Business-case Nedbringelse af ledighed gennem en virksomhedsrettet indsats, der kobler lediges CV er med ubesatte jobs Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Manglende kobling mellem lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Odense Kommune står med landets tredjehøjeste ledighed og ledigheden er kommunens største udfordring. Økonomien er under stærkt pres især som følge af store udgifter til overførselsindkomster. Et af problemerne har blandt andet været et omfattende fokus på aktiveringsindsatser, som ikke skaber de tilsigtede effekter om at få ledige i uddannelse og job. Der er derfor et akut her-og-nu behov for, at der iværksættes projekter, der nedbringer ledigheden og dermed udgifterne til overførsler. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Ledelsessekretariatet BSF Politik, Jura & Strategi BSF Tolderlundsvej 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. +4540229938 DATO 15. februar 2017 REF. JAKAJ Situation er den, at mange borgere i jobcenteret ikke har anden udfordring end ledighed. På trods af Odenses høje ledighed, er der et stigende antal ubesatte job. Virksomhederne har stigende udfordringer med at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft. Det er på tværs af flere brancher, men særligt inden for vækstbrancherne industri og automation, robot, bygge og anlæg og IT. Igangsættelse af indsatser, der virker Evidensen peger entydigt på, at en virksomhedsrettet indsats virker. Investeringens formål er at styrke den virksomhedsrettede indsats gennem målrettet arbejde med lediges CV er, så mulighederne for match mellem ledig og virksomhed fremmes. Udarbejdelse af et CV til Beskæftigelsesministeriets database Jobnet er for denne investerings målgrupper et lovkrav (LAB 13, stk. 2). Men erfaringerne viser, at et CV i rigtig mange tilfælde ikke er det samme som et godt CV. Hvis CV et ikke er godt, så er det ubrugeligt ift. at anvende som redskab i matchet mellem den ledige og de ubesatte jobs. Der er derfor en akut investering i en her-og-nu skærpelse af lediges CV er, således at de bliver et meget mere anvendeligt redskab i at matche ledig og job idet CV erne allerede er en del af værktøjskassen men i mange tilfælde er uanvendelige på grund af kvaliteten. Ovenstående udfordringer og oplagte muligheder med at skærpe kvaliteten i de lovgivningsbestemte CV er taget i betragtning, så er der ikke råd til at vente med at igangsætte denne investering. Den skal sikre en bedre virksomhedsrettet indsats gennem en langt bedre kobling mellem lediges CV er og ubesatte jobs. Et arbejde med at skabe fyldestgørende CV er, der afspejler de lediges kompetencer er en indsats, der virker. Den vil øge mængden af oplagte matches og er dermed oplagt ift. at høste de lavt hængende frugter i virksomhedsindsatsen. Alternativet er, at gabet mellem de lediges reelle kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft kun vil fortsætte med at blive større og der ikke kan skabes de matches, der rent faktisk er oplagte, hvis man havde ordentlige CV er. Business case CVer og ubesatte jobs 1/7
Indsatsen beskrevet i denne business case er et led i en styrket virksomhedsindsats, som der er evidens for virker. Den vil derfor igangsættes straks efter godkendelse, så ledige og ubesatte jobs kan kobles snarest. Udfordringer med jobmatch CV et er et helt centralt redskab i den virksomhedsrettede indsats, når de lediges kompetencer skal kobles med ubesatte jobs i Odense. Et opdateret og branchefokuseret CV giver mulighed for at matche virksomhedernes efterspørgsel med de lediges kompetencer. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen er i tæt kontakt med virksomhederne, så der sker en skarp afdækning af opgaver og påkrævede kompetencer. Et skarpt og brancherettet CV, screenet op imod virksomhedernes konkrete og specifikke behov skaber flere match og derudover synliggør det også den lediges eventuelle behov for uddannelse og opkvalificering. Mange jobs besættes i dag ikke med odenseanske ledige, fordi virksomhederne ikke kender potentialer og konkrete kompetencer, den ledige arbejdsstyrke besidder. Udfordring: Det primære værktøj i Odense Kommunes arbejde med at koble ledige og ubesatte jobs, er CV er på Jobnet. Mange CV er er utilstrækkelige og afspejler ikke fyldestgørende de lediges kompetencer. Det er i alt for stort omfang umuligt at skabe match mellem kvalificerede ledige og ubesatte jobs. Potentiale for forbedring af ledighedsniveauet Ved en sammenligning mellem Odense kontra landsgennemsnittet og 6-byerne ses et potentiale for forbedring af ledighedsniveauet. Tabellen nedenfor viser, at der for Odenses vedkommende sker en ændring i ophørsmønstret fra uge 13 og frem, hvor andelen, der forbliver på ydelse i Odense ligger over niveauet både for landet samlet og 6-byerne. Når der foreligger tal for 2016 vil disse blive anvendt i investeringsmodellen. Indtil da vil investeringsmodellen tage udgangspunkt i 2015 som baseline. Overlevelseskurve m. tilbagefald til den valgte ydelse 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 34 uger 39 uger 43 uger 47 uger 52 uger Hele landet 2015 100,0 72,2 59,8 48,7 42,7 38,2 33,9 30,9 28,5 26,2 24,6 23,3 21,6 Esbjerg 2015 100,0 71,2 57,9 46,5 41,0 36,1 31,6 29,3 26,4 24,3 22,9 21,6 20,0 København 2015 100,0 73,8 61,7 50,6 44,6 40,3 35,7 32,7 30,0 27,5 26,0 24,3 22,2 Odense 2015 100,0 73,4 61,6 50,5 44,8 40,6 36,5 33,4 30,8 28,5 26,8 25,5 23,7 Randers 2015 100,0 71,5 59,1 48,5 42,5 37,9 34,2 30,9 28,7 25,9 23,9 22,5 21,1 Aalborg 2015 100,0 72,2 59,8 49,0 43,7 39,6 35,5 32,5 30,0 27,8 25,7 24,6 22,5 Aarhus 2015 100,0 71,9 59,8 49,3 43,4 38,9 34,6 31,4 28,5 25,9 24,2 22,6 20,4 Kilde: jobindsats.dk Den nedenfor beskrevne indsats forventes at have en effekt således, at ophørsmønstret i Odense tilnærmer sig niveauet for 6-byerne. Beskrivelse af projektet: Investering i et tættere sammensat team af virksomhedskonsulenter 2/7
Løsningen tager afsæt i Byrådets effektmål om, at der skal flere i job og uddannelse. Det ligger på linje med den vedtagne Beskæftigelsespolitik, der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft gennem hurtige match mellem ledige og virksomheder. For at give udviklingen en boost, er det nødvendigt at investere i at styrke den tidlige indsats, hvor jobparate ledige kobles mere effektivt på det stigende antal af jobåbninger, der er i Odense Kommune. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal stillinger i Jobnet Antal stillinger Dagligt gennemsnitligt antal stillinger Antal nyopslåede stillinger 2014 8.944 508 8.624 Odense 2015 8.906 536 8.581 2016 9.546 581 9.115 Kilde: jobindsats.dk Løsningen Investeringen skal styrke den virksomhedsrettede indsats ved at øge antallet af virksomhedskonsulenter, som målrettes til at indgå i et tæt team-samarbejde med det eksisterende team af jobrådgivere. Dette med henblik på en skærpet indsats på CV et. Det betyder mere power på tidlige og hyppigere samtaler med den ledige, der er klar til at aftage et job, og dennes arbejde med CV et. Fokus opstår ved at koble de nuværende jobrådgivere, der arbejder med ledige om CV er, endnu tættere med det nye hold af virksomhedskonsulenter, der har indgående branche- og virksomhedskendskab. Samarbejdet med den ledige om dennes CV vil blive tættere, hvormed CV erne på Jobnet bliver langt bedre i at afdække de lediges kompetencer. Dermed skabes tættere kobling mellem CV og ubesatte jobs med et øget antal matches på ubesatte jobs til følge. I forhold til Odenses udfordringer bidrager løsningen til at nedsætte varigheden på forsørgelse og undgå langtidsledighed, hvormed udgifter til overførsler falder. Investeringsmodellen beskriver, hvordan Odense Kommune gennem en styrket virksomhedsrettet indsats med fokus på at give CV et et kvalitativt løft, kan få flere i Job. Jo hurtigere i ledighedsforløbet dette sker, des større økonomisk gevinst for Odense Kommune. Investeringen betyder, at: De lediges kompetencer afdækkes gennem hyppigere samtaler omkring CV Kvaliteten i CV erne øges, hvilket medfører bedre grundlag for formidling af jobåbninger Antallet af jobåbninger, der kan formidles til de ledige, øges markant idet CV erne kan matches med et bredere udsnit af ubesatte jobs Kompetencegab mellem den ledige og jobåbninger overvindes ved specifik afdækning af opkvalificeringsbehov og -plan mellem ledig og virksomhed Tæt opfølgning på match mellem ledig og virksomhed 3/7
For at opnå effekt skal indsatsen være håndholdt og målrettet med flere samtaler end i dag, henvendt på at styrke CV er. Den intensiverede håndholdte indsats skal kobles med styrket virksomhedsindsats inden for vækstbrancherne i den forstand, at det nye team af virksomhedskonsulenter har et indgående kendskab til disse brancher. Det tættere arbejde med den ledige og dennes CV vil også bidrage med at gøre den enkelte ledige mere fagligt mobil i sin jobsøgning, således at der åbnes nye muligheder. Figur 2: Arbejdet med den lediges CV, hvor jobrådgiver arbejder med de mere basale elementer mens virksomhedskonsulenten, som investeres i, i stigende grad kommer ind over, når det skal kvalificeres og målrettes de ledige jobs En branchetilgang med særlig fokus på vækstområder Hovedparten af indsatsen vil ligge inden for vækstbrancher i Odense Kommune. Odense oplever i disse år en stor vækst inden for visse brancher, herunder byggeog anlæg, IT, industri og robotteknologi. Inden for de tre sidste sker der i stigende grad en sammensmeltning på tværs. Det er helt afgørende, at der kommer en bedre kobling mellem jobparate lediges CV er og det stigende antal ubesatte jobs inden for disse brancher. Investeringen udmøntes derfor i en team-baseret struktur, ud fra brancher, hvor virksomhedskonsulenterne har indgående kendskab. Investeringen har derfor fokus på at matche jobparate ledige med de brancher, som er i vækst og i særlig grad er parate til at aftage de ledige. Der skal med investeringen reduceres i antal af virksomheder, der siger nej til ordrer og ekspansion pga. flaskehalse i rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft inden for disse brancher. Investeringen skal bidrage til en bedre og mere målrettet udnyttelse af eksisterende midler til målrettet opkvalificering til disse brancher. Særlige vækstbrancher: Byg- og anlæg IT Industri fremstilling og automation Robotteknologi Investeringsperiode Investeringen, der består af ansættelse af 18 virksomhedskonsulenter og én leder til den nye afdeling planlægges oprettet hurtigst muligt efter godkendelse af denne investeringsmodel. Den nye afdeling oprettes som et projekt, hvor medarbejderne hentes internt i organisationen, indtil der kan rekrutteres nye medarbejdere. 4/7
Effekt og økonomi Den konkrete effekt på nedbringelsen af ledighed og ydelsen vil være at finde på, at antallet af ledige, der hurtigt matches med ubesatte jobs i virksomhederne, øges. En tidlig og intensiveret indsats og dermed en tidligere kobling er nødvendig. Det giver en stor økonomisk gevinst for kommunen idet ydelsen nedbringes og det er en gevinst for virksomhederne, der kan rekruttere den essentielle arbejdskraft samt for den ledige selv, der vil blive i stand til at forsørge sig selv. Investeringen forventes at nedbringe antallet af ledige A-dagpenge modtagere således, at niveauforskellen mellem Odense og 6-byerne reduceres. Følgende forudsætninger er anvendt i beregningen. Den årlige nettoydelse til a- dagpengemodtagere svarer til den realiserede gennemsnitlige ydelse for regnskabsåret 2016 i Odense fremskrevet til 2017-priser. Årslønnen er en fast norm for løn på pågældende lønniveau inkl. overhead. De økonomiske forudsætninger er fremskrevet ud i årene jf. pris- og lønfremskrivning (KL juni 2016). Investeringen forventes at reducere antallet på A-dagpenge jævnfør tabel 1.1, og dermed er følgende økonomiske gevinster indlagt i projektperioden. Tabel 1.1 Effektberegning og projektgevinster Ophør på ydelsen År 1 År 2 År 3 Øget årlig afgang, cpr. 160 160 160 Øget årlig afgang, fuldtidspersoner 75 75 75 Årlig nettoydelse pr. A-dagpengemodtagere 131.522 133.258 135.017 Sparede ydelser i alt 9.864.150 9.994.350 10.126.275 Investeringen medfører oprettelse af et nyt afsnit på 18 virksomhedskonsulenter og én leder. Dermed er følgende investeringer indlagt i projektperioden. Tabel 1.2 Økonomiske forudsætninger Forudsætninger År 1 År 2 År 3 Antal Virksomhedskonsulenter i projektet 18 18 18 Antal Ledere i projektet 1 1 1 Årsløn pr. virksomhedskonsulent 450.000 459.900 470.017 Årsløn pr. leder 600.000 613.200 626.690 Årsløn til samlede antal virksomhedskonsulenter 8.100.000 8.278.200 8.460.306 Årsløn til samlede antal ledere 600.000 613.200 626.690 Omkostninger i alt 8.700.000 8.891.400 9.086.996 Tabel 1.5 viser investeringsmodellens samlede forventet provenu. Tabel 1.3 Samlet provenu År 1 År 2 År 3 Akk. Omkostninger 8.700.000 8.891.400 9.086.996 26.678.396 Sparede ydelser 9.864.150 9.994.350 10.126.275 29.984.775 Gevinst 1.164.150 1.102.950 1.039.279 3.306.379 5/7
Projektet er afhængig af, at den forventede effekt realiseres og dette isoleret set (se afsnit opfølgning og måltal), således at det med rimelig sikkerhed kan dokumenteres, at den ekstra indsats det nye afsnit leverer resulterer i den øgede nedbringelse af ledige A-dagpenge modtagere som er indregnet. Der ansættes 18 medarbejdere og en leder, der anvise den faglige retning og fokusere på kerneopgaven. Det er muligt at nedskalere afsnittet til færre medarbejder, men det betyder nye beregninger af effekten. Omvendt er det også muligt at opskalere projektet til også at omfatte andre målgrupper såsom jobparate modtagere af kontanthjælp. Dette må vurderes ved opfølgning på projektet. Projektet forventes ikke at have negative afledte konsekvenser for andre ydelsesområder. Opfølgning og måltal Opfølgning på investeringsmodellen sker i første omgang i forbindelse med 1/10 sagen. Effektmål: Øge antal ophør på ydelsen A-dagpenge. Effektmålet fremkommer ved at øge antallet af A-dagpenge der overgår til job, til et niveau der tilnærmer sig 6-byerne. Baseline sættes lig 2016, hvorefter gevinsterne beregnes. Dog følges udviklingen både på landsplan og for 6-byerne. Andre interne tiltag samt i høj grad også konjunkturudviklingen vil have betydning for, hvorvidt der realiseres en yderlig nedbringelse af ledige A-dagpenge modtagere. Effektmålet kan ikke isoleret fortælle, hvorvidt lige præcist denne investering har medvirket til nedbringelsen af ledige A-dagpenge modtagere. Derfor er det nødvendigt med understøttende målinger i form af produktionsmål for de ændringer der foretages, ift. hvorledes indsatsen samlet set håndteres i dag. Der er udvalgt 4 produktionsmål, der hvis disse opfyldes, forventes at være bidragende til en realiseret nedbringelse af ledige A-dagpenge modtagere. 1. Der følges op på antal afholdte samtaler med deltagelse af en virksomhedskonsulent. Måltal: Borgere med en passende ledighed har deltaget i en samtale med både jobrådgiver og virksomhedskonsulent. Metode: A-dagpenge modtagere der har deltaget i en samtale med både jobrådgiver og virksomhedskonsulent får en borgermarkering i Fasit. 2. Der følges op på antal jobåbninger. Måltal: Antal Jobåbninger skal være øget ift. baseline niveau (der sættes et niveau for 2017) 6/7
Metode: Der laves opfølgning på antal Jobåbninger i Jobnet ved datatræk fra jobindsats.dk således det er muligt at udviklingen ses ift. Andre kommuner. 3. Der følges op på antal rekrutteringsopgaver. Måltal: Antal rekrutteringsopgaver skal være øget ift. baseline niveau (der sættes et niveau for 2017) Metode: Udviklingen i antallet af rekrutteringsopgaver følges ved, at rekrutteringsopgaverne systematisk registreres i den nye afdeling. 4. Der følges op på antal gennemførte ordrer med succes Måltal: Antal rekrutteringsopgaver skal være øget ift. baseline niveau (der sættes et niveau for 2017) Metode: Udviklingen i antallet af gennemførte ordrer følge ved, at den nye afdeling systematisk registrerer antal ordre samt når succesfuldt udført. Risici Alt andet lige betragtningen gælder ikke i virkeligheden der sker også ændringer på landsplan og 6-byerne Konjunkturændringer kan påvirke dimittendernes muligheder for at få job, både positivt og negativt. I højkonjunktur vil det alt andet lige være nemmere for dimittenderne at finde et job. Ny lovgivning ændret lovgivning, eksempelvis ændret dagpengesats, ændring af dagpengeperioden eller lignende tiltag vil kunne påvirke investeringsmodellens resultater både positivt og negativt. Effekterne kan skyldes andre investeringsmodeller da det ikke er muligt at skille effekterne af den ene investeringsmodel fra den anden, når der er tale om samme målgruppe. Interne ændringer (organisationsmæssige) kan forekomme i projektperioden 7/7