Begrebssystemer eller mindmaps til formidling af forskelle og ligheder i køberet?

CLM-speciale, tysk Brian Brockhoff Vejleder: Jan Engberg Begrebssystemer eller mindmaps til formidling af forskelle og ligheder i køberet? En undersøgelse af begrebssystemets begrænsninger og mindmappens anvendelighed som værktøj til formidling af forskelle og ligheder i pligter og rettigheder ved misligholdelse mellem dansk og tysk køberet med udgangspunkt i terminologilærens teorier om relationer og begrebssystemer Tysk Institut Handelshøjskolen i Århus Januar 2004

Zusammenfassung der Diplomarbeit Begriffssysteme oder Mind-Maps als Darstellungsmittel für Unterschiede und Gemeinsamkeiten im Kaufrecht? (Begrebssystemer eller mindmaps til formidling af forskelle og ligheder i køberet?), von Brian Brockhoff, Handelshøjskolen in Århus, 2004. Die Diplomarbeit untersucht Werkzeuge zur übersichtlichen und verständlichen Darstellung von Unterschieden und Gemeinsamkeiten zwischen dem dänischen und dem deutschen Kaufrecht hinsichtlich Rechte und Pflichten bei Mängeln und bei Schuldnerverzug des Käufers. Insbesondere geht es darum, für dänische Unternehmen festzustellen, ob der Käufer die Kaufsumme bei Mängelrügen zurückhalten darf. Deshalb wird untersucht, inwieweit die Begriffssysteme der Terminologielehre oder Mind-Maps bzw. Concept/Cognitive Maps adäquate Mittel zur Darstellung dieser Rechte und Pflichten sind. Die Terminologielehre stellt gewisse Forderungen an Begriffssysteme: Vor der Erstellung eines Begriffssystems müssen die Begriffsmerkmale und die Relationen zwischen den einzelnen Begriffen analysiert und festgestellt werden. Das heißt, es müssen die wesentlichen Begriffsmerkmale gefunden werden, um einerseits begriffliche Klarheit zu erreichen, und andererseits dienen sie als Einteilungskriterien in den Begriffssystemen. Zudem müssen die Relationen bestimmt werden, damit präzise Zusammenhänge zwischen den Begriffen aufgezeigt werden können. Die Terminologielehre unterscheidet dabei eine Reihe von Relationsarten, wie z.b. die logischen, partitiven, temporalen und kausalen Relationen. Darüber hinaus kennt sie auch nicht näher definierbare Relationen, so genannte assoziative Relationen, die allerdings kein Begriffssystem bilden können. Ferner wird gefordert, dass ein Begriffssystem eindeutig, verständlich, übersichtlich und ergänzbar ist. Es ist wichtig, dass zuerst die Begriffssysteme für die zu vergleichenden Sprachen ausgearbeitet werden, ehe sie zusammen gefügt werden. Dies kann problematisch sein, wenn die Unterschiede zwischen den Systemen zu groß sind. Die Cognitive/Concept Map und die Mind-Map ähneln einander. Während erstere vor allem das Lernen von Schülern und Studenten unterstützt, wird die Mind-Map auch als Darstellungsmittel verwendet. Auf kreative Weise strukturiert sie Ideen, Gedanken und/oder Begriffe und veranschaulicht Zusammenhänge. Durch die Verwendung von Schlüsselwörtern, Großbuchstaben, 2

Farben, Symbolen etc. werden sowohl die rechte als auch die linke Gehirnhälfte aktiviert. Erkenntnisse aus der Gehirnforschung bestätigen, dass die Stimulierung von beiden Hemisphären die Zusammenarbeit zwischen ihnen steigert und dadurch Verständnis und Speicherung verbessert werden. Unter Anwendung der terminologischen Theorie auf die Unterschiede und Gemeinsamkeiten bei Rechten und Pflichten im Kaufrecht werden die Begriffsmerkmale und die Begriffsrelationen festgestellt und analysiert. Dabei wird konstatiert, dass nur logische, partitive, kausale, temporale und assoziative Relationen zwischen den zu vermittelnden Begriffen bestehen. Nach Erstellung der Begriffssysteme zeigt sich jedoch, dass sie nicht immer zur Vermittlung von Unterschieden und Gemeinsamkeiten verwendet werden können. Erstens gibt es viele Bereiche, wo sich zwar Begriffssysteme für jede Sprache aufstellen lassen, jedoch ihre Zusammenlegung nicht möglich ist aufgrund zu großer Differenzen der Systeme. Deshalb ist ein Begriffssystem als Darstellungsmittel dann problematisch, wenn Unterschiede zu vermitteln sind. Zweitens kann auch festgestellt werden, dass einige der Relationen zwischen den zu vermittelnden Begriffen assoziativ sind, wodurch diese Relationen nicht in Begriffssystemen gezeigt werden können. Drittens sind viele der wesentlichen Begriffsmerkmale in den Begriffssystemen nicht ersichtlich, weil sie zur Inhaltsseite eines Begriffs gehören. Das Begriffssystem kann viertens unübersichtlich werden und verstößt damit gegen die Prinzipien zur Erstellung eines Begriffssystems. Die Begriffssysteme lassen sich aber dort als Darstellungswerkzeug einsetzen, wo die Unterschiede zwischen den Systemen nicht zu groß sind - z.b. wenn Gemeinsamkeiten darzustellen sind. Darüber hinaus können die Begriffssysteme auch zur Darstellung verwendet werden, wenn die Relationen nach den Relationsarten der Terminologielehre bestimmt werden können, wenn die wesentlichen Begriffsmerkmale nicht in den Begriffsinhalten versteckt sind, und wenn die Prinzipien für Begriffssysteme eingehalten werden können. Die Mind-Map wird dort zum Einsatz kommen können, wo die Begriffssysteme zu kurz greifen. Mind-Maps eignen sich deshalb in solchen Fällen, weil keine terminologische Analyse der Relationen gefordert wird, und weil der Verwender der Mind-Map den Inhalt wählt. Die Prinzipien 3

des Mind-Mapping können teilweise auf die Begriffssysteme übertragen werden. Dadurch werden diese übersichtlicher, was wiederum sowohl Verständnis als auch Speicherung verbessert. Schlussfolgernd kann festgestellt werden, dass die Begriffssysteme in vielen Fällen nicht eingesetzt werden können, vor allem wenn die Unterschiede zu groß sind. Gerade in diesen Fällen eignen sich die Mind-Maps besser. Ansonsten sind jedoch Begriffssysteme den Mind-Maps vorzuziehen, weil die Relationen zwischen den Begriffen präziser beschrieben werden. (Antal tegn: 4386) 4

1. INDLEDNING... 7 2. TEORETISK KAPITEL... 10 2.1 BEGREBSSYSTEMER OG BEGREBSRELATIONER... 11 2.1.1 Begrebssystemer... 11 2.1.2 Karakteristiske træk... 12 2.1.3 Principper for udarbejdelse af begrebssystemer... 13 2.1.4 Relationstyper... 14 2.1.4.1 Hierarkiske relationstyper...15 2.1.4.1.1 Logiske relationer...15 2.1.4.1.2 Kontaktrelationer...16 2.1.4.1.2.1 Partitive relationer...17 2.1.4.2 Ikke-hierarkiske relationstyper...18 2.1.4.2.1 Sekventielle relationstyper...18 2.1.4.2.1.1 Temporale relationer...19 2.1.4.2.1.2 Begrebslige udviklingsrelationer...20 2.1.4.2.1.3 Kausale relationer...20 2.1.4.3 Heterarkiske relationer...21 2.1.4.3.1 Associative relationer...22 2.1.4.3.2 Blandede begrebssystemer...22 2.1.4.3.2.1 Satellitsystemer...22 2.1.5 To begrebssystemer/et begrebssystem for hvert sprog...24 2.1.6 Begrebsfelt... 25 2.1.7 De terminologiske kilder... 26 2.2 ANDRE FORMIDLINGSFORMER: MINDMAPS OG CONCEPT/COGNITIVE MAPS... 27 2.2.1 Mindmaps... 27 2.2.2 Concept/cognitive maps... 30 2.3 ERKENDELSER FRA HJERNEFORSKNINGEN UNDERSTØTTER MINDMAPPEN... 32 3. PLIGTER OG RETTIGHEDER VED MISLIGHOLDELSE I HHV. DANSK OG TYSK KØBERET... 34 3.1 PLIGTER OG RETTIGHEDER VED MISLIGHOLDELSE I DANSK KØBERET... 34 3.1.1 Misligholdelse fra sælgers side: Mangler... 34 3.1.1.1 Mangelsdefinition...34 3.1.1.2 Reklamation...35 3.1.1.3 Forældelsesregler...36 3.1.1.4 Køberens mangelsbeføjelser...36 3.1.1.4.1 Retten til et forholdsmæssigt afslag...36 3.1.1.4.2 Retten til at hæve købet...37 3.1.1.4.3 Retten til mangelfri ydelse...38 3.1.1.4.3.1 Omlevering eller efterlevering...38 3.1.1.4.3.2 Afhjælpning...38 3.1.1.4.4 Retten til erstatning...39 3.1.1.4.5 Tilbageholdelse af købesum...40 3.1.2 Misligholdelse fra køberens side: Køberens forsinkelse med købesummen... 41 3.1.2.1 Forsinkelse fra køberens side...41 3.1.2.2 Misligholdelsesbeføjelser...41 3.1.2.2.1 Retten til at fastholde købet...41 3.1.2.2.2 Retten til at hæve købet...42 3.1.2.2.3 Retten til erstatning...43 3.2 PLIGTER OG RETTIGHEDER VED MISLIGHOLDELSE I TYSK KØBERET... 44 3.2.1 Misligholdelse fra sælgers side: Mangler... 44 3.2.1.1 Mangelsdefinition...44 3.2.1.2 Reklamation...45 3.2.1.3 Forældelsesfrister...45 3.2.2 Køberens mangelsbeføjelser... 45 3.2.2.1 Retten til mangelfri ydelse...46 3.2.2.2 Retten til at hæve købet...47 3.2.2.3 Retten til forholdsmæssigt afslag...48 5

3.2.2.4 Retten til erstatning...49 3.2.2.5 Tilbageholdelsesret...50 3.2.3 Køberens forsinkelse med købesummen... 51 3.2.3.1 Misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse...52 3.2.3.1.1 Retten til ophævelse af købet og til erstatning...53 3.3 FORSKELLE OG LIGHEDER... 54 3.3.1 Sælgers misligholdelse: Mangler... 54 3.3.1.1 Mangelsdefinition...54 3.3.1.2 Reklamation...55 3.3.1.3 Forældelse...56 3.3.1.4 Køberens mangelsbeføjelser...56 3.3.1.4.1 Retten til mangelfri ydelse...57 3.3.1.4.2 Hæve...59 3.3.1.4.3 Forholdsmæssig afslag...60 3.3.1.4.4 Erstatning...60 3.3.1.4.5 Tilbageholdelse af købesum...61 3.3.2 Forsinkelse fra køberens side... 62 3.3.2.1 Misligholdelsesbeføjelser...62 3.3.2.1.1 Retten til at fastholde købet...62 3.3.2.1.2 Retten til at hæve købet...62 3.3.2.1.3 Erstatning...63 4. METODEKAPITEL... 65 4.1 ANALYSE AF KARAKTERISTISKE TRÆK OG BEGREBSRELATIONER... 65 4.1.1 Oversigt over det formidlede område... 65 4.1.2 Sælgers misligholdelse: Mangler... 66 4.1.2.1 Mangelsdefinition og reklamation...66 4.1.2.1.1 Mangelsdefinition...66 4.1.2.1.2 Reklamation/forældelse...67 4.1.2.2 Mangelsbeføjelser...69 4.1.2.2.1 Omlevering...70 4.1.2.2.2 Hæve...72 4.1.2.2.3 Forholdsmæssigt afslag...73 4.1.2.2.4 Erstatning...73 4.1.2.2.5 Tilbageholdelse af købesummen...75 4.1.2.2.6 Oversigt over mangelsbeføjelserne?...76 4.1.3 Forsinkelse fra køberens side... 76 4.1.3.1 Forsinkelse overordnet...77 4.1.3.2 Misligholdelsesbeføjelser...77 4.1.3.2.1 Fastholde...77 4.1.3.2.2 Hæve...78 4.1.3.2.3 Erstatning...78 4.2 PRÆSENTATIONSFORMER/SYSTEMER TIL VIDEREFORMIDLING... 79 4.2.1 Begrebssystemets begrænsninger... 79 4.2.1.1 Eksemplarisk eksempel...80 4.2.1.2 Terminologiske huller...82 4.2.1.3 Associative relationer...85 4.2.1.4 Usynlige forskelle og ligheder...87 4.2.1.5 Principperne for begrebssystemer en spændetrøje?...88 4.2.2 Begrebssystemets anvendelighed... 90 4.2.3 Satellitbegrebssystem en løsning?... 91 4.2.4 Mindmappen løsningen!... 92 4.3 ER MINDMAPPEN BEDRE END BEGREBSSYSTEMET?... 94 5. KONKLUSION... 95 6. LITTERATURFORTEGNELSE... 101 7. BILAG... 105 (Specialet indeholder 177909 tegn inklusive noter og figurtekster) 6

1.Indledning I forlængelse af en tidligere opgave, hvor det for en dansk virksomhed blev undersøgt, om Garantie og Gewährleistung bruges som synonymer i tyske salgs- og leveringsbetingelser, blev der rejst nogle spørgsmål i forbindelse med opfyldelsen af garantiforpligtelse over for en tysk køber. Nærmere bestemt har mange danske virksomheder oplevet, at en tysk køber i form af et firma pludselig påberåber sig en mangel, når betalingsdagen nærmer sig, holder hele købesummen tilbage og foreslår kun at betale en del af købesummen. Spørgsmålet, der rejser sig, er, om køberen har ret til at holde købesummen tilbage i den situation, om der er tale om forsinkelse fra køberens side, og hvad sælgeren kan gøre. Det er med andre ord et spørgsmål om, hvilke rettigheder og pligter hhv. sælger og køber har ved en misligholdelse, nærmere bestemt: når der opstår en mangel, og når der er forsinkelse fra køberens side. Derfor vil en sammenligning af dansk og tysk købelov kunne vise, hvilke forskelle og ligheder der er, og om dette kan forklare, hvorfor den tyske køber tilbageholder købesummen, og om sælger fx kan kræve renter pga. forsinkelse. Denne problemstilling har stor betydning for både store og små danske virksomheder, der sælger varer til tyske virksomheder, da der ikke tidligere er skrevet noget samlet om dette. Da denne målgruppe imidlertid ikke er jurister og ikke kan formodes at have tid og lyst til at læse en lang sammenligning af dansk og tysk køberet, da dette dels vil være indviklet og dels uoverskueligt, er det dette speciales sigte at finde en mere overskuelig måde at formidle denne viden til målgruppen på. Gennem formidling af disse forskelle og ligheder vil virksomhederne dermed på den ene side blive gjort opmærksom på dette problem, og på den anden side vil de kunne se, hvilke rettigheder og pligter både de og den tyske køber har, når der er en mangel eller forsinkelse fra købers side, og om tilbageholdelse af købesummen fører til forsinkelse. Med udgangspunkt i terminologilærens teorier om relationstyper og begrebssystemer vil det blive undersøgt, i hvor vid udstrækning terminologilærens begrebssystemer kan bruges til formidling af de forskelle og ligheder, der er mellem dansk og tysk køberet, i pligter og rettigheder ved misligholdelse. Det skal her præciseres, at der under misligholdelse forstås mangler og købers forsinkelse med købesummen i handelskøb. Dernæst undersøges det, om mindmaps eller concept maps er bedre egnede til denne formidling, og om de kan bruges de steder, hvor begrebssystemerne eventuelt ikke kan anvendes. 7

Der tages udgangspunkt i terminologilærens teorier om begrebssystemer, da terminologilæren gennem analyse ordner og strukturerer fagområders viden og videreformidler denne viden, og fordi begrebssystemet er en overskuelig måde at videreformidle viden på. Mindmappen og concept mappet er valgt, da de til dels ligner begrebssystemet i opbygning og til dels ligeledes bruges til at strukturere og formidle begreber og/eller tanker m.a.o. viden. Disse formidlingsformer/teorier supplerer hinanden på den måde, at terminologilærens begrebssystemer kan vise bestemte relationstyper, mens mindmaps og concept maps kan vise alle tænkelige relationer mellem begreber, tanker og ord. Til sidst er der udvalgt nogle teorier fra hjerneforskningen, da disse forklarer, hvorfor mindmapteknikken er velegnet til at formidle viden videre på. Det formodes, at begrebssystemerne kan bruges til at vise disse forskelle og ligheder, men også at der vil opstå problemer med at bruge begrebssystemer på dette område, fordi terminologilæren især er udviklet ud fra og med henblik på teknikken og naturvidenskaberne, mens området her er mere abstrakt, idet det handler om jura. Derfor kan det forventes, at begrebssystemerne ikke kan anvendes til at vise alle ligheder og forskelle, og at der derfor må findes en anden formidlingsform, nemlig mindmaps. Selve formidlingen vil foregå uden for specialet, da det er specialets formål at undersøge, hvordan forskelle og ligheder ved mangler og købers forsinkelse kan formidles vha. begrebssystemer og/eller mindmaps eller concept maps, og ikke at formidle disse forskelle og ligheder. Specialet består af tre kapitler: et teoretisk, et deskriptivt-analyserende og et metodisk. Det teoretiske kapitel giver en kort introduktion til terminologilæren for at vise dennes relevans for specialet, hvorefter der gives en indføring i, hvorledes terminologilæren inddeler begrebslige relationer og danner begrebssystemer. Dernæst vil det blive behandlet, hvad en mindmap og et concept map er, hvordan de bygges op, og hvad forskellene er i forhold til begrebssystemet. På den måde vil det blive vist, hvorfor mindmaps kan bruges der, hvor begrebssystemerne ikke kan anvendes. Dernæst vil det blive forklaret, hvilke erkendelser fra hjerneforskningen mindmapteknikken bygger på, da dette giver grundlaget for at bruge mindmaps og mindmapteknikken. 8

Det deskriptivt-analyserede kapitel er delt op i tre underafsnit, et for dansk køberet, et for tysk køberet for at disse to område kan sammenlignes i det tredje underafsnit. Således findes de ligheder og forskelle, der er den viden, der skal formidles videre. De to første afsnit er bygget ens op, således at det først beskrives, hvorledes mangel defineres af de to retssystemer, da dette er udgangspunktet for en mangelsreklamation. Dernæst beskrives det, hvilke mangelsbeføjelser køberen har og under hvilke forudsætninger. Herunder behandles retten til at holde købesummen tilbage, selvom det ikke er en egentlig tilbageholdelsesret, men derimod en indsigelse, som køberen har i tilfælde af misligholdelse. Det behandles i et underafsnit for sig, da dette er et vigtigt punkt for målgruppen. Dernæst behandles det, hvornår en forsinkelse for købers side foreligger, og hvilke mangelsbeføjelser, det giver sælgeren og under hvilke forudsætninger. I det metodiske afsnit fastslås det først, hvilke ligheder og forskelle der skal formidles videre, hvorefter det på baggrund af erkendelserne fra det teoretiske kapitel forsøges fastslået, hvilke relationstyper der er mellem de forskellige begreber, der skal formidles videre. Dernæst konstateres det, hvor det giver problemer at bruge begrebssystemet til formidling, og hvor det kan anvendes. Til sidst beskrives det, hvordan mindmappen kan løse problemet de steder, hvor begrebssystemet ikke kan anvendes, og hvordan nogle af principperne for mindmapping kan overføres til begrebssystemerne. 9

2.Teoretisk kapitel Dette kapitel er inddelt i tre underkapitler. I det første behandles begrebssystemer og relationer mellem begreber på den måde, at der først gøres rede for, hvad der forstås under et begrebssystem inden for terminologilæren, og dernæst beskrives de forskellige relationstyper og systemer, inden der redegøres for principper for udarbejdelsen af et begrebssystem. I det andet underkapitel beskrives mindmappen og concet mappet, inden de sammenlignes. I det tredje underkapitel gives nogle af hjerneforskningens seneste erkendelser, som understøtter mindmap-teorierne. Terminologilære Terminologilæren bruges overordnet til tre formål nemlig til den fagsproglige forskning, til at ordne og strukturere viden og til fagsproglig sprogplanlægning. Det terminologiske arbejde handler traditionelt set om at analysere forskellige fagområders viden. Inden for information og dokumentation er der behov for terminologien for at ordne og strukturere viden og gøre den tilgængelig (jf. LMP;1998:27). Dette er også målet med dette speciale at registrere og strukturere viden og gøre den tilgængelig for målgruppen, og derfor er terminologilæren relevant for dette speciale. Laurén, Myking og Picht definerer terminologi som en interdisziplinär entwickelte Wissenschaft, deren Forschungsgegenstand einerseits der Gegenstand und der Begriff mit ihren Darstellungsformen sowie die Beziehungen zwischen ihnen und andererseits deren systematischen Darstellung und die Anwendung derselben innerhalb vieler verschiedener Wissensgebiete sind. (LMP;1998:63). Terminologien beskæftiger sig altså med genstanden, begrebet og deres repræsentationsformer (fx benævnelse) og forholdet imellem dem, og derudover hvordan disse former bruges inden for forskellige videnområder. I dette speciale vil repræsentationsformerne og benævnelsen vil ikke blive behandlet, og ligeledes behandles det heller ikke, hvordan repræsentationsformerne anvendes inden for forskellige vidensområder, og, da det, der skal undersøges, er, hvorledes de forskellige begreber (pligter og rettigheder) forholder sig til hinanden, og hvorledes og i hvor vid udstrækning disse kan præsenteres vha. fx begrebssystemer. Terminologilærens teorier og retningslinjer for praktisk terminologiarbejde er først og fremmest udtænkt til de tekniske og naturvidenskabelige fag og er derfor også mest anvendelig inden for disse (jf. Toft;1994:88). Således siger Toft, at det endnu ikke er lykkedes at tilpasse disse metoder 10

til andre fagområder, som beskæftiger sig med systemer, der er mere komplekse, og deres sammenspil. Hun mener, at der er behov for at få tilpasset metoderne til andre fagområder, og at dette ikke betyder, at de gamle idealer skal opgives, men derimod at terminologilærens metoders begrænsninger skal indses (jf. Toft;1994:98-99). Således antyder Toft, at terminologilærens arbejdsmetoder godt kan bruges inden for andre fag end lige de tekniske og naturvidenskabelige, men at det kan være problematisk, da de ikke er udviklet med henblik derpå. Men hun efterlyser en tilpasning, hvor man er opmærksom på begrænsningerne i terminologilærens teorier uden at opgive idealerne. Således vil det i dette speciale blive undersøgt, hvor begrebssystemets begrænsningerne ligger, når de skal bruges til at formidle rettigheder og ligheder inden for det meget komplekse fagområde jura. 2.1Begrebssystemer og begrebsrelationer 2.1.1Begrebssystemer Begreber bør ikke betragtes isoleret, men derimod bør deres indbyrdes sammenhæng analyseres og systematiseres (jf. APM;2002:52 og Madsen;1996:5). Madsen skriver, at begreberne skal systematiseres i begrebssystemer ved den systematiske bearbejdelsen af et områdes terminologi, da det fastlægger relationerne mellem begreber, hvilket er grundlaget for at kunne udarbejde nogle præcise definitioner. Arntz, Picht og Meyer mener derimod, at man ikke kun inden for terminologi, men inden for alle fagområder bør ordne områdets begreber, da man kun på den vis kan få en tilbundsgående forståelse af faget (jf. APM;2002:52). Dette sidstnævnte synspunkt støtter dette speciale, da det for alle fagområder er vigtigt at have overblik og kende området tilbundsgående. Derfor behandles begrebernes indbyrdes relationer for at finde ud af, om det er muligt at opstille nogle begrebssystemer, som kan være med til at vise ligheder/forskelle mellem og skabe overblik over begreberne, og dermed svare på målgruppens spørgsmål, da det er formålet med specialet. Som det allerede blev antydet af Madsen, kan et begrebssystem bruges til at vise sammenhængene mellem begreber. Hun skriver videre, at Begrebssystemer er et af terminologiens vigtigste redskaber til at skaffe overblik over et emneområdes begreber og disses indbyrdes relationer. Ved at udarbejde begrebssystemer kan der ofte opnås en begrebsafklaring, som ellers er vanskelig (Madsen;1996: 27). Dette understøttes af DIN s definition: Ein Begriffssystem ist eine Menge von Begriffen, zwischen denen Beziehungen bestehen oder hergestellt worden sind und die derart ein zusammenhängendes Ganzes darstellen (DIN 2331 1980:2 citeret i APM;2002: 72). I et 11

begrebssystem vises m.a.o. de relationer, der eksisterer mellem begreberne, eller de relationer, som er blevet etableret af den, der har opstillet begrebssystemet. Derudover skal begrebssystemet udgøre en sammenhængende helhed., hvilket med andre ord vil sige, at relationerne skal få begreberne til at hænge sammen, og dermed er formålet det samme som hos Madsen: at skabe overblik over begrebernes indbyrdes relationer. Inden et begrebssystem udarbejdes skal begrebernes karakteristiske træk analyseres (jf. Madsen;1996:5), og begrebernes indbyrdes relationer skal være fastslået (APM;2002:74). Analysen af de karakteristiske træk er også vigtig, da de kan bruges som inddelingskriterier i logiske begrebssystemer (APM;2002:74). Derfor vil det være nødvendigt, at begrebernes indbyrdes relationer fastlægges, og at deres karakteristiske træk analyseres, når forskelle og ligheder i rettigheder og pligter i forbindelse med misligholdelse er fundet. 2.1.2Karakteristiske træk Inden for den terminologiske litteratur man ikke helt enig om, hvorledes de karakteristiske træk skal opdeles, men Wüsters opdeling følges i det store hele (jf. APM;2002:55). Wüster opdeler således de karakteristiske træk i Beschaffenheitsmerkmale (også kalde inhärente Merkmale ) og Beziehungsmerkmale (Wüster;1991:16). Beschaffenheitsmerkmale er træk, der kan konstateres på selve genstanden uden at vide noget om, hvad den bruges til, eller hvorfra den kommer, mens Beziehungsmerkmale beskriver genstandens relation til andre genstande (jf. Wüster;1991:16-17). Som det fremgår af formuleringen, handler det her om træk ved konkrete og materielle begreber. Derfor er denne opdeling af karakteristiske træk ifølge Sandrini velegnet til begreber inden for teknikken og den eksakte videnskab (naturvidenskaberne), som beskæftiger sig med konkrete, materielle genstande (jf. Sandrini;1996:45). Sandrini mener videre, at der opstår problemer, når begreberne derimod refererer til abstrakte situationer, og at der derfor er brug for en anden opdeling af de karakteristiske træk (jf. Sandrini;1996:45). Dette speciale behandler udelukkende begreber fra et juridisk fagområde, som er rent abstrakte, og derfor må Wüsters opdeling af de karakteristiske træk afvises for dette speciale. Derfor må der søges en anden opdeling, som kan bruges på disse abstrakte situationer. Sandrini angiver forskellige opdelinger af de karakteristiske træk, men disse er problematiske i forhold til dette speciale, da hans formål med de karakteristiske træk er at fastlægge begrebsindholdet og dermed definere begrebet for at kunne fastlægge en bestemt 12

retsfølge (jf. Sandrini;1996:48). De af Sandrini foreslåede inddelinger afslås, da det ikke er formålet med dette speciale at definere begrebsindholdene eller fastslå en bestemt retsfølge, men derimod at bruge de karakteristiske træk som inddelingskriterier, til at vise sammenhænge og adskille begreberne i begrebssystemerne m.m. for at finde en anden opdeling af de karakteristiske træk. Der er en anden opdeling af de karakteristiske træk, som har fundet indpas i terminologilæren, og det er opdelingen i væsentlige og uvæsentlige træk: Ved denne opdeling opgives der kun de træk, der i den givne situation anses for væsentlige ud fra det faglige synspunkt; således er det formålet med det terminologiske arbejde, der bestemmer, hvilke træk der er væsentlige for at adskille begreberne inddele begreber (jf. APM;2002:57). Væsentlige træk er i nærværende speciale træk, som skille begreberne fra hinanden på en sådan måde, at de kan danne begrebssystemer, og som kan bruges til inddelingskriterier i begrebssystemer, mindmaps etc.. eller bestemme sammenhængene mellem disse begreber. Den terminologiske litteratur bruger de karakteristiske træk til at bestemme begrebsindholdet, begrebsbenævnelse, til bestemmelse af ækvivalens mellem to begreber og inddeling af begrebssystemer (jf. APM;2002:53-55). De første tre opgaver er tæt forbundne med definitioner, da bestemmelse af begrebsindholdet nærmest er lig med en definition, og definitioner sammenlignes for at kunne give et begreb en benævnelse og kunne fastslå eller afvise ækvivalens. Men i nærværende speciale er det ikke formålet at definere begreberne, men derimod at vise sammenhængene mellem dem og vise dem i forskellige systemer. Derfor vil de karakteristiske træk her blive brugt til at vise relationerne mellem begreber og bestemme, hvordan begrebssystemer mm. skal opbygges. 2.1.3Principper for udarbejdelse af begrebssystemer Hvorledes begrebssystemet skal se ud grafisk, og hvad der skal med i det, afhænger af flere faktorer. Således er det vigtigt at fastslå formålet og målgruppen, ligeledes må man tage hensyn til genstanden/faget, som begreberne refererer til, og de synspunkter, hvorefter systemet skal opstilles (APM;2002:74). Derudover er der nogle principper man bør tage hensyn til, når man udarbejder et begrebssystem. Arntz, Picht og Mayer skriver, at et begrebssystem skal være entydigt, forståeligt, overskueligt og fleksibelt (APM;2002:74-75). Med entydighed mener de, at begrebernes relationer og 13

inddelingskriterier, hvorefter systemet opstilles, skal fremgå klart og tydeligt. Hvis ikke vil det kunne forvirre og føre til misforståelser. For forståeligheden er målgruppen som før nævnt et kernepunkt, da det afhænger af målgruppens viden, hvilken viden der kan forudsættes som forståelig. Således bør der ikke stilles for høje krav; det er bedre at opstille et system, hvor man er sikker på, at hele målgruppen forstår det. Mht. overskuelighed skriver de, at det begrænset, hvor mange begreber og deres indbyrdes relationer man kan overskue på en gang. Begrebssystemet bør således fremstilles så overskueligt som muligt, og ved komplekse begrebssystemer kan det være nødvendigt at opdele dem i over- og underordnede delsystemer for at gøre dem overskuelige og bevare forståelsen for de indbyrdes relationer. Med andre ord kan man sige, at overskueligheden hænger sammen med forståeligheden, da det som nævnt kan være nærmest umuligt at forstå et system, hvis ikke man kan overskue det. Med fleksibilitet mener de, at systemet skal være åbent, således at det ved ændringer af begreber er muligt at tilføje disse uden at måtte omstrukturere hele systemet. Lige netop derfor fastholder de, at selv enkle systemer ikke må blive for store, og at det er bedre med flere begrebssystemer, der komplementerer hinanden. 2.1.4Relationstyper Begreber kan forholde sig til hinanden på flere forskellige måde disse måder kalder man inden for terminologien for relationstyper. Disse relationstyper behandles og inddeles lidt forskelligt i den terminologiske litteratur, men ifølge Nuopponen er de ikke i modstrid til hinanden, der er derimod tale om, at de bliver set fra forskellige synsvinkler (jf. Nuopponen;1996: 173). Her vælges det at følge opdelingen i hierarkiske og ikke-hierarkiske systemer, der baserer sig på det strukturelle/systematiske aspekt (jf. Nuopponen;1998:178), da denne tilgang forekommer mere overskuelig og lettere at tage fat i. Mellem begreber er der hierarkiske og ikke-hierarkiske relationstyper. Hierarkisk vil i denne sammenhæng sige, at begrebssystemet, der er er lavet efter disse relationer, vil være udformet som hierarkier (Madsen;1996:5). De hierarkiske relationstyper kan inddeles i logiske og partitive relationer, mens de i de ikke-hierarkiske relationer kan inddeles i sekventielle og heterarkiske (jf. Nuopponen;1996:173 og Nuopponen;1998:178). Terminologilæren var især i starten påvirket af den tekniske normering, og derfor var de hierarkiske relationer i centrum. Men til udformningen af ikke-hierarkiske begrebssystemer anvendes der ifølge A/P/M principielt den samme metodik som ved de hierarkiske, selvom denne ganske vist skal tilpasses til den enkelte situation (jf. APM;2002:77). Derfor er det vigtigt, at de hierarkiske relationstyper også gennemgås, selvom der senere skulle vise sig ikke at være brug for disse relationstyper ved 14

opstilling af begrebssystemer, da metodikken er den samme ved udarbejdelsen af ikke-hierarkiske begrebssystemer, som der måske bliver brug for. 2.1.4.1Hierarkiske relationstyper 2.1.4.1.1Logiske relationer Inden for terminologien kaldes logiske relationer også for både abstraktionsrelation, genus-speciesrelationer og generiske relationer (jf. Madsen;1996:6 og APM;2002:77). For ikke at forvirre vil de i dette speciale blive refereret til som logiske relationer. Ifølge Nuopponen er det den mest brugte term herfor (Nuopponen;1996:174), og efter at have læst en del forskellig terminologisk litteratur igennem, må jeg give hende ret.. Disse relationer består mellem et overbegreb og dets underbegreber eller underbegreber på samme trin underbegreberne på samme trin er således er sideordnede i forhold til hinanden og typer af et overbegreb. Overbegrebet vil være en ægte delmængde af underbegrebernes træk (jf. Madsen;1996:6), og underbegreberne vil have alle overbegrebets træk plus minimum et yderligere træk, som adskiller det fra andre sideordnede underbegreber (jf. ibid. og APM;2002:77-78) Grafisk gengivelse af logiske relationer Logiske relationstyper gengives ofte med en omvendt træstruktur (Madsen;1996:10), men ved systemer med mange forskellige inddelingskriterier på samme niveau kan træstrukturen godt blive uoverskueligt. I sådanne tilfælde vil det være en god idé at dele begrebssystemet op i delsystemer. Tit vil det også være muligt at lave et begrebsfelt (se 2.1.6) i stedet for en træstruktur, men det skal bemærkes, at feltdiagrammer tiere bruges til partitive relationer (jf. APM;2002:82-86). Tit bruges der også notation sammen med begrebssystemet, hvilket vil sige, at der bruges tal eller bogstaver, som viser sammenhængen fx over- og underordning mellem begreberne. I et logisk begrebssystem bruges der normalt ordenstal decimalklassifikation. Dette bidrager også til at gøre begrebssystemet mere overskuelig. Men for at det skal lykkes godt, skal de også helst fortælle noget om relationen mellem tallene/begreberne. Figur 1. Eks. på logisk begrebssystem med notationer og inddelingskriterier. 15

(Madsen;1996:12) Hvis begrebssystemet kun indeholder ordenstallene/notationerne, er det nødvendigt med begreberne i listeform, således, at man kan forstå, hvad de forskellige tal står for. Ligeledes kan listeformen også optræde selvstændig som begrebssystem, hvilket dog kun bør bruges i undtagelsestilfælde (jf. APM;2002:86-87). Denne listeform kan minde lidt om en indholdsfortegnelse, som også tit kan være skrevet med decimaltal. Den fagbogs indholdsfortegnelsen kan anses for fagmandens systematiske opdeling af fagområdet, idet han inddeler det i kapitler og afsnit. Denne systematik kan ifølge Madsen ofte anvendes til opbygning af begrebssystemer (jf. Madsen;1996:21). Det logiske systems anvendelighed Det logiske system kan kun bruges til at vise relationerne mellem begreber, der ligner hinanden meget, og som har tætte relationer til hinanden.. Det kan især bruges til at vise metoder, fremstillingsprocesser, genstande osv. af samme art. Derimod vil det være svært eller nærmest umuligt at gengive et fagområdes terminologi (i sin helhed) i et logisk begrebssystem, og derfor kan det være nødvendig at gengive andre områder vha. andre relationstyper og andre begrebssystemer. (jf. APM;2002:87-90) Hertil må det bemærkes, at formålet hverken er at vise et fagområdes terminologi og slet ikke i sin helhed, men derimod er det givet, at det kan blive nødvendigt med andre relationstyper end den logiske. 2.1.4.1.2Kontaktrelationer Der findes mange kontaktrelationer hertil regnes også den temporale, men den er samtidig ikkehierarkisk, og vil derfor blive behandlet under de ikke-hierarkiske relationstyper. Her behandles 16

kun den partitive relation, da det er den vigtigste og hyppigst anvendte kontaktrelation, men af andre kontaktrelationer kan nævnes tilhørsforholdsrelation, materialerelation, lokal begrebsrelationer og egenskabsrelationer (jf. Nuopponen;1996:175-178 og Nuopponen;1998:173-174 og176-177). 2.1.4.1.2.1Partitive relationer I litteraturen kaldes partitive relationer også del-helheds- og bestanddelsrelationer. Der synes ikke, at være en af disse benævnelser, der bruges mere end de andre, men for at undgå forvirring vil der i dette speciale kun blive brugt benævnelsen partitive relationer. Partitive begrebssystemer bygger på, at et konkret eller abstrakt objekt analyseres og opdeles. I disse systemer er der relationer mellem en helhed/et helhedsbegreb og dens dele/dets delbegreber/bestanddele og delene/delbegreberne imellem (jf. Madsen;1996:7, Nuopponen;1996:175, Nuopponen;1998:173 og APM;2002:90). Arntz, Picht og Mayer taler om et overordnet og et underordnet begreb (APM;2002:90), men her er der ikke som ved de logiske relationer tale om, at underbegrebet har fælles træk med overbegrebet, hvorfor man ofte bruger betegnelserne helheds- og delbegreber (Madsen;1996: 7) for at undgå forveksling med de logiske relationers over- og underbegreber. Partitive begrebssystemer bruges især til at gengive sammenhængen mellem en genstands enkelte dele (jf. APM;2002:91). Umiddelbart kunne det lyde ganske simpelt at lave denne opstilling, men det kan være svært at afgrænse delbegreberne over for hinanden. Det afhænger af, hvilket kriterium der inddeles efter, og med hvilket formål. (jf. APM;2002:90 og Nuopponen;1996:176.) 17

Grafisk fremstilling af partitive relationer Partitive relationer fremstilles anderledes grafisk end de logiske relationer. De logiske relationer bliver som tidligere nævnt især fremstilles vha. en træstruktur, hvor der fra et punkt (som skal udgøre overbegrebet) udgår lige så mange streger, som overbegrebet har underbegreber. Derimod fremstilles partitive systemer ved en kantet træstruktur, der har form som i rive (jf. APM;2002:93 og Madsen;1996:10): Fra helhedsbegrebet udgår der store kantede parenteser og derpå tilsluttes alle delbegreberne med en vand- eller og lodret streg (jf. APM;2002: 93). Denne streg følger også med over i notationerne. Ovenfor blev det vist, at notationerne i et logisk begrebssystem skrives med ordenstal /decimalsystem, men i de partitive begrebssystemer skrives de i stedet med en streg i mellem de to tal, fx 1-1, 1-2 og 1-3 (jf. ibid. og Madsen;1996:10). Figur 2. Eks. på grafisk gengivelse af partitive relationer (APM;2003:90) 2.1.4.2Ikke-hierarkiske relationstyper Som nævnt ovenfor skelnes der ved de ikke-hierarkiske relationstyper mellem sekventielle og heterarkiske relationstyper, som ganske vist godt kan danne begrebssystemer men som ikke er hierarkiske (jf. Nuopponen;1998:178-179). Da de ikke er hierarkiske, taler man heller ikke om over- og underbegreber, derimod kan man ved de heterarkiske tale om udgangs- og associerede begreber (jf. Nuopponen;1996:178). Det skal bemærkes, at der ikke er nogen konventioner for den grafiske gengivelse af ikkehierarkiske relationer (Madsen;1996:11) 2.1.4.2.1Sekventielle relationstyper 18

De sekventielle relationstyper findes mellem tidsmæssige forhold, og de sekventielle begrebssystemer kan indeholde konsekutive og simultane relationer, og de kan være i en sekvens eller i parallelle, alternative eller sideordnede rækker (jf. Nuopponen;1996:173 og Nuopponen;1998:178-179). Der kan bl.a. forekomme begreber om begyndelse, slutning (hvis disse findes i forholdet) og om mellemstadier.(jf. ibid.) De sekventielle relationstyper kan inddeles yderligere i temporale, kausale og begrebslige udviklingssystemer. 2.1.4.2.1.1Temporale relationer Den temporale relationstype anvendes hyppigt inden for terminologien (Madsen;1996:8), og fx er det den eneste relationstype, som Arntz, Picht og Mayer behandler under de ikke-hierarkiske relationer (jf. APM;2002:95-99). Temporale relationer finder man ved at analysere en proces, et forløb eller en hændelse og dens/dets faser eller i tidsmæssige relationer mellem et konkret og et abstrakt objekt. Der vil være konsekutive og simultane relationer mellem begreberne alt efter, hvorledes hændelserne/processerne forholder sig til hinanden (Nuopponen;1996:176), men der vil dog som regel være flere konsekutive handlinger (APM;2002:97). Der er en vis lighed med de partitive systemer, hvis hvert stadie i fx et forløb opfattes som dele af helheden, således kan nogle objekter beskrives vha. både et temporalt og et partitivt begrebssystem alt efter synsvinklen (jf. Nuopponen;1996:176, APM;2002:95 og Madsen;1996:8). Opbygning af temporale begrebssystemer Det er relativt let at strukturere et temporalt begrebssystem, idet man kan følge det tidsmæssige forløb. Det skyldes bl.a., at de fleste forløb afsluttes endeligt, eller går over i en andet forløb, og dette kan evt. behandles for sig. Det kan derimod være svært at afgrænse faserne i forhold til hinanden, hvorfor det kan være nødvendigt at foretage en pragmatisk opdeling (jf. APM 2002:95 og 98). Disse begrebssystemer er til dels fleksible, da alternative udløb kan vises. 19

Som det blev nævnt tidligere, er der ingen konventioner for den grafiske gengivelse af ikkehierarkiske relationstyper, men de temporale relationer illustreres ofte vha. pile (jf. Nuopponen;1996:189, fig. 5, Madsen;1996:18, fig. 3-15 og APM;2002:96-99). 2.1.4.2.1.2Begrebslige udviklingsrelationer Denne relationstype omfatter flere forskellige udviklingsrelationer, som fx genetiske udviklingsrelationer og materiale udviklingsrelationer. Men da der kun ønskes at give et overblik over de forskellige relationstyper, vil disse ikke blive behandlet nærmere, og der gives derfor kun en overordnet beskrivelse af de begrebslige udviklingsrelationer. Begrebslige udviklingsrelationer findes mellem begreber, der henviser til forskellige udviklingsstadier (jf. Madsen;1996:9), og kan danne større begrebssystemer (jf. Nuopponen;1996:180). Nuopponen skriver: utvecklingsrelationer och system baserar sig alltså på något slags materiella eller immateriella förvandlingsprocesser som en individ eller en art skall eller kan gå igenom (Nuopponen;1996:180). Her er der altså fokus på et individs eller en arts (kan også være et produkts) udvikling, når det går igennem en forvandlingsproces i modsætning til de temporale relationer, hvor fokus er på kæder af konsekutive og simultane hændelser (jf. ibid.). 2.1.4.2.1.3Kausale relationer Den opdeling i hierarkiske og ikke-hierarkiske systemer, som Nuopponen beskriver, fører til en opdeling af de kausale relationer; og de hører således både til de sekventielle og til de heterarkiske relationer. I dette speciale beskrives de samlet, da dette er mere overskueligt, og dernæst gøres der opmærksom på, hvilke kausale relationer der henregnes til hhv. de sekventielle og de heterarkiske relationer. Kausale relationer består mellem begreber, der henviser til årsag og følge, og de kan danner større begrebssystemer (jf. Madsen;1996:9 og Nuopponen;1996:178). Disse begrebssystemer kan indeholde begreber for samvirkende og alternative årsager og alternative og simultane følger (Nuopponen;1996:178-179). Med samvirkende og alternative årsager forstås årsager, der til sammen har en bestemt følge, eller flere forskellig årsager, der hver især kan få den samme følge. 20

Det er udelukkende de kausale relationer, der danner en kausal kædereaktion, der hører under de sekventielle relationer (jf. Nuopponen;1996:179). At disse relationer hører ind under de sekventielle relationstyper giver mening, da disse kausale relationer har forløb, en proces, en kæde, der, lige som en temporal kæde, kan inddeles i sekvenser. Forskellen mellem de temporale og kausale relationer er, som Nuopponen forklarer, at det første led i en kausal kæde kan være årsag til det sidste led, hvorimod det første led i en temporal kæde ikke (nødvendigvis) fører til det sidste led i kæden (jf. ibid.). Da Nuopponen skriver, at det kun er de kausale kæder, der er sekventielle, må alle andre kausale relationer være heterarkiske. Hun skriver yderligere, at der kan dannes heterarkiske kausale begrebssystemer, når årsag, virkning, patient osv. kan udgøre udgangsbegrebet (Nuopponen;1998:178). Dette fører os over til de heterarkiske relationer, som gennemgås nedenfor, og der bliver det klart, at de kausale relationer, der er heterarkiske ikke kan danne en kausal kæde, og at der er flere begreber i et heterarkisk begrebssystem, der kan være udgangsbegreb. 2.1.4.3Heterarkiske relationer Nuopponen skriver, at der i de heterarkiske relationer binder flere begreber sammen i et begrebssystem, der ligner et netværk, og at der i dette begrebssystem kan være flere forskellige udgangsbegreb alt efter synsvinkel (jf. Nuopponen;1996:173 og Nuoppoen;1998:178-179). Således danner de heterarkiske relationer netværk i stedet for hierarkier. Hun bemærker yderligere, at disse relationer ikke har et særligt overordnet begreb, og at der heller ikke tidsmæssigt er en sammenhæng mellem begreberne. De heterarkiske relationer kan yderligere underinddeles i kausale (se ovenfor), funktionelle og interaktionsrelationer, og disse de sidste to typer kan yderligere underinddeles. Disse underinddelinger behandles dog ikke nærmere her, da disse relationstyper ikke forekommer i specialet, og da det ville gå ud over omfanget. Det kan dog bemærkes, at nogle af disse relationer på mikroniveau ville have et entydigt udgangsbegreb og således ville kunne betragtes som sekventielle, men på makroniveau ville det blive til et system med flere udgangsbegreb (jf. Nuopponen;1998:179). 21

2.1.4.3.1Associative relationer Ved siden af de ovenfor behandlede relationstyper tales der også om associative relationer, som er relationer, der ikke er nærmere definerede, men hvor der er en tematisk relation mellem begreberne (jf. Madsen;1996:9). Madsen skriver, at disse relationer ikke er vigtige for begrebssystematisering, da de ikke kan bruges til udarbejdelsen af egentlige begrebssystemer, men mere til en løsere strukturering af et emneområde (Madsen;1996:9). 2.1.4.3.2Blandede begrebssystemer Et blandet begrebssystem er et begrebssystem, hvor flere forskellige relationstyper kombineres i et og samme begrebssystem. Dette system kan godt bestå af udelukkende hierarkiske relationer, og derfor kan et blandet begrebssystem godt være hierarkisk, men da der også kan indgå ikkehierarkiske relationstyper, er ikke alle blandede begrebssystemer hierarkiske (jf. Madsen 1996:18 og APM:100). Som det fremgår kan flere forskellige relationstyper kombineres i et blandet begrebssystem, hvilket kan være en fordel, da det derigennem er muligt at vise sammenhængen mellem et fagområdes begreber, som ellers ikke ville kunne vises i et system pga. de forskellige relationer, da det ville være nødvendigt at følge den strikte opdeling i fx logiske og partitive relationer/-begrebssystemer (jf. APM 2002:100). Derigennem vil man kunne gengive mere om sammenhængene og kunne ordne området og begreberne bedre, da flere nuancer kan vises i begrebssystemet. Det vil dog være vigtigt at tage hensyn til principperne for opbygning af et begrebssystem (se 2.1.3). Begrebssystemet må ikke blive så kompliceret, at det går ud over overskueligheden, relationernes entydighed og forståelsen. Ofte vil det være bedre at kombinere begrebssystemet med andre former for skemaer og/eller oversigter, da man ikke kan medtage alle oplysninger i begrebssystemet (jf. Madsen 1996:20) hvilket også ville gøre det endnu mere uoverskueligt. Madsen tilføjer, at ikke alle relationsforhold mellem begreberne kan indgå i et begrebssystem end ikke i listeform eller notationer (jf. ibid.). 2.1.4.3.2.1Satellitsystemer 22

Det er allerede nævnt flere gange, at et begrebssystem kan blive for stort og uoverskueligt især når der er mange forskellige relationstyper, eller hvis et områdes mikrosystemer ønskes integreret i et stort blandet system (områdets makrobegrebssystemsystem). Det er endnu mere besværligt at skulle gengive dette grafisk. (Nuopponen;1998:179-180). Derfor har Nuopponen udviklet det blandede begrebssystem satellitsystemet, som fx kan forbinde (alle) et fagområdes begrebssystemer i et stort blandet satellitbegrebssystem (jf. ibid. og Nuopponen;1996:183). Dette satellitsystem minder meget om mindmap-teknikken, som behandles nedenfor (se 2.2.1.), men Nuopponens system är baserat på terminologisk analys och teori och sträver således efter begreppslig klarhet (Nuopponen;1996:183). Her er der med andre ord en analyse som baggrund for systemet, og der sigtes på at holde begreberne tydelig og forståelige. Nedenfor vil det blive vist, at mindmappen hviler på et løsere grundlag. Satellitsystemets funktion kan være udgangspunktet for en videre begrebssystematisering eller at gengive et fagområdes makrobegrebssystem. I første fase kunne man således nøjes med overbegreb, hovedbegreb eller udgangsbegreberne for mikrosystemer og så udbygge det efterhånden (Nuopponen;1998:180). Satellitsystemets opbygning Et satellitsystem har et centralt udgangsbegreb (fagområdets mest centrale og vigtigste begreb), det centrale knudepunkt, som omgives af satellitknudepunkter, som igen kan have yderligere satellitter (af anden rang) osv. Satellitknudepunkter kan både indeholde begreber, inddelingskriterier eller andre sammenfattende rubrikker. Hvert nyt begreb forbindes vha. en streg med det knudepunkt (begreb), det står nærmest ikke fysisk men tematisk eller indholdsmæssigt. Satellitknudepunkterne kan lige som det centrale udgangsbegreb have flere forskellige begrebssystem tilknyttet. (jf. Nuopponen;1996:184 og Nuopponen;1998:180-181) Nuopponen sætter dette system ind under de heterarkiske systemer, hvilket sikkert skyldes, at det ikke nødvendigvis er hierarkisk. Men omvendt kunne det lige som et almindeligt blandet begrebssystem udelukkende indeholde hierarkiske systemer fx som et fagområdes makrostruktur. Dette taler for, at det blandede begrebssystem både det almindelige og satellitsystemet udskilles 23

fra den overordnede opdeling i hierarkisk og ikke-hierarkisk, da disse systemer netop kan indeholde om ikke alle relationstyper så dog både hierarkiske og ikke hierarkiske relationer/systemer. 2.1.5To begrebssystemer/et begrebssystem for hvert sprog I et flersprogligt terminologiarbejde/-undersøgelse af terminologi skal der uafhængigt af hinanden udarbejdes begrebssystemer for hvert sprog vel at mærke på hvert sit sprog (jf. APM;2002:158 og Madsen;1996:16). Først efter at denne proces er tilendebragt på begge sprog, kan systemerne sammenlignes for at finde ud af, om begreberne/termerne/systemer er ækvivalente, m.a.o. om der er forskelle og ligheder. Inden for nogle områder især det tekniske vil systemerne ofte være fuldstændigt identiske, og de to systemer vil kunne lægges sammen til et med termerne/begreberne for begge sprog. I dette tilfælde taler man om fuld ækvivalens mellem begreberne (jf. Madsen 1996:16 og APM;2002:159). Da det i dette speciale ikke er formålet at vise, hvad de forskellige begreber hedder på tysk, og heller ikke at finde ækvivalente termer, men derimod at vise forskelle og ligheder til en målgruppen, der består af danske virksomheder, udarbejdes der kun begrebssystemer kun dansk - et for begge sprog, inden de lægges sammen til et. Ofte vil det dog ikke være muligt at sammenlægge systemerne af flere forskellig årsager. Først og fremmest skal man sikre sig, at begge systemer er opstillet efter de samme inddelingskriterier, da de ellers vil være usammenlignelige. Ved sammenligningen undersøges det, om der er ækvivalens mellem termerne, hvilket afgøres ud fra, om de indtager den samme position i begge begrebssystemer, og vha. informationerne om de enkelte begreber især definitionerne meget vigtige (jf. APM 2002:159 og 166). Arntz, Picht og Mayer fortæller, at der kan opstå terminologiske huller, når man forsøger at sammenføre to begrebssystemer, hvilket kan ske på to forskellige baggrunde: 1 når et begreb på det ene sprog mangler en benævnelse, selvom de to begrebssystemer principielt har samme struktur (også kaldet benævnelseshul (APM;2002:166)), og 2 når den faglige virkelighed er struktureret forskelligt og dermed medfører en overlapning mellem de to systemer (også kaldet begrebshul (APM;2002:168)) (jf. APM;2002:166-168). 24

Benævnelseshullet forekommer, når det ene begrebssystem er mere detaljeret i underinddelingen, og dette er ikke umiddelbart et problem for udarbejdelsen af et samlet begrebssystem. Der kræver udelukkende, at der fx laves en låneoversættelse af det manglende begreb (jf. APM;2002:166). Begrebshullet forekommer meget ofte inden for retsområdet, da de to begrebssystemer beskriver to abstrakte områder, der er opstået mere eller mindre uafhængigt af hinanden. Således har hver stat sit retssystem, der kan afvige mere eller mindre kraftigt fra andre staters retsordning, hvilket ligeledes vil give udslag i større eller mindre forskelle i evt. begrebssystemer (jf. APM;2002:171). Derfor mener Arntz, Picht og Mayer, at der ved udarbejdelsen af et begrebssystem inden for et/juridisk område skal tages hensyn til såvel forskelle i de sproglige strukturer som i de retslige strukturer (APM 2002:171). De siger endvidere (jf. APM;2002:173), at begrebssystemer er et vigtigt middel til at anskueliggøre og gengive faglige og indholdsmæssige sammenhænge klart og i særlig grad inden for den juridiske terminologi, og de tilføjer, at det ikke altid vil kunne lade sig gøre at sammenføre to begrebssystemer for at vise forskelle og ligheder grafisk, især hvis systemerne er meget forskellige. Det foreslås, at de begrebssystemer i givet fald sættes op over for hinanden, og at der følgende udarbejdes to nye tosprogede begrebssystemer med udgangspunkt i et af sprogene eller et af retssystemerne. Denne fremgangsmåde er god, hvis man vil forklare i vores tilfælde hhv. danske og tyske virksomheder, hvordan området ser ud i hhv. Danmark og Tyskland, og give et bud på, hvordan forskellige termer i systemet oversættes. I dette speciale ønskes der dog ikke oversættelsesforslag til forskellige termer og heller ikke en formidling af, hvordan det ene system ser ud. Der ønskes derimod en sammenligning af to de retssystemer for at kunne fastslå ligheder og forskelle. Da det område, hvor begrebssystemerne skal bruges til formidling, er et juridisk område, kan det kan dog forventes, at der vil forekomme begrebshuller, der er så store, at der ikke kan opstilles et samlet begrebssystem for de to sprog. Derfor vil forskelle i nogle situationer være så store, at begrebssystemet ikke kan bruges til formidling deraf, og i disse situationer må der findes en anden løsning. 2.1.6Begrebsfelt Et begrebsfelt er et andet redskab som terminologilæren anvender til at gengive relationer mellem begreber på. Det er ikke helt klart, hvad et begrebsfelt er. DIN definerer det således: Menge von 25