Sundhedspædagogik og ledelseskompetence 1 LEDERGRUPPE I ODSHERRED DEN 4. NOVEMBER 2013 K A R E N W I S TO F T P R O F E S S O R, G R Ø N L A N D S U N I V E R S I T E T & L E K TO R, I N S T I T U T F O R P Æ D A G O G I K O G U D D A N N E L S E ( D P U ) A A R H U S U N I V E R S I T E T, K Ø B E N H AV N
Disposition I. Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse II. III. Sundhedspædagogik Dominerende pædagogiske forestillinger IV. Refleksiv sundhedspædagogik V. Værdier og værdiafklaring VI. Forskellige sundhedsbegreber VII. Sundhedspædagogiske kompetencer VIII. Pædagogisk ledelse - ledelseskompetence 2
Indledende spørgsmål 3 Hvordan arbejder man pædagogisk med rehabilitering funderet i livskvalitet og læring til forskel fra kompenserende hjælp, pleje og omsorg? Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikkepædagogisk tilgang til arbejdet og til ledelsen? Hvorfor er det nødvendigt at afklare både borgerens, medarbejdernes og ledernes værdier og sundhedsopfattelser? Hvad implicerer det at lede pædagogisk og værdireflekteret?
Ledelseskodekset 4 At skabe en forandringsproces, der skaber en rehabiliteringskultur og kvalificerer medarbejdere og ledere til at arbejde rehabiliterende på tværs af forskellige faggrupper. Det overordnede succeskriterium er, at alle medarbejdere og ledere arbejder efter den rehabiliterende metode i deres møde med borgerne
Odsherreds ledelseskultur Alles bidrag er værdifuldt Kulturen er ambitiøs og åben for læring Al praksis er erfaring Målsøgende og retningsgivende Vi ved ikke alt vi lærer sammen undervejs (tid dertil) Beslutningsdygtig kultur Tillid til at alle arbejder for at nå borgerens mål Loyalitet overfor beslutninger Tillid til at man som medarbejder melder tilbage hvis man er uenig - feedback kultur 5
Paradigmeskift 6 Hjælp Evner Kompensation Mestring Pleje og omsorg Livskvalitet
Rehabilitering (Hvidbogen, 2004) Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 7
Sundhedsfremme og forebyggelse Forskellige teorier og målsætninger: Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Mål: kapacitets opbygning Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes (+) Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: identificere og eliminere risici Det værst tænkelige fx nedsat funktionsniveau, fald, ensomhed, underernæring, forstoppelse, dehydrering, forværring af sygdom mv. elimineres (-) 8
9 Pædagogisk sundhedsfremme At leve et sundt eller godt liv At deltage i læreprocesser, der støtter eller fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt/godt At leve At lære
10 Pædagogisk forebyggelse At kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) At kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundhedsoplysning At beslutte At vide
Risiko-/problemafklaring Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et folkesundhedsproblem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til borgere på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender Dernæst må man skelne mellem sin egen og borgerens opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv: 11 Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, mennesker selv oplever, de har
Sundhedspædagogik Kobling mellem sundhed og pædagogik 12 Sundheds- eller helbredsmål, der søges opnået med pædagogiske midler Pædagogiske mål, der søges opnået med sundheds- eller helbredsmidler
Sundhedspædagogisk praksis 13 Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Indsigter Teorier Værdier Erfaringer Oplevelser Holdninger Præferencer Metoder Begreber
EKSEMPLER: Typiske sundhedspædagogiske mål At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden (både borgerens og den professionelles), der er på spil At sikre muligheder, som borgeren og evt. også ægtefællen kan bruge i forhold til at fremme egen/parrets sundhed 14
Intentionelt arbejde 15 En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på: motivation, læring og forandring
To dominerende pædagogiske forestillinger 16 Sundhed udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent Sundhed indefra Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de sundhedsprofessionelle?
Den tredje (refleksive) vej Det drejer sig ikke kun om træning eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: a) At skabe åbenhed og afklare værdier b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner 17 Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning
Tre typer mål 18 Sundhed udefra Sundhed indefra Refeksiv sundhed Adfærdsmodificering Andres mål (manipulation ) Selvomsorg Selvregulering (eget ansvar ) Værdiafklaring Motivation (gensidig læring )
Viden og værdier hvorfor det? VIGTIGT: På den ene side afklare den viden og de værdier, man som leder eller fagperson trækker på På den anden side at tage borgerens viden og værdier alvorligt interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for hende/ham! 19
Er sundhed et værdibegreb? 20 Sundhed er en værdi: Når sundhed kommunikeres som noget, der er bedre end det noget andet (sygdom, dårligt helbred ) Når sundhed er noget, der foretrækkes Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres i en form som noget, man kan tilslutte sig!
Grundlæggende antagelser 21 Viden og værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden. Sundhed kan ikke simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle til det enkelte menneske eller fra én kontekst til en anden
Værdiafklaring 22 Man må kunne skelne mellem: Egne og andres værdier Individuelle og professionelle værdier (bundet til funktioner, opgaver, roller) Egne værdier og sine værdier i den andens øjne (alter ego)
Tre sundhedsbegreber 23 I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. III. Biomedicinsk sundhedsbegreb Meningsfuld sundhed
I. Positivt WHO (1947 ) Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv Karen Wistoft November 24 2013
I. Bredt: WHO s Ottawa Charter (1986) 25 Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed
II. Biomedicinsk sundhedsbegreb 26 Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning Sundhed kobles til kroppen eller det mentale
(II) Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges 27
III. Meningsfuld sundhed 28 Søge det ikke-absolutte (i åndelig forstand) Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (James, 2002) Følge sine drifter på en afbalanceret måde Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed det er løsningen = åndelig sundhed
Sundhedspædagogiske kompetencer 29 a) Have blik for borgerens indsigt, værdier og opfattelse af at leve et godt liv b) Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) c) Kunne afklare individuelle og kollegiale værdier d) Kunne arbejde tværfagligt og tage hensyn til andre e) Kunne kvalificere borgerens idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete gøremål/aktiviteter f) Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form g) Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!
Pædagogisk ledelse (I) 30 Etablering af kollegiale rum for refleksion og kommunikation om det pædagogiske arbejde, der gensidigt forpligter medarbejderne på at begrunde og være opmærksom på kvaliteten af det, de gør. Ledelse, der ansvarliggør og anerkender medarbejderne via kommunikation af tydelige forventninger og løbende justeringer (evaluering)
Pædagogisk ledelse (II) Planer der indikerer klarhed om: Mål (pædagogiske/ikke-pædagogiske?) Værdier (egne, andres, kollegiale, alter ego) Fælles sundhedsbegreb? Roller (forventninger) Succeskriterier Evaluerings- og forandringsstrategier 31
Pædagogisk ledelse (III) Løbende afstemning af det rehabiliteringen og det sundhedspædagogiske arbejde i forhold til interne og eksterne forventninger Transparente procedurer Etablere præmisser for beslutninger Etablering af et stimulerende læringsmiljø Dialog om normer for læring, vejledning, undervisning, feedbackkultur og sundhedspædagogisk rehabilitering Medansvar for egne og andres læringsmuligheder 32
Personlig ledelseskompetence 33 Kunne se en sag fra flere sider Være opmærksom på både egne og andres værdier og de grundantagelser, værdierne bygger på Være opmærksom på medarbejdernes forskellige kompetencer Være i stand til at åbne sig over for samarbejdspartnernes viden og metoder Kunne skabe rum for fælles refleksion Forholde sig åbent til medarbejdernes forventninger og roller Involvere sig ægte i arbejdet og løbende reflektere over egen opgaveløsning
34