Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen
|
|
- Birgitte Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen
2 Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen Danske Regioner i samarbejde med KL og Trafikselskaberne, 2014 ISBN tryk: ISBN elektronisk: Layout: UHI, Danske Regioner Foto: JON, Danske Regioner Tryk: Danske TIMEMODELUDBYGNING Regioner AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 2
3 Forord Regeringen har i januar 2014 indgået en aftale om Togfonden DK med en række af Folketingets partier. Der er i Togfonden DK afsat 28,5 milliarder kroner til en realisering af Timemodellen. Da passagerne lægger vægt på den samlede rejse, skal den statslige togrejse sammentænkes med rejsen til tog, og der skal derfor også være fokus på den første og sidste del af rejsen. Skal indførelse af Timemodellen medføre forbedrede rejsetider for flest mulige passagerer med kollektiv trafik, og skal flest mulige bilister opfatte den kollektive trafik som et attraktivt alternativ, er der derfor behov for at sammentænke tilbringertrafikken til toget med forbedringen af togrejsen. En velfungerende tilbringertrafik og gode omstigningsmuligheder er afgørende for, at de togrejsende kan komme hele vejen til deres destination. F.eks. tager ca. 1/3 af alle togpassagerer bussen til eller fra toget. Det er vores mål, at den første og sidste del af den samlede rejse skal have en så høj kvalitet og hastighed, at den er med til at sikre, at den samlede rejse opfattes som et attraktivt alternativ til at tage bilen hele vejen. Hvis man alene fokuserer på den midterste del af rejsen - dvs. alene på togrejsen risikerer man at mange potentielle kunder vil fravælge den kollektive trafik. Med rapporten peger vi på behovet for at udbygge tilbringertrafikken i forbindelse med, at Timemodellen realiseres. Vi vil sikre, at transporten på the last mile har samme kvalitet som togforbindelsen. Der er behov for hyppigere, hurtigere og mere direkte busdrift også i ydertimerne. Derved sikres korrespondance med timeplanen. Desuden er der nogle steder behov for bedre sammenhæng mellem busterminalen og togstationen samt for flere parkeringspladser for biler og cykler, som kan benyttes af rejsende med dårlige kollektive forbindelser til toget eller bussen. Vi håber, at rapporten kan være med til at få startet en debat om, hvordan vi kan få mest ud af Timemodellen, når den står klar. Vi vil se på, hvordan vi i praksis sikrer, at de markante rejsetidsforbedringer på de store togstrækninger bliver omsat til flere passagerer. Det er nødvendigt med mere viden om betydningen af tilbringertrafikken til lyntogsstationerne. Næste skridt bør være en mere indgående analyse af, hvordan vi indretter tilbringertrafikken mest intelligent og hvor der er størst samlet passagerpotentiale i at forbedre den. Det vil vi opfordre alle parterne bag den kollektive trafik i Danmark om at være med til. Samtidig kan rapporten forhåbentlig være startskuddet til, at man lokalt overvejer, hvordan man bedst sikrer mulighederne for at forbedre den samlede rejse i den enkelte kommune og region. Det er bare om at komme i gang! Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Trafikselskaberne i Danmark og KL. TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 3
4 Resume Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier indgået en aftale om Togfonden DK. Der er afsat 28,5 milliarder kroner til at realisere Timemodellen dvs. sikre rejsetider på maksimalt én time mellem landets største byer, København og Odense, Odense og Aarhus, Aarhus og Aalborg, og mellem Odense og Esbjerg. Samtidig sker der store ændringer i togtrafikken på Sjælland, bl.a. med bygningen af den nye bane fra København til Ringsted. Det afgørende for passagererne er den samlede rejse, ikke de enkelte rejsemidler. Skal indførelsen af Timemodellen føre til forbedrede rejsetider for flest mulige brugere af den kollektive trafik og skal flest mulige bilister opfatte den kollektive trafik som et attraktivt alternativ, er der behov for systematisk at sammentænke Timemodellen med tilbringertrafikken til stationerne ikke mindst til stationerne på Super- Lyn -strækningerne. I dag tager ca. 1/3 af alle togpassagerer f.eks. en bus til eller fra toget. Hvis den samlede rejse med kollektiv trafik fra hjem til endelig destination skal kunne konkurrere tidsmæssigt med bilen, giver det god mening at sammentænke rejsen med tilbringertrafikken til Timemodellen (f.eks. med bus) med rejsen i selve Timemodellen, dvs. fokusere på The last mile. Det betyder, at den første og sidste del af rejsen bør have samme kvalitet som den midterste del, dvs. som togrejsen. Det betyder dels, at rejsehastigheden i enderne skal være tilstrækkelig hurtig, at omstigningen skal være let og at der er sikkerhed for korrespondance uden lange ventetider. Og dels, at kvalitet af busser og lokalbaner skal kunne matche lyntoget med behagelige sæder og internet. Der er desuden behov for opdateret trafikinformation undervejs, især hvis der sker forsinkelser på rejsen. forbedret kollektiv tilbringertrafik til Timemodellen. Rapporten viser, at der er mange forskellige typer tiltag, der kan forbedre rejsen. Tiltagene kan generelt inddeles i to kategorier: For det første kan en tilpasset drift af busser og lokalbaner medvirke til at sammenhængen mellem Timemodellen og tilbringertrafikken forbedres. For det andet kan investeringer i forbedret infrastruktur sikre en forbedret samlet rejsetid. Tilpasset drift omfatter bl.a.: Nye eller omlagte direkte busruter, der forkorter rejsetiden med bus til superlynstop fra destinationer, hvor rejsetiden i dag ikke er konkurrencedygtig, f.eks. flere X-bus lignende ruter i Nordjylland og på Fyn og mere direkte bybuslinjer i større byer, f.eks. Hjørring. Højere frekvens på eksisterende busruter og lokalbaner, så skiftetiden til og fra superlyntog bliver kort og så der er forbindelse med bus-/lokalbane til alle superlyntog i løbet af dagen. Det kan evt. kombineres med en korrespondancegaranti. Øget bus- og lokalbanedrift i ydertidspunkter af døgnet, så en samlet kollektiv rejse er mulig fra A til B, også selvom afgangs- eller ankomsttidspunkter er skæve. Det kan f.eks. være ved øget busdrift i ydertidspunkterne eller ved øget tilbud om flextrafik ved samlet bestilling af billet til hele rejsen. Højere kvalitet med gode sæder og internet i busser (f.eks. X- og R-busser) og lokalbaner, som kører længere strækninger. Forbedringer af den statslige jernbanetrafik til Timemodellens stationer. Denne rapport giver en række eksempler på typer af tiltag, der kan forbedre rejsetiden for den samlede rejse med kollektiv trafik, eller på anden måde forbedre sammenhængen i den kollektive trafik. Rapporten skal ikke ses som en udtømmende afdækning af mulighederne for en TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 4
5 på de passagerer, for hvem den kollektive tilbringertrafik ikke er et realistisk alternativ. Investeringer i infrastruktur omfatter bl.a.: Forbedrede omstigningsmuligheder på terminaler med superlyntog og regionaltog. På flere af de berørte stationer er skiftemulighederne mellem tog og bus i dag dårlige, eller der er ikke plads til det antal busser, der er nødvendige, hvis der skal sikres korrespondance til alle lyntogsafgange. Det kan kræve nye busterminaler eller markante ombygninger af busterminaler, så de understøtter det sømløse skift mellem bus og tog på superlynstoppene. Forbedret fremkommelighed for busser, der kan forkorte rejsetiden samt øge sikkerheden for at køreplaner overholdes. Det kan f.eks. ske ved flere busbaner og ved øget lysprioritering. Højere hastigheder på lokalbaner, der kan forkorte rejsetiden. Nye grene på de letbaner, der er under opbygning, så den samlede rejsetid til superlynstop forkortes for flere rejsende. Der er i forskellige dele af landet, bl.a. i Aarhus og København, flere forslag til udbygning af letbanerne, som øger adgangen til stationer. Udbygning med højklasset bustrafik, såkaldte BRT løsninger med busser i eget trace. Forbedret trafikinformation med realtid på hele rejsen Udover ovenstående investeringer i forbedret kollektiv tilbringertrafik til Timemodellen vil det også være behov for at gennemføre investeringer i Park and Ride-anlæg for biler og cykler, som fremmer den sømløse rejse med særlig fokus TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 5
6 1. Baggrund: Hvordan bliver Timemodellen en succes? 1.1 Timemodellen Regeringen har i januar 2014 indgået forlig med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en realisering af Togfonden DK. Der er afsat 28,5 milliarder kroner til en realisering af Timemodellen dvs. sikring af rejsetider på maksimalt én time mellem landets største byer, København og Odense, Odense og Aarhus, Aarhus og Aalborg og mellem Odense og Esbjerg. Samtidig sker der store ændringer i togtrafikken på Sjælland med bygningen af den nye bane fra København til Ringsted, hvilket fører til forbedrede rejsetider mellem København og mange destinationer på Sjælland. Dette bliver af Transportministeriet kaldt Timemodel Sjælland. Planen vil give et stort løft til den landsdækkende kollektive trafik, og vil markant forbedre togtrafikkens konkurrencedygtighed over for bilen. Beregninger viser, at Timemodellen isoleret set vil kunne betyde en vækst på 25 procent i antal personkilometer med jernbane Behov for udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik Hvis den kollektive trafik skal styrkes, så den for alvor bliver et realistisk alternativ til at køre i bil, er der behov for, at der samtidig sker en udbygning af alle de kollektive trafikformer. Implementering af Timemodellen vil få flere rejsende fra store byer til at vælge toget i stedet for bilen da det vil give direkte tidsgevinster. Desuden vil det blive attraktivt for andre at tage bilen til toget i stedet for at køre hele vejen i bil til deres destination. Men hvis ikke alle kollektive trafikformer og omstigningsmulighederne forbedres, så den samlede kollektive rejse bliver et konkurrencedygtigt alternativ for den enkelte, vil mange fortsat fravælge den kollektive trafik (uanset forbedringerne for togdriften). Det peger på 1 Faktaark fra Transportministeriet, 2013: ernbanefond%20dk/faktaark%20om%20timemodel.pdf behovet for at forbedre bus-, lokalbane-, og letbane-tilbuddene parallelt med Timemodellen. Ca. 1/3 af de rejsende med tog bruger busser til eller fra toget. En velfungerende bustrafik er derfor en forudsætning for Timemodellen succes, og flere passagerer i togene vil øge Timemodellens rentabilitet. En forbedret regional og lokal kollektiv trafik vil således understøtte det politiske mål om, at størsteparten af den fremtidige trafikvækst skal ske i den kollektive trafik fortolket som at der bør ske en vækst på 100 procent i antal personkilometer på jernbane og en vækst på 50 procent i antal personkilometer med bus. Der er derfor god grund til at udbygge den regionale og lokale kollektive trafik samtidig med, at den statslige jernbanetrafik udbygges. Den kollektive bustrafik kan f.eks. udbygges med øget frekvens og nye ruter og samordnes med togtrafikken, så den bedst muligt dækker passagerernes samlede transportbehov. Desuden kan lokalbanerne sikres højere hastigheder og øget frekvens, og den igangværende opbygning af letbaner og BRT (Bus Rapid Transit, dvs. højklassede busser i eget trace) kan forstærkes. Derudover er der behov for at sikre, at omstigningsmulighederne mellem bus, lokalbane og tog er let og velfungerende. Denne rapport belyser eksempler på typer af tiltag i den lokale og regionale kollektive trafik, der kan understøtte Timemodellen. Den forbedrede bus-, lokalbane- og letbanedrift vil samtidig kunne forbedre den kollektive trafik for de, der benytter den lokale og regionale kollektive trafik i øvrigt. Skal den kollektive trafik kunne konkurrere med bilismen, skal den kunne konkurrere på pris, komfort og rejsehastighed. Der er sket en stor udvikling af bilernes komfort i de senere år, samtidig med at der er kommet mange små billige biler på markedet. Antallet af biler er derfor steget. Samtidig stilles der mange krav til fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det betyder, at den kollektive trafik både tog og busser skal kunne matche brugernes stigende krav. Skal flere billister opleve kollektiv trafik som et reelt alter- TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 6
7 nativ, er der fortsat behov for store forbedringer i alle led i den samlede rejse. Den kollektive trafik skal være attraktiv, hvad angår pris, kvalitet, fleksibilitet og rejsetid. Samtidig med forbedrede rejsehastigheder pga. Timemodellen frigøres kapacitet pga. bygning af nye parallelspor. Disse strækninger kan nogle steder bruges til udvidet lokaltrafik/bybaner. I figur 1 herover ses stationerne i Timemodellen. I figuren illustrerer de røde linjer superlyn i København, Odense, Aarhus, Randers og Aalborg. De grønne linjer illustrerer IC- og Regionaltogene, som har et standsningsmønster, der svarer til de nuværende tog. Figur 1: Timemodellen Kilde: Trafikstyrelsen, 2013: 0Kollektiv%20trafik/Togfonden%20DK.ashx Figur 2 viser forbedringerne af rejsetiderne. Den viser, at passagerer fra alle stationer får glæde af forbedringerne af rejsetiderne i udspillet, hvis de skal til/fra København. Samtidig viser figur 2 Timemodel Sjælland med de forbedringer, der sker på Sjælland pga. København - Ringsted banen samt forbedringer på de øvrige baner på Sjælland. TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 7
8 Figur 2: Rejsetider til/fra København Kilde: Trafikstyrelsen, 2013: tiv%20trafik/togfonden%20dk.ashx Note: Med farvede tal ses rejsetider i Timemodellen. Med sorte tal de nuværende rejsetider 1.3 Eksempler på udbygning af den lokale og regionale kollektive trafik Denne rapport tager udgangspunkt i det eksempel på implementering af Timemodellen, som er præsenteret af Transportministeriet i publikationen Togfonden DK Højhastighed og elektrificering på den danske jernbane, september Dette indebærer også, at der på Sjælland tages udgangspunkt i Timemodel Sjælland. I TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 8
9 denne rapport er beskrevet en række eksempler på typer af tiltag, som kan sættes i værk for at øge tilgængeligheden til Timemodellens stationer. Det er ikke i forbindelse med denne rapport opgjort, hvad omkostningerne ved at iværksætte de relevante bus-, letbane- og lokalbaneprojekter i forbindelse med Timemodellen vil være. Det har heller ikke været inden for rapportens rammer at pege på, hvordan projekterne kan finansieres. Der vil for de nye tiltag i nogle tilfælde være tale om øgede nettodriftsudgifter (driftsudgifter minus forventede passagerindtægter) til udvidet drift for busser, letbaner og lokalbaner. I andre tilfælde vil der være tale om investeringsudgifter f.eks. i forbindelse med udbygning med letbaner og BRT, udbygning af lokalbanerne, forbedret fremkommelighed og ændring af terminaler ifm. forbedrede skiftemuligheder mellem busser og tog, samt til en udvidet informationsindsats. Alle disse typer af tiltag vil, udover at sikre hurtigere forbindelse til Timemodellen, kunne forbedre sammenhængen og hastigheden allerede nu, og dermed formindske transporttiden også inden Timemodellen er fuldt etableret. Der kan derfor være grund til allerede nu at gå i gang med den nærmere planlægning af tiltagene, hvis de ønskes iværksat. Især ift. investeringsprojekterne er der behov for at en del af projekterne iværksættes relativt snart, for at de kan være klar ved ibrugtagningen af den nye Timemodel. 2. Forbedret busdrift: Tilpasning af frekvensen og mere direkte kørsel Der er en række måder at forbedre bussernes tilpasning til Timemodellen, så der er bedre korrespondance til togene og i ydertiderne, så passageren får kortere rejsetider med bussen. Ikke mindst øget betjening i ydertidspunkterne morgen og aften samt i weekenden er vigtigt, hvis toget skal bruges på længere rejser. 2.1 Tilpasning af frekvensen af busser i byerne Busruterne i byerne både byer der direkte er omfattet af Timemodellen og byer, hvor der er højfrekvente busser til Timemodellens stationer kan med øget frekvens sikres tider, der passer med togenes ankomst/afgangstider. Og tidsrummet busserne kører i kan udvides, så de også kører i ydertidspunkter morgen, aften og i weekenden, hvor der også kommer rejsende med toget. Det er en forudsætning for, at busserne vil være attraktive som tilslutningstrafik og sikre, at de rejsende kan anvende busserne, også selvom de kommer hjem på skæve tidspunkter. En sådan udvidelse, som vil sikre flere passagerer til togene, vil øge driftsudgifterne til bustrafikken. Specielt udvidelse af driften i ydertidspunkterne vil være omkostningstung, da der ikke er mange passagerer. Det bør overvejes, om togpassagerenes transportbehov på disse tidspunkter kan dækkes med flextrafik eller telekørsel. I nogle byer er der behov for, at bybussernes drift udvides. Som eksempler kan nævnes trafikken i Esbjerg, Kolding, Fredericia og Middelfart i Sydtrafiks område. Der er også behov for, at driften af regionale ruter udvides, f.eks. X- busserne i NT s område. Hvis der skal være korrespondance til alle afgange på Timemodellen, bør der sikres 20 eller 30 minutters drift, så busserne passer med togenes køreplan. 2.2 Højfrekvente og direkte trafik til byerne Busserne ind til stationsbyerne i Timemodellen kan også opgraderes ved øget frekvens og mere direkte ruter med færre stop. Desuden kan perioden, busserne kører i, også her udvides, så den passer med Timemodellen. I nogle tilfælde vil der være tale om nye ruter fra byer, som i forvejen er forbundet med Timemodellens stationer med bus eller tog, men hvor nye ruter kan sikre en mere direkte og dermed hurtigere tilslutning til toget, evt. en anden station, så der undgås omvejskørsel, f.eks. en rute til Horsens fra Odder, så passagerne fra Odder undgår at skulle ind til Århus for at tage et tog sydpå. TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 9
10 Der er flere eksempler på denne type tiltag. X- bussystemet i Nordjylland, som betjener Aalborg kan forstærkes. Der kan oprettes nye X-buslinjer mellem Viborg Silkeborg og Horsens. Desuden kan der oprettes et X-buslignende system på Fyn. Der kan også oprettes nye ekspresbusruter fra oplandsbyer til Timemodellens byer, f.eks. mellem Vestbjerg og Aalborg. Og nye busruter til/fra Ebeltoft, Hammel og Galten, som er eksempler på større byer uden togbetjening. Generelt har disse byer udmærkede busforbindelser til Aarhus, men på nogle tidspunkter er betjeningen dog mangelfuld, især morgen og aften samt i weekenden. På nogle af disse ruter vil passagerunderlaget dog være tyndt især i ydertidspunkterne, så det bør overvejes, om der er andre måder at dække behovet på, f.eks. via flextrafik. Der kan også etableres et udvidet R-net på Sjælland (ideen bag R-nettet svarer nogenlunde til X- nettet i Jylland) ved at etablere nye direkte buslinjer fra sjællandske byer uden banebetjening mod København eller mod andre byer på Timemodellen eller Timemodel Sjælland (eller mod byer med hurtig forbindelse til Timemodellen). Der er nogle steder, hvor der også er behov for at forbedre den regionale statslige togtrafik, så hastigheden er hurtigere og frekvenserne hyppigere. Det vil i nogle områder være mere effektivt end at forbedre den regionale bustrafik. 3. Tiltag i yderområder Det vil være dyrt at sikre kollektiv trafik med store busser i alle tyndt befolkede områder og på alle tider af døgnet som passer med Timemodellens drift. Det kan derfor overvejes, om flextrafikken kan dække de rejsendes behov på ydertidspunkter. kan planlægge og bestille sin rejse fra dør til dør på et sted på tværs af tog, bus og flextrafik. Det vil give mulighed for, at rejsende, der enten bor steder uden almindelig kollektiv trafikbetjening, eller som kommer frem på tidspunkter, hvor den kollektive trafikbetjening ikke kører, kan bruge flextrafik som en del af turen. Visionen kan kort beskrives som en portal, hvor borgeren planlægger og bestiller én gang, ét sted. Princippet i visionen er, at der bestilles flextrafik fra startsted til station/stoppested, derfra tages bussen til stationen (enten en station på Timemodellen eller en station med forbindelse til Timemodellen). Fra endestationen tages igen en bus og derefter flextrafik til bestemmelsesstedet. Kommunen kan i forbindelse med tilslutning til flextrafik beslutte, hvilke regler der skal gælde for forudbestilling og kommunen kan også bestemme, hvor stort et tilskud, kommunen vil yde til kørslen. Det kan variere fra, at kunden betaler hele beløbet til, at kommunen giver et tidskud på 50 eller 75 procent. Udvides brugen af flextrafik kraftigt, kan det øge kommunernes udgifter til ordningen betragteligt. Samtidig betyder høje priser på flextrafikken, at det kan være mere attraktivt for den rejsende at bruge bil. 4. Trafikinformation og - korrespondancegaranti Som konsekvens af ovenstående øgede frekvens for busserne og udbygning af flextrafikken kan overvejes at yde en korrespondancegaranti, så de rejsende er sikre på at komme frem, også selvom bussen eller toget er forsinket. Der er også behov for, at der er trafikinformation under hele rejsen, så den rejsende kan orientere sig om eventuelle ændringer af rejsen. Trafikselskaberne i Danmark (med undtagelse af Bornholm) har sammen med FlexDanmark udtænkt en vision for Den samlede rejse. Visionen kan sikre, at rejsende med tog i timeplanen TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 10
11 5. Udbygning med letbaner og BRTløsninger Udbygning med højklasset kollektiv trafik som letbaner og busser i eget trace (BRT) vil øge den lokale og regionale trafiks attraktivitet for passagerene. Det er vedtaget at anlægge letbane i Århus og København, og i Odense og Ålborg vurderes letbaner på nuværende tidspunkt. Det er desuden besluttet at bygge en BRT lignende forbindelse i København fra Nørreport station ud ad Nørre Alle. Letbaner og BRT vil øge passagernes komfort og vil øge hastigheden og køreplanoverholdelse, da de i mindre grad end busserne er påvirket af den øvrige trafik. Anlæggelse af letbaner og BRT kræver, at der kan sikres plads i gadeplanet, da de skal have deres eget trace, og de medfører større investeringer (men ikke så store som metrosystemer). De er derfor kun relevante på ruter med et stort passagerunderlag. Letbanerne og BRT vil desuden kunne udbygges, så det sikrer bedre forbindelser til stationerne i Timemodellen, enten direkte eller ved adgang til det øvrige jernbanenet. Der er flere konkrete forslag til at udbygge de letbaner, som er ved at blive anlagt for at tiltrække flere passagerer ved at dække et større byområde. Der skal nærmere analyser til for at afgøre, hvor der er grundlag for at udbygge med letbaner, eller om BRT har en bedre økonomi i den konkrete situation. Som nævnt er letbaner/brt ved at blive undersøgt i Odense og Aalborg. En letbane/brt i Aalborg vil kunne skabe bedre transportløsninger til Aalborg station og til universitetet og det nye Universitetshospital. Den kommende letbane i Aarhus kan potentielt udbygges med 3 strækninger: A Lisbjerg Vest Hinnerup, B Aarhus H Brabrand og C Aarhus H Hasselager/Kolt. De nye letbaneforbindelser vil forbinde centrale forstæder i Aarhus-området til Superlyntog på Aarhus H. De vil også kunne knyttes til Park and Ride anlæg på motorvejen. 6. Forbedret lokalbanedrift Flere steder vil der være mulighed for at optimere lokalbanedriften for at kunne understøtte Timemodellen og samtidig sikre flere passagerer i den kollektive trafik. En mulighed er øget samdrift mellem lokalbanerne og kørslen på BaneDanmarks spor. Det vil give passagererne større mulighed for at komme hurtigere og direkte til deres destination. Samtidig vil det ud fra et driftsmæssigt synspunkt kunne effektivisere togdriften. I Nordjylland pågår i øjeblikket forhandlinger mellem Transportministeriet og Region Nordjylland om samdrift af togtrafikken nord for Aalborg. Derved vil den samlede togdrift i dette område kunne udvides. En tilsvarende samdrift kan tænkes på Sjælland og Lolland Falster. Der kan også opbygges nye bybaner i forbindelse med, at dele af BaneDanmarks hovedspor bliver suppleret med mere direkte parallelbaner. Der kan f.eks. etableres en lokalbane på Fyn i forbindelse med frigørelse af sporkapacitet på hovedbanen over Fyn. Der er også mulighed for at etablere en nærbane i Esbjerg ved at binde Vestbanen, banerne Varde-Esbjerg og Ribe- Bramming-Esbjerg sammen i et system og med faste afgangstider i dagtimerne. På Lokalbanen (i Nordsjælland) er det besluttet, at der skal kunne køres igennem Hillerød station med alle lokalbaner i Nordsjælland, så der uden skift kan opnås direkte forbindelse med alle lokalbaner i Nordsjælland til det nye supersygehus syd for Hillerød ved den nye station Hammersholt for S-tog og lokalbaner. Banebetjeningen på Sjælland kan desuden forbedres ved, at alle lokalbanestrækningerne i Region Sjælland har gennemkørende tog til København. Af historiske årsager er det kun tog på BaneDanmark strækninger kørt af operatøren DSB, hvor der er direkte tog. Det vil sikre bedre togforbindelser (uden skift) internt i Region Sjælland, dels til Timemodellen og dels til uddannelsesbyer, erhverv og til supersygehuset i Køge. Derudover kan frekvensen på lokalbanerne forøges, så de passer med tiderne i Timemodellen. TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 11
12 Det kan bl.a. være tilfældet på Grenåbanen, og banerne i Hovedstaden og på Sjælland. Derudover kan der anlægges nye baner, som f.eks. baner til Lufthavnen i Billund og i Aalborg. Det vil forbedre trafikken mellem de store byer og lufthavnene, som begge er vigtige internationale lufthavne og i langt bedre omfang integrere flytrafikken med Timemodellen. 7. Forbedret busfremkommelighed Der er trængsel i mange af de store og største byer. Det forsinker busserne, og forbedret busfremkommelighed er derfor et vigtigt element i at øge bustrafikkens attraktivitet. Det vil både øge bussernes hastighed og deres rettidighed, som er vigtig, især når busserne bruges som tilbringertrafik til toget. I Movia har man analyseret 12 længere sammenhængende strækninger for at forbedre fremkommeligheden. Målet er at sænke rejsetiden med 15 procent i myldretiden samt at passagerantallet øges med 5 procent. Fremkommelighedstiltag vil både mindske driftsudgifterne og øge passagerindtægterne. Derfor vil nogle af fremkommelighedstiltagene være økonomisk rentable. Fremkommelighedstiltagene vil imidlertid mange steder kræve nedlæggelse af parkeringspladser og derfor gå imod de erhvervsdrivendes ønsker. Der er også en række andre muligheder for at forbedre fremkommeligheden for busser, men hvor driftsbesparelserne ikke i samme grad vil kunne dække investeringerne. Også andre steder er det relevant at se på fremkommelighedstiltag, Midttrafik nævner f.eks. Aarhus, Randers og Horsens. 8. Forbedret sammenhæng mellem bus- og tog-terminaler i Timemodellens byer Der er en række steder på Timemodellens net, hvor der er behov for forbedrede omstigningsmuligheder mellem bus og tog. En lang afstand eller dårlige adgangsveje mellem bus og tog vil besværliggøre rejse med Timemodellen for kunderne, især for dårligt gående og passagerer med bagage. Der er flere steder, hvor der ikke er mulighed for at indrette busterminaler lige ved stationen eller hvor en sådan løsning vil medføre forlænget køretid for mange rejsende. Der skal derfor findes lokale løsninger de enkelte steder. Der kan også være behov for at forbedre stationens eller busterminales indretning, herunder forbedrede adgangsforhold til busser og tog og bedre information og skiltning. Stationer og terminaler skal samtidig også være handicapvenlige. Som eksempler på steder, hvor der er behov for forbedrede omstigningsforhold kan nævnes Aarhus banegård, hvor der er ca. 450 meter til busterminalen og Randers, hvor der er 1,5 km mellem station og busterminal. Også i Odense er der behov for udvidet plads til busserne, hvis der opbygges et nyt X-busnet med tilslutning til Timemodellen. 9. Adgang til stationer og terminaler Udover forbedring af den sammenhængende kollektive rejse, er der mange steder behov for at forbedre sammenhængen på tværs af transportmidler, så det er lettere at komme gående, med bil eller med cykel til busstoppesteder, terminaler og stationer. Det vil også sikre en sammenhængende rejse for passagerne. Etablering af Park and Ride-anlæg for biler og cykler vil kunne gøre det lettere at komme fra boligen til den kollektive trafik, og vil derved kunne mindske den samlede rejsetid for passagererne. Der er mange steder i Danmark parkeringspladser ved de statslige og de regionale TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 12
13 stationer, men der er også mange steder, der mangler kapacitet. Cykelparkering skal placeres meget tæt på indgangen til stationen/busterminalen, for at sikre at den bliver brugt. Der kan også etableres Kiss and Ridepladser ved stationerne. Park and Ride-anlæg for biler og cykler ved større bustoppesteder er ikke ualmindeligt i udlandet, bl.a. i Sverige, men er ikke almindeligt i Danmark. Der kan desuden være behov for at forbedre stier og adgangsvejene til stationer og terminaler, så afstanden bliver kortere eller mere sikker. Det ligger udenfor rammerne af denne rapport at omtale denne type tiltag nærmere. 10. Information om den samlede rejse Trafikinformation under rejsen er en vigtig del af den samlede rejse, især når rejsen involverer flere skift, hvor der kan ske forsinkelser. Udbygning af terminaler og busstoppesteder med elektronisk trafikinformation med realtidsinformation er derfor et vigtigt led i forbedret kundebetjening. Mulighed for realtidsinformation på mobiltelefoner er et vigtig supplement hertil. Movia anbefaler f.eks., at mange stoppesteder får elektronisk trafikinformation. TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 13
14 TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 14
15 TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 15
16 TIMEMODELUDBYGNING AF DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK TIL AT UNDERSTØTTE TIMEMODELLEN / 16
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereTrafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk
Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mere30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012
30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereNotat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde 23. april 2014 Der er i 2. runde udmøntet for 26,4 mio. kr. til 11 projekter. I pulje til forbedring af den kollektive
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereBredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereOdense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir
Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereTrafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé
Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning
Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs merePotentialer i Randers bybusser
Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereEn pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00
En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 i Østjylland
Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske
Læs mereDe seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet
De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej
Læs mereUndersøgelser på Aalborg Nærbane
Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december
Læs mereTrafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel
Læs mereDURS Følgegruppemøde den 14. December
DURS Følgegruppemøde den 14. December Gruppe 1: - Thomas Thume Nielsen Kirting Olesen Peter Hjulmand Anne-Marie Foged Inger Therkildsen Hans Nielsen Gruppe 2: - Peter Sandell Arne Povlsen Kristen Nordby
Læs mereForudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereNotat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Læs mereBehandling af høringssvar
Behandling af høringssvar Rute 200 Skanderborg-Aarhus-Hinnerup/Hammel Høringsforslag I forbindelse med Trafikplan Aarhus 2017, som skal træde i kraft når letbanen kører næste år, foreslås afgangene på
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mereSpørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område
Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad
Læs merefor syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereBedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 230 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København
Læs merePulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse
Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby Kommune 2. Resumé Projektet løfter standarden og kvaliteten af stoppestederne
Læs mereEksisterende busruter
BILAG TIL DAGSORDEN TIL ØKONOMI, TEKNIK OG MILJØUDVALGET 19. APRIL 2010 SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Ændringer af buskørslen fra 2011 Eksisterende busruter Buslinjer i 2010: 97N 121 126 210 212
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereBedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 403 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Til Folketingets Transportudvalg 1. august 2012 I anledning af den glædelige nyhed om, at der
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereTrafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger.
Trafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt IDA Rail / NJS: Fremtidens jernbanetrafik i Danmark, 18.11.14,
Læs merePrincipper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009
Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereÅben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Budget 2016 2 3 Godkendelse
Læs mereKOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED
KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil
Læs mereFAGLIGT FORUM TRAFIKPLAN November 2016
FAGLIGT FORUM TRAFIKPLAN 2017 02. November 2016 Trafikplanen i lov om trafikselskaber Indhold af trafikplanen efter lovændring i 2015 9.Trafikselskabet udarbejder med udgangspunkt i den statslige trafikplan
Læs mereDanskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.
Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereForbedrede forhold for bybuspassagererne
Forbedrede forhold for bybuspassagererne i Nordjylland Resumé Ansøgning til Passagerpuljen Grundproduktet i form af linjeføring og køreplaner er i dag veludviklet i de små bybus-systemer i Nordjylland.
Læs mereFremtidens jernbanetrafik i Vestjylland
Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs mereLANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1
LANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1 Udfordringer: Timemodel, seks spor på E20, Storebæltstakster og Parallel lillebæltsforbindelse SYDFYNKORRIDOREN Tog, motorvej og
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereDen fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND
Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet
Læs mereBilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ
Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige
Læs mereRegion Midtjylland. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr.
Region Midtjylland Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 7 Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K. Regionshuset Viborg
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereDobbelt så mange personkilometre i 2030
100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereH E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR
DEN REGIONALE MOBILITETSSTRATEGI H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR 2009 2011 2011 2012 2 MOBILITETSSTRATEGIEN PRIORITETER OG INDSATSER De nordjyske hovedprioriteter:
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereAalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Læs mereDEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP
DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereOplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk
Læs mereDET FYNSKE MOBILITETSKORT FYN I BEVÆGELSE
DET FYNSKE MOBILITETSKORT FYN I BEVÆGELSE Infrastrukturstrategi 2015-35 VEJLE NAKSKOV FEMERN LANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1 Udfordringer: Timemodel, seks spor
Læs mereTilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde
Tilsagnsnotat Passagerpuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 37,1 mio. kr. til 10 projekter. Desuden er der overflyttet 28,5 mio. kr. til Fremkommelighedspuljen.
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder
Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.
ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereVejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.
Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende
Læs mereTRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018
TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der
Læs mere