AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE - HØRINGSSVAR ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 Indkomne høringssvar 1 3 Adgang til Haraldslund 2 3.1 Høringssvar 3 1 Baggrund og formål Der er i første halvår af 2015 udarbejdet en VVM og MV for Aalborg Letbane. Som led i VVM processen har VVM og MV arbejdet været i offentlig høring i 12 uger i perioden 20. juni - 9. september 2015. I dette notat kommenteres udvalgte høringssvar, som Aalborg Kommune har modtaget i løbet af offentlighedsfasen. 2 Indkomne høringssvar Der er i løbet af offentlighedsfasen modtaget 65 indsigelser, som blandt andet omhandler adgangen til Haraldslund. Aalborg Kommune har bedt COWI belyse dette nærmere. PROJEKTNR. A047901 DOKUMENTNR. 026-01 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 14. september 2015 UDARBEJDET OWJ KONTROLLERET CRHO GODKENDT OWJ
2/9 HØRINGSSVAR 3 Adgang til Haraldslund En trafiktælling foretaget af Aalborg Kommune viser, at der i dag er ca.210 daglige køretøjer (varierende fra 180 til 300), der anvender den eksisterende adgangsvej til Haraldslund. En meget lille del af disse af tunge køretøjer. Hertil er der især på kampdage og ved events i Haraldslund eller tennisklubben ekstra trafik. Adgangsvejen betjener endvidere en privat parkering ved Nordjyske Bank. I VVM og MV for Aalborg Letbane er der beskrevet en trafikløsning, hvor den eksisterende vejadgang til Haraldslund fra Kastetvej lukkes. Denne løsning er valgt ud fra princippet om at sikre, at letbanen bliver hurtig, højfrekvent, har en høj regularitet og en god komfort. For at opnå dette er det vigtigt, at afviklingen af den kollektive trafik kun i begrænset omfang påvirkes af øvrig trafik. Det er ligeledes vigtigt, at afviklingen af trafikken kan ske sikkert. Etableringen af et stoppested for letbanen ved Haraldslund kan bevirke, at oversigtsforholdene ved den nuværende udkørsel vil være begrænset mod øst. Det vil medføre en større uheldsrisiko, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Figur 1 Forslaget til ændrede adgangsforhold i VVM redegørelsen. Den viste løsning indebærer, at der skal etableres en ny adgangsvej til Haraldslund, hvilket er foreslået gjort fra Ny Kastetvej ved at ekspropriere Ny Kastetvej 22 (matrikel 3 fq), som i dag er anvendt til beboelse. Dette vil indebære en flytning af op til ca. 300 køretøjer pr døgn til Ny Kastetvej. Der vil således ikke være tale om en meget stor trafikforøgelse på Ny Kastetvej. Ny Kastetvej er trafiksaneret med en 30 km/t zone på den sydligste del af vejen mod Annebergvej.
HØRINGSSVAR 3/9 3.1 Høringssvar Der er i den offentlige høring modtaget otte alternative forslag fra beboergruppen vest for Aalborg Stadion: 1 Åbning af Kastetvej for dobbeltrettet trafik mellem Dannebrogsgade og Vestre Fjordvej samt højre ind-højre ud i kryds ved Ny Kastetvej/Suensonsgade og Schleppegrellsgade 2 Åbning af Kastetvej for dobbeltrettet trafik mellem Dannebrogsgade og Vestre Fjordvej samt lukning af Ny Kastetvej ved Kastetvej og signalregulering af eksisterende indkørsel ved Haraldslund 3 Som 2 men med Ny Kastetvej ensrettet mod nord ved Kastetvej. 4 Indkørsel fra Ny Kastetvej via Kastetvej 91 i den sydlige ende af ejendommen. Kobles med en lukning af Ny Kastetvej umiddelbart syd for indkørslen eller en ensretning af Ny Kastetvej, for at begrænse trafikken der. 5 Som 3, men med en nordlig tilslutning på grunden (helt op til lysreguleringen). 6 En lysregulering af Haraldslunds indkørsel, koblet med reguleringen af krydset Kastetvej/Ny Kastetvej, så det sikres at der ikke er biler der holder i vejen for letbanen på Kastetvej. 7 Indkørsel fra Dannebrogsgade via Helgolandsgade på tværs af Ryesgade og Schleppegrellsgade. Ekspropriation af Schleppegrellsgade 39. 8 Indkørsel via Harald Jensens Vej. Ekspropriation af tilstrækkelig del af ca. 12-14 baghaver i Schleppegrellsgade omtrent nr. 7 til 35. Forslag 1 I forslaget åbnes der for dobbeltrettet trafik ad Kastetvej, og frem for signalkryds etableres vigepligtsregulerede kryds med højre ind-højre ud ved Schleppegrellsgade og Ny Kastetvej eventuelt suppleret af flere veje med lignende tilslutninger. I forslaget henvises til lignende løsninger på Sohngårdsholmsvej og i Borgergade. Når der i VVM redegørelsen arbejdes med ensretning i vestlig retning, skyldes dette, at der er en vis uheldsrisiko forbundet med at sammenblande letbanetrafik og biltrafik en risiko som ønskes gjort så lille som mulig. Idéen har således været at skabe et kompromis mellem hensynet til tilgængelighed og hensynet til sikkerhed. Valget af retning for ensretningen hænger sammen med, at den forsinkelse, som bilerne vil kunne påføre letbanen ikke vil have væsentlig indflydelse på korrespondancen med andre kollektive trafikmidler, hvis ensretningen er i vestlig retning. Det vil den kunne gøre, hvis der tillades trafik i østlig retning. I vestlig retning vil eventuelle forsinkelser kunne kompenseres ved udligningstid ved endestationen. Problemstillingen ved østgående biltrafik fra Skydebanevej ved Vestre Fjordvej er, at der ikke er plads til kanalisering for den svingende biltrafik. Med både ligeudkørende og venstresvingende trafik (som skal afvente modkørende) fra Skydebanevej vil der som følge af krydsets geometri og de bindinger, som letbanen giver, være en risiko for, at ligeudkørende biler kommer til at "klemme" langskørende cykli-
4/9 HØRINGSSVAR ster, som skal videre ad Kastetvej. Med de mange skolebørn i området er dette vurderet ikke at være en acceptabel løsning. Højre ind/højre ud til et spor, hvor der kører letbanetog, er sikkerhedsmæssigt ikke en god løsning og bør derfor begrænses til områder, hvor andre løsninger ikke er mulige som ved Egholmvej i Borgergade. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der på Sohngårdsholmsvej, som der sammenlignes med i indsigelsen, ikke sker indsvingning til selve letbanetracéet i de kryds, hvor der tillades højre ind/højre ud. I praksis ville det også være et problem at håndhæve en højre ind/højre ud regulering, hvis der samtidig er åbent for kørsel i begge retninger, fordi der ikke er noget som fysisk hindrer krydsningen. Der åbnes således mulighed for en risikobetonet adfærd, som ikke er hensigtsmæssig. Endelig skal det bemærkes, at signalkrydsene ved Schleppegrellsgade og Ny Kastetvej / Suensonsgade også har en rolle i forhold til at sikre blinde og svagtseende krydsningsmuligheder over Kastetvej og mindske den risiko, som passagen af et støjsvagt letbanetog ellers vil kunne afstedkomme over for denne trafikantgruppe. Forslag 2 I forslaget åbnes der for dobbeltrettet trafik på Kastetvej. Denne del af forslaget vil rumme samme problemstillinger som beskrevet ovenfor. I forslaget lukkes Ny Kastetvej ved Kastetvej, og adgangen til parkeringen ved Haraldslund sker via den eksisterende udkørsel til Kastetvej, som signalreguleres samordnet med signalet ved Suensonsgade. For at undgå at venstresvingende blokerer for ligeudkørende letbanetog og biler indeholder forslaget et kort venstresvingsspor, hvilket nødvendiggør en forlægning af letbanesporet i østlig retning mod syd. Forslaget indeholder endvidere forslag om etablering af cykelstier på Ny Kastetvej. Forslaget indebærer en signalregulering af den nuværende adgang til Haraldslund fra Kastetvej. Som følge at den korte afstand til Ny Kastetvej og planerne om at signalregulere dette kryds må det påregnes, at adgangsvejen vil skulle reguleres som "et femte ben" i krydset Ny Kastetvej/Kastetvej, hvilket vil resultere i en længere omløbstid i dette kryds. Oplevelsen af en "uforholdsmæssig" lang omløbstid kan føre til manglende respekt for signalet og en deraf øget uheldsrisiko. Tilrettelæggelsen af signalprogrammer bliver derfor et vigtigt element i løsningen. Af hensyn til risikoen for støjgener ved kurveskrig og for at begrænse sliddet på skinner og hjul vil en forlægning af letbanens spor skulle ske over en længere strækning. Det vil øge det areal i gaderummet, som beslaglægges af kørespor, og dermed mindske muligheden for at indrette afsætnings- og parkeringspladser i gaderummet.
HØRINGSSVAR 5/9 Figur 2 Placeringen af stoppestedet ved Haraldslund i VVM-redegørelsen. Frem for et venstresvingsspor på Kastetvej vurderes en løsning, hvor letbanestoppet rykkes mod øst for at give plads til en holdende bil og en fodgængerkrydsning vest for stoppestedet at være en byrumsmæssigt bedre løsning. Denne løsning vil kunne fungere sammen med den planlagte ensretning mod vest. Figur 3 Princip ved flytning af letbanestoppet Haraldslund mod øst. Udgiften ved forslaget vil primært knytte sig til ekstra signalstandere ved adgangsvejen. En fordel ved forslaget kan være, at der kan etableres en signalreguleret fodgængerkrydsning i umiddelbart tilknytning til letbanens stoppesteder ved Haraldslund. En løsning med dobbeltrettet trafik på Kastetvej alene mellem Suensonsgade og indkørslen til Haraldslund vurderes ikke at være hensigtsmæssig, da dette vil gøre reguleringen af trafikken på Kastetvej mindre entydig og dermed føre til, at flere "kommer til" at overtræde reguleringen.
6/9 HØRINGSSVAR Forslaget om cykelstier på Ny Kastetvej bør ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes stiplanlægning. Forslag 3 Forslaget er principielt det samme som forslag 2, idet Ny Kastetvej dog opretholdes åben men ensrettet mod nord ved Kastetvej. Vurderingen af forslaget vil være samme som for forslag 2. Forslag 4 I forslaget etableres en ny indkørsel fra Ny Kastetvej i vejens nordlige ende ved Kastetvej 91. Vejen etableres som en forlagt videreførelse af Suensonsgade, mens Ny Kastetvej lukkes mod denne. Figur 4 Principløsning med forbindelse til den nordlige ende af Ny Kastetvej. Løsningen forudsætter, at der eksproprieres en adgangsvej fra Haraldslunds p- pladsover Kastetvej 87, 89 og 91 (matr.nr. 3kz, 3lh og 3ph Aalborg Ladegård, Aalborg Jorder) til Ny Kastetvej langs det sydlige skel på disse ejendomme. Dette kræver, at der eksproprieres 7 p-pladser på matr.nr. 3ph. Disse skal efterfølgende reetableres. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil det koste omkring 30.000 kr./stk. Derudover skal der eksproprieres to garagebygninger på 3lh og en garage- /mekanikerbygning på 3kz. Især bygningen på matr.nr. 3kz kan være uforholdsmæssig dyr at gennemskære, idet det kan være meget dyrt at gøre den resterende del af bygningen lovlig til fortsat brug til denne type virksomhed. De to ejendomme 3kz og 3lh er hver købt for 9.250.000 kr. (dvs. 18.500.000 kr.) af et ejendomsfirma i 2008 1. 1 Det skal bemærkes, at det ikke er købsprisen i 2008, som er udgangspunktet for en evt. erstatning, men derimod hvad ejendommene kan handles til på ekspropriationstidspunktet. Det kan konstateres, at de nærmest liggende ejendomme på Kastetvej er handlet til væsentligt lavere priser.
HØRINGSSVAR 7/9 Det må formodes, at købet er foranlediget af planer om at omdanne disse ejendomme. Hvis der eksproprieres til en vej hen over disse ejendomme, forsvinder en stor del af byggemulighederne på ejendommene. Der er derfor risiko for, at ejeren vil kræve ejendommene overtaget dvs. totalekspropriation hvis det tænkte projekt ikke kan gennemføres pga. ekspropriationen. Der er således en risiko for, at denne løsning kan være meget dyr at realisere. Trafikalt lægges der i forslaget op til en lukning eller ensretning af Ny Kastetvej syd for indkørslen for at begrænse trafikken ad Ny Kastetvej. Som en konsekvens heraf vil en større del af trafikken fra kvarteret vest for Ny Kastetvej være henvist til at benytte Vestre Fjordvej forbi Vesterkæret Skole. Forslag 5 Forslaget er en variant af det forrige forslag, hvor der opretholdes mulighed for ensrettet trafik mod syd ad Ny Kastetvej. Bortset fra at flytningen af trafik fra Ny Kastetvej til Vestre Fjordvej i dette forslag vil være mindre, vil konsekvenserne - herunder de økonomiske - være som beskrevet ovenfor. Forslag 6 Forslaget er ligeledes en variant af forslag 4. I dette forslag vil der dog også være åben for trafik højre ind fra Ny Kastetvej til Haraldslund. Ny Kastvej er i dette forslag ensrettet mod nord. I praksis vil det være nødvendigt, at spærringen for sydgående trafik på Ny Kastetvej rykkes længere mod syd end skitseret, idet det ellers ikke vil være muligt at foretage venstresving fra nord mod Haraldslund. Trafikalt vurderes forslaget stort set at svare til forslag 4 og 5, og konsekvenserne tilsvarende. Forslag 7 Indkørsel til parkeringen ved Haraldslund via Harald Jensens Vej vil indebære, at der eksproprieres til en adgangsvej fra Haraldslunds p-plads langs østsiden af stadion til Haralds Jensens Vej over Schleppegrellsgade 11-35. Denne løsning kræver, at der eksproprieres areal fra 13 villahaver, hvor der på mindst tre af ejendommene er placeret bygninger på de arealer, som tænkes eksproprieret. Den ene af disse bygninger (på Schleppegrellsgade nr. 29) er et udhus på 73 m 2, som er en opført i 2004. Løsningen kræver inddragelse af 13 lodsejere samt eventuelle lejere, som alle skal behandles gennem ekspropriationen, hvilket giver et større arbejde og omkostninger både inden, gennem og efter anlæggets udførelse. Forbindelsesvejen vil i denne løsning blive længere, hvilket alene vil gøre vejforbindelsen 5-700.000 kr. dyrere at anlægge. Løsningen vil samtidig gøre det nødvendigt at nedlægge p-pladser i tilknytning til Stadionhallerne ved Harald Jensens Vej.
8/9 HØRINGSSVAR Figur 5 Principløsning med forbindelse til Harald Jensens Vej. Løsningen vil indebære, at hele stadionområdet alene vil være vejbetjent fra Annebergvej. Dette vil give en meget langsom tømning efter større arrangementer på stadion. Forslag 8 En forbindelse mellem Schleppegrellsgade og parkeringen ved Haraldslund vil skulle placeres syd for tennisbanerne - dvs. gennem ejendommen nr. 37 eller nr. 35 afhængigt af, hvor stor en forsætning i forhold til Helgolandsgade, der ønskes. Forbindelsen vil komme til at skære stien, der forløber øst for tennisbanerne og stadion. Figur 6 Principiel adgang fra Schleppegrellsgade. Løsningen vil indebære et indgreb i den ensartede bebyggelse, som er medvirkende til at give Schleppegrellsgade en særlig karakter. Trafikalt vil en udfordring ved løsningen være omfanget af gadeparkering i Schleppegrellsgade og de forsætninger mv., som er etableret i forbindelse med trafiksa-
HØRINGSSVAR 9/9 nering af vejen. Vejen er med sin nuværende udformning ikke umiddelbart egnet til andet end lokaltrafik. I forhold til den interne logistik ved afvikling af hjemmekampe på stadion vil adgangsvejen berøre et område, som i dag benyttes ved Politiets håndtering af udeholdets fans. Arealmæssigt vil løsningen indebære ekspropriation af en ejendom. Omkostningerne til arealerhvervelse må forventes at være af nogenlunde samme omfang eller lidt højere end ved den foreslåede løsning i Ny Kastevej.