Bilag 46 Princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen - herunder elevplaner Formål: Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene løbende og fyldestgørende orientering om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling. Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene et grundlag for at bidrage til deres barns læring og trivsel. Mål: Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen hjælper skolen og forældrene til sammen at forebygge og løse faglige og trivselsmæssige problemer. Elevplanen er en del af underretningen af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Den giver forældrene og eleven et fyldestgørende billede af elevens faglige udbytte og trivsel. Elevplanen er med til at sikre, at alle elever udfordres i forhold til deres niveau. Elevplanen danner grundlag for skole-hjem-samtalen og indeholder aftaler mellem skolen og forældrene om elevens udvikling. Sådan gør vi: Forældrenes ansvar: Forældrene tilstræber at have en løbende dialog med deres barn om barnets mål og udbytte af undervisningen. Forældrene følger efter bedste evne op på indgåede aftaler om, hvordan de skal støtte deres barns læring. Forældrene tilstræber at holde sig orienteret om indholdet i elevplanen. Skolens ansvar: Skolen tilstræber at give forældrene en løbende og fyldestgørende viden om elevens udvikling i alle fag hvert år. Skolen tilstræber at give forældrene viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring. Skolen tilstræber at udarbejde løbende opdatering af elevplanerne.
Skolen tilstræber, at elevplanerne giver et fyldestgørende billede af den enkelte elevs faglige udbytte og trivsel samt af de konkrete mål, der sættes for elevens udvikling. Skolen tilstræber, at indholdet i elevplanen bygger på samtaler med eleven. Skolen tager i sin orientering af forældrene om elevens udbytte af undervisningen hensyn til forældrenes forskellige forudsætninger. Skolen tilstræber at udlevere elevplanen i en form og på et tidspunkt, så forældrene kan bruge det som forberedelse til skole-hjem-samtalerne, og sørger for opdatering efter samtalen ift. mål og aftaler. Version 17.11.2016 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Formål Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften på skolen. Skolens ansvar Skolen tilstræber, at mærkedage og højtider markeres i fællesskab. Skolen tilstræber at tilbyde fællesarrangementer med aktiviteter til alle klassetrin. Skolen afholder morgensamling som et dagligt samlingspunkt for 0.-6. klasse. Ekskursioner og lejrskoler Formål Ekskursioner og lejrskoler skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, styrke sammenhængskraften på skolen og mellem skolen og samfundet. Forældrenes ansvar Alle klasser kan oprette klassekasser, hvortil forældre og elever evt. i samarbejde med skolen kan indsamle midler til formål, der går ud over, hvad der normalt kan finansieres af skolens budget. Skolens ansvar
Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner i god tid både i forhold til praktiske omstændigheder og læringsmål. Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge på ekskursioner og lejrskoler kommer på dagsordenen for et forældremøde. Skolen tilstræber, at alle klasser er på hyttetur/lejrskole mindst to gange i løbet af skoletiden. Skolen tilstræber, at klassens primære personale deltager i lejrskolerne. Skolen tilstræber, at der deltager voksne af hvert køn i lejrskolerne. Skolerejser Formål Skolerejser er et skolebaseret supplement til den almindelige undervisning, der primært har sigte på klassens samvær og fælles oplevelser. Forældrenes ansvar Elever og forældre samarbejder om at rejse midler, der kan dække udgifter til en skolerejse. Skolens ansvar Skolen tilstræber, at alle klasser er på skolerejse mindst en gang i løbet af skoletiden. Skolerejser planlægges af personalet efter samråd med eleverne. Skolen bidrager så vidt muligt til, at elever og forældre i fællesskab kan rejse midler, som kan dække udgifter til en skolerejse. Skolen bør sikre, at elever er forsvarligt forsikringsmæssigt dækket under skolerejser. Det er frivilligt for eleverne at deltage i skolerejser, og til de elever, der fravælger skolerejsen, tilbyder skolen alternativ undervisning. Der bør ikke afholdes skolerejser, som ekskluderer nogen på grund af økonomi. Skolen afholder udgifterne til personalets deltagelse i en skolerejse. Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge på skolerejser kommer på dagsordenen for et forældremøde.
Praktik og brobygning Formål Praktik og brobygning skal i videst muligt omfang gøre eleverne klar til ungdomsuddannelse. Skolens ansvar Skolen tilstræber, at alle elever kommer på introkurser i 8. klasse og ikke-uddannelsesparate kommer på brobygning og evt. i praktik i 9. klasse Skolen tilstræber, at der opsættes individuelle mål for alle praktik- og brobygningsforløb. Skolen tilstræber at støtte eleverne og inddrage forældrene i at finde og vælge relevante praktiksteder og brobygningsforløb. Forældrenes ansvar Forældrene bakker op om elevernes deltagelse i praktik og brobygning. Forældrene tilstræber at hjælpe hinanden og skolen med at finde praktiksteder til eleverne. Princip for inkluderende fællesskaber Version 04.01.2017 På Sletten Skole mener vi, at det er vigtigt at have fokus på det inkluderende fællesskab samt at inklusion overordnet må betragtes bredt. Inklusion handler om alle børn og kan ikke direkte kobles sammen med elever med særlige behov. Væsentligt er, at fællesskabet virker inkluderende. Inklusion er en fælles opgave, som skole, elever og forældre skal løse. En præmis i det pædagogiske arbejde er dog, at nogle børn kræver en anderledes og måske større indsats end andre børn. Følgende betingelser bør være opfyldt, før man kan tale om, at elever er inkluderet i fællesskabet: Eleverne oplever en gensidig berigelse af fællesskabet Eleverne har adgang til en almenklasse/gruppe (tilstedeværelse) Eleverne deltager i tilrettelagte aktiviteter (lever op til regler for deltagelse) Eleverne har læringsudbytte af deltagelsen (anerkendte faglige præstationer) Eleverne deltager i børns egne fællesskaber (gensidighed i sociale relationer) Eleverne udvikler positive selvbilleder (selvtillid, selvrespekt, selvværd) For ar opnå ovenstående må der arbejdes med både forbyggende indsatser, foregribende indsatser og indgribende indsatser. De bærende elementer i arbejdet med at sikre et inkluderende fællesskab ses som: Anerkendelse Ansvarlighed Tillid
Gensidig respekt Fællesskab Åbenhed Kommunikation Mål: Alle elever, der går på Sletten Skole, har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Alle elever, der går på Sletten Skole, trives, udvikler positive selvbilleder og føler sig som en del af fællesskabet. Alle elever udfordres fagligt og bliver så dygtige, som de kan. At vi på sigt kan stoppe med at tale om inklusion og inkluderende praksis og i stedet udelukkende tale om fællesskabende pædagogik. Grundlag for at skabe inkluderende fællesskaber: Forældrenes ansvar: Det forventes, at d sætter dig ind i og bakker op om skolens værdigrundlag, ordensregler, kommunikationspolitik og antimobbestrategi og støtter dit barn i at gøre det samme. Du tilstræber at tale anerkendende og konstruktivt om og med skolens personale, elever og andre forældre. Du medvirker til at undgå rygtedannelse vedr. andre forældre, elever eller personale (undgå sladder). Du støtter skolens fællesskab ved så vidt muligt at deltage i fælles arrangementer sammen med dit barn. Du tager medansvar for, at alle elever kan deltage i private arrangementer som fødselsdage, legegrupper og klassefester. Du tilstræber at orientere skolen om væsentlige forhold, herunder private, som kan have betydning for dit barns trivsel. Skolens ansvar: Skolen tilstræber, at skolens personale, forældre og elever er informeret om skolens værdigrundlag, ordensregler, kommunikationspolitik og antimobbestrategi. Skolen tilstræber at udbyde en varieret undervisning varetaget af kompetent personale med en bred og opdateret viden om inklusionsarbejde samt om børn med særlige behov. Skolen tilstræber, at pædagoger og lærere har adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden. Skolen støtter eleverne i at skabe et inkluderende fællesskab i klasserne og på skolen som helhed. Skolen tager så vidt muligt hensyn til, at alle børn har praktisk mulighed for at deltage i klasse- og skoleaktiviteter. Skolen møder alle elever og forældre åbent og positivt og tænker forældre til alle børn som en ressource for deres barns skolegang.
Skolen tilstræber, at forældre til børn med særlige behov henvises til vejledning om støtte til deres barns skolegang. Skolen tager initiativ til, at den enkelte klasses forældre formulerer aftaler for afholdelse af fester og fødselsdage. Når inklusion ikke er det optimale: For nogle elever kan et andet undervisningstilbud i en del af/perioder af undervisningstiden være nødvendigt og den bedste løsning. Skolen skal sikre, at der er eksisterende tilbud på skolen, eller at eleven henvises til et relevant eksternt tilbud. Dette sker i løbende dialog med forældrene, og hvis relevant, udarbejdes en ansøgning til et andet skoletilbud. Version 04.01.2017 Princip for skole-hjemsamtaler Formål: Skole-hjemsamtaler skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for og udveksler synspunkter i forhold til det enkelte barns faglige, personlige og sociale udvikling. Skole-hjemsamtaler er en dialog om elevens udbytte af skolegangen. Mål: At skole-hjem-samtalens mål står klart for alle deltagere og hermed resulterer i en konstruktiv dialog mellem lærere, forældre og elev. Forældrene får et fyldestgørende billede af barnets faglige udbytte og trivsel, og samtalen er med til at sikre at evt. faglige og trivselsmæssige problemer opdages i tide. Der sikres dialog mellem lærere og forældre i forhold til fastsættelse og opnåelse af målene for barnets faglige og sociale udvikling, og samtalen er med til at sikre et samarbejde om, at alle elever udfordres i forhold til deres potentiale. Skole-hjemsamtaler sikrer konkrete aftaler mellem skolen og forældrene om, hvordan forældrene kan støtte deres barn i at nå de faglige og sociale mål. Skole-hjemsamtalen understøttes af elevplanen samt et samtaleblad, som er udfyldt af hjemmet inden samtalen. Sådan gør vi: Forældrenes ansvar: Du tilstræber at deltage i alle skole-hjemsamtaler.
Som forælder forbereder du dig til skole-hjemsamtalen ved at gennemgå elevplanen samt udfylde samtalebladet sammen med barnet. Du vurderer, om der måtte være behov for en individuel samtale med en lærer/pædagog ud over skole-hjemsamtalerne. Den enkelte lærer/pædagog er som hovedregel den rigtige at henvende sig til først ved udfordringer. Skolens ansvar: Skolen indkalder til skole-hjemsamtaler. Skolen indkalder til skole-hjemsamtalerne i tilpas god tid, og samtalerne skal afholdes, så alle forældre har reel mulighed for at deltage. Skolen sørger for, at det er muligt at booke en tid til samtalen via Intra. Skolen sørger for en fleksibel tidsordning i forhold til samtalerne. Skolen udsender elevplanerne og samtalebladet i god tid inden samtalen, så forældrene kan bruge dem som forberedelse til skole-hjemsamtalen. Skolen tilstræber at give forældrene fyldestgørende viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring. Skolen tilstræber, at forældrene får en fyldestgørende viden om elevens udvikling i fagene hvert år i forbindelse med skole-hjemsamtalerne. Skolen sørger for, at der ligger et opdateret skema over, hvilke lærere der deltager i skolehjemsamtaler på de forskellige årgange. Skolen sørger for en tolk, hvis forældrene eller klassens lærere vurderer det nødvendigt for at få det fulde udbytte af samtalen. Skolen vurderer løbende, om der er brug for ekstra skole-hjemsamtaler for en elev. Ligeledes kan forældrene bede om en ekstra samtale. Version 04.01.2017 Princip for vikardækning Formål: Sletten Skole tilrettelægger vikardækningen, så eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen. Mål: at personalefravær ikke går ud over elevernes indlæring og trivsel at den for alle bedst mulige vikardækning sikres ved personales fravær at der er klare retningslinjer for vikardækning at alle har kendskab til skolens prioritering ved vikardækning Prioritering:
Overordnet set vikardækkes alle timer som udgangspunkt. I tilfælde hvor dette ikke er muligt, vil følgende være prioriteringen: 0. til 6. årgang vikardækkes altid fuldt. 7. til 9. årgang vikardækkes i forhold til årgangens undervisningsform og organisering. Elever på 8. og 9. årgang kan i helt ekstraordinære situationer hjemsendes i ydertimer, hvis det vurderes, at der ikke kan tilbydes relevant undervisning. Forældrene orienteres om dette via Forældreintra, og der etableres tilsyn med de elever, der ikke kan/må komme hjem før tid. Ved behov for vikar dækkes lektionerne først og fremmest af personale med skemalagte vikartimer. Dernæst dækkes lektionerne af tilkaldevikarer. Hvor det skønnes ansvarligt, kan ledelsen beslutte, at klasser arbejder alene med relevant materiale under tilsyn af naboklasselærer, en af klassens lærere eller skolens ledelse. I tilfælde, hvor vores vikarressourcer ikke slår til, kan der af nød trækkes personale ud af 2- lærerordninger eller støttecenter for at sikre fornøden vikardækning. Ved længerevarende fravær -mere end 14 dage- tilstræbes det, at der er en fast vikar. Det tilstræbes altid, at de bedst kvalificerede vikarer benyttes. Ved kendt fravær søger den fraværende personale for at informere vikaren om planen for undervisningen. Ved pludseligt/akut opstået fravær skal der forefindes relevant materiale på skolen, som vikaren kan benytte. Version 04.01.2017 Princip for fravær/frihed for skolegang Formål: At klarlægge og skabe synlighed for alle parter omkring retningslinjerne for frihed, fritagelse, fravær og forsømmelser på skolen. Mål: At skabe rammerne for, at alle vores elever følger skoletimerne og møder til tiden. Frihed: Der opfordres til, at ekstraordinær frihed holdes på et minimum, og at der altid grundige overvejelser bag ønske om ekstraordinær frihed. Såfremt forældre anmoder om ekstraordinær frihed gælder følgende:
Anmodning om frihed af op til 2 dages varighed gøres skriftligt på Forældreintra til kontaktlærer/teamet, som skriftligt bekræfter. Anmodning om frihed af mere end 2 dages varighed gøres til skolelederen gennem Forældreintra. Der gives svar via Forældreintra til hjemmet. Ved ekstraordinær frihed kan det ikke forventes, at skolen giver eleven lektier med. Ved ekstraordinær frihed er det forældrenes ansvar, at eleven efterfølgende indhenter det forsømte. Ved anmodning om frihed af en længere periode, hvor undervisningspligten varetages af andre end skolen, vil skolen i det enkelte tilfælde vurdere elevens standpunkt ved tilbagevenden til skolen og evt. følgende årgangsplacering. Fritagelse: Ved fritagelse i forbindelse med fag m.m. gælder følgende: Fritagelse i forbindelse med ekskursioner, lejrskole, bad, omklædning o.l. gives som udgangspunkt ikke. Under særlige omstændigheder kan fritagelse for en kortere periode ske ved henvendelse til skolens ledelse. Som udgangspunkt kan elever ikke fritages for undervisningen, undtaget er Bekendtgørelse 691 af 01.08.14, der omhandler Elevers fritagelse for kristendomskundskab i folkeskolen. Såfremt en elev ønskes fritaget for kristendom, skal forældre henvende sig til skolelederen, hvorefter skolelederen gennem en samtale redegør for indholdet i Bekendtgørelse 691, og en fritagelse gives skriftligt for et skoleår ad gangen. Fravær og forsømmelser: Fravær kan skyldes mange forhold. På skolen registrerer vi fravær som: Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær For sent fremmøde Såfremt fravær får et omfang, som skolen vurderer som alvorligt, handles der efter følgende procedure: Ved fravær skal forældre altid skriftligt give besked via Forældreintra til kontaktpersonen/teamet, om hvorfor eleven har været fraværende og i hvilket tidsrum. Teamet sikrer, at fraværsprotokoller udfyldes dagligt. Har klassen vikar, skal en af klassens faste lærere/pædagoger sikre, at protokollen er udfyldt hver dag. Ved ulovligt fravær kontakter kontaktpersonen/teamet hjemmet.
Såfremt teamet registrerer, at en elev har et bekymrende højt fravær -ca. 10 %-, identificerer teamet problemet og følgende handling iværksættes: o Kontaktpersonen kontakter forældrene, og der gives udtryk for bekymring. Der spørges ind til årsagen for fraværet. Forældrene skal informeres om, at de har mulighed for at få hjælp og støtte hos skolens socialrådgiver/psykolog/distriktsteam alt efter familiens behov. Det samme kan kontaktpersonen/teamet. Det er vigtigt, at der tages handling. Hvis forholdene ikke ændres i positiv retning i løbet af max 1 måned kontakter teamet ledelsen, der gør følgende: o Skriver et bekymringsbrev til forældrene. I brevet gøres forældrene opmærksom på, at skolen har underretningspligt i forhold til Socialforvaltningen ved bekymrende fravær og at det vil ske, hvis ikke forholdene ændres. Det sker for at sikre, at barnet/familien tilbydes den tilstrækkelige hjælp. o Forældrene gøres igen opmærksom på, at der kan hentes hjælp i skolens distriktsteam o Hvis barnets fravær ikke nedbringes, indkalder distriktsteamet gennem kontaktpersonen/ teamet forældrene til en samtale, hvor underretningen gennemgås. Ved denne samtale deltager skolens ledelse og distriktsteamet. Underretning sendes herefter til Børn- og Ungeforvaltningen. Version 04.01.2017