REKTOR Hasseris Gymnasium & IB World School
Om stillingen INSTITUTION Hasseris Gymnasium & IB World School Hasserisvej 300 9000 Aalborg Telefon: 96 32 71 10 www.hasseris-gym.dk ANSÆTTELSEN Stillingen er klassificeret i lønramme 38. Som udgangspunkt vil ansættelsen ske efter overenskomst for akademikere i staten, jf. aftale om løn- og ansættelsesforhold for rektorer ved almene og private gymnasier m.v. Der indgås desuden en resultatlønskontrakt. Tiltrædelse: 1. oktober 2018. YDERLIGERE OPLYSNINGER Kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Mogens Rysholt Poulsen, tlf. 22 15 14 44. ANSÆTTELSESUDVALG Fra bestyrelsens eksterne medlemmer: Mogens Rysholt Poulsen, formand, Helle Dietz og Lars Peter Nitschke. Fra skolens ledelse: Per Flohr og Karin M. Skals. Fra skolens medarbejdere: gymnasielærer Jacob J. Pedersen og sekretær Bente Pinstrup. REKRUTTERINGSPROCES Ansøgningsfrist: 29. maj 2018 kl. 10:00. Ansøgning mrk. Rektor, Hasseris Gymnasium sendes til: bp@hasseris-gym.dk. Datoer for afvikling af samtaler mv. - 6/6-7/6: 1. samtalerunde - 8/6-12/6: Profiltest (online) - 18/6-19/6: 2. samtalerunde. 2 3
Rektors person- og kompetenceprofil Hasseris Gymnasium & IB World School er en udviklingsorienteret institution med internationalt udsyn. Vi søger en ny rektor, som vil være rollemodel med fokus på visioner og formulering af ambitioner for gymnasiets udvikling med afsæt i en stærk samarbejdskultur, der hviler på faglighed, tillid og medansvar på alle niveauer. Vi ønsker en ansøger, der er motiveret af mulighederne i varetagelsen af jobbet som rektor på Hasseris Gymnasium, der er placeret i Danmarks fjerdestørste by, i en uddannelsesby i udvikling med et stærkt elevgrundlag, gode relationer til videregående uddannelser og en høj professionel kapital på gymnasiet. Det er vigtigt, at den kommende rektor gør sig tanker om jobbets lokale forankring. Vi søger en rektor, som kan udvikle gymnasiet i fremtiden med afsæt i et gymnasium med høj professionel kapital og gode traditioner for samarbejde kan formulere visioner og medvirke til branding af hele institutionen under inddragelse af den internationale profil, som Hasseris Gymnasium allerede har og ønsker at videreudvikle er bevidst om gymnasiets rolle som kulturbærer, herunder institutionens betydningen for demokratisk dannelse er nærværende, lyttende og lydhør samt vægter åbenhed og gennemsigtighed i ledelsesbeslutninger er tydelig i sin kommunikation både indadtil som personaleleder og udadtil som rektor praktiserer en demokratisk og inddragende ledelsesstil, der respekterer en flad ledelsesstruktur med stor inddragelse af medarbejdernes kompetencer er empatisk og har interesse og indlevelse i medarbejdernes opgaver og vilkår er tillidsvækkende med forståelse for og erfaring med undervisningssituationen har fokus på gode betingelser for undervisning, økonomi, kultur og undervisningsmiljø kan håndtere elev- og forældrerelationer har relevant ledererfaring og har undervisningskompetence i ét eller flere fag inden for uddannelsens fagrække. kan balancere mellem at være en administrativ, strategisk og tilgængelig personaleleder har et skarpt øje for ledelse af en organisation, der er præget af politiske dagsordener. 4 5
Kort om Hasseris Gymnasium & IB World School Hasseris Gymnasium & IB World School er kendetegnet ved en kultur præget af tillid til og tryghed for både elever og ansatte. Samtidig er Hasseris Gymnasium kendt for en international profil, et højt fagligt niveau og er en skole for dem, der vil og har lyst til at lære. Hasseris Gymnasium er beliggende i et åbent område i den sydvestlige del af Danmarks fjerdestørste by, Aalborg, og med et opland, der er i befolkningsmæssig vækst. Skolen har til huse i smukke bygninger fra 1972, der er tegnet af arkitekterne Jacob Blegvad og Henning Jørgensen. En ombygning i 2009 tilførte skolen seks nye klasselokaler. I 2011 blev den naturvidenskabelige fløj gennemrenoveret og i 2014 blev en ny tilbygning med fokus på musik indviet. Med sine smukke bygninger og lyse fællesarealer fremstår skolen alt i alt som en solid og inspirerende ramme for moderne undervisning. Navnet Hasseris Gymnasium og IB World School dækker over, at skolen både udbyder et bredt udvalg af STX-studieretninger og som eneste skole i Nordjylland også The International Baccalaureate Diploma Programme (IB). IB er et engelsksproget alternativ til de danske ungdomsuddannelser for både danskere og udlændinge. Gennem et individuelt fagvalg sætter IB-uddannelsen fokus på at udvikle de fagfaglige kompetencer, de studieforberedende kompetencer og de mere personlige kompetencer med henblik på at forberede eleverne bedst muligt til at tage del i det globale, nationale og lokale samfund omkring dem. Med over 30 forskellige nationaliteter repræsenteret på uddannelsen bidrager IB-afdelingen i høj grad til det internationale miljø i hverdagen på Hasseris Gymnasium. I STX blev der i indeværende skoleår oprettet syv studieretningsklasser med henholdsvis tre naturvidenskabelige studieretninger, tre samfundsfaglige studieretninger og en blandet studieretning med sprog og musik. Dette afspejler, at skolen står stærkt i forhold til naturvidenskabelige- og samfundsfaglige studieretninger, samtidig med at skolen ligeledes er efterspurgt i forhold til musiske og sproglige studieretninger. 6 7
Fakta om Hasseris Gymnasium og IB World School Organisation og ledelse Hasseris Gymnasium blev grundlagt i 1970 og blev dermed det fjerde gymnasium i Aalborg. Skolen flyttede ind i de nuværende bygninger i 1972. Skolen har ca. 75 lærere (inkl. pædagogisk ledelse), svarende til ca. 62 årsværk samt 10 TAP. På STX udbydes der 11 studieretninger, hvortil der både på naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske studieretninger er knyttet attraktive rejsetilbud. I 2017 dimitterede 188 STXstudenter samt 34 IB candidates. De studerende, der vælger en IB-uddannelse på Hasseris Gymnasium, får en eksamen, der er adgangsgivende til videregående uddannelser over hele verden. Skolen har ca. 760 elever fordelt med godt 630 STX-elever i 24 klasser samt ca. 130 IB-elever fordelt på 4 klasser. Skolens STX-kapacitet er fastlagt til 8 klasser, men man har i en årrække optaget 9 STXklasser hvert år grundet høj efterspørgsel. Skoleåret 2017/18 var undtagelsen, hvor der blot blev optaget 7 klasser, mens der i 2018/19 oprettes 8 grundforløbsklasser. Omsætningen var i 2017 på 61 mio. kr. Hasseris Gymnasium har en veldrevet økonomi, der samtidig med at præstere løbende overskud har en stærk tradition for også økonomisk at prioritere undervisning. Ligeledes er der løbende investeret i nybygninger og renoveringer over de senere år. Skolens seneste regnskab kan rekvireres ved henvendelse til bestyrelsesformand Mogens Rysholt Poulsen. Skolens bestyrelse består af - Mogens Rysholt Poulsen, dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet (formand) - Anne Krogh, uddannelseschef for pædagoguddannelsen, UCN - Helle Dietz, dommer, repræsentant for Erhverv Norddanmark - René Arnold Knudsen, skoleleder på Sofiendalskolen, repræsentant for folkeskolerne i gymnasiets lokalområde - Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarkskolen, repræsentant for privatskolerne i gymnasiets lokalområde - Allan Norré Pedersen, underviser på VUC Nordjylland, repræsentant for Aalborg Byråd - Lisbeth Vejlin, gymnasielærer, repræsentant for medarbejderne - Jacob Jepsen Pedersen, gymnasielærer, repræsentant for medarbejderne - Andreas Viegh Jørgensen, elevrepræsentant - Sine Kvist Aarup, elevrepræsentant. Ledelsen på Hasseris Gymnasium består af rektor, vicerektor og fem uddannelsesledere, der løbende er i dialog om ledelsen af gymnasiet, hvilket understøttes af ugentlige møder. Rektor refererer til skolens bestyrelse og har det overordnede ledelsesansvar for alle medarbejdere og er nærmeste leder for ledelsesteamet og TAP. Rektor varetager den daglige ledelse af skolen, jf. gymnasieskoleloven, og har dermed det overordnede ledelsesansvar for udvikling af pædagogiske og administrative opgaver samt drift og økonomi. Rektor er skolens overordnede kontakt til ministeriet, diverse myndigheder, regionen, kommuner og omverden i øvrigt. Formelt afgøres alle sager af rektor, men på konkrete funktionsområder er dele af rektors ansvar uddelegeret til medlemmer af ledelsesteamet og udvalg på skolen. Medlemmerne af ledelsen varetager det daglige ansvar for drift og personale samt for en række tværgående funktioner. Ledelsesteamets opgaver er blandt andet at sikre - at der løbende er et højt informationsniveau og en effektiv og relevant kommunikationsstruktur på skolen - at der sker en effektiv udnyttelse af skolens ressourcer samt en effektiv økonomisk drift - at der gennemføres MUS-samtaler med fokus på organisationens og de enkelte medarbejderes kompetenceudvikling - at skolens værdier, mål og strategier udvikles og realiseres i samarbejde med relevante arbejdsgrupper - at skolen fortsat er en attraktiv arbejdsplads, og at skolens høje professionelle kapital løbende vedligeholdes og udvikles - at skolen har en effektiv fastholdelsesstrategi og i tilknytning hertil at sikre elevtrivsel i samarbejde med gymnasievejledere, lærere, elevråd og andre interne og eksterne partnere. Opgavefordeling og funktionsområder i ledelsen kan ændre sig fra år til år afhængig af indsatsområder m.v. Fordeling af ledelsesopgaverne i ledelsesteamet vil fremadrettet ske i forlængelse af ansættelse af ny rektor. Det daglige samarbejde er i vid udstrækning præget af en løbende, uformel dialog. Herudover varetages samarbejdet med både lærere og TAP i bl.a. skolens medarbejderindflydelsesorgan (MIO), med lærerne i pædagogisk råd og med eleverne i elevrådet. Dertil kommer, at en lang række spørgsmål løbende drøftes med lærerne og lærernes tillidsrepræsentant. Desuden findes der en række andre faste udvalg, herunder forretningsudvalget, undervisningsudvalget, økonomi- og byggeudvalget og elevaktivitetsudvalget, hvor ledelse, lærere, TAP og/eller elever er repræsenterede. Dertil kommer ad hoc udvalg, der blandt andet forholder sig til pædagogisk udvikling samt til implementering af gymnasiereformen 2017. 8 9
Værdigrundlag, målsætning og strategi I 2006 blev Hasseris Gymnasiums værdier defineret som ansvarlighed, udsyn, fællesskab, kreativitet og faglighed. Selvom disse værdier nu er i færd med at blive opdateret, så de matcher den nye gymnasiereform, er de fortsat kendetegnende for gymnasiet. ANSVARLIGHED - at eleverne engagerer sig i skolens liv og drager omsorg for sig selv og for andre - at eleverne forpligter sig i forhold til de krav, som undervisningen stiller - opbygning af et positivt selvværd og en udvikling af de personlige handlekompetencer - bevidstgørelse om konsekvenser af livsstil og levevis. UDSYN - at eleverne forholder sig åbent og analyserende i forhold til det omgivende samfund - at eleverne i forbindelse med undervisningen gør sig overvejelser om bæredygtig udvikling såvel lokalt som globalt - at skolen til stadighed er modtagelig for impulser udefra - at eleverne får blik for fremtiden med de muligheder og udfordringer, den indebærer. FÆLLESSKAB - et demokratisk og åbent miljø med mulighed for indflydelse og medbestemmelse - at der er plads til alle, der har lyst og evner til at tage en studentereksamen eller IB-eksamen - at vise hensyn til hinanden og respektere hinandens forskelligheder - at være en skole, der værdsætter godt humør. KREATIVITET - at fremme faglig nysgerrighed og kreativ læring i alle skolens fag - at være en levende skole med spændende aktiviteter i og uden for skoletiden - at eleverne bliver inspireret til nytænkning - at give eleverne lyst til at lære gennem en motiverende undervisning, der flytter grænser både fagligt og personligt. FAGLIGHED - at den alment dannende og studieforberedende undervisning foregår på et højt fagligt niveau - at eleverne til stadighed bliver udfordret til at øge deres kundskaber og viden individuelt og i fællesskab - at naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske vidensfelter har lige stor berettigelse og betydning - at eleverne får grundlæggende kompetencer i de enkelte fag og forstår samspillet mellem fagene. 10 11
Hasserisvej 300 - DK-9000 Aalborg - Tlf: 96 32 71 10 - www.hasseris-gym.dk MarkGraphic