Børnehuset Oasens læreplan 2016-2018 Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner
INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 4 Hverdagslivstemaer 5 Godkendelse af læreplan 14 Bilag 1 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3 Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
INDLEDNING Indledning Her i vores pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anderkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt pa at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som ba de tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra 2014. I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i daginstitutionen ved at sætte fokus pa tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus pa et tema fra hverdagslivet i daginstitutionen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling læring. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1
INDLEDNING SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Ma l: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn fa r en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forsta else for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indga i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 a r (for integrerede dagtilbud) og fra 3 a r til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2
AFLÆG VORES HJEMMESIDE ET BESØG Aflæg vores hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK OG BØRNEHUSE Du kan fa et samlet overblik over vores værdier, personale, børnehuse og pædagogiske grundholdninger pa vores hjemmeside: www.treegeskolen.skoleporten.dk KONTAKTOPLYSNINGER Har du spørgsma l til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsma l vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Mail: vje@fmk.dk Tlf. 72534671 Side 3
EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Evaluering af seneste læreplan EVALUERING AF LÆREPLAN FRA 2014 Børnehuset Oasen var en del af Omra deinstitutionen Femkløveren fra d. 1.7.2011-31.7.2015. D. 1.8.2015 blev Børnehuset Oasen en del af Landsbyordningen Tre Egeskolen. Pa det grundlag er der ændret en del i strukturen og systematikken for arbejdet med pædagogiske læreplaner, derfor er en evaluering ikke relevant. INVOLVERING AF AKTØRER UDEN FOR PERSONALEGRUPPEN Vi har ikke involveret aktører uden for personalegruppen i vores evaluering. Fremadrettet pa tænker vi at involvere et bestyrelsesmedlem i denne proces. ANVENDELSE AF VIDEO ELLER BILLEDER JUSTERINGER I PRAKSIS Der er blevet oparbejdet en praksis med mere struktur og systematisk rollefordeling i personalegruppen, i forhold til arbejdet med og omkring børnene og de pædagogiske læreplaner. Der er en systematik for, hvorna r pædagogerne har planlagt tid til andet arbejde fx udarbejdelse af indsatsplaner og pædagogiske læreplaner. Vi har bl.a. overført systematikken i afholdelse af pædagogmøder, hvor vi indplacerer børnene pa børnelinjen, drøfter indsatsplaner, samt børn med særlige behov. Pa læringsvæggen hænger ma nedsplaner, sa forældre kan orientere sig om de planlagte aktiviteter. Side 4
Hverdagslivstemaer HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng I vuggestuen har vi fa et en ny udfordring med synlig rengøring, hvilket ændrer vores rutiner i tidsrummet 8.30-9.00. Vi er 2 personaler til 12 børn pa dette tidspunkt, den tredje møder ind kl. 9. Vi skal tage imod de børn som afleveres, og vi skal skære frugt. Samtidig skal vi flytte børnene rundt flere gange, da vuggestuen besta r af fire rum, (stue, puderum, gang og toilet), som alle skal gøres rene. Vi oplever, at na r vi alle er samlet i et rum, siger vi stop mange gange til børnene, na r de laver uhensigtsmæssige ting f.eks. tager madkasserne ud af køleskabet før spisetid eller kravler op pa borde og stole. Vi ser, at det mindre fysiske rum gør, at børnene har sværere ved at acceptere hinandens grænser- hvilket giver flere konflikter. Eksempel: To drenge sidder og leger med biler pa biltæppet. En tredje dreng sætter sig og vil være med. Den ene af drengene synes, at den tredje dreng har sat sig for tæt pa og bider ham i skulderen. Na r alle børn samles i et lokale indskrænkes den fysiske plads til lege pa. Na r et barn bliver stresset/utrygt og græder smitter det af pa flere børn- og der bliver uro og opbrud. Personalet bidrager ogsa til uro og opbrud, na r vi modtager en besked fra forældre eller skal vinke farvel sammen med et barn, idet vi ikke længere er nærværende i samspillet med resten af gruppen. Desuden er der larm fra støvsuger og glatte (nyvaskede gulve), som børnene kan falde pa. Tidligere modtog begge personaler beskeder fra forældre ved afleveringer. Nogle forældre oplevede, at afleveringen indimellem var præget af uro, og at deres barn var ked af at blive afleveret. Derfor vil vi ændre vores rutine, og synliggøre rollefordelingen af personalet, ved at hænge en plan op, sa vi fa r struktur pa, hvem gør hvad, men ogsa for at forældre ved, hvilken personale, de kan aflevere deres barn til. Den ene personale laver sanglege i puderummet med de fleste børn. Personalets fokus vil være pa, at børnene er interesserede og deltager i sanglegene, og at de afprøver egne grænser og accepterer andres og derfor flytter sig, hvis de er for tæt pa hinanden. Den anden personale tager imod børn, der afleveres. Denne opgave indebærer ogsa at modtage beskeder fra forældre, ga fra frugten for at vinke med det afleverede barn eller aflede et afleveret barn, som er ked af det. Vi er inspireret af hjerneforsker Kjeld Fredens, som siger, at musik og bevægelse har betydning for udviklingen af børns sociale kompetencer. Læs evt. artiklerne Musikpædagogik og Bevægelse er Side 5
fundamental for børn. Endvidere er vi inspireret af artiklen Sa dan afleverer du bedst dit barn i vuggestuen af Mathilde Weiersøe. Artiklen baseres pa et nyt forskningsprojekt Barnet i Centrum lavet af Ole Henrik Hansen, forsker og adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet peger pa, at en god aflevering, hvor personalet er nærværende og klar til at modtage, gør barnet mere læringsparat. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Barnets alsidige personlige udvikling: - Børnene afprøver egne og andres grænser, kender de faste rutiner og viser vilje til at forfølge egne interesser. Kulturelle udtryksformer og værdier: - Børnene genkender og nyder forskellige sange o. lign. med fagter og bevægelser. Inkluderende fællesskaber I vuggestuen bruger vi forskellige metoder til at sikre, at alle børn tilbydes et inkluderende fællesskab. Vi har børn fra Syrien, som har udfordringer ift. sproget. Vi er særligt opmærksomme pa at synge fagtesange sammen med dem, da forskning viser, at hvis en bevægelse kobles sammen med et nyt ord, sa læres ordet hurtigere. Nogle gange synger vi sange pa ordlyde (dvs. la la el ga ga pa melodier f.eks. lille Peter Edderkop ). Vi bruger fagter til ordlyde-sange, sa børnene genkender dem, na r vi senere synger med almindelig tekst. Dette gør vi, sa de mindste børn, uden sa meget sprog, føler, de er med til at synge. Samtidig har vi en større dreng, som har udtalevanskeligheder. Na r vi synger pa ordlyde, deltager han pa lige fod med de andre store børn og føler sig inkluderet. En anden metode er, at vi guider børnene pa forskellig vis. Na r vi starter musikken og siger kom, nu skal vi synge er de fleste børn klar til at deltage og ga r selv i puderummet. Vi har en dreng, som gerne vil være med, men han ga r ikke selv derind. Derfor tager vi ham i ha nden, vi siger kom, og sa følges vi derind. Vi holder ham forsat i ha nden, uanset om den pa gældende sangleg skal synges ha nd i ha nd eller frit. Efter 5 minutter er drengen fuldt optaget af at imitere de andre børn, han slipper selv vores ha nd og deltager pa lige vilka r med de andre børn. Personalet starter sanglegene op, og der er altid mulighed for at børnene kan være medbestemmende i sangvalg. Vi ved, at mindre børn er trygge ved gentagelser, og det er derfor ok at synge den samme sang 4 gange i træk, hvis børnene ønsker det. I dette tilfælde vil personalet ga ind og variere tempo, synge pa ordlyd eller synge helt uden ord- kun med fagter. Variationen gør, at ba de de børn som gerne vil tilbydes nye tiltag, og de børn som har behov for gentagelser tilgodeses. Gentagelser gør, at børnene genkender sangene hurtigere. Vi anerkender, at det ikke er alle børn, som har lyst til sanglege i puderummet, hvis de den pa gældende dag er trætte eller har brug for at putte. Derfor tilbydes disse børn, at deltage i at skære frugt. Det kan være fysisk at skære frugten, eller blot sidde ved siden af og samtale med den personalet nu skærer jeg en banan- kan du lide banan? De pa gældende børn oplever herved et andet men ogsa inkluderende fællesskab i vuggestuen. Side 6
Tiltag Om morgenen stabler vi alle vores puder i hjørnet af puderummet. Ba de sa der kan gøres rent, men ogsa for at vi har sa meget gulvplads som muligt til vores sanglege. Rummet er ca. 16m2 stort og der hænger et spejl i børnehøjde, sa børnene kan se sig selv og hinanden i spejlet, na r de danser og synger. Vi har en ghettoblaster i hjørnet, som vi spiller musik pa. Na r vi starter vores sanglege, vil personalet invitere sa mange af børnene med i puderummet som muligt. Vi vil hver dag tælle, hvor mange der deltager. Enkelte børn, som er ved at blive/ eller lige er blevet afleveret vil blive hos den, der skærer frugt pa stuen, og kan senere deltage i sanglegene, na r barnet er landet. Den personale som skærer frugt guider barnet ind til sanglegene, na r personalet vurderer, at barnet er parat. Følgende dialog kan finde sted: Personale: Tak for hjælpen med at skære frugt. Vi er snart færdige. Vil du ind og synge? Barn: ja. Personale: sa hop ned af stolen. Ga du bare ind i puderummet. barnet ga r hen til puderummet. Du ma gerne a bne døren. Sa er x (personale) derinde. Hun vil gerne have dig med til at synge. Personalet i puderummet lukker døren ba de sa de nyankommne børn fa r en sa rolig aflevering som muligt, men ogsa for at fastholde koncentrationen hos de børn, der deltager i sanglegene. I sanglegene øves børnene i at sætte grænser og acceptere andres grænser, (na r vi skal holde i ha nd, eller hvis de kommer for tæt pa hinanden.) Her er personalet igangsættende og deltagende i sangene. Personalet observerer samspillet børnene imellem og stiller sig fysisk i vejen, hvis børnene bliver udadreagerende. Tegn Vi ser, at børnene afprøver egnes og andres grænser, na r vi hører dem sige nej til noget i samspil med andre, eller fysisk trækker sig fra noget, der er for svært. Det er et tegn, at børnene kender de faste rutiner, na r de selv ga r i puderummet til sanglege om morgenen, na r vi starter musikken. Desuden vil et stigende antal af deltagende børn vise, om de genkender og nyder forskellige sange. Evaluering Optællingen af deltagende børn i sanglege viste sig at vokse dag for dag. Vi erfarede, at personalet hurtigt blev bedre til at fordele sig i de to rum, hvilket gjorde at børnene hurtigt gjorde det samme. Altsa var det en succes, na r vi personaler gik foran og viste initiativ. Strukturen pa vores rutiner gav personalet mere ro, som ogsa smittede af pa børnene, og deres afleveringer. Vi har derfor pa et stuemøde aftalt, at vi fortsætter rutinerne med at en personale ga r i puderummet og laver en aktivitet (sanglege kan afløses af f.eks. motorikbane, yoga mm), imens den anden personale tager imod børn og skærer frugt. Samtidig har vi hængt en plan op for vores rutiner i vuggestuen. Den synliggør vores rollefordeling, og vi kan bibeholde vores struktur, selvom vi fa r nye personaler ind, det være sig studerende eller vikarer. Side 7
Vi kan se ud fra børnenes handlinger se, at børnemiljøet er forbedret. De græder mindre ved aflevering, og struktur og fordelingen af børn og personale giver mere fysisk plads til det nyankomne barn, som uden at blive smittet af gra d og inddraget i konflikter, i stedet kan fokusere pa at fa en god afsked med sine forældre. Da vuggestuebørnene ikke kan sætte ord pa, hvorvidt det har været en god og tryg aflevering vil vi i stedet inddrage forældrene, og høre deres meninger. Vi har udleveret et spørgeskema til forældrene med spørgsma let hvordan oplever I afleveringen af jeres barn her og nu?. Pa vores forældremøde i oktober vil temaet være afleveringer. Vi vil præsentere den nyeste teori om hvad en god aflevering er (vi henviser til forskningsprojektet Barnet i Centrum fra 2016 skrevet af Ole Henrik Hansen.) Dette vil vi sammenholde med forældrenes svar fra spørgeskemaet. Digitale læringsmedier Vi har brugt de digitale optageklemmer, da vi legede sanglege. Et personale havde inden sanglegene sunget første sætning fra nogle kendte sange ind pa klemmerne Jens Petersens ko den har horn Oppe i Grønland. Børnene ma tte pa skift vælge en klemme, og afspille den. Herefter sang vi i fællesskab hele sangen, inden vi hørte en ny afspilning. Vi prøvede efterfølgende, at lade børnene indsynge en linje fra en sang men opdagede, at na r vi alle var i puderummet med sa mange klemmer, sa blev det indtalte til larm og ra b. Side 8
HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng Lillegruppen er pr. 1. august kun pa 6 børn. Der er tilknyttet 2 voksne til gruppen (1 pædagog og 1 pæd. studerende). I vuggestuen har vi 3 børn, som udviklingsmæssigt er pa et niveau, hvor de har brug for større udfordringer og det er derfor naturligt at de deltager i lillegruppens aktiviteter. Dette vil samtidig lette deres overgang til børnehaven. Nogle af børnene kender hinanden fra deres fælles tid i vuggestuen, andre er kommet til fra dagplejen og kender derfor ikke de andre. Vi ser, at 2 af børnene leger meget alene og kun kortvarrigt er med i leg med de andre. Vi ser ogsa, at flere af børnene kun vil sidde ved siden af dem de kender bedst og bliver sure, hvis andre rører ved dem. Vi oplever, at det generelt er svært for børnene, at komme ind og ud af legene pa en hensigtsmæssig ma de. Vi hører ofte flere af børnene sige nej du ma ikke være med, du er dum, jeg gider ikke at lege med dig mere. Vi vil derfor gøre en indsats for at alle 9 børn, gennem lærende og inspirerende legeværksteder fa r skabt gode relationer til hinanden, og at de som aktive deltagere i fællesskabet føler sig som en integreret del af børnegruppen. Aktiviteterne besta r af legeværksteder, som forega r 3 dage om ugen fra 9.30 til 10.30 i grupperummet og i køkkenet, som ligger i forlængelse af hinanden. Personalet har sat rammerne for legen, dvs. skabt sma rum i rummene og sat legetøjet frem. Børnene kan lege hvor de har lyst, og de kan ga ind og ud af legefællesskabet efter behov. I aktiviteterne har personalet fokus pa at den gode børnekultur opretholdes og at stærke sociale relationer mellem børnene opsta r. Personalets rolle vil være at ga foran (vise vejen og motivere), ved siden af (deltage i legen og derefter trække sig) og bagved (støtte op na r noget er svært/konfliktløse). For at børnene kan blive inspireret til leg, kræver det at rummene er indrettet sa ledes, at der er sma hyggelige omra der, hvor børnene kan udleve deres fantasi og leg. En forudsætning for at børnenes leg kan blive udviklende og lærerig, er at børnene har tilgang til tilstrækkelige varierende materialer og legetøj. Na r børnene kommer og siger, at de f.eks har brug for tæpper, papir eller bleer til dukkerne, er det et udtryk for at de vil udvikle legen. Na r børnenes initiativer bliver imødekommet og handlet pa, vil børnene føle sig medbestemmende og respekteret. F.eks har vi 2 piger, som begge gerne vil være bestemmende i legen, hvilket giver konflikter pigerne imellem. Eksempel: De 2 piger leger i dukkekrog, og den ene vil have, at de skal tage dukkerne med pa indkøbstur. Den anden pige vil have, at dukkerne skal i bad først, og sa pa indkøbstur bagefter. Pigerne er blevet uvenner, græder og sla r hinanden. Personalet anerkender begge pigernes ønsker og behov for at bestemme, og kommer med forslag til, hvordan de begge to kan være medbestemmende pa samme tid. Vi finder det vigtigt, at vi som personale er bevidste om vores rolle i forhold til opbygning og opretholdelse af et godt børnefællesskab, da dette er en nødvendig læringsressource for børnene. Side 9
I dette arbejde er vi inspireret af Dina Dot Dalsgaard Andersens bog Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø. Samtidig viser forskning at størstedelen af børns læring sker gennem leg med andre børn. Her henviser vi til Margaretha Ohman s bog Ma jeg være med? som bla. omhandler børns læring. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Barnets personlige og alsidige personlige udvikling: - Børnene lærer at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Sociale kompetencer: - Børnene indga r i fællesskabets sociale spilleregeler og respekterer andres grænser. Inkluderende fællesskaber Inkluderende fællesskaber, handler om at alle børn, uanset hvilke udfordringer de har, kan være deltagende i aktiviteterne, og føler sig velkome og anerkendte. Dette vil vi sikre os ved, at vi nøje observerer børnenes indbyrdes relationer, og guider børnene i positivt samspil for at forebygge negative legemønstre. Eksempel: En dreng pa 3 a r, som i voksenstyrede aktiviteter, f.eks rundkreds og madpakkespisning, fint kan indga i samspil med andre børn, har udfordringer, na r han skal lege uden personale omkring sig. Her kommer han ofte i konflikt med de andre og skubber/sla r. Vi ser ogsa, at han i fri leg helst vil lege med personalet, og søger os sa snart, han kan se os. Derfor sørger vi for, at der en personale i og omkring den leg, han leger, og guider ham ind i leg med andre. Vi trækker os lidt væk, na r vi kan mærke, at drengen er i flow i legen og guider igen, na r han har brug for det. Set fra drengens perspektiv er det svært for ham at lege alene med andre børn, da han ikke kan forudse hvad der sker i legen. Han søger personalet, hvor reaktionerne er tydelige og genkendelige. Vi har børn, som endnu ikke evner at fordybe sig i en leg, og dermed kommer til at flakke rundt mellem forskellige lege uden egentlige ma l. Disse børn fa r hjælp af en personale, som fastholder barnet i aktiviteten i et tidsperspektiv, der er rimeligt for det pa gældende barn. Dette for at træne barnets evne til at fordybe sig, og til at holde opmærksomheden pa en ting af gangen. F.eks: Jeg vil gerne have, at du øver dig i at blive lidt længere i legen, derfor skal du lægge puslespillet færdigt og jeg vil gerne hjælpe dig. Et af børnene har det svært, na r de andre børn kommer for tæt pa. Eksempel: Barnet sidder pa gulvet og kigger i bøger med et andet barn. Flere børn kommer til, og de sætter sig, sa de kan se i bogen. Et af børnene kommer til at røre hans ben, og han reagerer ved hurtigt trække benet til sig og sla det pa gældende barn. Set fra drengens perspektiv oplever han, at det andet barn kommer Side 10
for tæt pa, og at det føles ubehageligt. Personalet vil her sætte ord pa det som skete og italesætte, at na r drengen sla r, er det fordi han synes, de andre er kommet for tæt pa, og at de andre børn skal være opmærksomme pa, at sidde lidt længere væk fra ham, sa de ikke rører ham. Tiltag Som personale er vi motiverende, igangsættende og deltagende i aktiviteterne. Vi er deltagende i legen, guider og trækker os fra legen i det omfang der er brug for det. Vi er særlig opmærksomme pa, at italesætte børnens følelser og handlinger, na r de træder ind i legen, ved f.eks at sige jeg kan se, du gerne vil være med, prøv at spørge om du ma være med? og na r de vil ud af legen, ved at sige Jeg kan se, du ikke har lyst til at være med i legen længere, fortæl de andre at du ga r. Afhængig af barnets udviklingstrin og sproglige forma en, kan barnet evt. forklare hvorfor det ga r ud af legen. Personalet stiller hjælpespørgsma l som f.eks Ga r du, fordi du ikke ma fa den bil, du vil have, eller er det fordi, du hellere vil lege med nogle andre? Vi observerer børnenes samspi,l og guider dem anerkendende ved at lytte til dem, og sætte ord pa deres intentioner. F.eks kan personalet, i tidligere omtalte eksempel med pigerne, der leger med dukker, tilbyde at gøre badet klar til dukkerne, mens pigerne tager pa indkøbstur sammen, eller omvendt - finde indkøbs-taskerne mens pigerne bader dukkerne. Personalet vil efterfølgende spørge ind til deres indkøbstur hvad købte de? Mødte de nogen pa deres vej? Kunne dukkerne lide at blive badet? Undervejs roser personalet pigerne for at samarbejde om opgaven. Nogle gange har vi valgt, hvem børnene skal lege med, for at sikre, at de ogsa fa r øje pa nye mulige legerelationer. Andre gange vælger børnene selv, og styrker allerede etablerede legerelationer. Vi arbejder henimod, at alle børn kommer ud af en konflikt med en forsta else for og accept af det som skete. Vi laver sma legeværksteder i grupperummet og i køkkenet, hvor personalet har sat rammerne for legen, ved at lave sma rum i rummene og sætte legetøjet frem. Personalet udvider sortimentet af legetøj alt efter børnenes ønsker. Vi har indrettet rummene med tydelige afgrænsninger for legesteder i form af sma tæpper i hjørnerne, lave og høje borde, scene, sofaer og gulvplads flere steder. En hyggebelysning er skabt ved at hænge en lampe op over det store bord (før kun loftlys). Og et mørklægningsgardin er hængt op for at give mulighed for at skabe et anderledes stemningsfyldt rum, som appelerer til andre lege som f.eks mørkegemme. Pa reoler sta r legetøjet i børnehøjde. Pa stuen har vi Ipad og højtaler, sa vi hurtigt kan spille det musik som situationen kræver, f,eks mindfullness musik na r børnene har brug for ro og bevægelsesmusik, na r børnene har brug for at røre sig. Side 11
Børnenes egen vurdering af børnemiljøet, synliggøres pa 2 ma der: 1)Børnene fa r selv pa skift Ipad en, som de skal bruge til at tage fotos af de steder de godt kan lide at lege og de ting de godt kan lide at lege med. 2)Gruppens personale optager video af børnens indbyrdes leg. Her vil fokus være pa hvordan børnene bruger rummet til leg, hvad de leger og hvilke udsagn de kommer med. Efterfølgende samtaler vi med børnene om det og indfører de ændringer der skal til for at tilgodese børnenes ønsker og behov. Vi vil filme børnenes leg uden voksentilstedeværelse, for at se hvordan den virkelige børnekultur er. Tegn At børnene kan forsta og ha ndtere egne grænser ser vi, na r vi hører dem sige nej til noget i samspil med andre eller fysisk trækker sig fra noget der er for svært. Vi ser, at børnene kan tolke andres signaler, na r de reagerer hensigtsmæssigt pa andres reaktioner og følelser, f.eks. hvis et barn er faldet, og et andet barn reagerer ved at trøste eller hente hjælp, i stedet for at grine af eller ignorere vedkommende. Na r børnene accepterer at sta i kø og vente, eller na r na r de accepterer at vente til det er deres tur til at fortælle/vende brikkerne/bladre i bogen, er det et udtryk for, at de kan udsætte egne behov. Vi ser, at børnene indga r i fælleskabets sociale spilleregler, na r de f.eks hjælper til med at rydde op efter legen eller na r de skiftes til at bestemme i legen. Na r børnene stopper en handling, fordi de hører den anden sige nej eller de kan se pa den andens kropssprog, at han/hun ikke kan lide det, er det et udtryk for, at de respekterer andres grænser. Evaluering Børnene har taget fotos af de steder, de kan lide at lege og af det legetøj, de kan lide at lege med. Sammen med børnene har vi kigget pa fotos og haft en dialog med dem, om de synes, der er noget der mangler, eller noget der skal være anderledes. Personalet har taget fotos og videos af børnenes leg med og uden voksentilstedeværelse. Vi vil bruge disse optagelser til at spotte eventuelle negative legemønstre, og derefter arbejde ma lrettet med dem. Vi har ogsa lavet videooptagelser, hvor fokus har været pa personalets egen tilgang til børnenes leg. Dette med henblik pa at kunne reflektere over egne handlinger og ændre praksis hvis nødvendigt. De første optagelser blev taget i august 2016, og i oktober 2016 vil vi optage igen og derefter sammenligne optagelserne. Her vil vi evaluere pa, om læringsma lene er blevet opfyldt. Siger børnene oftere ja end nej, na r nogen vil være med i legen? Na r børnenes grænse er na et og Side 12
de siger fra, kan de sa fastholde det eller finder de sig i mere end de kan li? Reagerer de hensigtsmæssigt pa andres signaler? Kan de vente pa tur? Hjælper de til, na r der skal ryddes op? Respekterer de andres grænser og stopper na r de skal? Vi vil ogsa kigge pa, om der er sket ændringer af vores egen tilgang til børnene i deres leg. Vi vil se pa, om en ændret kultur i legeværkstederne evt. har forplantet sig til andre situationer, f.eks kø ved køleskabet eller ha ndvasken. Digitale læringsmedier Vi har spillet Foto vendespil pa Ipade n, med fotos af børnene selv og med børnene selv som fotografer. Vi har leget Ipad-fange, hvor børnene skiftes til at tage billeder af hinanden na r man er blevet fotograferet er man fanget. Denne leg giver anledning til god kommunikation f.eks siger de jeg har fanget dig, Ma jeg se?, Se du er lige der! Dette er et eksempel pa at børnene har accepteret sociale spilleregler. Børnene bruger ogsa Ipaden sammen. Her spilles der spil og tages billeder/video, som de undervejs snakker sammen om. Personalet har taget fotos og video af børnenes leg, som dokumentation af deres samspil (med og uden voksnes tilstedeværelse). Vi finder det interessant at se, hvordan børnekulturen udspiller sig, na r børnene er alene. Vi har ogsa med stor succes brugt Ipade n til at afspille mindfullnessmusik i puttesituationen. Dette for at forbedre det æstetiske børnemiljø i situationen. Vi oplevede forinden, at der var meget uro og at det var svært for børnene at falde til ro. Side 13
HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng Vi har valgt et massageforløb, som strækker sig over 4 uger, med massage to gange ugentligt af 10-15 minutters varighed. Børnene mærker deres egen krop via berøring fra hinanden, og massagen styrker samtidig deres relationer ud fra teorien fra Fri for mobberi, som siger, at den man rører ved, mobber man ikke. Storegruppen besta r af 17 børn, hertil er knyttet 2 personaler. 2 af børnene er nye, hvilket udfordrer gruppedynamikken, og ændrer de allerede eksisterende legerelationer. I gruppen er der et barn, der kun vil lege med en bestemt. I massageforløbet vil vi parre børnene sammen to og to, sa ledes at der opsta r nye relationer mellem børn, som tidligere har haft minimal kontakt. Et barn har tidligere ikke haft konstruktive legerelationer, men er sa sma t begyndt at skabe kontakt til et andet barn. Her vil vi støtte op om udviklingen af relationen mellem børnene, ved netop at parre de 2 sammen. Samtidig ser vi, at flere børn har svært ved at mærke deres egen krop. F.eks er der en dreng, som er fysisk stærk. Na r han krammer de andre børn, mærker han ikke, hvor ha rdt han krammer, og de oplever det voldsomt, og trækker sig fra ham. En større kropsbevidsthed giver børnene et mere roligt og styrket udgangspunkt i forhold til nye krav. Børnene fa r lettere ved at tilsidesætte egne behov, og kan dermed bedre koncentrere sig om den pa gældende opgave. Samtidig skal børnene øve sig i at sige fra, hvis massagen er for ha rd, eller hvis det kilder, hvilket pa sigt gør det lettere for børnene at sige fra i andre situationer. Vi er inspireret af Margaretha O hmnan s bog Ma jeg være med, som beskriver vigtigheden af, at alle børn har nogle at lege med, samt Dina Dot Dalsgaard Andersens bog Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø, hvor vi har brugt legerelationsskemaet samt interviewspørgsma l til børnene. Ydermere har vi brugt Fri for mobberi materialet, bl.a. historien om ormen Orla. Fri for mobberi er et antimobbeprogram, der er udviklet af Maryfonden og Red Barnet i 2007. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Sociale kompetencer: - Børnene etablerer venskaber, alle børn har nogen at lege med. Krop og bevægelse: - Børnene er bevidste om egen krop og sætter grænser for sig selv og andre. Side 14
Inkluderende fællesskaber I gruppen er en syrisk pige, som pa grund af sine sproglige udfordringer, har svært ved at fa opbygget relationer til de andre børn. I fri leg søger hun andre syriske børn. Hun er dog pa det seneste begyndt at vise interesse for en anden pige i gruppen, og interessen er gensidig. Personalet vil støtte op om udviklingen af denne relation, ved at parre de 2 piger sammen i massageforløbet. En af drengene har svært ved at respektere andres grænser. F.eks. bliver han ved med at kaste med puder i en pudekamp, selvom andre siger stop. Personalet italesætter drengens intention, f.eks: du har sa mange muskler, og na r du bruger dem alle til at kaste med, gør det ondt pa de andre. Prøv kun at bruge nogle af musklerne næste gang- sa synes de andre, at det er sjovere. Samtidig italesættes de andre børns følelser, prøv at sig til x, at det er for ha rdt, og at det gør ondt. I gruppen er ogsa en pige, som har brug for at mærke sig selv og kende egne grænser. Hun siger e t, og viser noget andet med sit kropssprog, f.eks griner imens hun siger stop. Dette gør det svært for hende at danne sociale relationer, da de andre ikke kan aflæse hende. Personalet sætter ord pa hendes kropssprog. F.eks ved at sige: Jeg kan se, du rykker dig væk, na r x masserer dig. Hvis du kan lide det, sa prøv at sige det til ham. To af børnene oplever det som grænseoverskridende at røre ved andre børn, som de sjældent leger med. De placeres pa samme tæppe og støttes af en personale, som sætter sig ved siden af, og giver massagen sammen med børnene. Samtidig italesættes at det er ok, at barnet synes, det er svært. Personalet anerkender, at nogle har brug for at være tilskuere til aktiviteten et par gange, før de selv er klar til at deltage aktivt. Et af de nye børn har endnu ikke dannet legerelationer til de andre børn i storegruppen. Til gengæld leger han ofte med en dreng fra mellemgruppen. Denne relation udvikles i fri leg, hvor de to drenge søger hinanden. Da drengen skal følges med storegruppen i skole, er det vigtigt, at han ogsa finder venner inden for gruppen. Personalet sætter positivt fokus pa den nye dreng, sa de andre børn fa r øjnene op for ham. Ej, hvor er du god til at massere. det er dejligt at være sammen med dig osv. Tiltag Massageforløbet forega r bagerst pa legepladsen, hvor vi er uforstyrrede. Vi har tæpper med, som børnene breder ud pa græsset. Vi har en ghettoblaster med, sa vi kan spille mindfulness musik. Vi har pa forha nd parret børnene sammen to og to. Set fra barnets perspektiv kan det være grænseoverskridende, at blive parret sammen med et barn, som de her og nu har minimal kontakt til. Det kan samtidig være befriende, at det er Side 15
personalet, der beslutter, hvem der er sammen, sa barnet ikke selv skal udelukke sin foretrukne legekammerat, som ma ske vil føle sig fravalgt. Den ene personale læser en massagehistorie om ormen Orla fra Fri for mobberi, der konkret beskriver, hvordan børnene skal massere hinanden. Den anden personale ga r rundt mellem tæpperne, og hjælper børnene med at udføre massagen korrekt, samt guider de børn, der har behov for det. Efter massagen hører vi mindfullness musik. En personale taler med blid stemme børnenes kroppe til ro. træk vejret dybt ned i maven. Mærk hvordan din brystkasse hæver og sænker sig. Hele kroppen benævnes, imens børnene ligger pa ryggen pa tæpperne. Den anden personale ga r rundt mellem børnene og løfter forsigtigt op i, og ryster børnenes arme og ben med kommentarer som f.eks. du slapper fint af i dine arme/ben, husk at luk øjnene mm. Na r musikken slutter, klapper den ene personale to gange i hænderne, herved synliggøres, at nu er massageaktiviteten slut, og børnene ma stille og roligt rejse sig og lege. Vi vil udfylde et legerelationsskema(se bilag), 2 gange ugentligt i 4 uger, tirsdage mellem kl. 8.00 og 9.00 inde i børnehaven og torsdage mellem kl. 12.00 og 13.00 ude pa legepladsen. Her vil fokus være, at registrere de gange børnene i fri leg, leger med deres massagepartner eller andre børn, de normalt ikke leger med. Vi beslutter pa forha nd hvilken personale, der har ansvar for at udfylde legerelationsskemaerne. Inden opstart af massageforløbet og efter afslutning vil vi interviewe børnene, for at fa deres eget perspektiv pa legerelationerne: Hvem leger du mest med? Er der nogen du aldrig leger med - og hvorfor ikke? Og hvordan synes du en god legekammerat skal være? Desuden vil vi filme massageaktiviteten en gang hver uge, da vi har erfaring med, at vi pa film kan se interaktioner, vi ma ske overser imens aktiviteten sta r pa. F.eks. at et barn tøver med at massere- evt. fordi det er grænseoverskridende. Tegn Na r vi ser, at børnene i fri leg, selv opsøger og leger gentagne gange med deres massagepartner eller andre børn, som de ikke plejer at lege med, er det et tegn pa, at de etablerer venskaber. Ligeledes ser vi det, na r børnene arrangerer legeaftaler i fritiden med andre børn, end dem de normalt leger med. Legerelationsskemaet viser, om alle børn føler, de har nogen at lege med. Selvom et barn leger alene, er vi bevidste om, at det sagtens kan have legerelationer og føle sig som en del af fællesskabet. Hvis et barn leger alene, kan det netop være et udtryk for, at det sætter grænser for sig selv ved at mærke, at det har behov for en pause fra de andre børn. Na r børnene siger til den dreng, der krammer, at det er for ha rdt, eller na r et barn siger: det kilder, na r du prikker mig pa ryggen, er det ogsa et tegn pa, at de er bevidste om egen krop og sætter grænser for sig selv og andre. Side 16
Evaluering Vi har sammenholdt børneinterviews med legerelationsskemaer. Vi erfarede, at børnenes eget perspektiv pa, hvem de legede med, stemte godt overens med vores registreringer i legerelationsskemaerne inden massageforløbet. Undervejs opdagede vi, at vi registrede ændringer i legerelationer, mens børnene stadig mente, at de legede med de samme, som de hidtil havde gjort. Dette synes vi, er interessant, da det viser, at det personalet ser, tillægger vi e n betydning, mens det børnene oplever, tillægger de en anden betydning. Vi har derfor aftalt, at vi fremover vil bruge børneinterviews, da det giver et børneperspektiv pa børnemiljøet, som personalet ikke nødvendigvis kan registrere. Dog kan vi konkludere, at flere af børnene har etableret nye venskaber under vores massageforløb. I videooptagelser fra massagen, kan vi tydeligt se, at samspillet mellem børnene ændres fra uge til uge. I de første optagelser er børnene stille, ingen siger sa meget, og næsten ingen siger fra overfor massagen. I den sidste optagelse ser vi, at børnene sætter grænser for sig selv. F.eks. er der en pige, som nu flytter sig hver gang, hun bliver kildet i siden, og hun sætter ydermere ord pa sine følelser. jeg kan ikke lide, na r du kilder mig. Vi erfarede, at mindfullness musik havde en afslappende effekt pa børnene efter massagen. Vi har derfor indført, at vi inden spisning lytter til den samme musik. En personale starter musikken, imens børnene henter madpakker. Na r de træder ind i rummet, er stemningen rolig og afslappet. Vi ser, at børnene sætter sig stille pa deres pladser, og sidder og lytter til musikken, imens de venter pa de sidste børn. Na r alle er klar til at spise, slukker vi musikken og børnene samtaler stille og roligt med hinanden. Vores erfaringer med mindfulness musik understøttes af et nyt pilotprojekt imellem Haderslev kommune og University College Syd. Projektet, som har fokuseret pa mindfulness og yoga i børnehaver. Projektet afsluttes i fora ret 2017. Deres foreløbige konklusioner siger dog: Pilotprojektet har vist, at der i løbet af det intensive forløb er sket markante forandringer i forhold til det sociale miljø i og blandt børnegrupperne. Pilotprojektet viser endvidere en øget sprog-og kropsbevidsthed hos børnene, ligesom børnenes evne til at koncentre sig har ændret sig markant. Se mere pa : https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/intranet_faellesadministration/kommunikationsaf delingen/filer_til_nyheder/haderslevprojektet_yoga_mindfulness_uc_syd.pdf Digitale læringsmedier Samtidig med massageforløbet har vi haft en ugentlig naturskattejagt. Vi har placeret digitale optageklemmer rundt pa legepladsen. Vi har indtalt sma opgaver pa klemmerne f.eks. lav en rundkreds, hvor I holder i ha nd. Byt derefter pladser, sa alle børn har holdt hinanden i ha nden. Børnene fa r et skattekort ( kort over legepladsen, hvor vi har markeret med X, hvor klemmerne er). Personalet har bestemt grupperne, og fokus har været pa at danne grupper, hvor mulige legerelationer kan opsta. F.eks. er det barn, som foretrækker kun at lege med en bestemt, placeret i samme gruppe som sin foretrukne ven. Gruppen besta r ydermere af 2 andre drenge, som vennen har legerelationer til. Vi ønsker, at vennen kan være bindeled, sa drengen a bner op for at etablere nye legerelationer. Side 17
Personalet observerede, hvordan børnene løste opgaverne. Vi sa, at de fra gang til gang blev bedre til at samarbejde om opgaverne, og der blev grint i grupperne. Side 18
GODKENDELSE AF LÆREPLAN Godkendelse af læreplan Læreplanen godkendes af administrationen i Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. VURDERING AF LÆREPLAN Læreplanen er vurderet af (navn pa konsulent) Godkendt Ikke godkendt Den 01/11-2016 Navn på konsulent Opvækst og Læring - afd. Dagtilbud. Side 19