i Kræftsygepleje Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital 2017 2020 Med denne strategi lægger vi spor og mål ud for Kræftafdelingens forskning i sygepleje frem til år 2020. Disse mål vil blive forfulgt med stor opmærksomhed, skønt der inden for samme årrække sker gennemgribende forandringer i Kræftafdelingens organisering samt udflytning til nye omgivelser i Skejby. Strategien efterfølger Kræftafdelingens første forskningsstrategi fra 2011-2016 (1), som med en lang række konkrete målsætninger fokuserede på at etablere en tydelig forskningskultur og flere forskningskompetencer i afdelingens kræftsygepleje. Dette vil fortsat være det overordnede mål for 2017-2020 strategien. Strategien udgør Kræftafdelingens lokale forskningsstrategi inden for sygeplejeprofessionen. Den skal understøtte de fælles forskningsprogrammer i sygeplejen og inden for de mellemlange videregående uddannelser, der eksisterer på Aarhus Universitetshospital (2), og en fremtidig overordnet forskningsstrategi for sygeplejen på hospitalet. Strategien er godkendt af alle sygeplejeledere og ansatte i enheden for Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF). Kræftafdelingen den 22. november 2016. Indhold 1. Grundlæggende holdninger og principper i strategien 2. Udvikling af forskningskompetencer 3. Forskningsområder 4. Organisering 5. Mål og handleplan Referencer Bilag 1 1. Grundlæggende holdninger og principper i strategien Forskning er en videnskabelig aktivitet, hvor der produceres ny viden Forskning i kræftsygepleje undersøger emner, fænomener og problemer af betydning for kræftpatienten, de pårørende og for sygeplejefagets udøvelse. Den sigter således dels mod klinisk anvendelse og dels mod udvikling af professionen/faget Forskning er en integreret aktivitet i afdelingens sygeplejefaglige miljø og kan også udføres i flerfaglige forskningsfællesskaber og i forskningsprogrammer på afdelings-, hospitals-, nationalt og internationalt niveau. En forskningstradition opbygges gennem tydelig ledelse samt udvikling og fastholdelse af videnskabelige kompetencer hos sygeplejersker i klinikken 1. udgave 02.12.2016. Pia Riis Olsen 1

Forskning inden for kræftsygeplejen skal på et videnskabeligt grundlag bidrage til at forbedre den kliniske sygepleje til patienter og pårørende i kræftbehandlingsforløb. Emnerne, der forskes i, kan således være mangeartede. Sygepleje som profession kræver, at fagets udøvere gennem forskning udvikler teori, der danner fundamentet for dets udøvelse. Sygepleje har et selvstændigt genstandsfelt og sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger. Der er fra samfundet krav om, at disse professionelle sundhedsydelser i så vid udstrækning som muligt skal være forsknings- og evidensbaserede og sigte mod at tilpasse sig samfundsudviklingen (4). Forskning inden for kræftsygeplejen er derfor en del af den samlede sundhedsforskning og kan bidrage med viden og spørgsmål som ikke udvikles eller stilles af andre i den flerfaglige forskning. 2. Udvikling af forskningskompetencer Kræftafdelingens fremtidige forskningskompetencer inden for sygeplejen skal sikres ved, at flere sygeplejersker i de kommende år gennemgår en forskeruddannelse på ph.d. niveau. Deres kompetencer skal anvendes til at intensivere forskning i tilknytning til den kliniske sygepleje og til at indgå i afdelingens og hospitalets forskningsprogrammer og kliniske forskningsmiljøer. Kræftafdelingen ønsker at fastholde og udvikle forskningskompetencerne hos sygeplejersker med en ph.d. grad. Afdelingen ser gerne, at disse søger midler til at gennemføre postdoc forløb og hvor muligt opnår den økonomiske støtte gennem forskningsprogrammer tilknyttet afdelingen. På sigt ønsker afdelingen at have enkelte sygeplejersker i kliniske lektorater og på længere sigt få en professor i klinisk kræftsygepleje. Kræftafdelingen har i fremtiden brug for flere sygeplejersker med en kandidatgrad, der kan være med til at sikre, at sygeplejen udvikler sig på et videns- og forskningsbaseret grundlag, og sikre at de har forudsætninger for at gennemgå et ph.d.-studie, hvis de ønsker dette. Ligeledes ønskes forskningsinteresse og kompetencer udviklet hos det stigende antal sygeplejersker med uddannelser på master- og kandidatniveau i Kræftafdelingen. Den tætte tilknytning til klinikken udfordrer dem til at opsøge forskningsresultater og videnskabelig evidens, der kan udvikle sygeplejepraksis. Samtidig forventes disse sygeplejersker at deltage i journal clubs og workshops med fokus på forskning i afdelingen. Sygeplejersker med lyst og talent for at videreuddanne sig og for forskning skal anspores til dette af deres ledere. Specielt relativt nyuddannede bachelorer skal have mulighed for at udnytte deres kompetencer fra uddannelsen i udviklings- og forskningsprojekter, gerne frikøbt ved f.eks. AUH s MVU pulje eller lignende. Afdelingens kliniske sygeplejespecialister, som er tilknyttet Kræftafdelingens klinikker, har en særlig opgave i at opfange og motivere sygeplejersker med lyst og talent, og i samarbejde med deres ledere støtte og vejlede dem i retning af relevante 1. udgave 02.12.2016. Pia Riis Olsen 2

videreuddannelser eller aktiviteter, som kan udvikle deres analytiske og metodemæssige kompetencer. 3. Forskningsområder Aarhus Universitetshospitals forskningsprogrammer inden for sygepleje og andre sundhedsfaglige professioner tilbyder både et forum, et netværk og vejledning. Kræftafdelingens forskende sygeplejersker deltager i det/de programmer, hvor deres projekt passer ind. Relevante forskningsområder og emner i kræftsygeplejen bygger på Kræftafdelingens særlige kompetencer og indsatsområder samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger og de nationale Kræftplaner. Pårørende, involvering af kræftpatientens sociale netværk, unge og kræftrehabilitering har gennem en årrække været i fokus både i praksis og forskningsmæssigt i afdelingen. Dette fokus understøttes af såvel Sundhedsstyrelsens anbefalinger (5), Kræftplan II (6) og III (7) og afdelingens indsats på pårørende (8) og unge-området (9,10). Disse områder vil derfor fortsat være relevante forskningsområder i Kræftafdelingen, hvor der eksempelvis bliver gennemført forskning vedrørende Netværksfokuseret sygepleje (11-13). Kompleks sygepleje f.eks. i forbindelse med kræftpatienters senfølger af kræft og behandling og ved co-morbiditet er også relevante forskningsområder og på linje med Kræftplan III. Patientens deltagelse gennem involvering og sikring af forløb mellem sektorer er nye og oplagte områder for forskning i kræftsygepleje jfr. Kræftplan IV (14) Som ved al anden forskning er det forskningsspørgsmålet, der afgør, hvilken forskningsmetode, der bliver anvendt. Alle forskningsmetoder kan således være relevante, når der forskes i sygepleje. Dog skal forsknings- og implementeringsprocesser tage højde for, at sygeplejepraksis består af komplekse interventioner, hvor en lang række forhold må tages i betragtning. Som et eksempel er deltagende aktionsforskning, som involverer praksis gennem hele forskningsprocessen velegnet til dette (15). Medical Research Council s (MRC), Complex Interventions Framework er ligeledes en nyttig ramme, som inkluderer fire hovedfaser i forskningen: Udvikling, Feasibility/pilottestning, Implementering og Evaluering (16). Pointen i at se og udføre forskning inden for denne ramme er, at ny viden og nye interventioner skal udvikles fra og tilpasses konkrete kontekster. Den består derfor af flere forskellige typer af studier, der hver især sigter mod at bidrage med nye brikker til den viden, der skal til for at udvikle god, effektiv og forskningsbaseret praksis. 4. Organisering af forskning i sygeplejen Forskning i sygepleje skal være en integreret del af kræftsygeplejen på linje med den medicinske forskning, der er en integreret del af patientbehandlingen i afdelingen. 1. udgave 02.12.2016. Pia Riis Olsen 3

Et samarbejde med afdelingens kliniske lærestolsprofessor og øvrige forskere skal etableres, så kræfter og ansvar forenes mhp at sikre Aarhus Universitetshospitals vision om Den største viden - Den bedste behandling inden for alle sundhedsfaglige ydelser, og Kræftafdelingens mål om at Sammen med patienten giver vi den bedste kræftbehandling. For at opnå kvalitet, gennemslagskraft og økonomi kræver nutidens forskningsprojekter koordinerede indsatser, opbygning af forskerteams og internationalt forskningssamarbejde (17). Det er ligeledes afgørende, at sygeplejerskers forskningsaktiviteter synliggøres og organiseres i en fast og etableret struktur, der sætter rammer og mål for forskningen. Denne organisering skal sikres i samarbejde med Kræftafdelingens kommende lærestolsprofessor. Kræftafdelingen har en klinisk sygeplejespecialist med en ph.d. grad. I alt råder afdelingen over fire kliniske specialister med akademiske uddannelser, og som i 50 % af deres funktion kan udføre videnskabeligt arbejde og forskning. Dette foregår på baggrund af en forskningsplan godkendt af afdelingens kliniske lærestolsprofessor og afdelingsledelsen. Aktuelt gennemfører tre sygeplejersker ph.d. uddannelsen og en fjerde forventes at starte i 2017. Flere sygeplejersker har gennemgået master- og kandidatuddannelser og en lang række sygeplejersker har i mindre forsknings- og udviklingsprojekter prøvet kræfter med systematisk akademisk arbejde. Kræftafdelingen råder derfor i dag over mange kompetencer, der kan føre videre til deciderede forskningskompetencer og som skal bruges til udvikling af ny viden i kræftsygeplejen. Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (3), som blev etableret i 2003, er fortsat Kræftafdelingens organisatoriske drivkraft inden for ovennævnte områder. Den forskningsansvarlige sygeplejerske er medlem af SUUF. 5. Mål og handleplan Overordnet målsætning for forskning i kræftsygepleje i Kræftafdelingen AUH At forskningsaktiviteterne: er klinisk forankrede med anvendelse for øje bygger på en realistisk og ambitiøs strategi, der udnytter ressourcer og udvikler viden under hensyn til omverdenens krav, så forskningsresultater bliver opnået og implementeret i praksis stimulerer, udvikler og inddrager videnskabelige kompetencer hos personalet foregår i samspil med lederne i klinikken Forskningsledelse Den forskningsansvarlige sygeplejerske har ansvar for facilitering, igangsætning og fastholdelse af sygeplejeinitierede forskningsprojekter i afdelingen. 1. udgave 02.12.2016. Pia Riis Olsen 4

har medansvar for at der iværksættes en grundig proces, der både organisatorisk, ledelsesmæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt, sikrer at forskningsresultater implementeres i patientplejen. yder praktisk, teoretisk og metodisk bistand og vejledning til forskende sygeplejersker og andre kolleger. sikrer at sygeplejersker får støtte og hjælp til formidling af projekter og forskningsresultater (fx i artikler og på konferencer) medvirker til ansøgning om økonomiske midler til forskning. initierer internationalt forskningssamarbejde. udarbejder hvert år en status over aktiviteter i det forgangne år. Udvikling af forskningskompetencer Kræftafdelingen skal have konkrete tilbud mhp udvikling af studerendes og ansatte sygeplejerskers interesse for og kompetencer til at bruge og deltage i udvikling af forskningsbaseret viden. Eksempler: Alle afsnit og klinikker skal have sygeplejersker med master- og kandidatuddannelser ansat (se bilag 1). Sygeplejersker med master- og kandidatuddannelser, deltager i faste workshops og/eller journal clubs, der undersøger aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger og forskningsmetoder. Sygeplejestuderende udfører analysearbejde i klinikken og deltager i relevante dele af udviklingsprojekter i afdelingen. Sygeplejestuderende og sygeplejersker udfører analyse af datamateriale i forskningsprojekter. Sygeplejersker udfører systematiske udviklingsprojekter i afdelingen, deltager i audits og andet systematisk arbejde fx i afdelingens arbejdsgrupper. Vejledning og motivation mhp akademiske uddannelser. Afdelingen skal sikre, at en forskningstradition i sygeplejen, kan udvikle sig ved at have sygeplejersker ansat med forskningskompetencer. Målsætning Uddannelse Inden udgangen af 2017 har Kræftafdelingen yderligere to sygeplejersker ansat eller tilknyttet, der har erhvervet en ph.d. grad inden for herværende forskningsstrategis ramme og forskningsområder. Inden 2018 har yderligere min. to sygeplejersker i Kræftafdelingen påbegyndt et ph.d. forløb, der indebærer forskning inden for kræftsygeplejen. Inden udgangen af 2018 er 2-3 sygeplejersker i gang med eller har gennemgået en kandidatuddannelse eller masteruddannelse med efterfølgende ph.d. studie for øje. Inden udgangen af 2018 har alle afsnit og klinikker sygeplejersker ansat med master og kandidatuddannelser (se bilag 1). Medio 2017 er der etableret workshop og/eller journal club, for sygeplejersker i Kræftafdelingen med master- og kandidatuddannelse. 1. udgave 02.12.2016. Pia Riis Olsen 5

Med henblik på udvikling af viden om og forståelse af forskningsprocessen søges interesserede sygeplejersker og sygeplejestuderende involveret i dele af forskningsarbejdet i relation til forskningsprojekter i afdelingen (fx indsamling af systematiske data, analyse, formidling). Økonomi Kræftafdelingen vil tilstræbe hvert år at tilbyde et ph.d. stipendium på 50.000 kr., der kan søges af sygeplejersker, der vil udføre et forskningsprojekt inden for kræftsygeplejen og som falder inden for herværende forskningsstrategis ramme. For økonomisk at understøtte sygeplejersker, der forsker i kræftsygepleje med Kræftafdelingen som udgangspunkt for deres forskning, og som enten på grund af ph.d. studium eller et projekt, ikke kan varetage en fuldtidsansættelse i afdelingen, vil afdelingen søge at tilknytte disse ved timelønsansættelser med fx 10 timer/uge eller andre fleksible løsninger. Forskningsprojekter 1-2 nye forskningsprojekter inden for denne strategis forskningsområde sættes i gang i løbet af 2017. Forskningsprojekterne involverer sygeplejersker med forskningskompetencer i afdelingen og relevante tværfaglige kolleger i hele eller dele af forskningsprocessen mhp aktiv deltagelse i forskningsstrategien, kompetenceudvikling og opnåelse af høj videnskabelig kvalitet. Internationalt forskningssamarbejde understøttes. Implementering Når relevante forskningsresultater foreligger, iværksættes en grundig proces, der både organisatorisk, ledelsesmæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt, sikrer at resultaterne implementeres i patientplejen. Dette gælder især resultater, der er opnået gennem forskning internt i afdelingen, men også resultater skabt eksternt og som kan forbedre patientplejen. Sygeplejefaglige ledere på alle niveauer i afdelingen styrkes i deres viden og bevidsthed om deres lederrolle mhp at understøtte og efterspørge en forskningskultur, implementering af forskningsresultater og en forskningsbaseret praksis (fx ved deltagelse i en fast workshop, der forholder sig til ny viden og interventioner, der kan være relevant at implementere). Formidling Forskningsresultater formidles både lokalt i afdelingen og nationalt og internationalt i faglige og videnskabelige tidsskrifter, på konferencer og gennem undervisning. Referencer 1. Strategi for Forskning i Kræftsygepleje, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016. Internt dokument i Onkologisk Afdeling. 2010. 1. udgave 02.12.2016. Pia Riis Olsen 6

2. De fire forskningsprogrammer indenfor de Mellemlange Videregående Uddannelser på Aarhus Universitetshospital http://www.auh.dk/forskning/forskningsprogrammer-mvu/ 3. Enheden for Sygepleje, Uddannelse, Udvikling, Forskning. Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Aarhus Universitetshospital. 4. udg. 2008. 4. Dansk Sygepleje Selskabs (DASYS) Forskningsråd. Notat til DSR. www.dasys.dk 5. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2012/anbefalingertil-sundhedspersoners-moede-med-paaroerende-til-alvorligt-syge 6. Sundhedsstyrelsen, Kræftplan II https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-ogbehandling/kraeft/nationale-planer/kraeftplan-ii 7. Sundhedsstyrelsen, Kræftplan III https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-ogbehandling/kraeft/nationale-planer/kraeftplan-iii 8. Olsen, PR (red.) 2012. Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital (ISBN: 978-87-989906-2-8) 9. Hove, N, Thykjær, S, & Andersen, U. 2004, Ungdomssygepleje nye arbejdsformer Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. 10. Hølge-Hazelton, B (red.) 2005. Den unge med kræft. Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (ISBN: 978-87-989906-1-1) 11. Olsen, PR & Harder, I. 2011, "Caring for teenagers and young adults with cancer: A grounded theory study of network-focused nursing", Eur.J.Oncol.Nurs., vol. 15, pp. 152-159 12. Olsen, PR & Harder, I. 2010, "Network-focused nursing development of a new concept", ANS Adv.Nurs.Sci., vol. 33, no. 4, pp. 272-284. 13. Olsen, P. & Harder, I. 2009, "Keeping Their World Together - Meanings and Actions Created Through Network-focused Nursing in Teenager and Young Adult Cancer Care", Cancer Nursing, vol. 32, no. 6 14. Sundhedsstyrelsen, Kræftplan IV https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-ogbehandling/kraeft/nationale-planer/kraeftplan-iv 15. Kildedal, K & Laursen, E. Professionsudvikling udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning. Kap. 4. I: Aktionsforskning - en grundborg. Red. Gitte Duus et al. Samfundslitteratur 2012. 16. Medical Research Council. 2008. Developing and Evaluating Complex Interventions: New Guidance. MRC, London. 17. Kodeks for god forskningsledelse. Syddansk Universitet. 2010. 1. udgave 02.12.2016. Pia Riis Olsen 7

Bilag 1 Ved opslag af sygeplejerskestilling, hvor en klinik eller et afsnit ønsker ansøgere med i ansøgerfeltet, der har en master- eller kandidatuddannelse, kan afdelingssygeplejersken hente inspiration til stillingsopslag hos en klinisk sygeplejespecialist. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer, der ønskes og hvad afsnittet eller klinikken og Kræftafdelingen kan tilbyde, som kan fastholde og udvikle ansøgerens kompetencer. Den kliniske sygeplejespecialist deltager evt. i ansættelsessamtalen. Ligeledes deltager en klinisk sygeplejespecialist sammen med afdelingssygeplejersken i et møde med den nyanstatte master/kandidat. Her fastlægges en plan for oplæring og inddragelse af kompetencer det første halve år. Der følges op med et tilsvarende møde efter et år og herefter en gang årligt. 1. udgave 02.12.2016. Pia Riis Olsen 8