Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Relaterede dokumenter
Greve Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Strategi for Folkeskole

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Velkommen til et nyt skoleår!

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

SFO - rammer for Mål og Indhold

Forord. Læsevejledning

Brande, 2012 november

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Hornbæk Skole Randers Kommune

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Børne- og familiepolitikken

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Skole. Politik for Herning Kommune

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Velkommen til Stavnsholtskolen

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Forord. Læsevejledning

Skolepolitik for Samsø Kommune

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Børne- og Ungepolitik

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

2018 UDDANNELSES POLITIK

Kender du folkeskolen?

Skolepolitik

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Nordvestskolens værdigrundlag

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Lær det er din fremtid

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

IT og digitalisering i folkeskolen

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

Skolereform har tre overordnede formål:

Handleplan for inklusion jan 2018

Et fagligt løft af folkeskolen

Inklusionspolitik på Nordfyn

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Oplæg for deltagere på messen.

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Handleplan for inklusion 2014

Vi vil være bedre Skolepolitik

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Transkript:

Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at efterleve: At de kommunale skoler er for alle. At alle udfolder sig. Der er intet afslappet over at fastholde, at skolen er for alle. Det kræver høj faglighed, tolerance, udvikling, variation og opfindsomhed, når skolens parter i fællesskab skal forme læringsmiljøer, hvor alle kan udfolde sig. Skolepolitikken er blevet til i et samarbejde med ansatte, forældrerepræsentanter, elevrepræsentanter og ledere fra skoleområdet. Skolepolitikken bygger på, at alle parter samarbejder for at nå de fælles målsætninger i skolepolitikken. Derfor vedrører skolepolitikken både undervisningsdelen og fritidsdelen. Skolepolitikken skal blive et aktivt redskab, som alle ansatte på skolerne har kendskab til og benytter som pejlemærke for udviklingen af læring og trivsel i skolens hverdag. Opfølgning Implementering af skolepolitikken og løbende opfølgning på målsætningerne vil ske ved hjælp af den årlige kvalitetsrapport, samt ved møder mellem skolens parter og gennem en styrkelse af skolernes tværgående videndeling. Vi håber, at skolepolitikken vil blive et aktivt og nyttigt redskab for skoleudviklingen på den enkelte skole, samt for det samlede skolevæsen. På Byrådets vegne Borgmester Erik Christensen Formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget Thomas Laursen

Formål Tre skolepolitiske målsætninger Med skolepolitikken ønsker Nyborg Kommune at udvikle og forbedre læringsmiljøerne i bredeste forstand. I Nyborg Kommune er vi kendt for at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle elever har øgede muligheder for at udfolde sig og lære. Formålet er til stadighed at skabe de bedst mulige betingelser for børn og unges uddannelse og for deres livsduelighed i et moderne samfund. Hovedessensen af indholdet i skolepolitikken kan kort sammenfattes til disse 3 målsætninger: I 2017... Formålet er at skabe bedst mulige betingelser for den sociale mobilitet, altså at skabe gode chancer for alle uanset baggrund. Endelig er formålet at øge tilvalget af folkeskolen gennem en stadig styrkelse af trivslen, fagligheden og synligheden af de gode historier. Vibeskolen, afd. Ullerslev udfolder alle elever deres læringspotentiale optimalt og oplever smittende glæde ved at lære. er alle læringsmiljøer og lederskab deraf i særklasse. har skole/hjem-samarbejde fokus på forældrenes delagtiggørelse og viden om elevens faglige og personlige udvikling. 3

Mål og målepunkter De 3 overordnede målsætninger bliver på de følgende sider foldet ud i 6 mål med hver deres målepunkter. 1. mål Alle elever udfolder deres læringspotentiale fuldt ud og oplever smittende glæde ved at lære Målepunkter: Målrettet udvikling i elevernes læring dokumenteres ved, at lærerne og pædagogerne er mere tydelige i anvendelse af mål for elevernes læring, bl.a. ved at arbejde med dynamiske elevplaner, der motiverer eleven. Som led i arbejdet med de dynamiske elevplaner, gennemføres regelmæssige elevsamtaler. Ved udgangen af 1. klasse kan alle elever læse, da læsning er fundamentet for læring i alle fag. Der sættes systematisk ind med hjælp til elever med læsevanskeligheder. Elever på 7.-10. klassetrin viser stigende lyst og vilje til fortsat læring, og andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse stiger år for år frem mod de 95% eller højere.

2. mål Alle elever oplever sig inkluderet i fleksibel undervisning med styrkede fællesskaber Målepunkter: Skolen er i mødet med alle børn kendetegnet ved høj faglighed, et godt socialt miljø og en god samarbejdskultur. Skoledagen præges af tydelige fællesskaber. Elever med særlige behov oplever sig i stigende grad inkluderet fagligt, socialt og fysisk i den almene undervisning. Andelen af elever, der ekskluderes til skoletilbud uden for folkeskolen er faldende i hele perioden. Skolen indretter sig efter elevernes behov og potentialer. 4kløverskolen, afd. Ørbæk 5

3. mål Vi skaber mangfoldige og kreative læringsmiljøer Målepunkter: Kreativitet i betydningen at tænke anderledes indgår som en dimension i alle fag. Skolen skaber virkelighedsnær og tværfaglig undervisning. Skolen anvender både formelle og uformelle læringsmiljøer på og uden for skolen. Bevægelse indgår som en naturlig del af skoledagen.

4. mål Alle forældre delagtiggøres i deres barns læring, trivsel og udvikling Målepunkter: Alle forældre inviteres til gensidig forventningsafstemning og tæt samspil til glæde for elevernes læring og trivsel. Alle skoler udvikler og præciserer egen organisering af skole/hjemsamarbejdet. Skolebestyrelserne indtager tydelig rolle og understøtter kommunikation og samarbejde med forældrene. Forældrene oplever et styrket samarbejde med distriktets dagtilbud om skolestart. Birkhovedskolen 7

5. mål Nyborg Kommunes skoler fungerer som moderne organisationer, hvor ledere i særklasse løfter medarbejdernes præstationer og elevernes læring Målepunkter: Moderne organisationer er fleksible, derfor ser vi på alle skoler konkrete spor af en mere fleksibel struktur og arbejdsmåde i skoledagen. Tydelig ledelse måles ved, at medarbejdere og forældre samt samarbejdspartnere oplever, at skoleledelsen effektivt kommunikerer skolens mål og værdier, således at den fælles retning for skolen giver mening og fastholdes i den daglige undervisning. På alle skoler fungerer ledelsen som et team. Ledelsen understøtter, at skolen benytter forskningsbaseret viden, ligesom skolerne drager fordel ved stigende videndeling.

6. mål Fortællingen om gode skoledage og facts om forbedrede resultater skal være kulturbærende for folkeskolen i Nyborg Kommune Målepunkter: Fra 2013 styrkes omtalen og omdømmet af folkeskolen i Nyborg Kommune. I tilslutning hertil har alle skoler en strategi og plan for styrket kommunikation målrettet den enkelte skoles udfordringer. En samlet strategi og målrettet indsats for kommunikation af forbedrede resultater i skolerne øger respekten for samt tillid og søgning til folkeskolen, bl.a. koblet til Nyborg Kommunes bosætningsstrategi. Danehofskolen, afd. Nyborg 9

Fælles indsatsområder I første del af perioden 2013-17 etableres indsatser på alle skoler indenfor: Videndeling på mange niveauer Medarbejderne og skoleledelserne forpligter sig på videndeling, som bl.a. skal understøtte medarbejdernes fælles fokus på elevens potentialer og inklusion. Der skabes systematisk deling af undervisningsforløb, idéer, kompetencer og redskaber mellem skoler med forskellige udviklingsområder. Samarbejde med ungdomsuddannelser I udskolingen er der obligatorisk samarbejde med ungdomsuddannelserne, såvel i undervisningsforløb som i sparring og videndeling mellem underviserne. Fortsat udvikling af videncentre Er helt centralt i inklusionsarbejdet. Videncentrene tilbyder rådgivning til de enkelte lærerteams med henblik på at styrke og støtte inklusionen. Banebrydende digital læring Motiverende undervisning rettet mod elevens digitale dannelse. Alle skoler har velfungerende PUC (Pædagogisk Udviklings Center) som støtter op om lærernes arbejde med it-didaktisk design. It og medier er et naturligt værktøj i lærernes pædagogiske værktøjskasse. Anvendelsen af ressourcer på it-området er tilpasset kravet om højere grad af digitalisering i skolen. Sundhed Indsatsen har til hensigt at fokusere på både den fysiske og mentale sundhed. Der er behov for at fokusere på elevernes muligheder for et sundt liv. Gode udearealer, bevægelse som en del af undervisningen og sunde madvaner er grobund for læring. Skolerne skal være aktive aktører i gennemførelsen af Nyborg Kommunes sundhedspolitik. Efteruddannelse af medarbejdere og ledere Der udarbejdes et professionsideal og en handleplan for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse. De fælles indsatsområder beskrives og justeres løbende gennem handleplaner. 10 Rævebakkeskolen

Den enkelte skoles tydelige udviklingsområde Udover at skabe bedre læring og mere lyst til læring kendes Nyborg Kommunes skoler på at have tydelig udvikling inden for f.eks. Science, idræt, globalisering/internationalisering, musik, drama, iværksætteri mv. Skolerne forpligter sig til videndeling af deres udviklingsområde for at løfte de andre skolers faglighed på området. Nyborg Heldagsskole 11

Torvet 1 5800 Nyborg www.nyborg.dk