse. Modulets fire tværfaglige temaer er a) Tværprofessionelt/tværfagligt samarbejde og forskel i kernefagligheder, b) Sundhedsvæsenets organisering og funktion samt jura, c) Anvendt videnskabsteori med udgangspunkt i menneskesyn og sundhedsopfattelse samt d) Kommunikation i forbindelse med tværprofessionel virksomhed 7

8

Bilag 1; Særlige studieaktiviteter Som det fremgår af det lokale tillæg til studieordning, afsnit 2.1. er der tilrettelagt nogle studieaktiviteter der ikke specifikt er knyttet til ergoterapi men som er nødvendige for at kunne praktisere i det danske social- og sundhedsvæsen. Det drejer sig om kursus i førstehjælp samt brandbekæmpelse som er en forudsætning for at kunne agere på regionens sygehuse. Kursus i førstehjælp indgår som et obligatorisk element i ergoterapeutuddannelsen, hvorfor der er deltagelsespligt i forbindelse med den skemalagte undervisning i førstehjælp. Aktuelt er kurset placeret på modul 2 og har et omfang af 6 lektioner som en kombination af teoretiske oplæg og øvelser. Deltagelse i kursus i førstehjælp er en forudsætning for afvikling af de længerevarende kliniske undervisningsperioder hvor den første afvikles på modul 6. Din deltagelse i kursus i førstehjælp er derfor en forudsætning for at gå til modulprøve på modul 4. Der kan dispenseres fra deltagelse i kursus i førstehjælp hvis du tidligere har deltaget i et tilsvarende kursus og kan dokumentere dette ved kursusbevis. Dog kan et tidligere afviklet kursus i førstehjælp ikke være mere end et (1) år gammelt ved studiestart. Dispensation fås ved personlig henvendelse hos uddannelsens studiekoordinator. deltagelsespligten i de tilfælde, hvor en studerende tidligere har deltaget i et tilsvarende kursus. Dog kan et kursus i førstehjælp ikke være mere end 1 år gammelt ved studiestart. Dispensation fås ved fremvisning af dokumentation for deltagelse førstehjælpskursus i form af underskrevet førstehjælpsbevis til uddannelsens studiekoordinator. Trygfondens Brandskole er en forudsætning for afvikling af klinisk undervisning på region Nordjyllands hospitaler. Der er tale om et e-baseret kursus og som studerende skal du medbringe dokumentation for fuldførelse af kurset første dag i klinisk undervisning. Uddannelsen opfordrer de studerende til at fuldføre kurset på modul 1 da den første kliniske undervisningsperiode er placeret her. Kurset er relevant og nødvendigt for alle studerende på ergoterapeutuddannelsen da alle studerende i løbet af uddannelsen vil afvikle 14 dages klinisk undervisning på det tværfaglige kliniske studieafsnit som fysisk er placeret på Aalborg Universitetshospital og dermed omfattet af kravet om Trygfondens Brandskole. Link Trygfondens Brandskole: http://hospital.powerlearn.dk/usermanagement/custom/hospitalregister.aspx 9

Bilag 2; Pædagogiske metoder Nedenfor finder du uddybning af de pædagogiske metoder der anvendes i løbet af uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. Problem baseret læring Grundlæggende for alt problem baseret læring er, at der er et problem, der skal behandles gennem anvendelse af en række discipliner eller faglige metoder. I problem baseret læring skal de(n) studerende behandle og arbejde med virkelige og praktiske problemer ud fra den antagelse, at virkeligheden ikke fremtræder som f.eks. opsplittet i enkeltfag, men som sammensatte og komplekse fænomener ofte problemer der kræver en løsning. Problem baseret læring er derfor ofte mere temabaseret end fagdisciplin orienteret. I nogle forløb skal de(n) studerende selv formulere problemet, andre har uddannelsen formuleret/defineret. Gennem uddannelsen er tilrettelagt problem baserede forløb af kortere eller længere varighed, og de anvendes på flere forskellige moduler og faglige forløb uddannelsen igennem. Gennem problem baseret læring lægges der vægt på og har som formål at styrke de(n) studerendes: evne til at formulere fagligt relevante problemer evne til at formulere mål og delmål, evne til individuelt og i grupper at planlægge og organisere arbejdet kendskab til teorier og metoder til analyse af forskellige typer problemstillinger kendskab til forskellige typer problemløsningsmetoder Problem baseret læring adskiller sig didaktisk fra traditionel undervisning (f.eks. forelæsning) ved at være en aktiverende arbejds- og undervisningsform styret af de studerendes erkendelsesproces i arbejdet med problemer. Det er med andre ord ofte de studerende selv der skal finde, beskrive og vælge de(n) problemstilling(er) der arbejdes med, og vejlederens funktion at hjælpe og støtte de studerende i arbejdet med, og løsningen af problemet (Pettersen 2001). Problemorienteret projektarbejde Det problemorienterede projektarbejde har flere fællestræk med de studerendes arbejde i problem baseret læring, men adskiller sig ved at der udarbejdes en skriftlig projektrapport, dvs. der lægges vægt på, at udvikle de studerendes færdigheder i forhold til, at starte, gennemføre og afslutte et projekt. Det vil sige, at der i det problemorienterede projekt, arbejdes med et klart fokus i form af en sammenhængende analyse af et relevant spørgsmål en problemstilling. Den overordnede ramme for problemstillingen i et givent projekt afhænger af modulets tema, indhold og formål, den præcise problemstilling udvikles af de studerende i samarbejde med vejleder. 10

Grupperne er typisk tilknyttet eksterne interessenter som fx borgere og virksomheder og modulets rammer har oftest fokus på udvikling og dokumentation af praksis. Begge disse forhold forudsætter et særligt fokus på videnskabsetiske overvejelser i relation til de eksterne interessenter. I et problemorienteret projektarbejde vil de studerende gruppevis være tilknyttet en vejleder på uddannelsen, hvor vejleder fungerer som gruppens sparringspartner såvel fagligt som metodisk. Fokus er således både på læringsproces og produkt, om end det primære fortsat er læreprocessen, hvor vejleders rolle er, at støtte de studerende til selvstændig bearbejdning af de(n) valgte problemstilling(er), samt bidrage til læring/tilegnelse af faglige og metodiske perspektiver. Det problemorienterede projektarbejde bidrager til udvikling af de studerendes evner til argumentation og analytiske kompetencer samt til problembearbejdning af praksisnære og/eller teoretiske problemstillinger. De forskellige forløb med problemorienteret projektarbejde gennem uddannelsen er tilrettelagt med en progression i omfang og dybde samt krav til indhold gennem uddannelsen. Uddannelsen definerer de overordnede rammer som tema og metode for hvert problemorienteret projekt på baggrund af modulets tema og læringsudbytte undtaget er bachelorprojektet, hvor de studerende selv definerer projektet i samarbejde med vejleder i overensstemmelse med modulbeskrivelsen. Portfolio metoden De studerende på skal udarbejde forskellige skriftlige portfolio arbejder der samles i en mappe (fysisk eller elektronisk). Portfolio er et læringsredskab med det formål at dokumentere den studerendes lærings-, refleksions- og arbejdsproces og vil blive brugt som et styrings- og evalueringsredskab i samarbejde med vejleder. Portfolio arbejdet bruges til at dokumentere den studerendes udvikling i løbet af uddannelsen. Det er hensigten, at de studerendes arbejder fra såvel de teoretiske moduler som fra kliniske undervisningsperioder skal indgå i portfoliet. På ergoterapeutuddannelsen arbejdes der med to typer af portfolie: Et læringsportfolio signalerer at den bliver brugt som et arbejds- og læringsredskab. Formålet med portfoliet er, at være et hjælperedskab i den studerendes egen læreproces og at understøtte samarbejde med medstuderende og med undervisere. Desuden kan læringsportfoliet være udgangspunkt for en vejledningssamtale med en underviser. Et dokumentationsportfolio kan indeholde forskellige typer af opgavebesvarelser, herunder dokumentation for den studerendes læringsproces og anvendes som udgangspunkt for en vejledningssamtale med en underviser. Der vil kunne indgå alle slags arbejder bl.a. opgaver der udarbejdes som en forudsætning for at lade sig indstille til modulprøve (prøveforudsætning). Oversigt over portfolie opgaver gennem uddannelsen findes i bilag 3. Ergo-lab (ergoterapilaboratorium) Ergolab er en pædagogisk metode til læring og afprøvning af den/de studerendes håndværksmæssige og kommunikative færdigheder. Afhængig af det konkrete indhold kan et ergo-lab have en varighed fra mellem 1 dag til 5 dage. 11

I et ergo-lab indgår altid følgende tre elementer: 1. Introduktion/undervisning 2. Øvelse i færdigheder 3. Evaluering/opsamling It s Learning (ITSL) Læringsplatformen ITSL anvendes i uddannelsen til kommunikation og samarbejde via internt beskedsystem, diskussioner og procesorienterede dokumenter. Det anvendes endvidere til at distribuere undervisningsmateriale, opgaver og afleveringer, herunder opgaver og afleveringer til prøver og test. Der er, i ITSL, fleksibilitet til at vælge mange forskellige metoder i undervisningen via en lang række værktøjer der er integreret i platformen, herunder e-portfolie. Platformen giver mulighed for at oprette virtuelle læringsrum efter behov for hold, grupper og den enkelte studerende. Anvendelsen af ITSL er tilgængelig via internettet og understøtter fleksibiliteten i undervisningen for både studerende og undervisere. Der arbejdes løbende med at udnytte det pædagogiske potentiale i anvendelsen af IT i uddannelsen. Vejledning På uddannelsen foregår vejledning på flere niveauer: studievejledning, opgavefagligvejledning og personlig vejledning. Studievejledningen forgår altid ved studievejlederen. Opgavefaglig vejledning sker løbende gennem uddannelsen ved undervisere fx i forbindelse med projekter og gruppearbejde. Omfang og indhold af opgavefaglig vejledning fremgår af modulbeskrivelser. Tilrettelæggelsen af den opgavefaglige vejledning antager forskellige former der spænder fra skemalagt, obligatorisk vejledning over face-toface eller elektronisk åben vejledning til at det er de(n) studerendes eget ansvar at opsøge vejledning. Personlig vejledning afvikles på forskellig vis gennem uddannelsen. Dels som holdstudievejledning (HS) hvor et hold er samlet, dels som vejledning gruppevis det være sig i grupper såvel som projektgrupper. Og endelig ved individuelle samtaler, hvor der er fokus på såvel faglig som personlig trivsel, motivation mv i forbindelse med rollen som studerende. I forbindelse med de individuelle samtaler tilknyttes de studerende samme underviser gennem hele uddannelsesforløbet i det omfang det lader sig gøre. Oversigt over vejledning gennem uddannelsen findes i bilag 4. 12

Procesevaluering Det er et mål gennem ergoterapeutuddannelsen at støtte den studerendes sociale og personlige udvikling med henblik på den fremtidige rolle som ergoterapeut. Der tilrettelægges derfor såvel individuelle som gruppe arbejder gennem studiet, hvor de studerendes selvrefleksion og samarbejdsfærdigheder evalueres. Forelæsning Anvendes til eksempelvis at give en introduktion eller et overblik og en struktur i et fagligt tema. Gruppearbejde Gruppearbejde benyttes under hele studiet under forskellige former og af forskellig længde, Grupperne dannes dels af underviserne, dels af de studerende selv. I de første fem moduler af uddannelsen danner underviserne oftest grupperne, mens de studerende senere på uddannelsen fortrinsvis selv danner grupper. Formålet med modulgrupper inddelt af underviserne i den første halvdel af studiet er, at de studerende får mulighed for, at samarbejde med så mange af forskellige med-studerende som muligt. Ergoterapifaget stiller store krav til kreativitet, faglig dygtighed, ansvar og samarbejdsevne, hvilket udvikles i forskellige gruppekonstellationer gennem uddannelsen. I forbindelse med gruppearbejde udarbejder grupperne en gruppekontrakt. Oversigt over gruppedannelse gennem uddannelsen samt inspiration til indhold i gruppekontrakt findes i bilag 5. 13

Bilag 3; Portfolio gennem ergoterapeutuddannelsen Emne for portfolio Type af portfolio Hvem har adgang - udover forfatteren? Modul 1: Building Excellence Læringsstiltest Interview i klinisk undervisning Identificere læringsbehov Modul 2: Aktivitetsbaseret aktivitetsanalyse på baggrund af en selvvalgt aktivitet Modul 3: Identificere læringsbehov før klinisk undervisning Identificere læringsbehov efter klinisk undervisning Aktivitetsbaseret aktivitetsanalyse i klinisk undervisning Modul 4: - Ingen Modul 5: - Ingen Modul 6: Identificere læringsbehov før klinisk undervisning Identificere læringsbehov efter klinisk undervisning Relation til læringsudbytte Lærings Undervisere Formulere egne læringsbehov ud fra de faglige og personlige udfordringer uddannelsen stiller Dokumentation Dokumentation Prøveforudsætning for indstilling til modulprøve. Undervisere Beskrive den ergoterapeutiske arbejdsproces Beskrive betydningen af menneskets aktivitet og deltagelse og betydning for sundhed og livskvalitet, samt samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser Beskrive sammenhæng mellem kulturelle betingelser, samfundsmæssige muligheder og begrænsninger og menneskelig aktivitet Formulere egne læringsbehov ud fra de faglige og personlige udfordringer uddannelsen stiller Dokumentation Undervisere Udføre aktivitetsanalyse i forbindelse med udøvelse af aktiviteten som en del af den ergoterapeutiske praksis Læring Reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring Dokumentation Undervisere Reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring Dokumentation Undervisere Tilrettelægge og begrunde et ergoterapeutisk interventionsforløb ved anvendelsen af en ergoterapeutisk arbejdsprocesmodel Undersøge, analysere og vurdere borgerens funktionsevne, udviklingspotentiale og aktivitetsudøvelse i forhold til en meningsfuld og sundhedsfremmende hverdag med fokus på ADL, dominerende aktiviteter og aktivitetsmønstre Læring Dokumentation Prøveforudsætning for indstilling til modulprøve Undervisere Reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring Reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring Anvendelse af portfolio i klinisk - og teoretisk undervisningen samt hvordan der samles op på portfolio Anvendelse af læringsstil indgår i modulets individuelle samtaler. Anvendes herudover i forbindelse med klinisk undervisning modul 3, 6 og 9 Klinisk underviser vejleder før og efter interview. Opsamling efter klinisk undervisning. Individuel feed-back på delopgave 2 jf modulbeskrivelse for modul 1 Indgår som en del af slutevaluering i klinisk undervisning. Vejledning gruppevis og opsamling i undervisning Forberedelse til klinisk undervisning modul 3/ indgår i forventningssamtale med klinisk underviser Indgår som en del af slutevaluering i klinisk undervisning. Klinisk underviser vejleder ifm aktivitetsanalyse. Forberedelse til klinisk undervisning modul 6/ forventningssamtale. Indgår som en del af slutevaluering i klinisk undervisning. 14

Modul 7: Refleksion over klinikforløb Modul 8: - ingen Modul 9: Identificere læringsbehov før klinisk undervisning Identificere læringsbehov efter klinisk undervisning Modul 10: Refleksion over formidling af tema 1 til samarbejdspartnere i lokalmiljø Modul 11: Modul 12: Identificere læringsbehov før klinisk undervisning Identificere læringsbehov efter klinisk undervisning Læring Underviser Evaluere egen faglig formåen og herud fra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring (set i forhold til læringsudbytte for modul 7) Læring Dokumentation Prøveforudsætning for indstilling til modulprøve Læring Læring Dokumentation Undervisere Klinisk underviser Undervisere Reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring Reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring Anvende og reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier og - metoder i formidling til, og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere Reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring Reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring Refleksionsøvelse over klinik forløbet og evaluering af forløbet som afsæt for at formulere nye mål Forberedelse til klinisk undervisning modul 9/ forventningssamtale Indgår som en del af slutevaluering i klinisk undervisning. Anvendes til de studerendes egen selvrefleksion og forberedelse af modul 11 Underviserne (vejledere i arbejdsmiljøforløb) følger op på de studerendes portfolio over formidling i modul 11 i relation til samarbejde og formidling til virksomhed og ledelse af grupper II Forberedelse til klinisk undervisning /forventningssamtale Indgår som en del af slutevaluering i klinisk undervisning. Prøveforudsætning for indstilling til modulprøve. Modul 13 I perioden 2012-2013 dispenseres for bedømmelse af valgfag derfor intet portfolie i perioden Modul 14 - Ingen 15

Bilag 4; Oversigt over vejledning på hold, grupper og individuelt i ergoterapeutuddannelsen MODUL TIMER/OPGAVE FOKUS Ansvar Modul 1 HS 5 lektioner Information /skabe overblik/evaluering Underviser fra uddannelsen Modul 2 Individuel vejledning 20 min. pr. studerende (22) HS 3 lektioner Trivsel i studiet Praktiske forhold/umiddelbare behov/evaluere Individuel vejleder Underviser fra uddannelsen Modul 3 Gruppe vejledning1 lektion pr. gruppe (10) HS 3 lektioner Procesvejledning i forbindelse med samarbejde i grupper/trivsel/læring Information /skabe overblik/evaluere Underviser fra uddannelsen Underviser fra uddannelsen Gruppe vejledning1 lektion pr. gruppe (10) Procesvejledning i forbindelse med samarbejde i grupper/trivsel/læring Underviser fra uddannelsen Modul4 HS 3 lektioner Information /skabe overblik Evaluere Underviser fra uddannelsen Individuel vejledning 20 min. pr. studerende (22) Faglig udvikling Individuel vejleder Modul 5 HS 1 lektion Information/skabe overblik/ monofaglige Underviser fra uddannelsen problematikker Modul 6 HS 1 lektion Information/skabe overblik/evaluere Underviser fra uddannelse Modul 7 HS 2 lektioner Information/skabe overblik/evaluere Underviser fra uddannelsen Individuel vejledning 20 min. pr. studerende (22) Faglig udvikling Individuel vejleder Modul 8 HS 3 lektioner Information skabe overblik/evaluere Underviser fra uddannelsen Modul 9 Modul 10 HS 3 lektioner Information/skabe overblik/evaluere Underviser fra uddannelsen Modul 11 HS 3 lektioner Information/skabe overblik/evaluere Underviser fra uddannelsen Modul 12 HS 3 lektioner Information/skabe overblik/evaluere Underviser fra uddannelsen Modul 13 Modul 14 HS 4 lektioner Information/skabe overblik/evaluere Underviser fra uddannelsen Holdstudievejledning - HS Holdstudievejledning er det forum, hvor såvel studerende som undervisere kan sætte punkter på dagsorden. Formål: At give de studerende mulighed for at danne sig et overblik over uddannelsen At afklare uddannelsesmæssige spørgsmål af fælles interesse At skabe et rum, hvor de studerende har ansvar og mulighed for at organisere og lede mødet Indhold: Rammer og bestemmelser for uddannelsen Retningslinjer for prøveafholdelse Introduktion til modulerne Kort opsamling og feed back til holdet efter en skriftlig prøve Opsamling efter holdets elektroniske evalueringer af modulet Behandling af fælles faglige og eller studiemæssige problemstillinger Hvordan er det at være studerende på holdet? Introduktion til prøve 16

Introduktion til praktik ved praktikkoordinator Studerendes egne emner Form: Der afsættes et antal lektioner til HS hvert modul. En del af disse vil der være med deltagelse af underviser, nogle vil være uden underviser, hvor de studerende selv gennemføre mødet. Individuelle samtaler Individuelle samtaler skal understøtte den studerende i at studere ergoterapi og at være bevidst om egen læring samt give underviserne et billede af den studerendes trivsel, ressourcer og behov med henblik på at kunne give faglig og personlig støtte. Formålet med vejledningen er således, at støtte den studerendes læringsproces som en personlig og faglig udvikling. Den individuelle vejledning er tilrettelagt således, at det er den studerendes forberedelse som danner grundlaget for den individuelle vejledning. Vejledningen er en dialog mellem den studerende og vejleder hvor det er den studerendes refleksioner som er i centrum. Ressourcer afsat til de individuelle samtaler: 20 minutter til hver studerende. Indhold og form Modul 1: Trivsel i studiet udgør temaet for den individuelle vejledning. Den studerende kan enten selv tage et emne op eller lade sig inspirere af de spørgsmål uddannelsen har udarbejdet i forbindelse med individuel vejledning. Modul 4: Faglig udvikling udgør temaet for den individuelle vejledning. Den studerende kan enten selv tage et emne op eller lade sig inspirere af de spørgsmål uddannelsen har udarbejdet i forbindelse med individuel vejledning. Den studerende møder forberedt til vejledning. Deltagelse i individuel vejledning på modul 4 er en prøveforudsætning for at lade sig indstille til modulprøve. Modul 7: Faglig udvikling udgør temaet for den individuelle vejledning. Den studerende kan enten selv tage et emne op eller lade sig inspirere af de spørgsmål uddannelsen har udarbejdet i forbindelse med individuel vejledning. Individuel vejledning på modul 7 tilrettelægges som åben vejledning. Det vil sige, at vejleder informerer de(n) studerende om tidspunkter for vejledning og de(n) studerende skal tilmelde sig den individuelle vejledning ved vejleder. Gruppesamtaler Gruppesamtaler har fokus på det at arbejde i grupper samt den læring der kan foregå. Formålet er at støtte den studerendes evne til samarbejde, konflikt og problemløsning og videreudvikle den fælles læring i gruppen (procesvejledning). Indhold modul 3 i projektgruppen: Processens forløb præsenteret af hver enkelt. Gruppens styrker og svagheder. Udviklingsområder. Læringsmål i den kliniske praksis Form gruppesamtale modul 3: Tager udgangspunkt i et afsnit i projektet omhandlende gruppeprocessen Ressourcer afsat til gruppesamtaler: 1 lektion pr. gruppe 17

Bilag 5: Gruppedannelse gennem Modul Gruppedannelse i undervisningsforløb Gruppedannelse ved udarbejdelse af opgaver/ Deltagelse af underviser ved gruppefordeling projekter eller øvelser forud for prøver Modul 1 Modulgrupper er dannet i Underviser danner modulgrupperne forbindelse med studiestart Modul 2 Projektgrupper Samme projektgrupper De studerende danner grupper Modul 3 Projektgrupper Samme projektgrupper De studerende danner grupper Modul 4 Underviser danner grupper til forløb om OTIPM og ortopædkirurgi, de studerende danner grupper til forløb om OTIPM og psykiatri Modul 5 Tværfaglige grupper Samme tværfaglige grupper Koordinator for modul 5 danner tværfaglige grupper Modul 6 Ingen grupper Modul 7 De studerende danner selv klinikgrupper Underviser kan danne grupper til korte forløb i forbindelse med undervisning Modul 8 De studerende danner selv projektgrupper Samme projektgrupper Underviser kan danne grupper til korte forløb i forbindelse med undervisning Modul 9 Ingen grupper Modul 10 De studerende danner selv grupper Underviser kan danne grupper til korte forløb i forbindelse med undervisning Modul 11 De studerende danner selv projektgrupper Samme projektgrupper Underviser kan danne grupper til korte forløb i forbindelse med undervisning Modul 12 De studerende danner selv bachelorgrupper Underviser kan danne grupper til korte forløb i forbindelse med undervisning Modul 13 Afhængig af valgfag Underviser kan danne grupper til korte forløb i forbindelse med undervisning Modul 14 Fortsættelse af bachelor-grupper Samme bachelorgrupper Uddannelsen fastsætter, hvor mange grupper (modul-, klinik- og projektgrupper) der dannes på hvert enkelt hold på baggrund af holdets størrelse/antallet af studerende på holdet. Gruppekontrakt: I forbindelse med gruppe- og projektarbejde udarbejdes en gruppekontrakt: Forslag til indhold i en gruppekontrakt: Gruppedeltagere: Alle gruppedeltageres navne og telefonnumre / mailadresser Formål: Hvorfor er gruppen samlet? Hvad er det gruppen vil opnå og på hvilket niveau skal dette mål nås? Opgavens art: Hvilken opgave skal gruppen løse og hvad er gruppens faglige- og læringsmæssige mål? Deadline for aflevering mm: Hvornår skal opgaven afleveres, i hvilket format skal opgaven afleveres - og hvor skal opgaven afleveres? Opgavens omfang: Antal sider / ord se også Redaktionelle krav til skriftlige opgaver Vejledningsvilkår: Skrive ind - hvornår og hvor meget - vejledning gruppen kan få. Hvordan aftales vejledning og er der et vejledningsskema der skal benyttes? Tidsskema: Lave uge- / månedsplan med deadlines og delmål. Hvilke opgaver skal løses i de enkelte 18

delperioder? TIPS lave en fortløbende kalender, hvor de enkelte delopgavers start / slut skrives ind Rollefordeling: Hvordan er jeres individuelle rolle normalt i et gruppeforløb? Hvordan vil I organisere og fordele rollerne blandt jer, så jeres kompetencer udnyttes bedst i forhold til faglige- og læringsmæssige mål Hvor mødes I og hvor tit: Hvor, hvornår og hvor længe Obs! Medfører mødested ekstra transportudgifter for den enkelte gruppedeltager bør dette også drøftes. Forberedelse til møde: Hvem gør hvad og hvad er målet for næste møde? Forslag til opfølgning på proces: - siden sidst - justering af tidsplan og opgavefordeling - arbejdsmetode - behov for vejledning - alarm-klokker! Hvordan sikre at alle er klar over aftaler: Konsensus om fælles forståelse. TIPS - skriv ned HVEM gør HVAD HVORDAN til HVORNÅR Konsekvens hvis aftaler ikke overholdes: Hvordan vil I løse eventuelle uoverensstemmelser om samarbejde, indhold, arbejdsindsats mm. Procedure for worst case : - vejledning ved faglig vejleder / studievejleder - hvad skal der ske med det foreliggende produkt Afbud til møde: Hvornår er sidste frist for afbud og hvordan foretages afbud? Hvor få kan være til stede i gruppen for at det er ok at arbejde med projektet? Særlige vilkår: For gruppedeltagere / for opgavens gennemførsel 19