Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere

Relaterede dokumenter
Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til dagpengemodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere. Forberedelsesskema

Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere. Forberedelsesskema

Arbejdet med STARs profilafklaringsværktøjer. SAS netværksmøde den 13. oktober 2016

DIGITAL PROFILAFKLARING PÅ JOBNET TIL KONTANTHJÆLPS- OG DAGPENGEANSØGERE VEJLEDNING INDLEDNING

Vejledning til Profilafklaring for uddannelses hjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse (med uddannelsespålæg) Forberedelsesskema

Vejledning til Profilafklaring. Forberedelsesskema

Spørgeskema til borgere

Vejledning til Profilafklaring for kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Forberedelsesskema

Inspiration til brug af profilafklaringsværktøj til forebyggelse af langtidsledighed

Evaluering af projekt Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed

Datatilsynet afgav høringssvar ved brev af 8. februar 2019.

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

Analytisk beredskab giver ny indsigt i arbejdsmarkedet Michael Sperling SAS Institute

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Danske Bank

I denne manual om profilafklaringsværktøjet kan du læse om:

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Flere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Fællesmøde for nyledige dagpengemodtagere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Metodebeskrivelse for benchmarking af dagpengemodtagernes

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Statistiske informationer

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

Jobnet

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Flere udsatte ledige i job. Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset

Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet

Incitamenter til beskæftigelse

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Releasenote til Det fælles Datagrundlag - DFDG pr. 18. september 2017

Praktikpladssøgende elever

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

TRAFIK OG JERNBANE RÅDIGHEDSLØN OG SERVICEMEDLEMMER DEN 25. APRIL 2018

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

IT-Nyhedsbrev til jobcentre

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Når du er blevet ledig

Spørgeskema til sagsbehandlere

Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp

Statistiske informationer

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice

På vej til dit næste job

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Analyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Spørgeskema til borgere

Tænk større. (og hør om en a-kasse, der gør det samme)

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Spørgeskema til borgere

i Københavns Kommune

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Analyse af Uddannelsesaktivering

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

IT-værktøjer der understøtter det fælles kontaktforløb STAR

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

8. maj Sagsnr

MEDBORGERSKABSUNDERSØGELSEN Ledige nydanskeres vej til beskæftigelse - en forløbsanalyse blandt et mindre, repræsentativt udsnit af gruppen

Statistiske informationer

Fortsætte på arbejdsmarked Tilbud fra FTF-A Retten til dagpenge Økonomi Efterlønnens finurligheder

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

OPFØLGENDE BASELINE-MÅLING 2014 BIF. Louise Kjær Mansfeldt

PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8. På kanten af arbejdsmarkedet

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse

Lyngby-Taarbæk Kommune

ANSØGNINGSSKEMA. Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED

Introduktion til spørgeskemaet

V E J L E D N I N G. Sådan melder du dig ledig på Jobnet. Dimittend /Nyuddannet

Kobling af survey og registerdata

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Transkript:

Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere Nyt og forbedret profilafklaringsværktøj for dagpengemodtagere Den 18. september 2017 er der idriftsat en opdateret version af det digitale profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere, som består af hhv. et forberedende spørgeskema til borgeren samt en statistisk model, der kan hjælpe sagsbehandleren med at vurdere en borgers risiko for langtidsledighed. Med den opdaterede version er der foretaget en række forbedringer af værktøjet. I den nye version af værktøjet er nogle af spørgsmålene i det forberedende spørgeskema blevet udskiftet med nye. De nye spørgsmål er udviklet med inddragelse af a-kasser og kommuner, bl.a. på baggrund af konkrete erfaringer fra pilotprojektet Samtaler og indsatser. Her har en række kommuner og a-kasser siden begyndelsen af 2016 arbejdet systematisk med at anvende profilafklaringsværktøjet til deres nyledige dagpengemodtagere. Formålet med de nye spørgsmål er at styrke forberedelsesskemaet som dialogværktøj for både sagsbehandler og borger. Det opdaterede værktøj indeholder også en ny og forbedret statistisk model til at understøtte sagsbehandlerens vurdering af borgerens risiko for langtidsledighed. Som noget nyt er modellen nu ikke kun baseret på objektive registerbaserede oplysninger om eksempelvis køn, alder, herkomst, forsørgelses- og arbejdsmarkedshistorik, men også på en analyse af besvarelsen af det forberedende spørgeskema. Det betyder bl.a., at borgerens egen vurdering af sine beskæftigelsesmuligheder indgår i den statistiske vurdering af borgerens risiko for langtidsledighed. Det er vigtigt at understrege, at modellen kan udskille en gruppe af personer, der på baggrund af deres karakteristika, i gennemsnit, har en forhøjet risiko for langtidsledighed. Den kan dog ikke sige noget om den enkelte lediges individuelle risiko. Hvad er profilafklaringsværktøjet? Profilafklaringsværktøjet, som dagpengemodtagere møder på Jobnet.dk i begyndelsen af deres ledighedsforløb, består af to dele: 1. Et forberedelsesskema på jobnet.dk, hvor den ledige skal besvare 10 spørgsmål om sig selv og sin jobsøgning, og 2. En statistisk baseret vurdering af den lediges risiko for at blive langtidsledig. Vurderingen baserer sig på en analyse af både en række objektive informationer om den ledige, som indhentes via registre om fx alder, herkomst og ledighedshistorik, og borgerens subjektive vurdering af eksempelvis egne jobmuligheder, som indhentes via det forberedende spørgeskema. Udfyldelse af forberedelsesskemaet er frivilligt og dermed et tilbud til ledige personer. I forlængelse af udfyldelsen af forberedelsesskemaet foretages en vurdering

af ledige personers risiko for at blive langtidsledig ved at sammenholde den konkrete persons karakteristik med karakteristika for personer, der tidligere har været langtidsledige. Når borgeren har udfyldt forberedelsesskemaet modtager han/hun en kvittering, hvoraf det fremgår, om borgeren er i risikogruppen for langtidsledighed. Derudover fremgår borgerens svar på spørgsmålene i forberedelsesskemaet samt de informationer, som er indhentet fra registervariable såsom alder, herkomst og ledighedshistorik. Borgeren har mulighed for at printe svaret og kan desuden genfinde resultatet på 'Min side' på Jobnet.dk. Forberedelsesskemaet skal ses som en del forberedelsen til de første samtaler, hvorfor muligheden for at udfylde spørgeskemaet forsvinder, hvis borgeren ikke har udfyldt det inden for de første tre måneder. Sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser kan via Jobkon se resultatet af profilafklaringen og borgerens svar på forberedelsesskemaet. I nogle fagsystemer er resultatet af værktøjet endvidere integreret, så borgerens svar kan findes i fagsystemet. Formålet med analysen og udfyldelsen af forberedelsesskemaet er at hjælpe borgeren til at forberede sig bedst muligt på et aktivt og jobrettet kontaktforløb og at etablere et fælles udgangspunkt for forløbet mellem borgeren og sagsbehandleren ved de efterfølgende jobsamtaler. Derudover kan værktøjet understøtte sagsbehandlerens faglige vurdering af en nyledig borgers risiko for at blive langtidsledig. Spørgsmål i forberedelsesskemaet Når en borger melder sig ledig på Jobnet.dk, får personen mulighed for at udfylde forberedelsesskemaet. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt og formuleret på baggrund af viden fra forskning på området, STARs egne analyser og konkrete erfaringer fra kommuner og a-kasser. Spørgsmålene er udviklet i samarbejde med kommuner og a-kasser og fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Det forberedende spørgeskema på jobnet.dk Spørgsmål Svarmuligheder 1 Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? 1.a Inden for hvilken fagretning er du uddannet? (tag udgangspunkt i din højst gennemførte uddannelse) 1.b Inden for hvilken fagretning er du uddannet? (tag udgangspunkt i din højst gennemførte uddannelse) 18 uddannelseskategorier Pædagogiske uddannelser Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Industri- og håndværkstekniske uddannelser Jordbrugs, fiskeri-, og levnedsmiddeluddannelser Transport- og kommunikationstekniske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedrørende offentlig sikkerhed mv. Ikke erhvervsrettede uddannelser (fx HF, STX) Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser (fx HHX) Industri- og håndværkstekniske uddannelser (fx HTX) 2

2 Hvor hurtigt tror du, at du får et arbejde (sæt kun ét kryds): 3 Er du blevet opsagt, eller har du selv sagt op, fra dit tidligere arbejde? 4 Hvor længe har du vidst, at du ville blive ledig? 5 Hvor mange job har du søgt, fra du vidste, at du blev ledig til nu? 6 Hvordan vurderer du dine jobmuligheder inden for de områder, hvor du søger arbejde? 7 Ved du hvilket arbejde, du gerne vil have? 8 Hvordan søger du/planlægger du at søge arbejde? (Sæt gerne flere kryds) 9 Hvilke af følgende overvejelser gør du dig for at øge dine jobmuligheder? (Sæt gerne flere kryds) 10 Er der noget, der gør det svært for dig at få 10a Hvis ja i spørgsmål 10: Hvad gør det svært for dig at få (Sæt gerne flere kryds) Jeg har fået nyt arbejde, men er ikke startet endnu Inden for 1 måned Inden for 3 måneder Inden for 6 måneder Der går mere end 6 måneder Jeg forventer snart at gå på barsel Jeg forventer snart at gå på efterløn eller pension Jeg er blevet opsagt Jeg har selv sagt op Jeg har indtil nu været selvstændigt erhvervsdrivende Jeg har ikke haft et job (Fx hvis du har modtaget syge- eller barselsdagpenge mv., eller har afbrudt din uddannelse) Jeg er dimittend Jeg er midlertidigt hjemsendt Andet Jeg har vidst det i mindre end en uge Jeg har vidst det den seneste måned Jeg har vidst det de seneste tre måneder Jeg har vidst det de seneste seks måneder Jeg har vidst det i over seks måneder Jeg har ikke søgt job Jeg har søgt 1 job Jeg har søgt 2-5 job Jeg har søgt over 5 job Mine jobmuligheder er gode Mine jobmuligheder er nogenlunde gode Mine jobmuligheder er ikke så gode Mine jobmuligheder er dårlige Jeg ved lige hvilket arbejde, jeg gerne vil have Jeg har en idé om hvilke typer arbejde, jeg gerne vil have Jeg har nogle få, men uklare idéer om hvilke typer arbejde, jeg gerne vil have Jeg ved ikke hvilke typer arbejde, jeg gerne vil have Svarer på annoncer i aviser, blade, internet, mv. Sender uopfordrede ansøgninger Henvender mig personligt eller telefonisk til arbejdsgiver Bruger sociale medier (Facebook, LinkedIn mv.) Bruger mit netværk (kontaktet venner, familie, tidligere studie- eller arbejdskollegaer mv.) Vikarbureau Jeg overvejer at skifte branche Jeg overvejer at pendle langt Jeg overvejer at flytte Jeg overvejer at tage en anden uddannelse Jeg overvejer at gå ned i løn Jeg overvejer ingen af de nævnte Mit fysiske helbred Mit psykiske helbred Personlige- eller sociale forhold Økonomiske forhold Alkohol- eller stofmisbrug Manglende læse- stave eller regnefærdigheder Manglende IT færdigheder Sprogbarrierer Andet, angiv gerne 3

Statistisk model Den statistiske model i profilafklaringsværktøjet er baseret på analyser af et stort antal tidligere ledighedsforløb. I analyserne har STAR koblet registerdata med besvarelser af det forberedende spørgeskema med det formål at få mere viden om faktorer, der har statistisk sammenhæng med nylediges risiko for langtidsledighed. Princippet bag modellen er, at man ved at se på karakteristika hos tidligere dagpengemodtagere kan identificere, hvem i en gruppe af nyledige der er i størst risiko for at blive langtidsledig. Modellen ser således på, hvilke karakteristika der typisk går igen blandt nyledige dagpengemodtagere, der, historisk set, er blevet langtidsledige. Modellen kan udskille en gruppe af personer, der på baggrund af deres karakteristika, i gennemsnit, har en forhøjet risiko for langtidsledighed. Den kan dog ikke sige noget om den enkelte lediges individuelle risiko. Langtidsledighed er i modellen definere som forløb på mindst 26 uger, som ikke på noget tidspunkt afbrydes i 7 uger eller mere. Data Den statistiske model er udviklet på baggrund af en analyse af påbegyndte dagpengeforløb i perioden 25. april 2014 til 18. april 2016, hvor borgeren samtidig har udfyldt det forberedende spørgeskema i forbindelse med forløbets start (ca. 112.000 forløb). De oplysninger, der er inkluderet i de bagvedliggende analyser, er udvalgt med udgangspunkt i den eksisterende viden om mekanismer, der har betydning for ledighed. I analysen indgår således objektive karakteristika såsom den lediges køn, alder, bopæl, herkomst, forsørgerpligt, uddannelse, tidligere overførselsindkomster, tidligere indkomst og branche mv. I tillæg til de objektive variable inddrager analysen også besvarelsen af det forberedende spørgeskema. Forskning viser, at borgere typisk er gode til at vurdere og forudsige deres egen situation, hvilket bekræftes af STARs analyser. Den statistiske model bliver således bedre, når borgernes subjektive udsagn fra spørgeskemaerne inkluderes. Resultat af den statistiske model Den statistiske model udskiller en gruppe på 21,4 pct. af de nyledige dagpengemodtagere som værende i risiko for langtidsledighed. Personer i risikogruppen er sammensat af 9 undergrupper med forskellige kombinationer af karakteristika, jf. bilag 1. Overordnet gælder, at den faktor, der har den stærkeste sammenhæng med risikoen for langtidsledighed, er borgerens egen vurdering af, hvor lang tid der vil gå, før vedkommende finder job. Af bilag 1 fremgår de 9 undergrupper af borgere og de specifikke karakteristika, som tilsammen kendetegner borgere, der historisk er blevet langtidsledige. 4

På baggrund af den statistiske model forudsiges det, at 67 pct. af risikogruppen bliver langtidsledige. Blandt personer uden for risikogruppen er det til sammenligning 39 pct., der bliver langtidsledige jf. figur 1. Figur 1. Andel nyledige, der bliver langtidsledige 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 45 % Alle nyledige 67 % Nyledige som udskilles i modellen 39 % Nyledige som ikke udskilles i modellen Figur 1. Andel af påbegyndte dagpengeforløb med indst 26 ugers varighed (april 2014 april 2016). Note: Andel af nyledige, der påbegyndte et dagpengeforløb i perioden april 2014 april 2016, som har udfyldt det forberedende spørgeskema i forbindelse med forløbets start, og som har mere end 26 ugers ledighed (med et 7 ugers afbrydelseskriterium), for hhv. alle nyledige, nyledige i risikogruppen og nyledige uden for risikogruppen. Spørgsmål og kontakt Spørgsmål angående profilafklaringsværktøjet kan sendes til Ditte Hougaard Sølvhøj på dhs@star.dk eller Rasmus Hoff på rho@star.dk. 5

Bilag 1: Karakteristika for personer, der i den bagvedliggende analyse udpeges til at være i risiko for langtidsledighed Variabel 1 Variabel 2 Variabel 3 Variabel 4 Variabel 5 Personer Risiko 6.259 (5,6 pct.) 70,3 pct. 56 år eller derover 1.130 (1,0 pct.) 76,3 pct. Under 56 år (inkl. uoplyst alder) Forsørgelses-grad de seneste 5 år Mindst 42,72 pct. 1.192 (1,1 pct.) 70,7 pct. Under 56 år (inkl. uoplyst alder) Forsørgelsesgrad de seneste 5 år Mindre end 42,72 pct. (inkl. uoplyst) Dagpengegrad det seneste år Mindre end 2,88 pct. (inkl. uoplyst) 2.940 (2,6 pct.) 61,8 pct. Herkomst Indvandrer fra vestlige og ikke-vestlige lande eller efterkommer fra ikke-vestlige lande 3.797 (3,4 pct.) 66,8 pct. 6

Inden for 6 måneder Inden for 6 måneder Lønindkomst det seneste år Lønindkomst det seneste år Herkomst Dansk eller efterkommer fra vestlige lande (inkl. uoplyst herkomst) SPM10: Er der noget, der gør det svært for dig at få Lønindkomst det seneste år 58 år eller derover Dagpengegrad det seneste år Mindre end 12,5 pct. (inkl. uoplyst) 1.094 (1,0 pct.) 2.700 (2,4 pct.) 3.834 (3,4 pct.) 1.077 (1,0 pct.) 72,4 pct. 66,7 pct. 62,1 pct. 60,5 pct. Inden for 3 måneder I alt 24.023 67,0 pct. (21,4 pct.) Anm.: Hver række i tabellen angiver en konkret kombination af karakteristika, der i den statistiske model fører til udskillelse i risikogruppen. I kolonnerne til højre fremgår det, hvor mange og hvor stor en andel af analysepopulationen, der har de pågældende karakteristika. Yderst til højre vises den gennemsnitlige sandsynlighed (risiko) for langtidsledighed for hver enkelt undergruppe. 7