INSPIRATIONSARK DANSK TEMA Danskdugen er til førskole- og indskolingsbørn og kan bruges helt fra vuggestuealderen. Dugen er et innovativt værktøj, der indeholder elementer til læring af såvel faglige som sociale kompetencer, og som bidrager til at forberede børn til den form for læring, de vil modtage i skolen. Den kan bruges til at tale om dagligdagen, vejret eller humøret, den kan bruges som talerør ved konflikter, den kan bruges til at øve alfabetet og en helt masse andre ting. Brug den på spisebordet og oplev, hvordan den giver anledningen til mange gode og lærerige snakke i løbet af dagen. Dugen kan som sagt bruges til rigtig mange formål, og den kommer omkring mange forskellige emner. I inspirationsarket her vil vi give inspiration til brug af dugen inden for følgende emner: - Humør, omsorg og empati - At være en god ven - Årstider, måneder, vejr og natur - Uret digitalt / analogt - Alfabetet - konsonanter / vokaler - Bogstavers navne og lyde SÅDAN GØR DU Brug 5 minutter på et emne, når I alligevel sidder ved bordet og spiser eller tegner. Oplev, hvordan barnet fortsat vil huske samtalen, bygge videre og måske tage emnet op igen, fordi materialet ikke pakkes væk, men forbliver tilgængeligt på bordet, og derved ubevidst påvirker barnet. Dit barn vil uden tvivl på eget initiativ tage forskellige emner op, fortælle eller stille spørgsmål. Grib chancen, når den byder sig. BLIV INSPIRERET OG INSPIRER ANDRE Der vil højst sandsynligt opstå flere vinkler og andre emner, når dugen kommer i brug. Husk gerne at dele erfaringer og ideer på vores hjemmeside, så du kan inspirere andre forældre her vil du også selv kunne hente inspiration til at bruge dugen på nye og anderledes måder. HUMØR, OMSORG OG EMPATI Børn kan have svært ved at sætte ord på følelser, konflikter og frustrationer og at fortælle om sig selv, lytte og stille spørgsmål. Ved, at barnet i relationerne til andre lærer at give udtryk for deres følelser og behov samtidig med, at det gradvist lærer at forstå andres følelser og behov og at respektere forskellighed, lærer det at være empatiske. Barnet lærer også at sætte grænser for sig selv og andre og at sige til og fra, hvilket er vigtige sociale kompetencer. Når barnet forstår følelser og følelsesmæssige reaktioner hos sig selv og andre, og når det kender sine egne og andres grænser og behov, evner barnet selv at udvise empati. Det hjælper barnet til at leve sig ind i en situation og forstå den, f.eks. når det ser et andet barn græde og forstår, at det andet barn er ked af det, og derfor udviser omsorg.
AT SÆTTE ORD PÅ FØLELSER Med udgangspunkt i dugens illustrationer kan du hjælpe barnet med at genkende og sætte ord på egne og andres følelser. Du kan f.eks. spørge barnet om, hvilket humør det er i. Drøft også andres humør med barnet ved f.eks. at spørge Hvilket humør, tror du, din ven er i? i en given situation. Følg op med at spørge ind til, hvad der kan gøres, hvis vennen er ked af det eller sur? Brug eventuelt humørbarometeret til at visualisere, om barnet eller vennen er i orange, rød, eller grøn zone. Mange børn har svært ved at beskrive de store følelser, deres små kroppe kan indeholde. Det kan afhjælpes med visuelle effekter, der gør følelserne mere håndgribelige. Tal med barnet om, hvad humør egentlig er for noget, og hvilke forskellige typer humør, der findes. Spørg barnet om, hvordan man ser ud, når man er ked af det, glad, vred, osv. Forklar videre, at det er ok at være glad, ked af det, frustreret, bange osv. Det er nogle grundfølelser, som er en del af livet, og som alle har. Vi skal blot lære dem at kende og lære at kontrollere dem. BRUG ILLUSTRATIONERNE Et andet udgangspunkt kan f.eks. være illustrationen med barnet, som er ked af det. Peg på illustrationen og spørg, hvad barnet ser, om barnet selv har prøvet at være i en situation, hvor han/hun var ked af det. Du giver her barnet en for at tale om, hvordan det har det, og hvad det oplever. Både godt og skidt. Undgå berøringsangst og vis i stedet forståelse. Hvis barnet ikke vil tale om sig selv - og det er helt i orden - kan et alternativ være at digte en lille fortælling, hvor følelsen indgår. HUMØRBAROMETER Barometeret kan bruges som hjælp til barnet, når det skal sætte ord på sit eget og andres humør. Det er ofte let for barnet at tale om sit humør, når det føler sig glad. Omvendt kan det være svært at tale om følelser, der raserer nu og her, når barnet føler sig oprevet. Det er vigtigt, at børn lærer at genkende og sætte ord på egne følelser, så de lærer at forstå og kontrollere dem. Hvis barnet f.eks. virker vred eller frustreret, kan du pege på den vrede pige på dugen og sige "Jeg lægger mærke til, at du rynker dine øjenbryn og folder dine arme ligesom pigen her. I kan også hver især starte dagen med at fortælle, hvordan morgenens humør er på skalaen fra rød til grøn. Hvis nogen ligger i det røde eller orange felt, kan I enten tale om det, eller blot bruge det som en information til andre om, at vedkommende måske lettere bliver sur eller ked af det den pågældende dag. Undgå at bruge de specifikke ord, men omtal det i stedet som A fortæller, at han er lidt gul her til morgen, så lad os hjælpe til, at han kan slutte dagen i grøn.
AT VÆRE EN GOD VEN Hvordan barnet indgår i sociale fællesskaber er mindst lige så vigtigt som den faglige læring. Sociale kompetencer handler om, at børn kan indgå i positive relationer med andre børn og voksne. Relationer til andre er en grundlæggende forudsætning for, at børn lærer og udvikler sig optimalt. Forskningen viser, at socialt kompetente børn klarer sig bedre i skolen og i deres videre livsforløb. Når børn lærer at dele, at være god ved andre og udvise respekt, vil barnet oftere blive mødt på samme måde af andre og det vil skabe flere positive oplevelser og mindre modstand. Brug illustrationerne af børnene til at tale om følelser, der kan opstå ved at blive uretfærdigt behandlet, og dét at være en god ven. ALLE MÅ VÆRE MED En god ven viser omsorg og inviterer til deltagelse, hvis en anden kammerat ikke er med i legen. Du kan med fordel udfordre barnets legevaner, så det ikke accepteres, at nogen i institutionen, i legegruppen eller i klassen ikke må være med til at lege eller holdes uden for fællesskabet. Tal med barnet om, hvordan det mon føles, når man står uden for gruppen, og hvad der skal til for, at alle kan være med til at lege. Med udgangspunkt i illustrationerne, kan du tale med barnet om at være god ved sine venner. Eksempelvis at kunne dele sit legetøj og lade andre være med i legen - også når der opstår sociale dilemmaer, og nogen gerne vil være med i en leg, som ellers lige var så sjov. AT SÆTTE SIG I ANDRES STED En god vinkel er ofte at få børn til at se det fra den anden side og at lære børnene at stille sig selv spørgsmål som: Hvordan tror jeg, at min ven oplever dette? Hvordan tror jeg, at min ven har det lige nu? Børn er meget impulsstyrede, hvilket kan skabe konflikter. At sætte sig i legekammeratens sted giver en forståelse for, hvad barnets handling får modparten til at føle. Hvad gør jeg, hvis jeg er kommet til at sige ja til at lege med Sofie, men egentlig hellere vil være med til rundbold? Når barnet er i tvivl om, hvad det skal gøre, så hjælper det også at sætte sig i den andens sted. Hvis barnet tror, at det andet barn eller de andre børn kan blive kede af det, misforstå, osv., så skal barnet handle efter det. Barnet skal lære at forstå, at det indimellem må sætte egne lyster til side for at tilgodese andre. Den kan måske betyde, at legen med Sofie gøres færdig, og at barnet udsætter lysten til rundbold til næste frikvarter, eller at der indgås et kompromis, så legen fortsætter i 10 minutter, og derefter spiller de rundbold sammen. På den måde udvikler barnet dets empati, som er én af de vigtigste menneskelige egenskaber, og som i børnehøjde er en vigtigt for at være en god ven.
ÅRSTIDER, MÅNEDER, VEJR OG NATUR Tag udgangspunkt i én af årstidstegningerne og tal med barnet om, hvad der kendetegner årstiden, f.eks. vejr og påklædning. Det hjælper barnet til at få en større viden om årstider, de forskellige vejrforhold og hvilken påklædning, der passer hertil. Tal om, hvilke måneder, der hører til hvilke årstider, og hvordan vejret og naturen ændrer sig afhængigt af årstiden. Inspireret af de fire årstider, kan du lade barnet komme med forslag til, hvilke muligheder årstiden giver for leg og aktiviteter i naturen. Snak om, hvad der sker i naturen året igennem, og hvordan årstiderne påvirker træer, blomster og dyr. Brug eksempelvis træerne til at forklare om årets cyklus, og hvordan naturen fungerer. JORDEN FLYTTER SIG I FORHOLD TIL SOLEN Tal med barnet om, at årstiderne skifter, fordi Jorden hele tiden flytter sig i forhold til Solen. Om sommeren har vi lange dage, fordi solen står højt på himlen, og om vinteren har vi korte dage, fordi solen står lavt på himlen. I Danmark har vi 4 årstider, hvilket skyldes at Jordens omdrejningsakse hælder i forhold til dens baneplan, så solindstrålingen varierer i løbet af året. I andre lande kan det være anderledes, f.eks. tæt ved Ækvator, hvor man kun har to årstider (regntid og tørtid), og i dele af Indien har man f.eks. tre årstider (en tør og kølig fra december til februar, en tør og varm fra marts til midten af juni og regntid fra midt i juni til december). URET DIGITALT / ANALOGT Tid er én af de mest grundlæggende måder at organisere livet i vores samfund på. Alle aktiviteter er tilknyttet tidsrum og tidspunkter. For mange børn er tid og klokken et svært, men også et spændende og relevant, emne, da de ofte er interesserede i tidsmålinger- og angivelser som: Hvornår bliver jeg hentet? Hvor lang tid, går der, før vi er der? Med et analogt ur med visere skal barnet lære at holde styr på den lille og den store viser, og ovenikøbet skal barnet lære at forstå begrebet tid. Derfor lærer mange børn i dag det digitale ur først, da de blot skal sige, hvad der står på urets display, og ikke skal forholde sig til visere og kvart i eller kvart over. Stadig er det vigtigt at forstå koblingen mellem analogt og digitalt ur. På dugens ur står klokken på 8:00, hvilket er tidspunktet, hvor mange børn møder i skole eller børnehave.
Start med at tale om uret, så barnet bliver fortrolig med viserne, urskiven, tallene, tidsrum, osv. Tal f.eks. om, hvilke tal og ting, der ses på urskiven. Hvor mange timer er der i døgnet? Hvad gør man, når man kun kan vise 12 timer på det analoge ur? Hvad betyder viserne for klokken? Start med den lille viser. HVAD HAR DU LAVET I DAG? En anden vinkel for at skabe tidsforståelse er at tage en snak med barnet om, hvordan dagen forløber. Hvornår på dagen står du op, spiser morgenmad, spiser middagsmad, tager i børnehave, går til sport, osv.? Lad barnet prøve nogle forskellige lege, hvor det bliver fortrolig med tiden for at få en fornemmelse af, hvor lang tid f.eks. 1 minut, 30 sekunder, 2 minutter, osv. er. ALFABETET - KONSONANTER / VOKALER Vores alfabet er på 29 bogstaver. Der er 9 vokaler og 20 konsonanter. Vokalerne er de røde bogstaver. Konsonanterne er de blå bogstaver. At kende forskel på vokaler og konsonanter er en forudsætning for at forstå, hvad ord og stavelser er. At kende den alfabetiske rækkefølge er en rar tryghed og helt nødvendig, når barnet senere skal til at arbejde med opslag i ordbøger og andre alfabetiske inddelinger. Vokaler er de letteste bogstaver at have med at gøre. Du kan kende en vokal på, at dens navn og grundlyd er ens. Alle danske ord indeholder mindst én vokal. Konsonanterne er alle de øvrige bogstaver. Konsonanterne er mere besværlige, fordi deres navne og lyde ikke er ens. Når du siger navnet på en konsonant, består det af to lyde. Man kan også sige, at det lyder som om, navnet staves med to bogstaver fx: k (kå), m (æm), q (ku). STORE OG SMÅ BOGSTAVER Dugens sider er udsmykket med borte med de små bogstaver på den ene side og de store bogstaver på den anden side. Det giver muligheden for, at barnet kan øve sig i at forbinde store og små bogstaver. Du kan pege på bogstavet på den ene side af bordet og lade barnet løbe om og pege på bogstavet på den anden side af bordet. Det kan være en hjælpende hånd at barnet kan tælle bogstaverne, da de står parallelt. At lære alfabetet, bogstaverne og bogstavernes lyde er en forudsætning for at knække læsekoden.
BOGSTAVERS NAVNE & LYDE Der er flere holdninger til, hvordan børn bedst lærer at læse. Dugen understøtter derfor, at flere læringsstile kan sættes i spil. Eksempler på brug af dugen: Tal med barnet om, at bogstaver har et navn, men også repræsenterer en lyd, som er anderledes, når man skal læse den. Bogstaverne i sig selv giver ikke mening, hvis ikke man også kender deres lyd. Tal med barnet om forskel på små og store bogstaver, f.eks. at de små bogstaver er dem, man oftest skriver og læser. Store bogstaver bruges i starten af en sætning og til egennavne (som eksempelvis barnets eget navn). DE SMÅ BOGSTAVER FØRST Førhen lærte børn oftest de store bogstaver først. De har, modsat de små bogstaver, samme højde, og de har klare og tydelige former, som er ret nemme at skrive. I mange institutioner og på mange skoler har man dog ændret retning, da barnet oftest vil finde de små bogstaver i bøger. Derfor læres de små bogstaver først og følges af de store. Barnet skal have viden om, at hvert bogstav kan se helt forskelligt ud afhængigt af, hvilken skrifttype, der benyttes. På dugen findes hele alfabetet, og vi har samlet både store og små bogstaver for at synliggøre koblingen. LYDRETTE ORD OG FORLYD Bogstaver og ord genkendes ud fra deres visuelle kendetegn, og på dugen er bogstaverne understøttet af farverige og velkendte billeder med lydrette ord. Snak om billederne og sig forlyden på ordene i samspil med lyden på bogstaverne for at hjælpe barnet med at koble bogstavets navn med dens lyd. Det er første skridt til at lære at læse.