Pædagogisk plan

Relaterede dokumenter
Pædagogisk plan

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Kvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel. v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune.

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Pædagogisk plan

9 punkts plan til Afrapportering

Pædagogisk plan

Evaluering af indsatsområder2014/15

Børnehuset Abildgården, Område Hestkøb

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Konkrete indsatsområder

Science indsatsområde

Pædagogisk plan

Digital handleplan for område Tønder

Børnehuset Smørhullet/Område Hestkøb

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

De kommende års læreplansmål

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Den pædagogiske læreplan

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Pædagogisk Læreplan

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Rapport for Herlev kommune

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Forord. og fritidstilbud.

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Den pædagogiske læreplan

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Hanehøj. Formål:

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogisk tilsyn 2019

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Børn og digitale medier

Pædagogisk plan

Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave Sociale relationer barn/voksenkontakten. Anbefaling: vedligeholdelse af indsats

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Kvalitetsrapport

Børn og voksne i aktiv læring -

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Formålet med mødet i aften

Læreplan - uddrag. Målsætning

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Solstrålen Læreplaner, 2013

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Transkript:

Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Område Hestkøb Områdeleders opsamlende vurdering

Områdelederens/institutionslederens opsamlende vurdering Afslut med en kortfattet samlet vurdering om sammenhængen mellem de kommunale mål, og læringsforståelsen og institutionens/områdets praksis og perspektiver for næste periodes arbejde. Hvilke læreplansmål og mål for indsatsområder er der i store træk arbejdet med og på hvilken måde er det sket? Når der bruges begrebet arbejdet med er det udtryk for en bevidst forholden sig til temaet/læreplansmålet på møder for det pædagogiske personale, projekter, aktionslæringsforløb, ved deltagelse i udviklingsforløb for vuggestuepædagogerne på DPU, ved deltagelse i forskningsprojektet Fart på sproget, uddannelsesforløb i forhold til idrætscertificering, mv. Evaluering er foregået ved dialog, på baggrund forskellige dokumentationsmetoder (foto, praksisfortælling, observationer). Når lederteamet i fællesskab har kigget på de fælles kommunale læreplansmål, er der ingen, vi ikke har arbejdet med, men ikke alle, har været genstand for et særligt projekt eller særligt fokus. Nogle af målene opfyldes ved at være en del husenes rutiner og daglige praksis, årshjul og traditioner. Disse rutiner mv kan løbende blive genstand for systematiske udvikling af den pædagogiske praksis ved at være temaer i aktionslæringsforløb, eller på anden måde være genstand for dialog, refleksioner, beslutninger på pædagogiske møder Vi har i fire af de fem huse haft et udviklingsforløb på DPU omkring vuggestuepædagogik, der har udmøntet sig i at der i tre af husene har været arbejdet særligt med modtagelsen af børnene om morgen, for at understøtte kerneopgaven. Afspejles læringsforståelsen i praksis? Giv eventuelt nogle eksempler. Læringsforståelsen afspejles i praksis og danner baggrund i måden vi er sammen på, udvikler vores relationer på, vores møde med børnene og fokus på deres læring, trivsel, sundhed og udvikling. Vi er optaget af: - Relationer mellem børn og mellem børn og voksne - Børns egen aktive handling - De voksnes opgave ved at gå foran, ved siden af og bagved - Meningsfuldhed og at tage udgangspunkt i det børnene er optage af/eller bliver optaget af - Dannelse af børnefælleskaber- og den voksnes betydning/rolle i dette - Leg og de voksnes positionering i legen

- Indretning af læringsmiljøer, at arbejde i mindre grupper, de fysiske rammers betydning for den pædagogiske praksis Eksempler: Eksempel 1) Aktionslæringen har medført øget fokus på børns medindflydelse og deltagelse til samling morgen børnemøder og hvordan børnene her kan få medindflydelse på egen hverdag At de voksne tilbyder en meningsfuld ramme for børnene til samling/børnemøder der er et formål med at samles, lytter og hjælper børnene med at omsætte deres ideer til handlinger der kan lade sig gøre : hvad vil man gerne lege, hvor vil man gerne hen, med hvem og hvornår. At børnene er aktive, nysgerrige og eksperimenterende ift. at bruge ipad og de valgte apps. Glæden ved samarbejdet med børnene om at planlægge en tur, at gå bagved og ved siden af i processen Eksempel 2) Vi arbejder alle systematisk med vores morgensamlinger og med bevidstheden om barnet muligheder for deltagelse, at se barnets begyndelser og arbejde med børns selv bestemmelse og medbestemmelse som afspejler vores deltagelse i projektet kritisk demokratisk børnehavedemokrati. Et mål har været at arbejdet med børnenes begyndelser, som vi tænker som barnets muligheder for at handle i en given relation. Dette giver øvelse i at kunne bidrage med egne tanker, ideer og initiativer ind i en fælles sammenhæng, hvor andre kan og vil reagerer på disse begyndelser. Vi sigter efter at udvikle barnets følelse af at kunne bidrage i et fællesskab. (Barnets begyndelser refererer til Jensen,A.S.2013). Børnene får øje på hinandens ressourcer og kompetencer og vi hjælper med at koble det til andre sammenhænge når vi opfordre dem til at være opmærksomme og hjælpe hinanden og bruge børnefællesskabets ressourcer. Det skaber tryghed og ny læring. Vi oplever at ved at arbejde systematisk med netop disse pædagogiske tilbud får vi en mulighed for at arbejde med Educare begrebet ( v. Stig Brostrøm) i praksis. Vi viser at vi tager ansvar i relationen til barnet og hele tiden signalerer nødvendigheden af at forbinde omsorg med målrettet pædagogik.

Eksempel 3) Nedskrivning af en projektbeskrivelse inden længere varende projekter, hvor det fremgår hvem der gør hvad og hvad målet er med projektet. Desuden er det tydeligt, at det er vigtigt at dele børnene op i mindre grupper og at disse grupper gerne må fastholdes over længere tid, da det giver børnene tryghed til at tuer udfordre sig selv til at gøre nye ting, samt være mere nysgerrig og bedre opleve ting omkring dem. Børnene for mulighed for fordybelse. De får også en følelse af, at mestre flere ting selv pga. gentagelse/genkendelighed. Børnene har en klar oplevelse af hvordan naturen skifter og at solen ikke altid skinner på stranden. Projekt Stranden har kørt i 2 mdr. var hvilket var af en god længde, i forhold til teamet som helhed havde det været hensigtsmæssigt at alle havde besøgt standen inden for samme uge Science i børnehøjde, flere af eksperimenterne var tilrettelagt på en måde, så børnene ikke ville kunne få det ønskede resultat med mindre de havde forstået teorien, f.eks. vende sin plasticpose rigtigt i forhold til vinden, med kroppen kunne vise de rigtige poseringer til de rigtige vejrfænomener (leg med forskellige typer vejr, hvor børnene skulle illustrere vejret ud fra en vejrmelding med deres krop). Børnene lærte ud fra vimpels retning at kunne fange vinden i deres plastikposer eller se hvilken vej vinden kom fra ved hjælp af at puste sæbebobler. Vi lærte at vinden var hurtigere end os ved at måle børnenes løbehastighed. De lærte at temperaturen varierede i løbet af dagen, det blev f.eks. varmere. De konkrete mål i projektet lykkedes. Efterfølgende har børnene delt deres viden fra projektet i samlingerne og vist, at de har været i stand til at gengive, hvad de har lært og oplevet. Didaktiske overvejelser kan føre til nye måder at udføre og understøtte sit pædagogiske arbejde på.) Vi er ved at lave 2 film, et om et eksemplarisk sprogforløb og et om projekt: modtagelse af børn om morgenen. De vil også være gode eksempler på læringsforståelsen omsætning i praksis.

Hvilke samlede perspektiver giver vurderingen anledning til i forhold til næste periode? I læringsforståelsen er der beskrevet: En central del af det pædagogiske personales arbejde er at lave målrettet og systematisk iagttagelse og refleksion over børnenes læreprocesser, og egne handlinger og positioner i samspillet og konflikterne med og mellem børnene. Aktionslæringsprojektet er en vej til dette. Vi har valgt at uddannelsesforløbet tages hus for hus. I 2015 bliver Lyngborghave og Smørhullet færdig med deres forløb og Abildgården og Bistrup Have går i gang i sommeren 2015. Abildgården bliver idrætscertificeret i 2015- vi vil videns dele i området, så vi alle kan profitere af Abildgårdens læring. Bistrup have har ikke i 2014 været i stand til at aflevere en pæd. handleplan. Der skal et særlig ledelsesfokus på dette børnehus, så de bliver i stand til at arbejde målrette i forhold til målfastsættelse og dokumentation, i forhold til de fælles kommunale læreplansmål ud fra den fælles læringsforståelse. Det pædagogiske tilsyn, som alle huse har haft i efteråret 2014, afspejles i flere af de nye mål der er sat. Området som helhed er optaget af : - hvordan vi udvikler vores pædagogiske indsats på legepladsen - hvordan vi organiserer og sikrer udnyttelsen af vores naturtilbud i Bistruphus - viden, metoder og strategi i forhold til børn med anden etnisk baggrund end dansk, og et ikke aldersvarende dansk. Hvordan får de, de bedst mulige forudsætninger for at lære dansk? - køkultur, at vente, at give plads til andre, at udskyde behov, den omsorgsfulde børnegruppe, hvordan kan der arbejdes med det? - arbejdet med overgange fra en handling/aktivitet til en anden, hvad er bedste praksis ud fra et lærings og barneperspektiv? - udrulning af I pad projektet, hvordan bruger vi mediet med og for børn? Brug af Pilegårdens erfaringer - Vi er et område der arbejder fokuseret og udviklingsorienteret i forhold til ledelse og det pædagogiske arbejde. Vi er optaget af børns læring og voksnes læring.