Stagnerende cykeltrafik

Relaterede dokumenter
Stagnerende cykeltrafik

Hvorfor stiller vi cyklen?

CYKELREGNSKAB

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Elcykel Testpendlerforløb

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018

Det er sundt at cykle

Grøn transport i NRGi

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

Resultat af spørgeskemaundersøgelse udsendt til 144 borgere, som har lånt elcykler af Svendborg Kommune i 1-2 uger i 2017 (81 besvarelser)

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Den nationale cyklistundersøgelse

ELCYKLER FÅR PENDLERE UD AF BILEN. Birgit Berggrein, Randers Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI A/S

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Markedsanalyse. Rapport af Randers Ugen 2015

LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION

Cyklens potentiale i bytrafik

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September Capacent. Capacent

DANSKERNE OM CYKELLANDET DANMARK

Forældres betydning for børns cykling

Erfarne bilisters gode vaner

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * * 02 * 3 " #)

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

CYKLING OG DETAILHANDEL

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Transportformer og indkøb

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

326 nye seksårige cyklister

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Aalborg trafikdage 2018

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelse

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

MOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne hos Odense Marcipan

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Interviewundersøgelse i Faaborg

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

RESILIENCE - BEDRE BYER

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Kampagne effektmåling af

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Procent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

f f: fcykelpolitikken

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

42 borgere har besvaret skemaet, heraf har cirka 70 procent af respondenterne børn, som bruger eller forventes at skulle bruge skolen.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie Powered by Cycling: Panorama TNS

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

Cykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014

Trivselsevaluering 2010/11

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Din tilfredshed med institutionen

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

MOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne i Odense ZOO

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Delprøve 2A: Udflytning af statslige arbejdspladser.

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

Transkript:

Stagnerende cykeltrafik Præsentation på konference Maj 2018

NØGLESPØRGSMÅL Hvorfor fravælger danskere uden for København cyklen? Er det muligt at få dem tilbage på cyklen igen? 2017 Side 3

Cyklen forsvandt ud af livet, da hverdagen som forældre begyndte, eller vi f.eks. fik nyt arbejde Ved større skift i livet ryger cyklen ofte ud, og folk kan slet ikke forestille sig, at det er en mulighed at tage cyklen. Cyklen bliver bogstavelig talt gemt og glemt. Bilen er det letteste. I forhold til arbejdet, JA. I forhold til at vi har en syv måneder gammel baby, JA - Kasper, 30 år (16 km til arbejde) 2017 Side 4

De mange bekymringer og forestillinger bliver punkteret ved de første erfaringer For rigtig mange kan det sagtens lade sig gøre at benytte cyklen indimellem, men desværre er der mange, der aldrig kommer op på den. De negative forventninger fylder alt for meget. Årstiden var det sværeste, men det er lidt fjollet at tage bilen, når man ikke skal så langt. Og det var jo fint,når man først var ude i det - Julie, 28 år (14 km til arbejde) 2017 Side 5

OM UNDERSØGELSEN Vi er gået eksplorativt til værks, og har derefter lavet en stor spørgeskemaundersøgelse 1 2 Eksplorativ fase Verificeringsfase 12 dybdeinterviews og 2 ekspertinterviews Dybdeinterviews Der er foretaget 12 dybdegående interviews med respondenter i alderen 24 til 86 år. Interviewene er foretaget i respondentens hjem, hvor til- og fravalget af cyklen finder sted. Kvalitative dybdeinterviews er en værdifuld metode, fordi de skaber en dybere indsigt og forståelse af de forhold og bevæggrunde, der ligger bag fravalget og nedprioriteringen af cyklen. Målgruppen er sammensat efter forskellige livsfaser, type bolig, og geografisk placering (land/by (med København & Frederiksberg Kommune og Bornholm undtaget)). 8 af respondenterne er blevet stillet en udfordring i forlængelse af interviewet. De blev udfordret til at cykle tre gange på tre uger på ture/strækninger, hvor de ellers vlle have gået eller taget bilen. Efter tre uger er disse respondenter blevet ringet op: 3 ud af 8 har gennemført udfordringen, og har fået genintroduceret cyklen. 2 ekspertinterviews Der er gennemført to ekspertinterviews med Trine Stig Mikkelsen fra Cyklistforbundet og Birgit Berggrein fra Randers Kommune for at afdække allerede eksisterende viden om cykeltrafik. Spørgeskemaundersøgelse med 2087 respondenter Målgruppe: Respondenterne er minimum 18 år, bor uden for København og Frederiksberg Kommune og cykler hver 14. dag eller sjældnere end det. Verificering af indsigter fra de kvalitative dybdeinterviews: Det kvantitative spørgeskema har taget afsæt i indsigterne fra de kvalitative interviews. Indsigterne om hvorfor danskerne fravælger cyklen er blevet omsat til kvantitative spørgsmål. Samtidig har vi indarbejdet flere spørgsmål med fokus på, hvordan barriererne i forhold til at bruge cyklen kan overkommes. Stor stikprøve Det høje antal interview betyder, at undersøgelsens resultater bliver mere solide og troværdige. Stikprøvens størrelse gør det således muligt for os, at generalisere undersøgelsens konklusioner til populationen af danskere som er minimum 18 år, bor uden for København og Frederiksberg Kommune og cykler hver 14. dag eller sjældnere end det. Samtidig, gør den store stikprøve det muligt at sætte fokus på bestemte undermålgrupper for eksempel ældre borgere, og se nærmere på hvilke barrierer, som er særligt udtalte for dem. 2017 Side 6

OM UNDERSØGELSEN De kvalitative respondenter er spredt på køn, alder og geografi Julie, 28 år. Bor i Birkerød Helle, 52 år. Bor i med mand og 2 børn. Bruger Hedensted. cyklen 2-4 gange/måned. Karsten, 54 år. Bor alene i Vibeke, 53 år. Bor i Virum. Bruger cyklen i Dalum med to voksne fritiden ca. 2 gange/måned. børn. Har ikke ejet en cykel i 17 år. Sisse, 42 år. Bor i Svendborg med sin 7- årige søn. Har ikke cyklet i 1,5 år. Gitte, 56 år. Bor med sin mand i Lyngby. Har ikke brugt sin cykel i et år. Jesper, 32 år. Bor i Århus. Cykler ikke længere til arbejde grundet distance. Kasper, 30 år. Bor med kæreste og søn på 7 måneder i Viby J. Ejnar, 86 år. Bor i Ballerup. Knud, 75 år. Bor i Årslev. Pia, 50 år. Bosat i Vejle Har ikke brugt sin cykel i 16 Cykler ikke længere grundet med sin mand. Har problemer med sit knæ. ikke cyklet fast i et år. halvt år. André, 24 år. Bor i Taastrup. Har brugt sin cykel to gange inden for de sidste fire år. *Alle respondenters navne er pseodonymer

TRANSPORTVANERNE I DAG

DANSKERNES ANBEFALINGER TRANSPORTVANER TIL AT ØGE CYKLISME De fleste har en cykel, så det er ikke derfor, at vi ikke cykler Der er potentiale for at få flere danskere op på cyklen, da flertallet drømmer om at cykle mere 73% Har en cykel 89% Jeg vil gerne cykle mere, end jeg gør i dag Har adgang til bil 91 % har en cykel som kan køre, og 9% har en cykel, som ikke kan køre. Hovedparten (61%) har én bil. 36% har adgang til to biler og fåtallet (3%) har adgang til mere end to biler. 2017 Side 9 Base: n= 2087, personer som har en cykel: n= 1529, personer som har minimum en bil: n= 1864

CYKELKULTUR ER DANSK KULTUR

CYKELKULTUR ER DANSK KULTUR Selvom cyklen ikke er det transportmiddel, vi bedst kan lide, vil vi gerne give cykeltraditionen videre 65% At cykle er en dansk værdi, vi skal værne om og give videre til fremtidige generationer 66 % blandt dem med adgang til bil mener, at det er vigtigt at værne om den danske cykeltradition mod 57 % uden adgang til bil. Mange oplever cykeltrafik som noget særligt dansk. I Danmark cykler vi og vi er kendte for vores cykelkultur. Den danske cykelkultur er noget helt specielt, og mange forældre vil gerne give den videre til deres børn og fremtidige generationer. Cyklen bør være børnenes primære transportmiddel, og det nager mig også, at jeg bliver nødt til at køre dem i institution, fordi jeg synes, en cykel giver rigtig meget selvstændighed Julie, 28 år 2017 Side 12 Base: n= 2087, andelen som er rapporteret har svaret meget

CYKELKULTUR ER DANSK KULTUR Vi har også meget positivt at sige om cyklen 38% Jeg får livsglæde af at cykle 88% At cykle er gratis motion Cyklen forbindes med mange sunde og positive aspekter af livet. Cykling er gratis motion og forbindes med livsglæde, og når vi cykler, har vi en tendens til at føle os frie. 89% At cykle er en billig måde at transportere sig på Dét at cykle giver et BOOST, og man kan samtidig spare noget tid ved at cykle Sisse, 42 år 2017 Side 13 Base: n= 2087, andelen som er rapporteret har svaret meget

At cykle er en form for kvalitetstid Knud, 75 år Det der med at bruge cyklen som transportmiddel er jo i Danmark ret anerkendt og ses i alle samfundslag - der er dem, der ikke har en bil, men der er også vores naboer, der er advokater, som bruger cyklen, fordi det er det mest praktiske, og det er de føler sig mest tilpas i og i øvrigt er det også sundt Julie, 28 år Man er mere fri, når man cykler. Man kommer ud i frisk luft, og man nyder naturen mere, når man cykler Ejnar, 86 år Cykelture så tænker jeg på det med den friske luft, og glæden ved at cykle. Altså at komme ud på sådan nogle små veje på asfalten, hvor man bare kan drøne derudaf Sisse, 42 år Jeg får det godt i kroppen af at cykle Vibeke, 53 år

ÅRSAGER TIL AT CYKLEN FRAVÆLGES

Årsager 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET Skulle jeg cykle, ville det betyde en times længere transport, og at børnene skulle være i institution to timer længere, og det er jeg ikke villig til at ofre Julie, 28 år 2 NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 LOKALOMRÅDET ER IKKE INDRETTET TIL CYKLER 2017 Side 16

ÅRSAG 1: CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET Men desværre har flere faktorer betydning for, at vi ikke længere cykler så ofte 38% Jeg har fået længere til arbejde eller uddannelse 30% Mit helbred forhindrer mig i at cykle 30% Jeg skal bruge bil i forbindelse med mit arbejde 27% Jeg er flyttet 2017 Side 17 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984 Andel som mener, at udsagnet har haft nogen- eller stor betydning for, at de ikke længere cykler, så ofte som de tidligere har gjort 26% Jeg har fået nyt arbejde 14% Jeg har fået barn/børn 22% Jeg har fået bedre økonomi, og har nu råd til andre transportmuligheder 9% Jeg har været ude for en trafikulykke eller nærvedulykke 7% Der er få i min omgangskreds, som cykler

ÅRSAG 1: CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET Der er også rigtig mange, som har langt til arbejde eller uddannelse Hvilke af nedenstående kategorier, passer bedst på, hvor langt du har på arbejde/uddannelse? Vores transportvaner er en integreret del af vores hverdag og en forudsætning for at hverdagen går op. Over 15 km 13 15 km 10 12 km 7-9 km 4-6 km 1-3 km 0-1 km 32% 4% 5% 6% 12% 21% 20% Når der er langt til arbejde eller uddannelse, så bliver andre transportmuligheder end cyklen mere attraktive. Før hen boede jeg 3 km fra arbejde, men nu bor jeg mere end 50 km fra arbejde, så cyklen er ikke realistisk Pia, 50 år, over 50 km til arbejde Efter vi er flyttet, er der for langt til at cykle. Jeg kunne nok godt men det er bare lettere at tage bilen Kasper, 30 år, 15 km til arbejde 2017 Side 18 Base: n= 2087

ÅRSAGER 1 CYKLEN 2 NÅR RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE Nu her hvor jeg ikke er kommet i gang med at tage cyklen, der er det helt per automatik, at jeg tager bilen Karsten, 54 år 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN 2017 Side 19

ÅRSAG 2: NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE Der kan gå lang tid i mellem, at vi tager vores transportvaner op til overvejelse Hvor længe er det siden, at du brugte cyklen mere, end du gør nu? Mere end 6 år siden 47% 5-6 år siden 13% 3-4 år siden 1-2 år siden Mindre end 12 måneder 8% 17% 16% For 60% er det over 5 år siden, at de cyklede mere, end de gør i dag 2017 Side 20 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

ÅRSAG 2: NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE Og når først cyklen er blevet fravalgt, så mister vi interessen for den og pakker den væk 46% Jeg har mistet interessen for at cykle 2017 Side 21 30% Overvejer ikke at bruge cyklen som transportmiddel Når man har bil, er cyklen et dårligere alternativt! 47% af dem med adgang til bil overvejer ikke at bruge cyklen som transportmiddel mod 37 % blandt dem uden adgang til bil Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984 Der er ikke plads til cyklen i garagen. Der står bilen. Så cyklen må stå inde i udestuen - Vibeke, 53 år Det er min cykel, du kan spotte bagved den anden cykel. Min mand sætter den derind, når han er træt af, at jeg ikke bruger den Pia, 50 år

Årsager 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET 2 NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED Jeg kan spare meget tid på at tage bilen. Måske startede det som bekvemmelighed, men idag er det en nødvendighed Ejnar, 86 år 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN 2017 Side 22

ÅRSAG 3: BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED Når bilen først har fået en plads i vores hverdag, så kan vi ikke leve uden den 46% Bilen startede som et bekvemmeligt transportmiddel, men nu er den nødvendig Bilen åbner op for nogle muligheder, der ikke kan klares på cykel, og der opstår situationer, der kun kan gennemføres i bil. Store indkøb, familieture, weekendture, lange distancer til arbejde og familiebesøg med meget oppakning er eksempler på ting, der ikke kan klares uden bilen. 34% Dagene hænger bare ikke sammen, hvis jeg skal cykle Julie, 28 år Jeg har fået mere travlt i hverdagen Da jeg først fik bilen, så begyndte jeg at bruge den hele tiden. Ejnar, 86 år 2017 Side 23 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

ÅRSAG 3: BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED Cyklen opleves mere besværlig, når først vi er begyndt at køre i bil Når cyklen først er blevet udskiftet med bilen, opstår der barrierer for at (gen)vælge cyklen, som ikke tidligere fandtes. I denne kontekst bliver bl.a. vejret en afgørende faktor. Det er super praktisk at have en bil, fordi det er bekvemt. Samtidig vil det kræve mere tid på en dag at cykle og mere planlægning Karsten, 54 år 38% Det danske vejr egner sig grundlæggende ikke til at cykle i 29% Jeg gider ikke cykle, hvis det regner. Hvis det blæser, gider jeg heller ikke at cykle, og så er der ikke mange dage tilbage Gitte, 56 år Jeg synes, at det er for besværligt at cykle 2017 Side 24 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

Årsager 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET 2 NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. Hvis man kommer træt hjem fra arbejde, og det er mørkt, så er det nemt at finde på undskyldninger - og så holder bilen lige udenfor Julie, 28 år 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN 2017 Side 26

ÅRSAG 4: HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL Mange synes ikke, at de kan få hverdagens kabale til at gå op på en cykel 53% Jeg kan ikke få hverdagens kabale til at gå op med cyklen som mit primære transportmiddel I en travl hverdag skal kabalen gå op, for at alle dele kan lykkes. Børnene skal afleveres i institution eller skole, møderne på arbejdet skal passes, vi skal transportere de rigtige og nødvendige ting med os, der skal handles ind, børnene skal hentes igen, og der skal være tid til at besøge familie og venner. Valget af transportmiddel handler ikke kun om det nemme og bekvemmelige valg, og det er en afgørende faktor, at valget af transportmiddel spiller sammen med de ting, man ellers skal nå i sin hverdag. 58 % af dem med adgang til bil oplever ikke at kunne få hverdagens kabale til at gå op mod kun 28 % blandt dem uden adgang til bil Jeg kan slet ikke nå alle de ting, jeg gør i dag, hvis jeg skulle cykle Ejnar, 86 år 2017 Side 27 Base: n= 2087

ÅRSAG 4: HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL Og når distancerne bliver længere, forsvinder cyklen som transportmulighed 52% De ting som jeg gerne vil deltage i, ligger for langt væk til at cykle 42% Det tager for lang tid at transportere sig på cykel I dag er man ofte mere fleksibel i forhold til arbejdsplads og ikke adresse, og flere får derfor længere til arbejde. Samtidig sammenlægges skoler, sygehuse flyttes, og der bliver generelt længere til ting, når man bevæger sig uden for byerne. I disse omstruktureringer får bilen en naturlig plads, når distancerne bliver længere. Jeg cykler ikke længere til arbejde. Før boede vi tættere på mit arbejde, og der kunne jeg sagtens cykle. Dog ikke hver dag, og ikke i regnvejr der tyede jeg til bilen Kasper, 30 år Jeg tager bilen for at få lidt mere liv André, 24 år 2017 Side 28 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984, og alle: n= 2087

Årsager 1 CYKLEN 2 NÅR RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN "Jeg vil ikke dø, når jeg skal på arbejde André, 24 år 2017 Side 30

ÅRSAG 5: VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN Det er ikke alle som synes, at forholdene for cyklister er optimale 26% Forholdene for cyklister er for dårlige 9% Der er trængsel på cykelstierne Overordnet set oplever mange, at deres kommuner tilbyder fine cykelforhold, men der er forhold, der gør, at nogle føler sig usikre i trafikken. Manglende cykelstier eller belysning på mørke strækninger eller tung trafik i nærheden af bopæl eller børneinstitutioner/skole er situationer, hvor man som cyklist kan føle sig usikker. Ligeledes fremhæves huller på vejene og glasskår som barrierer for at cykle. Det er ikke så cykelvenligt, Danmark, som man går og tror André, 24 år Jeg cykler helst ikke om aftenen, fordi der ikke er sat noget lys op på vejene, så jeg har ikke lyst. Jeg kan ikke se hullerne og om der er noget på vejen Helle, 52 år 2017 Side 31 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

På halvdelen af vejen til skolen er der ikke cykelsti, og der er tung trafik Sisse, 42 år Der er mange steder, hvor der er bump på cykelstierne, og indimellem er cykelstierne dårlige -Gitte, 56 år Generelt synes jeg at vi har fået bedre cykelvilkår, men det er stadig områder, som ikke er behagelige at cykle på Knud, 75 år Jeg kører ikke i bil til København. Derinde cykler de som sindssyge Ejnar, 86 år Det er ulovligt at cykle på vores vej fordi den er så stejl, så det betyder tit, man ikke bruger cyklen Pia, 5o år

ÅRSAG 5: VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN Samtidig er bilen er bilen en tryg forlængelse af hjemmet. Det er cyklen ikke 48% Jeg føler mig mere tryg i en bil end på en cykel Vi lever i en verden, hvor vi konstant præsenteres for farlige og skræmmende fortællinger og de fortællinger påvirker os, når vi bevæger os i trafikken. Vi oplever i den forbindelse bilen som en forlængelse af vores hjem, der fungerer som en slags beskyttende boble for os, hvori vi føler os sikre og trygge. I bilen konfronteres vi ikke direkte med andre mennesker, og hvor man kan føle sig utryg og udsat på en cykel, kan man i bilen låse døren og kontrollere sin egen sfære. Man føler sig hjemme i sin bil. Når man sætter sig ind i sin bil, det er ligesom ens hus og hjem, så er man hjemme, og så kører man i bilen - Ejnar, 86 år Da jeg var yngre, der cyklede jeg hele tiden, men for 12 år siden havde vi indbrud, og det har sat en eller anden skræk i livet på mig for det der med alt for mørke steder. Det har helt sikkert også noget at gøre med årsagerne til, at jeg har en bil Vibeke, 53 år 2017 Side 33 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

ÅRSAG 5: VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN Vi føler os lige så udsatte i trafikken på landet og i storbyen 37% Jeg føler mig udsat i trafikken, når jeg er på cykel Følelsen af udsathed afhænger ikke af byens størrelse Storby (+100.000 indbyggere) By (50.00-100.000 indbyggere) By (10.000-49.999 indbyggere) 41% 39% 33% By (5.000-9.999 indbyggere) 36% By (1.000-4.999 indbyggere) 35% Strækningen til mit arbejde er for mørk, og jeg føler mig ikke sikker på cykel. Vejen er så mørk og bilerne kører med langt lys, så man enten bliver blændet og styrter, og ellers ser de slet ikke en André, 24 år, Taastrup (10.000-49.999 indbyggere) By (under 1.000 indbyggere) Landområde 40% 40% 2017 Side 34 Der er mange dårligt opdragede cyklister i Aarhus, f.eks. når det kommer til at give tegn. Det synes jeg er irriterende. Jeg føler mig tryg nok i trafikken, men det kræver at man kan tage vare på sig selv - Jesper, 32 år, Århus (+100.000 indbyggere)

HVAD KAN MAN GØRE?

ANBEFALINGER TIL AT ØGE CYKLISME Der er potentiale for at få flere danskere op på cyklen, da flertallet drømmer om at cykle mere Cyklen er kvalitetstid og livsglæde Når respondenterne skal fortælle om fordelene ved cyklen, fremhæver de mulighederne for at få frisk luft, fornyet energi og at nyde naturen. 88% mener, at cyklen er gratis motion 38% får livsglæde af at cykle Cyklen er en del af vores ophav og tradition Mange af respondenterne ser cyklisme som en del af dansk kultur, som vi skal værne om. Vi skal give cykelkulturen videre til vores børn og dermed fremme gode, grønne vaner og selvstændighed. 65% forbinder cyklen med noget særligt dansk, som vi skal værne om og give videre til fremtidige generationer. 62% Jeg vil gerne cykle mere, end jeg gør i dag 2017 Side 36

Den hyppigste årsag til at cyklen fravælges, er afstand, så fokuser på de kortere ture Fokuser på de korte afstande i hverdagen Over halvdelen af respondenterne har under 6 km til arbejde/uddannelse, hvilket er en afstand, som de fleste kan lære at cykle. Der forventes derfor at være bedst mulighed for at få denne del til at cykle i hverdagen. 53% har under 6 km til arbejde eller uddannelse Fokuser på fritid og ferie Cyklen kan også bruges på andre ture end til arbejde og uddannelse, som mange finder uoverkommeligt. Fokuser derfor også på cykelmuligheder i fritiden og ferier, hvor distancerne kan være kortere og tiden typisk er bedre. Fokuser på fritiden hvor ruten kan varieres og tiden er bedre 2017 Side 37

Følelsen af kontroltab er helt normal, når man ændrer vaner, men med de rigtige indsatser kan vi mindske og hjælpe Indsatsområde 1 : SKUBBET Man skal påmindes, når man er mest omstillingsparat De faste rutiner og vaner får hverdagen til at glide, og der stilles sjældent spørgsmålstegn ved, om de er de smarteste. Der er dog tidspunkter, hvor man genovervejer sine transportvaner, og cyklen skal her introduceres som en mulighed. Indsatsområde 2 : FLERE ERFARINGER Man skal have kropslige erfaringer og succesoplevelser Det kræver mere end information at etablere nye transportvaner, og negative forestillinger overkommes bedst med kropslige erfaringer. Der er en indkøringsperiode, hvor man løbende får erfaringer med nye årstider, påklædning o. lign. Indsatsområde 3 : FASTHOLDELSE Cykelturen skal konstant vise sit værd Når vanen er blevet en del af livet, er det ikke længere forestillinger om punkteringer eller cykelhjelmhår, der fylder. Det er derimod praktiske forhold som god belysning og velholdte cykelstier, der kan få cyklen ud og ind af skuret. 2017 Side 38

Indsatsområde 1: Skubbet Hvornår kan vi skubbe Prøv at ramme folk når en anledninger gør, at de tager deres transportvaner op til overvejelse. Store skift i livet kan betyde at cyklen vælges fra, men er også en mulighed for at vælge den til. F.eks. når man får nyt arbejde, nyt hjem, børnene begynder i skole, pension o. lign. Ved sæsonskifte og lange ferier tager mange deres vaner op til overvejelse, og lægger planer for en ny, bedre version af sig selv. Cyklen skal her fri af skuret eller kælderen. Hvordan kan vi skubbe Tal til den forælder alle drømmer om at være. Den der giver sine børn den bedste start på dagen og på livet. Tal til den version af en selv man drømmer om at være. Den version der har overskud, får vind til hjernen og motion. Eksempel Elever der er fysisk aktive, er bedre i skolen En cykeltur er en super god start på skoledagen, så hjælp forældrene med at sende deres børn i skole med energi og hoveder, der har fået de bedste forudsætninger for at lære noget nyt. Eksempel I Danmark hilser vi på hinanden Forestil jer omvendt et samfund hvor vi alle kører i bil fra dør til dør, og ikke møder naboerne. Her er man rigtig alene ude på vejene. På cyklen kan vi derimod hilse på hinanden og sammen skabe både tryghed og god stemning i lokalområdet. 2017 Side 39

Indsatsområde 2: Flere erfaringer Hvornår skal vi give flere erfaringer Weekender og ferier er udmærkede tidspunkter at bruge cyklen, også selvom den ikke er en del af hverdagen. Brug cyklen til besøg hos venner, sport, fornøjelser, bageren o. lign. Hvordan kan vi give flere erfaringer Giv folk flere erfaringer med cyklen ved at vise, at det ikke behøver være så omstændigt. Det skal ikke være svært at holde cyklen inde som en transportmulighed, og her er lidt bedre end intet. Sørg for ikke at blive for hellige eller fremstille et ultimatum. Hvis det er enten bilen eller cyklen, er der stor risiko for at cyklen vælges fra. Der skal være plads til begge dele, og man snyder ikke, fordi man også kører bil. Eksempel Tag cyklen og hav en festlig aften En dejlige grillaften hos vennerne behøver ikke ende i en diskussion om, hvem der skal køre bilen hjem. På cyklen kan I begge få en drink og vende snuden hjem, når I hver især har lyst. Ovenikøbet kan du cykle nogle af tømmermændene væk! Eksempel Lad os hylde alt, der er mere end nul De små cykelture er også motion! Hvis du cykler en time i roligt tempo, forbrænder du 250-300 kalorier. Til sammenligning er der 260 kalorier i en magnum-is. Tag derfor cyklen hjem fra kiosken med din magnum-is. Det føles bare bedre. 2017 Side 40

Indsatsområde 3: Fastholdelse Hvornår skal vi fastholde folk De praktiske forhold er vigtige året rundt og på alle tider af døgnet. Særligt når det bliver mørkt, koldt og vådt, kan der være behov for ekstra opmuntringer og vedligeholdelse af faciliteterne. Hvordan kan vi fastholde folk Når folk skal holdes til ilden, er det vigtigt, at alt det funktionelle er på plads. Gør derfor opmærksom på alt det, der bliver gjort, og tal ind i de negative oplevelser som er knyttet til den enkelte årstid og lokation eksempelvis at der er ekstra lys på cykelstien om vinteren, bladene er ryddet fra cykelstien om efteråret, hullerne i vejen er udbedret mm. Eksempel Frygt ej - vi fjerner bladene Vejrændringer kan skabe bekymringer for den nye cyklist. Kom bekymringer i forkøbet med indsatser der sikrer trygge og cykelvenlige forhold, som f.eks. at fjerne bladene fra cykelstierne i efteråret, så de ikke bliver glatte. Husk at informere om alle de gode initiativer, da det viser, at cyklisten er værdsat og tilgodeset. Eksempel Her er vi glade for både bilister og cyklister Mange er utrygge ved at cykle på landeveje, hvor der ikke er cykelstier. Vis derfor at vejene tilhører alle transportgrupper, og understreg at cyklisterne også er velkomne - for det føler de ikke altid. Gør opmærksom på at vejene også er til cyklister, for det føler de ikke altid, når der ikke er cykelstier, lyssignal til dem mm. 2017 Side 41

Cykelkampagner, der virker Dea Seeberg, Projektleder, Odense Kommune

MOBILITETSMÅL

400 Bilejerskab personbiler/1.000 indbyggere Sundheds- og fremkommelighedspotentiale: 36% af alle ture i Odense under fem km køres i bil. 390 380 370 360 350 340 330 320 310 300 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

TRE KAMPAGNER

Cykelven Elever i 4.-7. klasse Ny målgruppe Gamification, tracking af cykelture, præmier

Cykel APP & Gamification 49

REsultater 4.563 deltagere 38 % af målgruppen 4.-7. klasses elever i Odense har deltaget 35 skoler har deltaget (heraf 27 ud af 33 folkeskoler i Odense). Deltagerne har sammenlagt cyklet 124.373 cykelture og 212.825 km

27/2016 28/2016 29/2016 30/2016 32/2016 33/2016 34/2016 35/2016 36/2016 37/2016 38/2016 39/2016 40/2016 41/2016 42/2016 43/2016 44/2016 45/2016 46/2016 47/2016 48/2016 49/2016 50/2016 51/2016 52/2016 1/2017 2/2017 3/2017 4/2017 5/2017 6/2017 7/2017 8/2017 9/2017 10/2017 11/2017 12/2017 13/2017 14/2017 15/2017 16/2017 17/2017 18/2017 19/2017 20/2017 21/2017 22/2017 23/2017 24/2017 25/2017 26/2017 27/2017 28/2017 29/2017 30/2017 31/2017 32/2017 Number of participants 2500 Cykelven over tid 2000 1500 1000 500 0 Week/Year Registrations Active Users Campaign heat 1 Campaign heat 2 53

Resultater efter kampagnen 39 % af eleverne har stadig Cykelven på deres telefon 26 % af eleverne svarer, at Cykelven har fået dem til at cykle mere end tidligere 30 % af eleverne synes kampagnen er super cool, og 54 % svarer at den er ok, mens 11 % svarer at kampagnen er spild af tid.

Ændring af transportvaner Stikprøve på ti af skolerne viser: Reduktion i bus- og bilture Stigning i cykelture på 3,5 % point fra 55,8 % af turene i 2015 til 59,4 % i 2017 Stigning i gåture til skole Bekræftes af elevernes eget udsagn om, at Cykelven har fået dem til at cykle mere end tidligere (26 %) 2015 Gang/løb Cykel Bus Bil 4. klasse 11,4% 52,0% 7,8% 27,8% 5. klasse 10,5% 59,6% 6,8% 23,0% 6. klasse 15,5% 53,6% 5,7% 22,8% 7. klasse 12,3% 58,1% 9,0% 19,9% 4.-7. klasse 12,4% 55,8% 7,3% 23,4% 2017 Gang/løb Cykel Bus Bil 4. klasse 14,6% 54,6% 3,2% 27,6% 5. klasse 13,5% 57,3% 3,1% 26,1% 6. klasse 15,9% 65,0% 5,7% 13,4% 7. klasse 16,8% 60,6% 7,3% 15,3% 4.-7. klasse 15,2% 59,4% 4,8% 20,6% 2015-2017 Gang/løb Cykel Bus Bil 4. klasse 3,2% 2,5% -4,5% -0,1% 5. klasse 2,9% -2,3% -3,7% 3,0% 6. klasse 0,4% 11,4% 0,0% -9,4% 7. klasse 4,5% 2,5% -1,7% -4,6% 4.-7. klasse 2,8% 3,5% -2,5% -2,8%

INDKØB PÅ CYKEL

Om deltagerne 1.684 besvarelser 76 % er kvinder Bred aldersfordeling 8 er over 80 år 56 % bor i Odense C eller M 73 % har bil i husstanden 66 % af deltagerne fik en foldekurv, resten fik en BikeZac.

resultater 63 % benyttede cyklen til seneste indkøb. Før event: 44 % Eftermålingen: 63 % Hvor ofte handler du på cykel i dag i forhold til før udleveringen af bikezac/foldekurv? Procent 4% 23% 27 % svarer selv, at de handler oftere/meget oftere på cykel i dag i forhold til før. 69% Meget oftere Det samme Meget sjældnere Oftere Sjældnere Ved ikke

Øvrige resultater 29 % købte for over 300 kr. 42 % handler ind for lidt mere/meget mere i dag i forhold til før. 57 % har brugt sin BikeZac/foldekurv til andet end dagligvareindkøb på cykel. 23 % har overvejet at købe en cykeltaske i stedet for sin BikeZac. 56 % har anbefalet andre at deltage i projektet eller at investere i en cykeltaske eller en foldekurv.

VI CYKLER STADIG TIL ARBEJDE

DEL AF CYKLISTERNES ARBEJDSPLADS

Events og dialog 595 kampagnedeltagere 810 dialoger med medarbejdere Give aways deles ud til cyklister Stikort Ringeklokker Reflekser Regnponchoer

Om deltagerne 15 arbejdspladser 595 deltagere 7.430 cykeldage 5.693 km dagligt i perioden 68.984 km Kampagnen har nu kørt i uge 44-47 tre år stigning i deltagere årligt.

Hvor gammel er du? Om deltagerne 595 deltagere 53 % har under 5 km til arbejde 36 % har 5-10 km til arbejde Under 20 år 20-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller ældre Hvor langt har du hjemmefra til arbejde 1% 2% 1% 6% 17% 11 % har det seneste år primært kørt i bil til arbejde 36% 10 % har det seneste år cyklet i godt vejr, og taget bil resten af dagene 37% 0-2 km 2-5 km 5-10 km 10-15 km 15-20 km 20-50 km Mere end 50 km

resultater 11 % cykler efter kampagnen oftere end før 94 % synes helt klart, kampagnen skal køre fremover Hvad synes du om "Vi Cykler Stadig til Arbejde" kampagnen? Procent 28% 1% 1% 70 % af deltagerne synes at kampagnen er super, 28 % at den er ok 70% Den er super Den er ok Den er spild af tid Ved ikke

11% cykler mere end de plejer Svar Procent Jeg cykler normalt kun i sommerhalvåret, men cykler nu hele året 43% Jeg plejede ikke at cykle til arbejde før kampagnen men cykler nu til arbejde 13% Jeg plejede ikke at cykle til arbejde før kampagnen men cykler nu til arbejde en gang i mellem 17% Andet, uddyb 26%

Spørgsmål og kommentarer? deass@odense.dk www.cyklisternesby.dk