Special session: Bedre tilbringertrafik til toget Hvad kan vi gøre? 25. august 2015 www.regioner.dk
Udgangspunkt: Hvordan kan alle parterne i den kollektive trafik af hensyn til kunderne sikre bedre sammenhæng mellem transportformerne Oplægsholdere: Ordstyrer: Johan Nielsen, Danske Regioner Lykke Magelund, Tetraplan: Potentiale for en større tilbringertrafik Per Gellert, Movia: Hvordan arbejder trafikselskaberne med at forbedre tilbringertrafikken fremadrettet Rasmus Holscher Baggesen, DSB: Hvilket potentiale ser DSB i flere kunder via bedre tilbringertrafik Asta Ostrowski, Passagerpulsen : Passagerernes ønsker til sammenhæng i den kollektive trafik www.regioner.dk
Udvalgsarbejde med Transportministeriet, Finansministeriet, KL og TiD Formål med udvalgsarbejde Fokus på tilbringertrafik Eksisterende cases med opgjorte effekter Primære cases og supplerende cases Måtte ikke kunne give anledning til krav om ekstra midler Inspiration for trafikselskaber, regioner og kommuner www.regioner.dk
Tilbringertrafik er i denne sammenhæng busser og lokalbaner Trafikdage d. 25.8.2015 Lykke Magelund Chefkonsulent Tetraplan / MOE lm@tetraplan.dk
Tilbringertransport Fra et togperspektiv Bus er et vigtigt tilbringertransportmiddel til tog 33 % togrejser har tilknyttet bustur heraf nogle med bus i begge ender 20 % bruger bus til toget 20 % bruger bus fra toget Kilde TU 2010-2014
Tilbringertransport Fra et busperspektiv Tilbringertransport til tog er en ud af flere opgaver for bus 10 % busrejser er til/fra et regional- eller IC-tog (3-4 % af bybusrejser i Aalborg er til tog) Kilde: TU 2010-2014
Bus-tog relationen er forskellig på stationerne Tilbringer til tog på de 74 største stationer Mellem by 2.000-25.000 indbyggere Gang og cykel Personbil og taxa Bus Mellem by - få med tog* 64 % 23 % 12 % Større by 25.000-100.000 indbyggere Mellem by - mange med tog 68 % 21 % 11 % Større by - få med tog 68 % 16 % 16 % Større by - mange med tog 59 % 14 % 27 % Fire største byer Over 100.000 indbyggere De fire største 65 % 8 % 27 % Alle 74 stationer 65 % 15 % 20 % *I forhold til indbyggere Kilde: TU 2009-2014
74 største stationer Togpassagerer 2010-2027 Flere med tog i 2027 Betyder alt andet lige flere tilbringerture med bus og lokalbaner Kan initiativer for bus/lokalbane få endnu flere til at bruge tog?
Syv cases Opgradering af Frederiksværkbanen R-bus i Slagelse A-bus i Køge og Roskilde Kongeindikator: Betød initiativet flere med tog? Og hvor mange flere på de aktuelle stationer? Tilpasning af busser til taktkøreplan i Helsinge Fremkommelighed på Randersvej i Aarhus Mobilitetsløsninger i Lautrupgård Ombygning af Silkeborg Trafikterminal høj mellem lav Passagereffekt Tilbringer bus til tog Busser Tog Omkostninger Anlæg Busdrift kort sigt Busdrift lang sigt Relevans Mindre by Stor by Største byer Potentiale tilbringertransport Mindre by Stor by Største byer
Opgradering af Frederiksværkbanen Kongeindikator: Tiltag gav 4,5 % flere med S-tog i Hillerød Passagereffekt Tilbringer til S-tog Lokalbane S-Tog Omkostninger Anlæg Drift kort sigt Drift lang sigt Relevans Mindre by Stor by Største byer Potentiale Mindre by Stor by Største byer høj mellem lav
A-bus i Køge og Roskilde Kongeindikator: Tiltag gav 4-5 % flere med tog på berørte stationer Passagereffekt Tilbringer bus til tog Busser Tog Omkostninger Anlæg Busdrift kort sigt Busdrift lang sigt Relevans Mindre by Stor by Største byer Potentiale tilbringertransport Mindre by Stor by Største byer høj mellem lav
R-bus i Slagelse Kongeindikator: Tiltag gav 4 % flere med tog på Slagelse station Passagereffekt Tilbringer bus til tog Busser Tog Omkostninger Anlæg Busdrift kort sigt Busdrift lang sigt Relevans Mindre by Stor by Største byer Potentiale tilbringertransport Mindre by Stor by Største byer høj mellem lav
Tilpasning af busdriften i Helsinge Kongeindikator: Tiltag gav 1 % flere med tog på Helsinge station Passagereffekt Tilbringer bus til tog Busser Tog Omkostninger Anlæg Busdrift kort sigt Busdrift lang sigt Relevans Mindre by Stor by Største byer Potentiale tilbringertransport Mindre by Stor by Største byer høj mellem lav
Fremkommelighed på Randersvej i Aarhus Kongeindikator: Tiltag gav 0,1 % flere med tog på Aarhus banegård Passagereffekt Tilbringer bus til tog Busser Tog Omkostninger Anlæg Busdrift kort sigt Busdrift lang sigt - Relevans Mindre by Stor by Største byer Potentiale tilbringertransport Mindre by Stor by Største byer høj mellem lav
Mobilitetsløsninger i erhvervsnetværk - Lautrupgård Kongeindikator: Tiltag gav 5 % flere med tog på Malmparken station Passagereffekt Tilbringer bus til tog Busser Tog Omkostninger Anlæg Busdrift kort sigt Busdrift lang sigt Relevans Mindre by Stor by Største byer Potentiale tilbringertransport Mindre by Stor by Største byer høj mellem lav
Mobilitetsløsninger - Relevans og potentiale 74 største stationer: 300.000 arbejder i erhvervsområder med over 500 ansatte beliggende 1-5 km fra stationen
Ombygning af Silkeborg Trafikterminal Kongeindikator: Tiltag gav 2 X 1,4 % flere med tog på Silkeborg Passagereffekt Tilbringer bus til tog Busser Tog Omkostninger Anlæg Busdrift kort sigt Busdrift lang sigt Relevans Mindre by Stor by Største byer Flytning af busterminal Opgradering Potentiale tilbringertransport Mindre by Stor by Største byer høj mellem lav
Hvad koster det? høj mellem lav/neutral negativ Anlæg Nettoudgifter til Busdrift kort sigt Busdrift lang sigt Passager effekt for tog Frederiksværkbanen til Hillerød 51 mio. kr. 4,5 % A-bus i Køge og Roskilde 4,6-4,9 % R-bus i Slagelse 4,1 % Bustilpasning i Helsinge 1,0 % Fremkommelighed i Aarhus 65 mio. kr. 0,1 % Mobilitetsløsning i Lautrupgård 5,2 % Trafikterminal i Silkeborg 17 mio. kr. 2 x 1,4 %
Tilbringertrafikken i fokus 1 Per Gellert Centerchef, Trafik og Plan, Movia PEG@moviatrafik.dk Trafikdage, AAU, 25-08-2015
Planlægnings filosofi 1. Kunderne forventer en sammenhængende rejse 2. Busser og baner er i et skæbnefællesskab 3. Vi har en arbejdsdeling 2
Pendlernettet 10 lokalbaner 56 mellembys buslinjer 32 by interne buslinjer Busser og lokalbaner i Østdanmark som sammen med tog, S-tog og metro giver pendlerne et sammenhængende kollektivt net som udgør den stabile rygrad i betjeningen hvor der satses på højere rejsehastighed hvor der arbejdes med forbedring af skift hvor miljøet er i fokus hvor realtidsinformation er en hjælp for kunderne hvor samarbejdet mellem kommuner, operatører og Movia prioriteres 3
Perspektiver Rapporten dokumenterer mulighederne for flere passagerer (for både bus og tog) ved at arbejde for bedre sammenhænge i nettet Samlet vurdering af økonomien ved forbedret tilbringertrafik Gode salgsargumenter overfor vore ejere i kommende projekter Vi vil gerne implementere flere tiltag med afsæt i eksemplerne, men Riget fattes penge Ubalance i investeringerne Visionen om at 75% af alle borgere skal have maksimalt 1 time til Superlyn (600.000 flere end i dag) 4
Tilbringertrafik Trafikdage 2015 den 24. august 2015 Rasmus Holscher Baggesen
Rasmus Holscher Baggesen Cand. Scient. Pol, Københavns Universitet Ansat i DSB siden 1996 I de seneste år bla arbejdet med Rejsekort, DOT, Trafikkontrakt og Ministeriebetjening 43 år Gift, 1 barn 2
Tilbringertrafik DSB opfatter sammenhæng mellem trafikformerne som afgørende for at få vækst i den kollektive trafik. I DSB arbejder vi bredt på at forbedre korrespondancen mellem transportformer og selskaber. I det følgende præsenteres et udpluk af hvad DSB gør i forbindelse med at forbedre tilbringertrafikken. - K16 - Big Data - Samarbejde med andre trafikselskaber - Trafikinformation - P-puljen - Cykelmedtagning 3
K16 Kvartersdrift i Østjylland Samtidig ankomst af nord- og sydgående tog K16 - hverdag Lyn 18 2916 IC 120 3320 K16 - hverdag IC 117 2917 Lyn 21 3321 Aarhus H afg 7.15 7.27 7.45 7.57 Fredericia afg 7.14 7.21 7.44 7.51 Viby J 7.32 8.02 Børkop 7.28 7.58 Hørning Brejning 7.32 8.02 Skanderborg 7.29 7.44 7.59 8.14 Vejle ank 7.27 7.39 7.57 8.09 Hvert kvarter Horsens 7.44 7.59 8.14 8.29 Vejle afg 7.29 7.40 7.59 8.10 ankommer Hedensted 8.08 8.38 Hedensted 7.49 8.19 samtidigt tog Vejle ank 7.59 8.18 8.29 8.48 Horsens 7.45 8.00 8.15 8.30 fra hver retning Vejle afg 8.01 8.19 8.31 8.49 Skanderborg 8.00 8.15 8.30 8.45 Brejning 8.26 8.56 Hørning Børkop 8.29 8.59 Viby J 8.26 8.56 Fredericia ank 8.17 8.37 8.45 9.07 Aarhus H ank 8.13 8.31 8.43 9.01 4 Mødetitel 15. marts 2013
Korrespondancekvalitet - Nyt projekt med Incentive Model til behandling af big data Data fra rejseplanen.dk (50.000 rejserelationer) 5 Mødetitel 15. marts 2013
Samarbejde med andre trafikselskaber Redegørelse til Transportministeriet vedr. imødekommelse af andre trafikselskabers ønsker i forbindelse med K16 6 Mødetitel 15. marts 2013
Trafikinformation TUS samarbejde sikrer koordineret trafikinformation på Sjælland - Fælles afgangstavler - Fælles skiltning TUS understøtter korrespondance i den kollektive trafik 7 Mødetitel 15. marts 2013
P-pulje - Bilen og Cyklen som tilbringer DSB er forpligtet til at investere avancen for salg af DSB s kommercielle ejendomme i tiltag som skal forbedre adgangen til den kollektive trafik. Op til en mia kr. og i første omgang 720 mio. kr. Midlerne anvendes primært til at forbedre cykel- og bilparkeringsfaciliteter, men der er også eksempler på investeringer i broer, elevatorer og tunneller DSB har indtil videre investeret ca. 250 mio. kr. Der er indtil videre etableret over 6.500 nye cykelparkeringspladser og ca. 2.000 bilparkeringspladser Etableringen sker i samarbejde med Banedanmark, Kommuner og private ejere af arealer. 8 Mødetitel 15. marts 2013
Gratis Cykelmedtagning 8,0 Vækst i rejser (med og uden cykel) 7,0 6,0 3,0 5,0 2,3 2,5 4,0 3,0 1,0 2,0 1,0 0,3 1,3 2,8 3,6 3,6 4,0 0,0 0,0 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Passengers with bike Rejsende med cykel Passengers without bike Rejsende uden cykel 9 Mødetitel 15. marts 2013
Trafikdage 2015 Bedre tilbringertrafik
Asta Ostrowski Seniorrådgiver Passagerpulsen Forbrugerrådet Tænk
Passagerpulsen Arbejder for bedre kollektiv transport med passageren i centrum Faktabaseret anbefalinger på baggrund af viden I dialog med bl.a. pendlere, selskaber, operatører, politikere, organisationer og embedsmænd.
Passagerpulsens hus Interessevaretagelse Involvering af passagertalsmænd og interesseorganisationer Videndeling i interessentforum Samarbejde med trafikselskaber, operatører m.fl. Indsamling af viden Gennemførelse af undersøgelser Analysearbejde Det faktuelle grundlag
I hvilken grad kan den kollektive transport opfylde de behov du har for transport i dag? krydset med Afstand til nærmeste busstop hhv. nærmeste station (Danskernes holdning til kollektiv transport, Passagerpulsen 2014) Under 1 km til tog og under 500 m til bus 10% 13% 31% 38% 6% 2% Under 1 km til tog og 500-999 m til bus 11% 23% 42% 24% 0% Over 1 km til tog og under 500 m til bus 15% 24% 30% 21% 7% 4% Over 1 km til tog og 500-999 m til bus 26% 17% 33% 17% 1% 5% Over 1 km til tog og over 1 km til bus 33% 28% 25% 7% 4% 3% Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke
Tilfredshed med kollektiv transport krydset med afstand til bus 60 50 40 30 Utilfreds Tilfreds 20 10 0 Under 500 m 500-999 m 1-2 km Over 2 km
Tilfredshed med kollektiv transport krydset med afstand til tog, s-tog, metro 70 60 50 40 Utilfreds 30 Tilfreds 20 10 0 Under 500 m 500-999 m 1-2 km Over 2 km
Et lille land 87% af svarpersonerne bor maksimalt 1 km fra et busstoppested 69% bor indenfor maksimalt 500 meter fra et busstoppested.
Regionale forskelle Afstand fra bolig til nærmeste busstop (%) 100 90 80 70 60 Hovedstaden Region Nordjylland Syddanmark 50 40 30 20 10 0 Under 500 m 500-999 m 1-2 km Over 2 km
Regionale forskelle Afstand fra bolig til nærmeste station (%) 80 70 60 50 Hovedstaden Region Nordjylland Syddanmark 40 30 20 10 0 Under 500 m 500-999 m 1-2 km Over 2 km
Manglende sammenhæng Uigennemskuelige takster og rabatordninger Uens regler for f.eks. Rejsetidsgaranti Problemer med koordinering af køreplaner (Næsten) ingen trafikinformation om den samlede rejse
Takster og rabatordninger 14 lokale takstområder 3 forskellige off-peak rabatter 68 forskellige takstrækker 5 regionale takstområder forskellige priser for cykel og hund 8 forskellige rabattrin 3 landsdækkende takstområder 5 forskellige kundetyper forskellige regler for samlet tilladte rejsetid
Uens regler - rejsetidsgaranti Ca. 8 forskellige almindelige ordninger og flere forskellige ordninger for pendlere og udlandsrejser Nogle billettyper er dækket andre ikke Forskellige opgørelser af rettidighed Forskellig kompensation med taxa og egen bil Nogle giver kontant erstatning andre tilgodebevis Forskellige definitioner af undtagelser og force majeur
Koordinering af køreplaner Hvad skal forbedres ved den kollektive transport for, at danskerne vil benytte den mere? Værdi for pengene (lavere priser) Køreplan: Flere afgange Køreplan: kortere ventetid/bedre koordinering af afgangstidspunkter Rettidighed
Trafikinformation Manglende information og planlægningsværktøjer for den sammenhængende rejse Dårlig eller ingen information om skift og videretransport ved hændelser
Hvad skal der til? Spørg passagerne! Passageren i centrum f.eks. i kontrakter Lille flex. i køreplanerne Forbedret og koordineret trafikinformation Tænke tilbringertrafik bredt og inkludere i f.eks. rejseplanen Forenklet takstsystem og et rejsekort, der altid giver den billigste rejse Rejsekortet skal kunne bruges hele vejen f.eks. Også i flekstrafikken Ensartede regler og rejsetidsgaranti En strategi for et sammenhængende kollektivt transportsystem med udgangspunkt i passageren (den samlede rejse)
Kommende undersøgelser i Passagerpulsen Rejsetidsgaranti (ultimo 2015) Hvad driver passagernes tilfredshed og utilfreds med kollektiv transport? (ultimo 2015) Danskernes holdning til kollektiv transport, Passsagerpulsen (ultimo 2015) Nationale passagertilfredheds undersøgelser (medio 2016)