Pædagogisk læreplan 2018

Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan. Dagplejen. Kolding kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge. Tilsyn foretaget

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

9 punkts plan til Afrapportering

Pædagogisk læreplan

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Forord til læreplaner 2012.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober Materialet vil bestå af:

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Tilsynsrapport for Elverbo Ledegårdsvej Svinninge. Tilsyn foretaget

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR ALDERSGRUPPEN 0 TIL 2 ÅR 2. GENEREL EVALUERING AF ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Læreplan for Privatskolens børnehave

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Vuggestuens lærerplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Pædagogisk læreplan. Dagplejen. Kolding kommune

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Indsæt billede se vejledningen s. 7.(husk at slette teksten her efterfølgende) EKSEMPEL: SYMFONIENS LÆREPLAN

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Værdier, handleplaner og evaluering

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Indhold. Dagtilbudspolitik

De pædagogiske læreplaner og praksis

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Transkript:

Pædagogisk læreplan 2018 1

Forord Den pædagogiske læreplan for dagplejen er udarbejdet ud fra Kolding Kommunes overordnede rammeplan for arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Den pædagogiske læreplan er udarbejdet til dagplejens målgruppe, som er børn i alderen 0-3 år. Med fokus på børnemiljøet, vil vi i dagplejen fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring ved at integrere børnemiljøet i den pædagogiske læreplan, og i højere grad skabe en forståelse for børnemiljøet som en aktiv læringsressource, der kan inddrages i det pædagogiske arbejde med de 6 læreplanstemaer. Børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser inddrages. Den voksne skal forsøge at se og opleve de forhold som barnet tilbydes set med barnets øjne i forhold til det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø i dagplejen. Den pædagogiske læreplan er bygget op omkring: Dagplejens værdigrundlag og læringssyn Læringsmål i forhold til de seks læreplanstemaer Dokumentation og evaluering Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Den pædagogiske læreplan er samtidig et arbejdsredskab til inspiration i det daglige professionelle arbejde i relationerne mellem børn og voksne i de enkelte dagplejehjem, i basisgrupperne og i samarbejdet med dagplejekonsulenterne og forældrene. Dagplejens pædagogiske læreplan er udarbejdet i arbejdsgruppen og efterfølgende behandlet i dagplejekonsulenternes personalegruppe, derefter godkendt i dagplejens MED-udvalg. Arbejdsgruppen: Dagplejekonsulent Lis Kristoffersen, dagplejekonsulent Mai Rasch, dagplejekonsulent Fie Kristiansen, dagplejekonsulent Britt Ilkjær, dagplejekonsulent Karin Pedersen, dagplejer Tine Schmidt, dagplejernes fællestillidsrepræsentant Karen Birgitte Hove, dagplejernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentant Stella Tinggaard og pædagogisk leder Hanne Hermansen 2

Dagtilbudsloven Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. 3

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Vision for læring Alle børn i dagplejen har et godt børneliv hvor der er optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Mål Vi vil ud fra et helhedssyn på børns udvikling tage ansvar for at skabe det bedst mulige samspil for børns trivsel, læring og udvikling, så børnene er trygge, tillidsfulde og sociale med selvværd og livsglæde. Værdigrundlag Dagplejens værdigrundlag tager sit udgangspunkt i den anerkendende tilgang, hvor vi bygger på menneskers ressourcer og kompetencer i et samskabende læringsmiljø, hvor innovative processer er et omdrejningspunkt. Vi ønsker at skabe en social praksis, hvor alle bidrager aktivt til fællesskabet og hvor alle deltager ligeværdigt. Læringssyn og pædagogiske metoder Dagplejens læringssyn er udarbejdet ud fra Daniel Sterns børnesyn. Daniel Stern er amerikaner og uddannet professor i psykologi. Sterns teorier tager sit udgangspunkt i den nyeste forskning på spædbørnsområdet. Sterns teorier omhandler barnets udvikling fra 0-3 år. Stern ser barnet som et aktivt, socialt og kommunikativt væsen, der helt fra livets begyndelse er dybt afhængig af kvaliteten i samspillet og samværet med barnets tætte omsorgspersoner. De anerkendende relationer, som barnet indgår i, hvor det bliver set, forstået og understøttet i dets følelsesmæssige udvikling, skaber forudsætningen for barnets selvdannelsesudvikling og læring. Med udgangspunkt i barnet og dets nærmeste udviklingszone lægger vi mærke til hvad barnet kan og er nysgerrig på. Den omsorgsfulde dagplejer tager ansvar for at skabe en god følelsesmæssig relation til barnet ved at vise barnet positive følelser. Når der er skabt en god følelsesmæssig relation er der skabt grundlag for barnets læring. Barnet bliver set og respekteret som den det er og bliver mødt med nærvær og anerkendelse Barnets ressourcer er det bedste afsæt for læring og udvikling 4

Barnet har en aktiv rolle i egen læring og udvikling Barnets dominerende virksomhed er leg Barnet bliver inddraget i demokratiske processer, så det får en forståelse for et fællesskab ud fra egne forudsætninger Dagplejeren er rollemodel for børnene i sin adfærd. Hun understøtter barnet ved at benævne, sætte sprog på følelser og handlinger, samt imitere barnets handlinger og kropssprog Dagplejeren er bevidst om at justere sig i forhold til barnet og følge barnets initiativ/spor. Dagplejeren ser barnet, følger barnet og giver barnet en oplevelse af at det er medbestemmende Dagplejeren støtter barnets sociale relationer, så børnene kan knytte nære kontakter og venskaber med andre Dagplejeren er opmærksom på, at børnemiljøet er inspirerende og udfordrende for børnenes sanser, fantasi og kreativitet. Det giver muligheder for at børnene fordyber sig, erfarer og lærer ved at udforske og eksperimentere Der er et tæt samarbejde mellem forældrene og dagplejen, hvor forældrene inddrages i børnenes læreprocesser Dokumentation og evaluering Metoder til dokumentation og evaluering Kolding Foto et digitalt program Matrix-skema/smtte-model Arbejdspapir G-L-K - modellen Dokumentationen skal anlægge et dobbeltperspektiv, således, at der er fokus på hvad både børn og voksne får af erkendelser og erfaringer ud fra læringssynet. Den voksne forholder sig reflekterende i forhold til egen praksis, og er på denne måde rollemodel for børnene, og i stand til igennem eget engagement, at støtte det enkelte barns læring og udvikling. For at få viden om børnenes oplevelser og opfattelser af børnemiljøet tager vi iagttagelser af børnene i dagplejehjemmet og i basisgruppen. Ud fra disse iagttagelser bestræber vi os på at forstå og fortolke børnenes tanker og handlinger med respekt for det enkelte barn og dets mestring. Når vi kortlægger børnemiljøet ud fra et børneperspektiv, er det ikke nok at fokusere på børnene. De voksnes væremåder, kommunikationsformer og måder at strukturere arbejdet på, har stor betydning for, at vi kan integrere børnemiljøet og bruge det som en læringsressource i den daglige pædagogiske praksis. Dokumentation i dagplejehjemmet Dagplejeren dokumenterer sit arbejde i den daglige dialog med forældrene. Dagplejeren dokumenterer sit arbejde i dialog med dagplejekonsulenten på pædagogisk tilsyn. 5

Dagplejeren dokumenterer sit arbejde mindst 1 gang om ugen gennem Kolding foto. Dokumentation kan have mange udtryk f.eks. mundtligt, skriftligt, billeder eller andre kreative udtryk. Evaluering og refleksion af de pædagogiske læreplaner sker løbende gennem kollegial sparring og i samarbejde med dagplejekonsulenten ved pædagogisk tilsyn. Dokumentation i basisgruppen Basisgruppen arbejder med de pædagogiske læreplaner gennem pædagogisk planlægning og udførelse af aktiviteter i basisgruppesammenhæng. Basisgruppen dokumenterer overfor forældrene i den daglige dialog. Basisgruppen dokumenterer ved hjælp af matrixskema eller arbejdspapir. Dokumentation af basisgruppens arbejde kan i lighed med dokumentation i dagplejehjemmet have forskellige udtryk. Evaluering og refleksion af de pædagogiske læreplaner sker løbende gennem kollegial sparring og i samarbejde med dagplejekonsulenten ved pædagogisk tilsyn i basisgruppen. Ledelsen Dagplejekonsulenterne evaluerer arbejdet med de pædagogiske læreplaner 1 gang hvert andet år. Evalueringen tager udgangspunkt i dagplejernes dokumentation og evaluering. Evalueringen bruges til refleksion og udarbejdelse af fremtidige strategier for udvikling af faglighed og for at sikre kvalitet i den pædagogiske praksis i dagplejen. Forældrebestyrelsen Hvert andet år fremlægger ledelsen den samlede evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan for forældrebestyrelsen. Uddybning af de seks læreplanstemaer i dagplejen Alsidige personlige udvikling Barnet kan mærke at det er noget værd i sig selv I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet danner dagplejeren gode relationer til barnet gennem anerkendelse og respekt. Dagplejeren understøtter barnets personlige udvikling ved at vise barnet positive følelser og ved at sætte ord på barnets følelser og handlinger. Dagplejeren er bevidst om at justere sig i forhold til barnet og følge barnets initiativ/spor. Dagplejeren støtter barnet i dets bestræbelser på at udtrykke egne grænser, så det finder en naturlig balance i at sige til og fra. Dagplejeren giver alle børn mulighed for forskellige oplevelser og udfordringer, og lader det enkelte barn eksperimentere. Dagplejeren tager ansvar for at skabe det bedst mulige samspil for trivsel, udvikling og læring. 6

Sociale kompetencer Barnet kan mærke at det er en del af et fællesskab I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet er barnet en naturlig og aktiv del af et fællesskab. Gennem relationer skaber barnet konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verden. Dagplejeren understøtter barnet i at tage hensyn til andre, vente på tur og at deles om tingene. Dagplejeren tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone i forhold til at skabe nære relationer og knytte og fastholde venskaber. Dagplejeren er rollemodel og viser anerkendelse og respekt både for børn og voksne. Dagplejeren tager ansvar for at skabe en inkluderende pædagogisk praksis, så alle børn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Sproglig udvikling Barnet kan kommunikere med sine omgivelser I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet er dagplejeren bevidst om hvordan det enkelte barns sprogudvikling understøttes, således at barnet oplever glæde ved at kunne kommunikere og bruge sproget i samspil med andre. Dagplejeren motiverer og støtter barnets sproglige udvikling ved at vise barnet interesse for at forstå hvad det udtrykker med krop og med ord. Dagplejeren giver barnet tid til at udtrykke sig, og tid til at lege med sproget ved at være nærværende og lyttende og lade barnet tale færdigt. Dagplejeren taler med børnene om hverdagens oplevelser og gøremål, idet der lægges vægt på dialog og samtale i relationen. Dagplejeren understøtter barnets sprog og barnets oplevelse af at blive forstået, ved at sætte ord på egne og barnets handlinger og udtryk. Dagplejeren tager ansvar for at anvende forskellige pædagogiske redskaber som bøger, spil, fortælling, rim og remser, musik og sang. Sprogvurdering i dagplejen Dagplejen skal 3 gange om året (januar, maj og oktober) sprogvurdere det enkelte barns sproglige og kommunikative udvikling. Hvilken indsats er i gang eller skal iværksættes?: Generel sprogindsats, fokuseret sprogindsats eller særlig sprogindsats 7

Ved fokuseret sprogindsats og særlig sprogindsats skal der udarbejdes handleplaner i kompetencehjulet Sprogvurderingen tager udgangspunkt i Kolding Kommunes pejlemærker. Dagplejen har udarbejdet pejlemærkerne med afsæt i sprogpakken. Kompetencehjulet bruges ligeledes som værktøj til at sprogvurdere det enkelte barn. I tilfælde af, at der skal iværksættes en fokuseret sprogindsats eller en særlig sprogindsats tages udgangspunkt i følgende: Ved den generelle sprogindsats er der fokus på baby-børnetegn, dialogisk læsning og understøttende sprogstrategier Ved en fokuseret sprogindsats kan dagplejekonsulenten benytte sig af åben rådgivning med den tilknyttede tale/høre konsulent fra området Ved en særlig sprogindsats skal barnet drøftes med tale/høre konsulent i form af åben rådgivning eventuelt efterfulgt af indstilling til PPR Generel sprogindsats Dagplejens 3 indsatsområder: Baby og børnetegn Dialogisk læsning Understøttende sprogstrategier Dagplejen har ud fra sprogpakken udarbejdet eget sprogmateriale som danner grundlag for den generelle sprogindsats i den pædagogiske praksis. Fokuseret sprogindsats Når der er vurderet behov for fokuseret sproglig indsats på et barn, udarbejder dagplejekonsulenten i samarbejde med dagplejeren en skriftlig handleplan. Handleplanen indeholder en målrettet og struktureret sproglig indsats med en større dosis af de understøttende sprogstrategier, hvor der tages udgangspunkt i barnets kompetencer. Barnets kompetencer kan tydeliggøres og vurderes ud fra et kompetencehjul eller ud fra objektive iagttagelser. Dagplejekonsulenten råder, vejleder og følger op på forløbet omkring den fokuserede sproglige indsats. 8

Særlig sprogindsats Når der er vurderet behov for en særlig indsats på et barn indstiller dagplejekonsulenten til PPR ved at sende et aktuelt kompetencehjul (udarbejdet i samarbejde med dagplejeren) og en beskrivelse af barnets kompetencer. Dagplejekonsulenten er tovholder på den fremtidige særlige sprogindsats omkring barnet. Med udgangspunkt i barnets særlige behov og kompetencer kan dagplejekonsulenten inddrage dagplejens øvrige specialstøttende fagpersoner og tilbud om tidlig indsats som Marte Meo, DUÅ, minidagpleje. Forældreinddragelse Forældrene informeres og inddrages som en naturlig del af et samarbejde om at lave en fælles sprogindsats for at støtte barnet bedst muligt i dagplejen og i barnets hjem. Dagplejer informerer løbende forældre om barnets trivsel og udvikling (herunder også sprogudvikling) i hverdagen. Dagplejer og dagplejekonsulent motiverer, inspirerer og vejleder barnets forældre til hvordan de i det daglige kan være med til at understøtte barnets sproglige udvikling. I forbindelse med udarbejdelse af sprogvurdering/kompetencehjul på et barn, involveres barnets forældre og orienteres om handleplanens indhold og anbefalinger. Krop og bevægelse Barnet har en fornemmelse af sin egen krop og viser interesse for at bruge den I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet har dagplejeren fokus på barnets glæde ved at bevæge sig, og på dets stolthed ved at bruge kroppen aktivt og kreativt. Dagplejeren tilrettelægger dagens aktiviteter efter det enkelte barns søvnbehov. Dagplejeren lægger stor vægt på at børnene får sund og varieret kost i dagplejen. Dagplejeren er opmærksom på den daglige hygiejne, og lader børnene få gode vaner så tidligt som muligt. Dagplejeren er bevidst om at give børnene optimale udfoldelsesmuligheder, så de lærer kroppen at kende Dagplejeren udfordrer børnene fin- og grovmotorisk ved at planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter og gøremål. For at udvikle børnenes kropsbevidsthed indrettes børnemiljøet, så det giver muligheder for mange forskellige sanseoplevelser. 9

Natur og naturfænomener Barnet har kendskab til naturen og årstidernes skiften I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet lægger dagplejeren vægt på at børnene får udendørs oplevelser i hverdagen f.eks. i haven, hvor der er rige muligheder for at sanse, udforske, lege og eksperimentere. Dagplejeren lærer børnene at færdes i naturen med respekt for dyr og planter. Børnene oplever og lærer om årstidernes skiften, ved at dagplejeren tilrettelægger aktiviteter ud fra disse. Dagplejeren sørger for at børnene lærer lokalområdets fysiske udfoldelsesmuligheder at kende. Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier Barnet har kendskab til danske normer og traditioner I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet lægger dagplejere vægt på, at børnene møder aktive voksne, der kan inspirere børnene i forskellige kulturelle retninger. Dagplejerne er opmærksomme på at anvende hinandens forskellige kompetencer og ressourcer i det didaktiske arbejde i fællesskabet med børnene. For at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børn og familier, er dagplejeren bevidst om, hvad normer og traditioner som f.eks. ritualer ved ankomst og afsked, skikke omkring måltider, årets højtider og årets gang betyder. Gennem æstetiske og meningsfulde læreprocesser inspirerer dagplejeren børnene til at udtrykke sig kreativt og fantasifuldt. Dagplejeren skaber designprocesser sammen med børnene hvor de f.eks. tegner, maler/ser billeder, får læst/fortalt historier, hører og spiller musik/laver lyde, synger og danser, oplever og spiller teater m.m. 10

Børn med særlige behov Med en inkluderende tilgang som værdi, arbejder vi ud fra de 6 overordnede læreplanstemaer i forhold til alle børn i dagplejen. Inklusion i dagplejen handler om at skabe et miljø hvor alle børn kan deltage aktivt i dagplejens aktiviteter. Deltagelse betyder at være en del af og tage del i fællesskabet. Børn har i forskellig grad, og i kortere eller længere perioder, brug for særlig opmærksomhed og støtte for at kunne deltage i leg, samvær og planlagte aktiviteter for at kunne udvikle sig. Dagplejeren skaber rammen for lige livsmuligheder for alle børn. Læringsmiljøet indrettes, så det understøtter det enkelte barns behov for overskuelighed, genkendelighed, forudsigelighed og struktur. Med fokus på det enkelte barns kompetencer og med udgangspunkt i dèt barnet kan, tilbyder den voksne barnet udfordringer, der passer til det enkelte barns aktuelle trivsel, udvikling og læring. I dagplejen har dagplejekonsulenterne det overordnede ansvar for at børnene trives, tager læring og udvikler sig. På baggrund af pædagogiske iagttagelser og vurderinger, udarbejdelse af kompetenceprofiler og handleplaner, vejledes og inspireres dagplejeren til at understøtte det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. I samarbejde med dagplejeren inddrager dagplejekonsulenten barnets forældre, og der tages stilling til eventuel indstilling til eksterne samarbejdspartnere (talepædagog, fysioterapeut, psykolog, familieafdeling, sundhedsplejerske etc.) 11

Børnemiljø I dagplejen arbejder vi ud fra de 3 følgende børnemiljøområder: Det fysiske børnemiljø de fysiske rammer ude og inde, er de udviklende, sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt i orden?: Sikkerhed Udfordrende i forhold til udvikling og læring Plads- og lysforhold Hensigtsmæssig indretning Hygiejne Musik/lyde/støj Det psykiske børnemiljø hvordan trives børnene med hinanden og med de voksne? Hvordan er relationerne?: Anerkendende tilgang God omgangstone Forudsigelighed Tydelighed Rummelighed give plads til det enkelte barns forskellige reaktioner/mestringsstrategier Tage udgangspunkt i det enkelte barns og i børnegruppens behov Skabe rammer for nærvær og venskab Stille rimelige krav til det enkelte barn og til hele børnegruppen om udvikling Fremhæve barnets ressourcer og kompetencer Give barnet og børnegruppen succesoplevelser ved at inddrage Det æstetiske børnemiljø samspillet imellem omgivelserne og børnenes sanser. Børnenes oplevelser af stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behagelig?: Lys Farver Former Billeder Plads Temperatur Oprydning Stemning Kultur Ro Forskellige sansematerialer Udsmykning Musik 12