Spørgsmål og svar til udbud af 19. september 2006 1. Udbudsbetingelser... 1 2. Rammeaftale...2 3. Ydelsesbeskrivelse...2 4. Kvalitetssikring... 8 5. Skemaer... 8 6. Priser og afregning...12 7. Skabelon for købskontrakter...13 8. Information...13 1. Udbudsbetingelser 1.1 Tilbudene skal sendes i papirform. Derudover skal sendes en cd-rom indeholdende de samlede tilbud i en overskuelig biblioteksstruktur og forsynet med operationelle nøgle/søgeord. Er det muligt at få uddybet, hvorledes AF forestiller sig biblioteksstrukturen opbygget samt, om der tænkes på specielle operationelle søgeord? Svar: Tilbudsgiver anmodes om at opbygge en biblioteksstruktur, som gør det overskueligt for de kommende jobcentre at orientere sig, når jobcentrene skal bruge et tilbud, som der er indgået en rammeaftale for. AF har ikke fastlagt en bestemt struktur. 1.2 Hvordan vil AF sammenligne flere leverandørers priser, når der både angives en fastpris og en resultatafhængig pris - Sammenlignes de faste priser for sig og de resultatafhængige priser for sig, eller foretages der af AF en udregning af en "samlet pris" for den enkelte leverandør udfra den faste og den resultatafhængige pris - og hvis ja, hvordan vægtes de to priser så? Svar: Både fast pris og resultatafhængig pris vurderes i forhold til indholdet i forløbet og samlet set vægter priserne i forhold til tilbudet med 45%. Der er ikke fastlagt en vægtning mellem de to former for priser. 1.3 Er det korrekt forstået, at et tilbud betragtes som ikke-konditionsmæssigt og derfor vil blive afvist, hvis det ikke er fremsendt i underskreven stand med 3 kopier samt med en CD-rom med tilbudsgivers samlede tilbud? Svar: Ja.
2. Rammeaftale 2.1 Af rammeaftalen fremgår, at "Rammeaftalen indgås med den ene af de ovennævnte AF-regioner". Skal dette tolkes således, at der ikke kan indgås rammeaftaler med begge regioner? Svar: Nej, men i så fald indgås to rammeaftaler. Der henvises til Rammeaftalens afsnit 13, hvori der står, at rammeaftalen kan anvendes af alle jobcentre i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 2.2 Såfremt tilbudsgiver vælger at indgive 2 eller flere tilbud, vil de enkelte tilbud da blive behandlet særskilt, således at der vil kunne indgås rammeaftale på nogle, men ikke nødvendigvis alle, tilbud. Eller vil der være tale om en alt eller intet rammeaftale? Svar: Der kan enten indgås rammeaftale på alle tilbud eller på en del af de fremsendte tilbud. Det vil fremgå af rammeaftalen. 3. Ydelsesbeskrivelse 3.1 Jf. målgruppe 4.1. Visiteres denne til leverandør som led i jobplan? Svar: Målgruppen vil primært blive visiteret til leverandøren uden jobplan. Det er dog op til det enkelte jobcenter at beslutte, om der visiteres med jobplan eller ej. Hvis forløbet på max 10 undervisningsdage strækkes over mere end 2 uger, skal der dog foreligge en jobplan. Dette kan ændres med velfærdsforliget, hvor forløb med en sammenlagt længde på fire uger ikke tæller som aktivering efter 1. januar 2008, og dermed ikke kræver en jobplan. 3.2 Jf. ydelsesbeskrivelse 1a, s. 9. Er det korrekt forstået at alle ledige der deltager i et vejledingsforløb skal have lavet forslag til jobplan? Svar: Ja. 3.3 Kan AF nærmere præcisere antallet af ledige i henholdsvis målgruppe 1 og 2? Svar: Nej. 3.4 Kan AF nærmere præcisere antallet af ledige i henholdsvis målgruppe 1 og 2 i forhold til ledighedsperiode? Hvor mange ledige forventes henholdsvis at være i 1. ledighedsperiode og 2. ledighedsperiode? Svar: Nej. 3.5 Er det korrekt forstået at målgruppe 4.1 er ledige i første ledighedsperiode? Svar: Ikke udelukkende. 3.6 Kan AF oplyse, hvilke(e) matchkategori(er) målgruppe 4.1. tilhører? Svar: Nej. 3.7 Kan AF oplyse, hvilke(e) matchkategori(er) målgruppe 4.2. tilhører?
Svar: Nej. 3.8 Er det korrekt forstået, at der er sammenhæng mellem målgruppe 4.1 og 5.1 Jobsøgning? Svar: Ja. 3.9 Er det korrekt forstået, at der er sammenhæng mellem målgruppe 4.2 og 5.2 - vejledning? Svar: Ja. 3.10 Er det korrekt forstået, at der er sammenhæng mellem målgruppe 4.2 og 5.3 opkvalificering? Svar: Ja. 3.11 Det fremgår under pkt. 1, at målgruppen for de udbudte forløb fortrinsvis er ledige dagpengemodtagere. Hvad er årsagen til, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke indgår i målgruppen? Svar: Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan blive visiteret til alle forløb. 3.12 Ydelsesbeskrivelse, afsnit 4.2: Ledige, hvis jobplan indeholder aftale om vejlednings- og opkvalificeringsaktiviteter. Kan I konkretisere målgruppen nærmere ud fra følgende: Volumen: Hvor mange deltagere omfatter målgruppe 4.2? Aldersgruppering: Hvor stor en andel er over 50 år? Sprog: Hvor stor er målgruppen, de har manglende dansk kundskaber? Svar: En generel kvantificering giver ingen mening, da aftalerne om de konkrete forløb indgås med hvert enkelt jobcenter. 3.13 Det fremgår jf. Ydelsesbeskrivelse side 3, at målgruppen for de udbudte forløb er fortrinsvis ledige dagpengemodtagere med både kort og længerevarende ledighed, og målgrupperne er yderligere beskrevet i samme dokument side 6. En række organisationer/virksomheder er specialiserede inden for forskellige dele af denne meget brede målgruppe. Kan tilbudsgiver begrænse sit tilbud til en nærmere defineret del af udbuddets brede målgruppe, f.eks. fremsende et tilbud, der kun gælder mennesker med helbredsbetinget funktionsnedsættelse eller vil et sådan tilbud blive afvist? Svar: Tilbudsgiver er meget velkommen til at fremsende tilbud for en nærmere defineret gruppe inden for de enkelte målgrupper. 3.14 Kan AF nærmere præcisere antallet af ledige i målgruppen ledige over 50? Svar: Nej, se svar på spørgsmål 3.12. 3.15 Jf. målgruppe 4.2 Mange ledige vil være over 50 år. Hvor står en del af målgruppen forventes at bestå af ledige over 50 år? Svar: Se svar på spørgsmål 3.12. 3.16 Kan AF nærmere præcisere antallet af ledige i målgruppen med komplekse problemer? Svar: Nej, se svar på spørgsmål 3.12.
3.17 Hvor mange forventer AF der vil have sproglige barrierer? Svar: Se svar på spørgsmål 3.12. 3.18 Jf. ydelsesbeskrivelse 1a, s. 8: Der ønskes tilbud rettet mod ledige, der taler, forstår og skriver dansk og ledige med manglende dansk sprogkundskab, herunder ledige med. Er sætningen ikke ufuldstændig? Svar: Jo, det er en fejl. Sætningen skal sluttes med anden etnisk baggrund end dansk. 3.19 På side 8 af 16 i Ydelsesbeskrivelse står der: Der ønskes tilbud rettet mod ledige, der forstår og skriver dansk og ledige med manglende dansk sprogkundskab, herunder ledige med. skal der her stå anden etnisk baggrund end dansk som i de øvrige forløb? Svar: Jo, det er korrekt. 3.20 Jf. ydelsesbeskrivelse 1a, s. 10. AF ønsker tilbud rettet mod ledige med manglende dansk sprogkundskab. Kan AF uddybe nærmere hvad der forstås ved manglende? Svar: Nej, formuleringen er bred for at afspejle spredningen i de lediges dansk sprogkundskaber. Gruppen af ledige med utilstrækkelige dansk-kundskaber består dog umiddelbart af Ledige med læse/stave-problemer Ledige med anden etnisk baggrund end dansk 3.21 Ønskes der blandede hold med ledige med manglende dansk sprogkundskab, herunder med anden etnisk baggrund end dansk og med dansktalende og læsende ledige eller ønskes der forløb målrettet til hver af disse grupper? Svar: AF har ikke på forhånd taget stilling til om det ene eller det andet er hensigtsmæssigt. Tilbudsgivers egne erfaringer må ligge til grund for tilbuddets konkrete sammensætning af målgruppe. 3.22 Kan AF angive eller præcisere et forventet minimum og maksimum deltagerantal på de enkle forløbstyper? Og i så fald hvordan er de fordelt? Svar: Nej. 3.23 Kan AF garantere et minimumantal deltagere ifm. de enkelte forløb? Svar: Nej. 3.24 Spørgsmål til ydelsesbeskrivelse punkt 6.6 typer af forløb For forløb med fast start og slutdato aftales et minimum antal deltagere. Hvornår aftales dette og hvilken betydning vil aftalen have i forhold til prissætningen? Svar: Minimum antal deltagere aftales ved indgåelse af købskontrakt. Prissætningen i forhold til antal deltagere kan fremgå af tilbuddet. 3.25 Ydelsesbeskrivelse, afsnit 6: Generelle vilkår og betingelser: Undervisningstiden skal minimum udgøre 20 timer pr. uge. Betyder det, at der som minimum skal være 20 timers konfronterende undervisning om ugen, eller kan det veksle mellem individuelle møder, holdundervisning, virksomhedsbesøg, jobsamtaler etc. Svar: Det vil være naturligt, at nogle forløb består af forskellige af de nævnte aktiviteter. I perioder med ren undervisning forudsættes det imidlertid, at undervisningstiden
som minimum udgør 20 timer pr. uge med mindre andet er aftalt, jf. side 13 i Ydelsesbeskrivelsen. 3.26 Af pkt. 5.1. fremgår, at det enkelte jobsøgningsforløb kan have en varighed fra 1 time op til samlet 2 uger. Er det muligt at få uddybet dette? Betyder det eksempelvis, at et jobklubforløb med én ugentlig mødedag vil kunne strække sig over i alt maks. 10 uger (10 mødedage = 2 uger)? Svar: Der er ikke fastlagt nogen faste rammer for, hvor lang tid jobsøgningsforløbene kan strække sig over (fra starttidspunkt til sluttidspunkt). Dog er det rigtigt, at den maksimale varighed af aktiviteterne i jobsøgningsforløbet samlet set ikke må overstige 2 uger. Den maksimale varighed af forløbet (fra starttidspunktet til sluttidspunktet) afhænger med andre ord af, hvor mange timers/dages aktiviteter der er pr. uge. 3.27 Jvf. pkt. 5.2. er varigheden på vejledningsfaglige moduler/emner på ½ dag - 2 uger. Der er imidlertid ikke angivet en varighed for sammenhængende vejledningsforløb. Betyder det, at der ikke er en maks. varighed for disse vejledningsforløb? Svar: Ja, for sammenhængende vejledningsforløb er der ikke fastlagt nogen maksimal varighed. 3.28 På side 8 i Ydelsesbeskrivelse skriver I, at varigheden for vejledning kan have en varighed fra ½ dag til 2 uger, som kan gennemføres enkeltvis, sammensættes i vejledningsforløb eller indgå i kombinerede forløb med jobsøgning, praktik eller andre forløb mv. Betyder det, at modulet max. må have 2 ugers varighed, men at der for mere udsatte grupper kan sammensættes 3 moduler á 2 ugers varighed? F.eks. eet modul med jobsøgning, eet modul med afklaring og eet med praktik? Svar: De enkelte vejledningsfaglige moduler/elementer er tænkt som selvstændige moduler á maksimalt 2 ugers varighed. Jobcentret kan vælge at sammensætte flere moduler. 3.29 Er der specifikke krav til varigheden af en jobklub? Svar: Som det fremgår af punkt 5.1 i Ydelsesbeskrivelse, kan aktiviteterne i jobsøgningsforløb maksimalt have en varighed på 2 uger. Der er dog ikke nogen specifikke krav til, hvor lang tid (fra starttidspunkt til sluttidspunkt) en person kan være tilknyttet en jobklub. Det afhænger af, hvor mange timers/dages aktiviteter der er pr. uge. Den maksimale varighed kan f.eks. være 5 uger, når der fremmøde 2 dage hver uge, og 20 uger når der er fremmøde en ½ dag hver uge. 3.30 Ønskes der set i forhold til ny lovgivning i 2007 - også kurser af længere varighed for at kunne imødekomme den nye lovgivning? Svar: Da lovgivningen endnu ikke er vedtaget, vides det på nuværende tidspunkt ikke, om det vil få konsekvenser for længden af kurser. Tilbudsgiver er frit stillet til at fremsende tilbud med forskellig længde. 3.31 Jvf. pkt. 6.6. forventer jobcentrene at købe forløb inden for 3 forløbstyper. Er det muligt at få angivet en forventning om, hvordan vægtningen i forhold til anvendelsen af de 3 forløb vil være? Svar: AF forventer umiddelbart, at der bliver visiteret flest ledige til forløb med fast start- og slutdato og til forløb med løbende indtag. Det vil dog være de kommende
jobcentre, der køber forløbene. AF kan derfor ikke på forhånd angive vægtningen i anvendelsen af de 3 typer forløb. 3.32 Er det korrekt forstået, at AF vil være interesseret i at få basis IT undervisning som en del af opkvalificeringen? Svar: Af punkt 5.3 i Ydelsesbeskrivelse fremgår det, at opkvalificering kan ske ved de 4 nævnte uddannelsestyper. Det vil som udgangspunkt kun være relevant at integrere basis IT-undervisning i opkvalificeringsindsatsen, hvis utilstrækkelige IT-basiskompetencer er en barriere for at opnå ordinær beskæftigelse. 3.33 Kan AF nærmere uddybe forskellen mellem Introduktion til et brancheområde og Brancheintroduktion, tilrettelagt som kontinuerligt forløb? Svar: Den primære forskel mellem de to typer forløb er, at deltagerne i Brancheintroduktion, tilrettelagt som kontinuerligt forløb er mindre afklarede, og at de derfor kan have behov for at blive introduceret til flere forskellige brancheområder. Som følge heraf tænkes disse forløb som kontinuerlige forløb med flere samtidige værkstedsbaserede forløb. 3.34 Kan AF præcisere hvad der menes med Alment kvalificerende? Svar: Der menes læse-, stave- og regnetræning. Se i øvrigt afsnittet herom på side 12 i Ydelsesbeskrivelse. 3.35 På side 8 i Ydelsesbeskrivelse står der under punktet Undervisning i jobsøgning : Tilbud om undervisning i jobsøgning skal være rettet mod, at deltagerne opnår kendskab til og bliver i stand til at anvende alle relevante jobsøgningsredskaber, fx udforme ansøgning og feed-back herpå, eget CV (herunder kompetenceprofil ). Vil I uddybe, hvad I helt konkret forbinder med en kompetenceprofil? Svar: Hermed menes en beskrivelse af personens relevante kompetencer (herunder f.eks. faglige, IT-mæssige, sproglige og personlige kompetencer) i forhold til det pågældende job. 3.36 Under vejledningsforløb står der: Vejledningsforløb skal derfor omfatte individuel vejledning og opfølgning for den enkelte. Menes der opfølgning af samtalen på selve kurset eller tænkes der her på efterfølgende opfølgning efter kursets afslutning? Svar: Der menes opfølgning på den enkelte person under selve kurset. 3.37 Jf. ydelsesbeskrivelse 1a, s. 7: eller som led i et længerevarende forløb for ledige med behov for en mere sammensat indsats. Kan AF uddybe/ eksemplificere hvad der menes? Svar: Ved ledige der har behov for en mere sammensat indsats, menes ledige der har behov for forløb bestående af flere forskellige moduler/elementer, f.eks. et vejledningsforløb kombineret med et virksomhedspraktikforløb. 3.38 Kan AF uddybe, hvorfor tæt individuel opfølgning, på arbejdspladsintroducerende elementer som virksomhedsbesøg, findes relevant? Svar: De arbejdspladsintroducerende elementer skal medvirke til, at den ledige bliver afklaret. Opfølgningen på de arbejdspladsintroducerende elementer skal styrke
afklaringen hos den ledige, herunder bl.a. sikre at den ledige får et kendskab mulighederne og kravene inden for det pågældende jobområde. 3.39 Jf. ydelsesbeskrivelse 1a, s. 7: I forbindelse med gennemførelse af jobsøgnings-, vejlednings- og opkvalificeringsforløb ønsker AF, at leverandøren er opmærksom på, at en eller flere af deltagerne kan have læse-, stave- eller regneproblemer og hvis dette er tilfældet enten selv eller i et samarbejde med jobcentret foranstalter afhjælpning af problemet. Såfremt der er udgifter forbundet med afhjælpning, hvem betaler da for udgifterne? Svar: Såfremt læse-, stave- og regnetræning ikke er indeholdt i leverandørens tilbud, vil udgiften hertil ikke skulle afholdes af leverandøren. 3.40 AF ønsker tilbud på køb af medarbejdertimer i forhold til udvikling og gennemførelse af pilotprojekter, ad-hoc-projekter o.lign. Kan AF nærmere præcisere eller uddybe disse projekter? Og hvordan AF tænker den resultatorienteret prisangivelse i denne forbindelse? Svar: Ligesom i dag for AF vil jobcentrene formentlig fremover i nogle perioder have særlig fokus på et bestemt indsatsområde. I sådanne situationer vil jobcentret skulle anvende personaleressourcer inkl. fysiske faciliteter, administration, logistik mv., som det ikke selv er i besiddelse af. Som bekendt vil det være de kommende jobcentre, der evt. køber medarbejdertimer hos eksterne leverandører. AF kan derfor ikke præcist angive, hvilke projekter der kan blive tale om. AF forestiller sig, at køb af medarbejdertimer kun afregnes med en fast pris pr. time/dag/uge/måned. 3.41 Jf. ydelsesbeskrivelse 1a, s. 13. Kan AF uddybe, hvad der betragtes som anerkendte voksenpædagogiske og vejledningsfaglige kvalifikationer? Svar: AF vil med den pågældende formulering gøre opmærksom på, at der lægges vægt på, at tilbudsgiveren har medarbejdere med de relevante voksenpædagogiske og vejledningsfaglige kompetencer i forhold til de af tilbudsgiveren tilbudte forløbstyper. 3.42 I punkt 6.2 i Ydelsesbeskrivelse står: Ved forløb med arbejde på PC skal leverandøren stille én PC til rådighed pr. deltager. Tænkes der her på specifikke ituddannelsesforløb eller tænkes der her på vejlednings- og jobsøgningsforløb, hvor det at søge job indgår? Svar: Nej, her tænkes ikke på specifikke IT-uddannelsesforløb. IT indgår i dag som et naturligt element i jobsøgnings-, vejlednings- og opkvalificeringsforløb. 3.43 Af pkt. 3 - "Ad 3) Minimer bureaukratiet" fremgår, at leverandøren skal medvirke til udviklingen af et smidigt og positivt back-office-samarbejde, herunder de digitale kommunikationsredskaber. Er det muligt at få uddybet, hvilke digitale kommunikationer man forventer at anvende? Svar: Nej. 3.44 Under pkt. 3 - "Ad 6) Beløn de bedste" er nævnt, at AF tilbyder en enkel og klar aflønningsmodel, der belønner de leverandører, som har en god jobeffekt. Kan AF uddybe, hvordan dette fokus hænger sammen med anvendelsen af en prismodel med en fast pris?
Svar: I udbudsmaterialet fremgår det, at tilbudsgiverne skal give tilbud på to prismodeller: 1) Fastprismodel og 2) Resultatafhængig prismodel. Jobcentret kan hermed vælge, om det i den konkrete købsaftale er bedst med en resultatafhængig prismodel eller en fastprismodel. 3.45 Spørgsmål til ydelsesbeskrivelse punkt 6.8 effekt Tilbudsgiver skal angive den forventede effekt af aktiviteterne. Hvornår måles denne effekt? Hvem udfører målingen? Og hvordan måles effekten? Svar: Bonus i den resultatafhængige udbetales, hvis deltageren i hele den 6. uge efter at have afsluttet forløbet er selvforsørgende eller i privat ansættelse med løntilskud (se i øvrigt s. 5 i bilag 3 om Priser og afregning ). Det vil derfor være hensigtsmæssigt at beskrive den forventede effekt i den 6. uge efter afsluttet forløb. Effekten måles i dag i AMANDA af jobcentret. 3.46 Spørgsmål til ydelsesbeskrivelse: Ønsker AF, at tilbudsgiver i sine tilbud tager højde for opmærksomhedsområder i Velfærdsforliget? Svar: Ja, tilbudsgiverne må meget gerne tage højde for velfærdsforliget i forbindelse med tilbudsgivning. Tilbudsgiverne skal være opmærksom på, at lovgivningen endnu ikke er vedtaget. 4. Kvalitetssikring 4.1 Pkt. 2.1 beskriver jobcentrets tilfredshedsundersøgelser - herunder er angivet, at leverandøren skal sikre forbedring, såfremt svarprocenten ved tilfredshedsundersøgelserne ikke er tilfredsstillende. Er det muligt at få uddybet, hvilken svarprocent der skal til, for at jobcentret vil betragte den som tilfredsstillende? Svar: Som beslutningskompetencen ser ud pt. er det det enkelte jobcenter der afgør om svarprocenten er tilfredsstillende. 5. Skemaer 5.1 Er det korrekt at udbuddet udelukkende skal indeholde Skema U, I, K & E (= bilag 2)? Svar: Tilbudsgivers tilbud skal alene beskrives i bilag 2 som omfatter de fire skemaer; U, I, K og E. 5.2 Hvilke krav har AF til skrifttype og størrelse i forhold til udfyldning af skema U, I, K og E? Svar: Der er ikke særlige krav til skrifttype. Størrelse og skrifttype skal dog gøre det muligt for personer med normalt syn og ved normal belysning at læse tilbuddet uden problemer.
5.3 Spørgsmål til skema I: Ønsker AF nummereringen af de enkelte tilbud kategoriseret i hovedgrupperne: Jobsøgningsforløb, vejledningsforløb og opkvalificeringsforløb? Eller ønsker AF en fortløbende nummerering af alle tilbud? Svar: Der ønskes en fortløbende nummerering af tilbud inden for hver kategori, således at: Jobsøgningsforløb nummereres J1, J2, J3, J4,. Vejledningsforløb nummereres V1, V2, V3, V4,. Opkvalificeringsforløb nummereres O1, O2, O3, O4,.. 5.4 Spørgsmål til punkt 6.8. I hvilket skema under bilag 2, skal tilbudsgiver angive den forventede effekt for tilbudene? Svar: Forventet effekt kan angives i Skema I, under beskrivelse af indhold. 5.5 Hvor i skemaerne ønsker AF, at tilbudsgiver angiver de forventede effekter af aktiviteterne? Svar: Se svar på spørgsmål 5.4. 5.6 Hvordan ønsker AF den forventede effekt dokumenteret efterfølgende? Svar: Leverandøren bedes opstille mål, resultater og effekter så de er målbare efterfølgende. Se i øvrigt svar på spørgsmål 3.45. 5.7 Under punkt 6.8 i Ydelsesbeskrivelse står: Den forventede effekt skal efterfølgende kunne dokumenteres. Vil I uddybe jeres krav til effekt af aktiviteterne og under hvilket punkt, I ønsker, vi skal beskrive effekt? Tænkes der specielt på generel effekt så som job og lignende, da effekt også kan være andre parametre? Svar: Effekter er både beskæftigelseseffekter og andre resultater og mål for forløbene. Se i øvrigt svar på spørgsmål 3.45, spørgsmål 5.4 og spørgsmål 5.6. 5.8 Ønsker I effekter fra tidligere forløb og i givet fald, hvor på skemaerne ønskes det beskrevet? Svar: Effekter fra tidligere forløb kan beskrives på Skema U, punkt 6a og 6b. 5.9 Ønsker AF, at leverandøren beskriver og dokumentere opfyldelsen af de kvalifikationskrav, der stilles til undervisere og vejledere herunder den erhvervsog uddannelsesmæssige baggrund samt de voksenpædagogiske og vejledningsfaglige kvalifikationer både i tildelingsskema E og U? Og i så fald i hvilken form? Svar: I skema U, pkt. 5B bedes tilbudsgiver beskrive hvilke krav tilbudsgiver stiller ved ansættelse af medarbejdere til de opgaver, der gives tilbud på. AF ønsker ikke medarbejdernes CV på skemaet. Medarbejdernes kvalifikationer skal ikke beskrives i skema E. CV på tilbudsgivers medarbejdere skal imidlertid kunne fremvises (dokumenteres) på forlangende af jobcentrene, når der skal indgås købsaftale. 5.10 Der står i punkt 6.1 i Ydelsesbeskrivelse, at I tilbuddet (bilag 2: Tildelingsskema E) skal leverandøren beskrive og dokumentere opfyldelsen af de kvalifikationskrav, der stilles til undervisere og vejledere herunder den erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund samt de voksenpædagogiske og vejledningsfaglige kvalifikationer. Under hvilket punkt i Tildelingsskema E ønskes disse beskrevet, da
vi læser, at det samme punkt skal beskrives i Tildelingsskema U, punkt 5B: Beskriv medarbejdernes relevante faglige, pædagogiske og uddannelsesmæssige kvalifikationer meget kortfattet. Svar: Tilbudsgiver skal beskrive tilbudsgivers kvalifikationskrav, der stilles til undervisere og vejledere i Skema U, punkt 5B. Se i øvrigt svar på spørgsmål 5.9. 5.11 Der står i samme punkt (6.1), at undervisernes baggrund skal dokumenteres. Hvilken form for dokumentation ønskes, da der jo ikke rigtig er plads til CV på alle medarbejdere, og der heller ikke er mulighed for vedlæggelse af bilag? Svar: AF forventer, at tilbudsgiver kan dokumentere over for jobcentrene at medarbejderne besidder de kvalifikationer, som angives i tilbuddet. Se i øvrigt svar på spørgsmål 5.9. 5.12 Jf. ydelsesbeskrivelse 1a, s. 13: I tilbuddet (bilag 2: Tildelingsskema E) skal leverandøren beskrive og dokumentere opfyldelsen af de kvalifikationskrav, der stilles til undervisere og vejledere herunder den erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund samt de voksenpædagogiske og vejledningsfaglige kvalifikationer. Menes der ikke tildelingsskema U, punkt 5? Hvis nej: a. Ønsker AF specifik beskrivelse af medarbejderprofil (f.eks. i form af CV er), eller ønsker AF en generel beskrivelse af leverandørens medarbejderprofiler (f.eks. i form af rekrutteringskrav) b. Skal beskrivelse/dokumentation ske i punkt 1,2 eller 3 i tildelingsskema E? c. Hvorledes adskiller beskrivelsen i tildelingsskema E sig fra beskrivelsen i skema U? Svar: a. Se svar på spørgsmål 5.9 b. Beskrivelsen skal ske i skema U, pkt. 5B Se i øvrigt svar på spørgsmål 5.9 c. Skema E beskriver tilbudsgivers generelle erfaringer og viden om målgrupperne og arbejdsmarkedet mv., mens skema U beskriver tilbudsgivers erfaringer med konkrete forløb og opgaver. 5.13 Jf. skema U, punkt 5. Ønsker AF specifik beskrivelse af medarbejderprofil (f.eks. i form af CV er), eller ønsker AF en generel beskrivelse af leverandørens medarbejderprofiler (f.eks. i form af rekrutteringskrav). Svar: Se svar på spørgsmål 5.9. 5.14 Jf. ydelsesbeskrivelse 1a, s. 14. Hvor i tilbuddet ønskes undervisningsfrie perioder angivet? Svar: Undervisningsfrie perioder beskrives i Skema I, indhold. 5.15 I udbudsmaterialet står der, at undervisningsfri perioder skal angives. Hvor i tilbudsskemaerne ønsker I disse beskrevet? Svar: Se svar på spørgsmål 5.14. 5.16 Hvor ønsker AF tilbudsgivers minimum og maksimum antal deltagere for forløbene angivet? Svar: Hvis tilbudsgiver har en maksimal kapacitet eller et ønsket minimum antal deltagere, kan dette beskrives i Skema I, indhold. 5.17 Hvorledes skal prisen for en jobklub angives i skema I?
Svar: Prisen for jobklubber skal angives som fast pris pr. uge pr. deltager. Hvis jobklubben varer mere end 14 dage skal der tillige angives en resultatafhængig pris pr. uge pr. deltager. 5.18 Vedr. prisskema I: Er det korrekt forstået, at der angives ENTEN en fast pris pr. uge ELLER en fast pris pr. enhed (eksempelvis pr. dag)? Svar: Det er korrekt forstået. 5.19 Vedr. prisskema I: Er det korrekt forstået, at leverandøren SELV vælger hvilken procentdel, der ønskes som bonus-del i den resultatafhængige pris? Svar: Det er korrekt forstået. 5.20 Vedr. prisskema I: Hvilke preferencer har AF til ønsket bonusprocent i den resultatafhængige pris (ønskes der eksempelvis 50% eller 60% eller mere, eller ønskes der en model ala Frederiksborg med en bonusprocent på 40%)? Svar: AF har ingen preferencer, men påskønner relevant risikovillighed afhængig af målgruppe, formål og indhold af forløbet. 5.21 Vedr. prisskema I: Hvordan vægtes tilbud fra to leverandører, hvor den samlede pris er ens (den resultatafhængige pris) - Vil en højere bonusprocent her tælle bedre end en lavere bonusprocent? Vil en bonusprocent på 100% vurderes at være bedre end en bonusprocent på eksempelvis 50%? Svar: Ved to helt ens tilbud vil en højere bonusprocent være at foretrække. 5.22 Jf. skema K, p. 5. Kan AF uddybe, hvad der menes med tilbudsgivers relation til deltageren? Svar: Tilbudsgiver bedes beskrive hvilke etiske holdninger tilbudsgiver lægger til grund for tilbudsgivers relation til deltageren. 5.23 Jf. skema I. Er det korrekt forstået, at resultatafhængig pris udelukkende skal angives ved forløb af mere end 2 ugers varighed? Svar: Ja, det er korrekt. 5.24 Ønskes der ikke en beskrivelse af virksomheden og her tænkes specielt på virksomhedsprofil, således I kan få et indblik i virksomheden? Hvis jo, hvor skal den så beskrives? Svar: Virksomhedsprofilen skal beskrives ud fra virksomhedens kerneydelser og virksomhedens kvalifikationer på skema U, punkt 5. 5.25 I tilbudsskema U, punkt 6A beder I os om at beskrive erfaringer med forløb svarende til beskrivelsen af opgaven i dette udbud og i 6B om erfaringer med lignende opgaver indenfor lovområdet. Kan I specificere, hvori forskellen for jer i disse 2 punkter ligger? Svar: Under 6A beskrives erfaringer med jobsøgnings-, vejlednings- og uddannelsesforløb som ligner det der efterspørges i dette udbud. Under 6B beskrives tilbudsgivers erfaringer med øvrige aktiviteter under lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
6. Priser og afregning 6.1 Hvordan afregnes prisen for et jobklubforløb, vil der blive afregnet pr. mødedag pr. deltager, eller afregnes en samlet pris pr deltager for jobklubforløbet? Svar: Der afregnes generelt i forhold til den enhedspris leverandøren har opgivet i sit tilbud. Enhedsprisen kan ikke være en samlet forløbspris, men en dagspris pr. deltager eller en ugepris pr. deltager. Iøvrigt henvises til afregningsbetingelserne. 6.2 Jvf. pkt. skal tilbudsgiver byde ind med 2 prismodeller - fast pris for alle forløb og resultatafhængig pris ved forløb af mere end 2 ugers varighed. Vi ønsker i den forbindelse at få præciseret, om det betyder, at der for jobsøgningsforløb og vejledningsfaglige moduler kun skal opgives en fast pris? Svar: Det er forløbets varighed i tid der afgør, om der også skal afgives en resultatafhængig pris. Hvis forløbets varighed i tid strækker sig over mere end 2 uger skal der også afgives en resultatafhængig pris. 6.3 Jvf. pkt. 1.1. udbetales den faste pris for hver påbegyndt uge (1. ugedag er mandag), og der kan ikke ske udbetaling for uger, hvor den ledige modtager syge-, ferie- eller barselsdagpenge i alle arbejdsdage i ugen (mandag - fredag). Hvordan vil der blive afregnet, hvis f.eks. en ledig får udbetalt feriedagpenge mandag og tirsdag, men deltager på forløbet de resterende 3 dage i den pågældende uge? Svar: I de tilfælde hvor den ledige deltager i forløbet i en eller flere af ugens dage jf. pkt. 1.1, vil leverandøren blive afregnet med den faste pris. Dette under forudsætning af, at der er tale om et forløb hvor der er mødedage alle ugens dage. Hvis der er tale om et forløb, hvor der er én ugentlig mødedag, vil leverandøren blive afregnet den faste pris såfremt den ledige har været til stede én ugentlig mødedag den pågældende uge. 6.4 Bonusopgørelser mm.: a) Hvilke muligheder har/får anden aktør for at følge med i bonusudbetalingerne i relation til at selvforsørgelsen måles i 6. uge efter forløbet. b) Er det muligt at foretage opfølgning på kandidater der er stoppet i forløb? Svar: a) - leverandøren har ikke mulighed for at følge selvforsørgelsen i arbejdsmarkedsportalen efter henvisningsperiodens slutdato. b) det er muligt for leverandøren at skrive i Det Digitale Registreringsværktøj (DRV) i op til 30 dage efter henvisningsperiodens slutdato. Derudover er det ikke muligt for leverandøren at foretage opfølgning. 6.5 Jf. Priser og afregning, s. 5: Tilmeldingsstatus skal være afmeldt eller privat løntilskud. Hvis tilmeldingsstatus er afmeldt skal Arbejdsmarkedsportalen samtidig vise, at den ledige har været selvforsørgende hele 6. uge efter deltageren har afsluttet forløbet. Vil det sige at bonus bortfalder såfremt den ledige har én enkelt feriedag, hvor der udbetales feriedagpenge i uge 6? Svar: Bonus bortfalder ikke hvis den ledige har én enkelt feriedag med dagpenge i den 6. uge (måleugen).
6.6 Under punkt 1.1 i Priser og afregning står der, at prisen omfatter bl.a. lægeerklæring. Er der krav om lægeerklæring ved fravær og er der fastsat efter hvor mange fraværsdage, der ønskes lægeerklæring eller vil det bero på en individuel vurdering, hvornår der skal stilles dette krav? Svar: Med lægeerklæring menes lægeerklæring i forbindelse med f.eks. erhvervelse af kørekort. Der er ikke tale om lægeerklæring i forbindelse med sygdom. 6.7 Hvem fremsender faktura vedr. bonus - Er det leverandøren, der skal holde øje med dette i Arbejdsmarkedsportalen (og har vi adgang til personerne heri), eller er det jobcenteret, der beder om faktura, når de observerer bonusudløsende personer? Svar: Det er jobcenteret der holder øje med hvornår der skal måles bonus på afsluttede bonusudløsende forløb. Jobcenteret vil afregne leverandøren direkte eller fremsende opgørelse til leverandøren som leverandøren kan bruge til at fremsende faktura. Det afgøres af det enkelte jobcenter hvilken metode der anvendes. 6.8 Vedr. afregning: Er det korrekt forstået, at et 4 ugers forløb med start 1. januar afregnes ultimo januar og med betaling ultimo februar/primo marts, samt at et 5 ugers forløb med start 1. januar først afregnes ultimo marts, med betaling ultimo april/primo maj? Svar: Der kan opkræves betaling for et 4 ugers forløb umiddelbart efter afsluttet forløb. Det betyder for eksempel, at der kan opkræves 30. januar 2006 for et 4 ugers forløb der starter 2. januar 2006. Der kan opkræves betaling for et 5 ugers forløb kvartalsvis bagud jf. kalenderåret. Det betyder for eksempel, at der for et 5 ugers forløb der starter 1. januar 2006 kan opkræves 31. marts 2006. Udbetaling finder sted 30 dage efter modtagelse af faktura såfremt forudsætningerne for udbetaling er opfyldt. 7. Skabelon for købskontrakter Ingen spørgsmål. 8. Information 8.1 Ret/pligt til aktivering fremrykkes til ved sammenlagt ledighed 6/9 måneder den 01.08.2006 side 4, andet sidste afsnit, i bilaget eller Ret/pligt til aktivering fremrykkes til ved sammenlagt ledighed 6/9 måneder den 01.08.2007 side 9, tredje sidste afsnit, i bilaget. Svar: Ret/pligt til aktivering sker fra 01.08.2007 efter 6/9 måneders sammenlagt ledighed. (Beklager skrivefejlen)