BA-kriterier Sundhedsuddannelserne UCL

Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 7. semester. Fysioterapeutuddannelsen i Odense. Selvstændig og kritisk professionsudøvelse og - udvikling. Studieordning 2017

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Modulbeskrivelse for Modul 14

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 11

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

12. Modulbeskrivelse

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Radiologisk studieretning

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Modulbeskrivelse MODUL 14 Bacheloropgave

Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

7. semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

MODULPLAN SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN AABENRAA MODUL 14. Gældende for forår 2018, prøvetermin oktober og januar

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Transkript:

BA-kriterier Sundhedsuddannelserne UCL Godkendt i lederråd maj 2017, gældende fra forår 2018

Indhold Fælles kriterier for bachelorprojekter ved Sundhedsuddannelserne ved UCL... 1 1. Indledning... 1 2. Operationelle bedømmelseskriterier... 1 3. Information og etablering af samarbejde... 2 4. Etablering af interne eller eksterne samarbejdsaftaler... 3 5. Læringsaktiviteter... 3 6. Vejledningstilbud... 3 7. Metodekrav... 3 8. Produktkrav... 4 9. Eksamensforløb... 4 10. Bedømmelsesgrundlaget (skriftlige produkt og det mundtlige forsvar)... 4 11. Bedømmelse... 4 12. Bilag, referencer og formelle krav.... 5 13. Bilag 1... 6 13.1 1: Bachelorprojekt rapport... 6 13.2 2. Videnskabelig artikel med skriftligt supplement... 8 13.3 3. Rapport for et innovativt bachelorprojekt... 8

Fælles kriterier for bachelorprojekter ved Sundhedsuddannelserne ved UCL 1. Indledning De fælles kriterier/retningslinjer for bachelorprojekter på Sundhedsuddannelserne ved UCL skal anvendes til både tværprofessionelle og monofaglige bachelorprojekter udarbejdet af studerende i UCL. Bachelorprojektet skal være forankret i en faglig problemstilling med relevans for de involverede i professions- og praksisfelter. 2. Operationelle bedømmelseskriterier Der er udvalgt mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) som bedømmelseskriterier for den samlede mundtlige og skriftlige eksterne bacheloreksamen. Viden Kan identificere og afgrænse en problemstilling indenfor professionsfeltet og forholde sig kritisk til problemstillingens relevans Kan redegøre for og reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver i et organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv Kan redegøre for og reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Har viden om og kan forstå innovation som middel til forandring af og relevans for praksis Har kendskab til implementeringsmetoder og kan reflektere kritisk over implementering af ny viden frembragt i sundhedsvidenskabelig forskning samt i professionens kliniske forskning Kan reflektere over dilemmaer og etiske problemstillinger i de konkrete samarbejdsrelationer i arbejdet med problemfeltet Færdigheder Demonstrere søgning og udvælgelse af forskningsbaseret viden i specifikke databaser Anvende og forholde sig kritisk til national/international forskningsbaseret viden Mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og/eller forskningsarbejde Anvende grundbegreber inden for videnskabsteori og videnskabelig metode med henblik på udvikling og dokumentation indenfor professionen

Udvælge og anvende relevante videnskabelige metoder for dataindsamling, databearbejdning og beskrivelse af data Anvende og kritisk vurdere ny evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forsknings- og udviklingsfelter Formidle mundtligt og skriftligt samt kommunikere professionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog Kompetencer Selvstændigt indgå i udvikling af professionens praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og/eller samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden Håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og/eller forskningsarbejde Selvstændigt kunne analysere professions- og forskningsbaseret viden i professionelle sammenhænge samt anvende og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde indenfor professionsområdet Vurdere, diskutere og integrere forskningsetiske principper og juridiske betragtninger i forbindelse med udviklings- og forskningsarbejde Selvstændigt kunne anvende og integrere national og international forskningsbaseret litteratur samt resultater med henblik på at integrere disse i udvikling af professionen Håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over professionen Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 3. Information og etablering af samarbejde Der er information om bachelorprojektet i starten af uddannelsen og på 5. semester om mulighederne for monofaglige og tværprofessionelle bachelorprojekter. Der gives fælles information til alle bachelorstuderende på stud.ucl.dk. I klinisk undervisning på 5. og 6.semester kan der opstå emner til BA- projekt samt etableres samarbejde på tværs af uddannelserne. På itslearning udbydes projekter, arbejdstitler, interesse for etablering af BA-grupper på tværs af uddannelserne. Monofaglige og tværprofessionelle BA- projekter præsenteres på en konferencedag på sundhedsuddannelserne.

4. Etablering af interne eller eksterne samarbejdsaftaler Der kan etables samarbejdsaftaler både internt og eksternt i forskningsmiljøer (f.eks. som del af et Ph.d. projekt eller udviklingsprojekt) samt med eksterne institutioner (f.eks. i kommuner, regioner og/eller selvstændige virksomheder). Hensigten er at studerende samt praksis opnår større viden og indsigt i en for professionen/professionerne konkret problemstilling (f.eks. via Learning by Development). 5. Læringsaktiviteter For alle sundhedsuddannelser er der 20 ECTS point til bachelorprojektet. På radiograf-, bioanalytiker og Sygeplejeuddannelsen indgår der i de 20 ECTS point 5 kliniske ECTS point. Læringsaktiviteter i bachelorforløbet Læringsaktiviteter beskrives i de enkelte uddannelsers semesterbeskrivelser/studieplaner. 6. Vejledningstilbud Der udarbejdes en kort redegørelse over baggrund og problemformulering med valg af design til vejleder/vejledere, som foretager en foreløbig godkendelse. Tidspunkt aftales på den enkelte uddannelse. For de monofaglige bachelorprojekter udpeges vejleder fra den relevante professionsuddannelse af den ansvarlige for bachelorforløbet. Der afsættes 6 lektioners vejledning til hvert bachelorprojekt. Ved tværprofessionelle bachelorprojekter afsættes samme vejledningslektionstal som ved de monofaglige bachelorprojekter i grupper. Der udpeges, i samråd med de ansvarlige for bachelorforløbet som er involveret, en hovedvejleder fra en af professionsuddannelserne samt en bi- vejleder fra anden/og tredje uddannelse med 2 ekstra vejledningslektioner udover de lektioner, som er tildelt til det monofaglige bachelorprojekt. Ved inddragelse af f.eks. klinisk vejleder som vejleder ved f.eks. Learning by Development (LbD) og aktionsforskning kan søges om ekstra vejledningslektioner hos uddannelsesleder. Afleveringsform med produktkrav for bachelorprojektet aftales med vejleder, f.eks. om det er en bachelorprojektrapport, udkast til en artikel til et anerkendt og relevant tidsskrift, eller et innovativt bachelorprojekt (se bilag 1). Sker der afvigelser i den beskrevne struktur og ramme for afleveringstyper, som beskrevet i bilag 1, skal det godkendes og aftales med vejleder. Indholdsdelen skal opfyldes. Vejledningen stopper senest 1 døgn før aflevering af bachelorprojekt. 7. Metodekrav Se produktkrav under punktet metode i retningslinjer til produktkrav i bilag 1.

8. Produktkrav Se retningslinjer til produktkrav i bilag 1. Her er beskrevet produktkrav til 3 forskellige former for aflevering af bachelorprojekt. Det drejer sig om: 1. Bachelorprojekt rapport 2. Videnskabelig artikel med skriftligt supplement 3. Rapport for et innovativt bachelorprojekt 9. Eksamensforløb Bachelorprojektets eksamen er en ekstern teoretisk prøve med et individuelt mundtligt forsvar. Der er 10 minutter til oplæg fra den studerende, 25 minutter til eksamination og 10 minutter til votering samt tilbagemelding, i alt 45 min pr. studerende. Der udpeges en beskikket censor fra de censorkorps der vedrører de professioner der indgår i bachelorprojektet. Ved et tværprofessionelt bachelorprojekt er det hovedvejleder og bivejleder der varetager eksamination på egen uddannelse med beskikket censor fra samme profession. Det skriftlige produkt skal afleveres forud for den mundtlige eksamen. En forudsætning for deltagelse i den afsluttende mundtlige eksamination, er godkendelse af et valgfrit element på 7. semester svarende til 5 ECTS samt minimum et tværprofessionelt element svarende til 5 ECTS. Det er en forudsætning at alle forudgående eksamener på den pågældende uddannelse er bestået, inden man kan gå til bacheloreksamen. Det/de skriftlige produkt/er afleveres efter reglerne i Wiseflow før den mundtlige eksamination. Sundhedsuddannelserne aftaler fælles afleveringstidspunkt for alle uddannelser. Aflevering er mandag i uge 23 (med mindre det er en helligdag) og 1. hverdag efter nytår. Studieadministrationen videresender bachelorproduktet til censor med de nødvendige informationer. 10. Bedømmelsesgrundlaget (skriftlige produkt og det mundtlige forsvar) Bedømmelsesgrundlaget er de ovenfor beskrevne mål for læringsudbytte, som relaterer sig til produktkravene. De er gældende uanset hvilke produkt der er aftalt afleveret (se retningslinjer for produktkrav i bilag 1). 11. Bedømmelse Det skriftlige bachelorprodukt og det mundtlige forsvar bedømmes samlet som en helhedsvurdering efter 7 trinskalaen, jf. Bek. Nr 114 af 03/02/2015

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998 Bedømmelsen fortages af eksaminator/eksaminatorer og censor. Karakteren 12: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af bachelorprojektets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Grundlaget for bedømmelsen er produktkravene som relaterer sig til bedømmelseskriterierne mål for læringsudbyttet. Karakteren 2: Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af bachelorprojektets mål. Grundlaget for bedømmelsen er produktkravene som relaterer sig til bedømmelseskriterierne mål for læringsudbyttet. 12. Bilag, referencer og formelle krav. Hvis der forekommer mere end 3 bilag, skal der indgå en bilagsfortegnelse i opgaven, og bilagene pagineres særskilt med egen forside. Ved artikel følges rammer og krav, som er formuleret i det valgte videnskabelige tidsskrift samt et uddybende dokument vedrørende vidensdeling samt evt. mulige anvendelsesaspekter. Vedrørende kilder og litteraturhenvisninger anvendes anerkendt referencesystem, som følger UCL s opgaveretningslinjer. Referencelisten sættes efter opgaven men før bilag. Formelle krav til skriftlige opgaver i UCL UCL s prøvereglement: Prøvereglement ved UCL

13. Bilag 1 Retningslinjer til tre produktkrav til bachelorprojekt: 13.1 1: Bachelorprojekt rapport Krav og kriterier Abstract/resume Der udarbejdes et abstrakt/resume på dansk og engelsk på hver max 1200 anslag incl. mellemrum Problembaggrund Der redegøres og argumenteres for det faglige problemfelt og problemstilling. Der foretages en afgrænsning af problemstillingen på baggrund af eksisterende forskning, viden og erfaring på området herunder med dokumentation af problemfeltet ud fra national og/eller international forskning. Der argumenteres for problemets relevans i relation til egen profession og den kontekst hvor problemet udgår fra. Endvidere formuleres formål med BA-projektet. Problemformulering På baggrund af problembaggrund og formål formuleres en proformulering som kan være et spørgsmål eller en hypotese. Centrale begreber i problemformulering defineres i projektet med tydelig reference. Metode og teori eller Materiale og metode Der argumenteres for valg af projektets videnskabsteoretiske perspektiv samt begrundelse, tydelig og klar anvendelse af den/de valgte videnskabelige metode/metoder samt det materiale der arbejdes med. Begrundelserne tager udgangspunkt i relevant metodelitteratur til det design som bachelorprojektet tager udgangspunkt i herunder etiske overvejelser og begrundelser. Relevante teorier/modeller/begreber præsenteres i forhold til deres anvendelse i bachelorprojektet. Der argumenteres for hvordan og på hvilken teoretisk baggrund dataanalysen og fortolkningen foregår. Angivelse af litteratursøgningsstrategi med beskrivelse og begrundelse for litteraturvalg. Dokumentation for litteratursøgning vedlægges som bilag. Resultater/fund og analyse Resultaterne/fund præsenteres systematisk, overskueligt og relevant i forhold til bachelorprojektets problemformulering.

Diskussion De væsentligste resultater/fund diskuteres og argumenteres med brug af relevant teori og nationale og/eller internationale forskningsresultater. Kritisk vurdering af teori-, empiri- og metodevalg som er anvendt i bachelorprojektet. Kritisk vurdering i forhold til validitet/ reliabilitet ved anvendelse af den/de valgte videnskabsteori og metode/metoder i bachelorprojektet. Kritisk vurdering af projektets stringens og transparens. Konklusion På baggrund af diskussionen besvares projektets problemformulering. Perspektivering Redegørelse for projektresultaternes mulige implementering, anvendelse og betydning/implikationer i relation til den kontekst hvori bachelorprojektet er udarbejdet. Refleksioner over konklusionens betydning og konsekvenser for professionen monofaglige og/eller tværprofessionelt. Formulering af nye relevante problemstillinger der kan arbejdes videre med både monofagligt og tværprofessionelt samt perspektiver på både social- og sundhedspolitiske samt samfundsmæssige overvejelser. Formidling og anvendelses aspekt De valgte formidlingstiltag og metoder begrundes skriftligt og /eller mundtligt. I formidlingen lægges vægt på dialogen om de overvejelser og erfaringer, der er opnået i et internt eller eksternt samarbejde. Herunder også anvendelsesaspektet for professionen - det monofaglige og/eller det tværprofessionelle. Ved brug af aktionsforskning formidles inden den mundtlige eksamen til den praksis, hvor projektet er udført. Her lægges vægt på forandrings- og implementeringsaspektet. Anslag ved bachelorrapport Ved 1 studerende max 72.000 anslag incl. mellemrum og fodnoter Ved 2 studerende max 80.000 anslag incl. mellemrum og fodnoter Ved 3 studerende max 88.000 anslag incl. mellemrum og fodnoter Ved 4 studerende max 96.000 anslag incl. mellemrum og fodnoter Alle er excl. forside, titelblad, abstract /resume, indholdsfortegnelse, referenceliste, bilagsliste og bilag, se UCL`s formellem krav til skriftlige opgaver.

13.2 2. Videnskabelig artikel med skriftligt supplement De studerende kan vælge at udarbejde bachelorprojektet som en videnskabelig artikel, som skal være målrettet et navngivet videnskabeligt tidsskrift. Den videnskabelige artikel skal opfylde de krav der er beskrevet til indlevering af artiklen ved det valgte forskningstidsskrift hvilket aftales med vejleder. Udover aflevering af den videnskabelige artikel, skal den studerende udarbejde og aflevere et skriftligt supplement til den videnskabelige artikel. Supplement til artiklen kan indeholde nedenstående: (Se ovenstående afsnit til produktkrav til 1. Bachelorprojekt rapport) Uddybe/supplere artiklens indledning /problembaggrund Uddybe/supplere den anvendte teori Uddybe/supplere artiklens videnskabsteoretiske design, metode og dataanalyse Supplere med perspektivering af resultaterne/fund og konklusioner Uddybning af formidlingsform samt betydningen for vidensdeling i videnskabelig tidsskrift. Det aftales med vejleder, hvad det skriftlige supplement skal indeholde. Det underskrives af både den/de studerende og vejleder og vedlægges som bilag til det skriftlige supplement. Den videnskabelige artikel kan være på engelsk og supplement på dansk. Den supplerende del må max fylde 35.000 anslag. Samlet må både den videnskabelige artikel og supplement ikke overskride 80.000 anslag. 13.3 3. Rapport for et innovativt bachelorprojekt I rapporten af et innovativt bachelorprojekt, vil systematikken og overskrifterne være de sammen som ved Bachelorprojekt rapporten. Indholdet under enkelte afsnit vil have et andet fokus, hvilket fremhæves nedenfor. Der vil være afsnit hvor indholdet er det samme som ved bachelorprojekt rapporten. De samme krav og kriterier gælder for et innovativt bachelorprojekt som for bachelorprojekt rapporten (se ovenfor). Det gælder for følgende punkter: Abstract/resume, problemformulering, resultater/fund og analyse, konklusion, perspektivering, anslag ved rapporten. I et innovativt bachelorprojekt er der andre krav og kriterier til følgende afsnit: Problembaggrund Redegøre og argumentere for behovet og den grundlæggende ide, som er grundlaget for innovationsprojektet, samt hvor og hvordan problemfeltet er opstået og i hvilken praksis. Herunder hvad det er for en værdi ideen medvirker til at skabe, samt hvem der kan have interesse i dette. Der fortages en afgrænsning af problemstillingen på baggrund af

eksisterende forskning, viden og erfaring på området, herunder med dokumentation af problemfeltet ud fra national og/eller international forskning. Argumentere for innovationsprojektets relevans i relation til egen profession og tværprofessionelt. Endvidere formuleres formål med innovationsprojektet. Metode og teori Der redegøres for hvilken type innovationsprojekt der er tale om med udgangspunkt i teori om innovation. Der argumenteres for brug af videnskabsteori samt begrundelse for den/de valgte innovative metoder og/eller de videnskabelige metode/metoder med udgangspunkt i relevant metodelitteratur til det design som innovationsprojektet tager udgangspunkt i, herunder inddrages også etiske overvejelser og begrundelser. Teorier/modeller/begreber som er relevante præsenteres i forhold til deres anvendelse i innovationsprojektet. Der argumenteres for hvordan og på hvilken teoretisk baggrund dataanalysen og fortolkningen foregår. Angivelse af litteratursøgning med beskrivelse og begrundelse for litteraturvalg. Diskussion De væsentligste resultater/fund diskuteres. Der argumenteres i diskussionen med relevant teori og nationale og/eller internationale forskningsresultater. Kritisk vurdering af teori-, empiri- og metodevalg som er anvendt i innovationsprojektet, samt en kritisk vurdering af ideens skabelse af værdi i den konkrete praksis. Kritisk vurdering af gyldighed og validitet ved anvendelse af den/de valgte videnskabsteori og metode/metoder i Innovationsprojektet. Kritisk vurdering af projektets stringens og transparens. Formidling og anvendelses aspekt Innovationsprojektet formidles til den konkrete praksis inden den mundtlige eksamen. Der argumenteres og redegøres for dialogen med praksis i forhold til anvendelsesaspektet samt begrundelse for de valgte formidlings tiltag og metoder til interne og/eller eksterne samarbejdspartnere i det skriftlige arbejde. Herunder også hvilken betydning anvendelsen/ værdien kan have for professionen - det monofaglige og/eller det tværprofessionelle.