Realkompetence. Niels Henrik Helms



Relaterede dokumenter
Realkompetence og tredje sektor

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Virksomhedsplan 2018

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Indikatorer for inkluderende vurderinger

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Fremtidens kompetencer

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

MÅLING AF KOMPETENCER

Lederuddannelse i Ingleby Farms

Bløde kompetencer i folkeoplysningen. - trædesten eller hængedynd?

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

Bestyrelsesevaluering - et udviklings- og dokumentationsværktøj

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Projektrapport Udarbejdet af Marlene Berth Nielsen, NETOP og Lene Buerup Andersen, LOF

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere.

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Nye lærerroller på VUC

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Få hjælp til at beskrive dine realkompetencer opnået gennem frivilligt arbejde

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

Mål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

Oversigt trin 3 alle hovedområder

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Lær det er din fremtid

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold

- Kvalitet, status og initiativer

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

DIGITALISERINGSSTRATEGI

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Fokus på realkompetence

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Øvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Mini workshop Fokus på Jeres redskaber til kompetencevurdering i praksis. KBU nye målbeskrivelse 2016

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Transkript:

Realkompetence Niels Henrik Helms

Formål: At kompetencer, som er erhvervet indenfor folkeoplysning og deltagelse i frivillige aktiviteter, kan dokumenteres og valideres med henblik på at styrke den enkeltes udvikling og adgang til uddannelse og arbejdsmarked.

Mål: At der udvikles, testes og evalueres hensigtsmæssige, operationelle og valide koncepter, metodikker og redskaber, som kan anvendes til at dokumentere kompetencer, der er erhvervet inden for folkeoplysning eller ved deltagelse i frivillige aktiviteter. Centralt vil stå et IT-baseret afklaringsredskab til selvevaluering. Afhængig af aktivitetens karakter og kontekst skal der kunne suppleres med dynamisk selvevaluering, gruppeevaluering, instruktørevaluering mv. og forskellige former for vejledning. at dokumentationsredskaber er udviklet ift. kompetencevurdering i forbindelse med adgang til arbejdsmarked og uddannelse.

Mål: at koncepter, metodikker og dokumentationsredskaber medvirker til en høj grad af involvering fra den lærendes side. at dokumentationsredskaberne både hviler på standarder, som sikrer gennemskuelighed og operatonalitet og samtidig er så fleksible, at der skabes rum for dette områdes mangfoldighed både hvad angår aktører og deltagere. Standarderne har således ikke til hensigt at standardisere kompetenceudviklingen, men giver tværtimod mulighed for og styrker både dialogen og overførslen mellem forskellige arenaer for kompetenceudvikling.

Mål: IT-redskabet er webbaseret og vil bestå af en fleksibel platform, hvor der i form af en e-portfolio, dels tilbydes et privat rum for repræsentation af erfaringer i form af den lærendes personlige, professionelle eller uddannelsesmæssige produktion, overvejelser og refleksioner. Dels giver e- portfolioen et offentligt rum, hvor den enkelte kan præsentere sig overfor verden. Men samtidig vil der i den digitale del ligge en generisk spørgeramme ift. kompetencestandarder, hvor den lærende gennem besvarelse kan generere kompetenceprofiler (også grafisk).

Projektets Indhold Agile designprincipper: Her kvalificeres kravsspecifikationsfasen ved at arbejde med prototyper og dialog.. Grundprincippet er således, at der etableres en dialog på baggrund af, hvordan et sådant system kunne se ud. Dermed opstår der ideelt set en udviklingsspiral, hvor forskellige aktører i en iterativ proces indgår i en udvikling fra prototype over test/dialog til en revideret model. Erfaringerne herfra evalueres og valideres med henblik på, at der afslutningsvis findes et sammenhængende sæt eller et batteri af metoder og dokumentationsredskaber, der sikrer, at voksnes læring, folkeoplysning og frivilligt arbejde dokumenteres under skyldig hensyntagen til:

Krav: At dokumentationen skal have en tilstrækkelig grad af validitet At dokumentationen skal have en tilstrækkelig grad af realiblitet At accept sikres hos både den enkelte lærende, arbejdsmarkedet og uddannelserne i øvrigt, både under hensyntagen til ovenstående og i forhold til en høj grad af transparens At metoderne og dokumentationen tillader både en fastholdelse og en udvikling af de særlige kompetencer inden for det frivillige arbejde og folkeoplysning At metoderne er økonomisk realisable både for individer, institutioner og samfundet

Standarder I denne sammenhæng er der også tale om udvikling, beskrivelse og evaluering af standarder, der kan angive, hvilke former for kompetence, der er opnået. Standarder giver mulighed for etablering af dialog imellem de lærende og f.eks. en vejleder, men også imellem forskellige læringsarenaer typisk f.eks. formel ikke formel uddannelse, folkeoplysning og arbejdsliv. Standarder giver således frihed og fleksibilitet og betyder. En begrebsliggørelse og italesættelse, som netop er en betingelse for både dialog og overførelse af kompetencer mellem forskellige sektorer. Standarder betyder således netop ikke standardisering, men mulighed for og støtte til en mangfoldighed i kompetenceudviklingen.

Produkt Et fleksibelt værktøj til kompetencedokumentation og validering bestående af en hhv. en portfoliodel og en spørgeramme. Værktøjet vil foreligge i både en IT og en papirudgave. IT-udgaven vil være udviklet i en form så kan appliceres i gængse IT-miljøer eller anvendes i en såkaldt stand-alone form (f.eks. i form af en cd) Det fleksible værktøj vil være testet og tilpasset ift. relevante kontekster

Sammenhængen ngen

Passe ind? enshed eller anderledeshed - inklusion vha. eksklusion!!!!

Dagsordnen! ROI Bedre & billigere Den lærende som aktivt handlende subjekt ( lørner ) Det subjektiviserede arbejdsliv - fra karriere til karrierebaner Fra intelligente organisationer til intelligente medarbejdere

læring som succesteknologi I det moderne samfund i almindelighed og i den moderne organisation i særdeleshed søges kompleksitetsdimensionen indforskrevet i individet og ikke i institutioner og organisationer som tidligere. Denne individualisering og subjektiviseringen af liv- og arbejdsliv betyder, at borgeren og medarbejderne skal deltage i et livslangt læringsprojekt, hvor det ses som en indikator for succesfyldt selv-management og en kulturelt sanktioneret måde, hvorpå individet kan indgå i det moderne samfund og den restrukturerede arbejdsplads som entreprenete bidragsydere Vi skal være nyttige og det vi gør skal nyttiggøres

Kompetence? "The ability to meet individual or social social demands successfully or to carry out an activty or task individets evne til i handling at imødekomme krav og udfordringer.." At kunne og ville i praksis

En revideret model kompetence en multiplikativ relation

Proces Selvbeskrivelse Relevante kompetencer Kompetenceguide Kobling til den enkeltes kompetence portfolio evidens Kompetencesamtale Rapportgenerering - Kompetencedokumentet

Selvbeskrivelsen Aktivitetens selvbeskrivelse skal således laves af skolen, foreningen eller, hvilken form for aktivitet, vi nu taler om. Det er en form for selvrefleksion, hvor miljøet afgør, hvad det er for aktiviteter, de har og hvad formålet er med dem. Denne beskrivelse vil ofte allerede eksistere i form af en formålsparagraf eller lignende. Men vil i forhold til at se miljøet som et kompetencefelt måske skulle reformuleres. Kompetence subsidiaritetsprincip

Eksempel.. Fælleshuset er et frivilligt samarbejde, hvor idéen er, at alle har styrkesider og, at der i et fællesskab er rum og mulighed for at styrke både frivillige og brugeres livskompetencer. Livskompetencer forstås i fælleshuset som sociale, demokratiske og økologiske evner, der udfoldes i samarbejdet om at skabe gode fælles oplevelser for gruppen og til at styrke den enkelte i for eksempel arbejdet på at skabe fornuftige livssammenhænge i forhold til familie, job og bolig. Aktiviteterne er ugentlige fællesspisninger, udflugter, kulturelle oplevelser..

Udgangspunktet er Det nationale kompetenceregnskabs 10 nøglekompetencer (Literacy kompetence ) Læringskompetence Social kompetence Kreativ og innovativ kompetence Kommunikationskompetence Interkulturel kompetence Selvledelseskompetence Sundhedskompetence Miljøkompetence Demokratisk kompetence

Spørgeguide - Eksempel Sociale kompetencer Social kompetence er din kompetence til at indgå i og skabe konstruktive relationer og kontakter til andre mennesker og hvor god du er til at udtrykke sin egen og forstå andre menneskers situation Giver miljøet mulighed for at udvikle og udfolde sociale kompetencer?ja -Nej

Spørgeguide - Eksempel Afkryds de felter som du synes gælder for dig Indgår du i sociale fællesskaber Er du med til at skabe sociale fællesskaber Tager du initiativ til sociale fællesskaber Leder du sociale fællesskaber Vurderer du sociale fællesskaber og giver feedback til dem Belæg/evidens

Profil

Kompetencesamtale Dialog 360 graders feedback

Kompetencedokument REALKOMPETENCEBEVIS Søren Jensen har deltaget i aktiviteterne i Fælleshuset i perioden 27. maj 2003 1. august 2005. Fælleshuset er et frivilligt samarbejde, hvor idéen er, at alle har styrkesider og, at der i et fællesskab er rum og mulighed for at styrke både frivilliges og brugeres livskompetencer. Livskompetencer forstås i fælleshuset som sociale, demokratiske og økologiske evner, der udfoldes i samarbejdet om at skabe gode fælles oplevelser for gruppen og til at styrke den enkelte i for eksempel arbejdet på at skabe fornuftige livssammenhænge i forhold til familie, job og bolig. Aktiviteterne er ugentlige fællesspisninger, udflugter, kulturelle oplevelser. Gennem sit arbejde i fælleshuset har Søren Jensen udfoldet og styrket sine sociale, kommunikative, innovative og læringskompetencer. Søren Jensens Kompetenceprofil Kompetenceprofilen er lavet på baggrund af realkompetenceguiden

Faser

Utility function U = wr R x wv V x we E x wa A x wc C U = wr R x wv V x we E x wa A x wc C U = Utility R = Reliability V = Validity E = Educational impact A = Acceptability C = Cost W = Weight

Ressourcer www.uvm.dk www.knowledgelab.dk www.kompetencer.net