En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Relaterede dokumenter
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag Ishøj Skole

Usserød Skoles værdiregelsæt

Nordvestskolens værdigrundlag

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Børne- og familiepolitikken

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Skole-Hjem samarbejdet

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Værdier Bjergsted Bakker

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN

Antimobbestrategi Gedved Skole

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

1. Princip om skolen som et fælles projekt

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Sådan samarbejder vi

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Hjemområde H 2012/2013. Velkommen til hjemområde H. Team H

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Vi vil være bedre Skolepolitik

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Principper for skolens drift

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Temaaften om status og udvikling

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Greve Kommunes skolepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Specialklasserne på Beder Skole

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hjemområde A 2012/2013. Velkommen til hjemområde A. Team A. Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen.

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Vision, værdier og menneskesyn

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Vi er her for børnenes skyld!

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Velkommen til Filipskolen Holdning Omsorg - Læring

Transkript:

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION

En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og respektfuldt samarbejde mellem alle skolens parter. Elever Pædagogisk personale og ledelsen Forældre PÆDAGOGISK PERSONALE OG LEDELSEN ELEVER FORÆLDRE På Hindsholmskolen har vi derfor afklaret og nedfældet vore fælles forventninger for at opfylde de overordnede mål for Folkeskolen. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Tilliden til og trivslen i Folkeskolen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. 3

Eleverne bliver så dygtige de kan, når: Der sættes tydelige mål for undervisningen og der sættes individuelle læringsmål for den enkelte elev og disse er baseret på løbende evaluering. Ambitionsniveauet er højt og fagligheden er i fokus. Der er mulighed for at have medindflydelse og tage medansvar. Der er tid til fordybelse og ro. Derfor forventes det, at eleven: Gør sig umage i alle fag. Deltager aktivt og udviser medansvar. Er velforberedt. Overholder klassens og skolens spilleregler. Derfor forventes det, at lærere og pædagoger: Er udviklingsorienterede. Er velforberedte, engagerede og positive. Skaber en tydelig klasserumsledelse. Tydeliggør formål, mål og evaluering af undervisningen. Tydeliggør de rammer, hvori eleverne har medindflydelse. Derfor forventes det, at forældrene: Understøtter de mål der er sat for deres barn. Sørger for at eleverne møder udhvilede, mætte og velforberedte. Viser skolen tillid. Støtter barnets lyst til at lære. 4

Eleverne trives bedst, når: Der er et inkluderende fællesskab i klassen. Eleverne føler sig trygge og har gode relationer. Skolen har et kreativt og aktivt læringsmiljø. Eleverne har succesoplevelser. Der er et respektfuldt samarbejde mellem skole og hjem. Derfor forventes det at: Lærere / Pædagoger Elever Forældre Skaber et anerkendene miljø. Giver eleverne medbestemmelse, så de føler ejerskab i forbindelse med aktiviteter og processer. Sørger for en god start og afslutning på skoledagen. Er tydelige i deres klasserumsledelse, og sørger for: Roligt læringsmiljø. Bevidst strukturering af dagen. At delagtiggøre eleverne i undervisningens mål og rammer. Sørger for at lærere og elever i fællesskab laver klare spilleregler. Respekterer hinandens forskelligheder. Viser initiativ og tager ansvar. Er undervisningsparate. Er medskaber af et inkluderende fællesskab. Viser respekt for skole, lærere/pædagoger og kammerater. Støtter op om skole, lærere/pædagoger og undervisningen gennem respektfuld dialog. Indgår i en rettidig dialog, når der er problemer. Inkluderer alle familier/elever i klassens fællesskab. Er med til at skabe tydlige rammer for forældresamarbejdet. Sørger for at eleverne er klar til skoledagen. 5

Samarbejde mellem skole og hjem fungerer bedst, når: Skole og forældre kender hinanden godt. Forældrene føler sig velkomne på skolen. Forældre og skole kender og respekterer hinandens roller. Der er en tydelig kommunikation. Den løbende kommunikation foregår via Skoleintra. Derfor skal lærere og pædagoger: Tage initiativer til at arrangere aktiviteter som fremmer kendskabet til hinanden: Café-møder, skumringstime, udstilling af elevernes produkter. Sørge for at skolens rum afspejler elevernes produkter og kreativitet. Synliggøre værtsskabet ved møder og arrangementer. Sikre at forældreteamet inddrages i planlægningen af møder og arrangementer. Udstikke de overordnede retningslinjer for det formelle samarbejde Anvende ugeplanen som information til elever og forældre Derfor skal forældrene: Holde sig løbende orienteret via forældreintra. Deltage skolens initiativer og arrangementer. Bakke op omkring lærernes professionalisme. I videst mulig udstrækning respektere skolens ferieperioder. I samarbejde med forældreteamet tage initiativ til sociale arrangementer der styrker fællesskabet. Derfor skal eleverne: Holde sig løbende orienteret via forældreintra. Deltage i skolens initiativer og arrangementer. Bakke op omkring lærernes professionalisme. 6

SPECIALAFDELING MESINGE

Eleverne bliver så dygtige de kan, når: Læringsmål er tilpasset den enkelte elev. Der er tid og ro til fordybelse i trygge rammer med tydelige forventninger og struktur. Miljøet er kreativt og understøttende og der er glæde og anerkendelse. Når de føler sig accepteret og er i trivsel. Derfor forventes det, at eleverne: Gør deres bedste og deltager aktivt. Respekterer hinanden. Er bevidste om egne kompetencer. Derfor forventes det, at lærere og pædagoger: Møder positive, forberedte og er tydelige. Opstiller klare og synlige læringsmål. Skaber en tryg, forudsigelig og struktureret dag. Er kompetente og veluddannede indenfor specialpædagogik. Derfor forventes det, at forældrene: Er medansvarlige for deres barns udvikling og understøtter de opsatte mål. Sørger for at barnet kommer frisk og udhvilet i skole. Viser skolen tillid. 8

Eleverne trives bedst, når: De bliver mødt positivt og anerkendende. De kan leve op til realistiske krav og forventninger samt oplever succes. De er trygge og føler sig som en del af et fællesskab. De møder friske og udhvilede. Hjemmet har en positiv indstilling til skolen. Derfor forventes det at: Lærere / Pædagoger Elever Forældre Er opmærksomme på den enkelte elevs trivsel, udvikling og relationer. Understøtter hinanden fagligt i planlægning og udførelse af aktiviteter og undervisning. Vurderer elevens behov og agere derefter. Skaber en forudsigelig og struktureret dag. Har en positiv indstilling. Møder hver dag friske og udhvilede. Deltager aktivt i undervisningen. Omtaler skolen positivt og husker den gode historie. Tager dialoger direkte med skolen. Sørger for at eleverne er undervisningsparate og klar til skoledagen. Bakker op om socialt samvær. 9

Samarbejdet mellem skole og hjem fungerer bedst, når: Der er klar forventningsafstemning mellem skole og hjem. Der er god kommunikation, gensidig respekt og et godt kendskab til hinanden. Der er bred opbakning til skolen. Der er jævnlig information om skolens aktiviteter. Derfor skal lærere og pædagoger: Udarbejde synlig målsætning og forventningsafklaring for den enkelte elev i samarbejde med forældrene. Skabe rammer for et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde. Synliggøre skolens arbejde. Være gode til at kommunikere og hurtigt indgå i dialog med forældrene. Invitere forældre til arrangementer. Derfor skal forældrene: Bakke op om skolen og de målsætninger, der sættes for den enkelte elev. Bakke op om skolens aktiviteter, møder og arrangementer. Hurtigt indgå i dialog med skolen, hvis der er problemer. 10