Hvordan styrkes en robust læringskultur?

Relaterede dokumenter
Hvordan styrkes en robust læringskultur?

Det gode arbejds- og uddannelsesmiljø - hvad har det med robusthed at gøre?

Fra job til job Udbredelse af midlertidige ansættelser. Hvordan påvirker det stress og psykisk arbejdsmiljø?

Derfor taler vi om robusthed

Prekariatet. Der er skabt vækstbetingelserne for et politisk monster, advarer han på første side.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

ARBEJDSMILJØ KORT FORTALT

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

UKYL workshop. Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde Aarhus Universitetshospital. Region Midtjylland

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Basiskursus for tutorer. Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Mission Værdier Visioner

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Personalepolitikken for Århus Universitetshospital

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Det gør os arbejdsglade! INSPIRATIONSKATALOG

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog

Velkommen til Skive Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Inspektorrapport. Temaer. Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Hospitalsenhed Vest, Region Midtjylland Besøgsdato

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Værdier Bjergsted Bakker

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Positiv psykologi og ledelse

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg

HVAD ER SELV? Til forældre

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Opsamling af resultater

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Positiv psykologi og ledelse

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

KOMPETENCE OG TRIVSEL -ET (U)MAGE PAR? PIA BRAMMING 3. OKTOBER 2017 LEKTOR, PH.D., AFDELINGSLEDER

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

Positiv psykologi og lederskab

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Fra vision til virkelighed

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ MARTS 2015

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Uddannelsesvejledning vi gør det godt eller?

Forord. Det personalepolitiske grundlag er med til at skabe den sammenhængskraft som er nødvendig, for at vi kan agere effektivt sammen.

Afdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen

Psykisk arbejdsmiljø

Professionel samarbejdskultur i dagtilbud

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

Transkript:

Hvordan styrkes en robust læringskultur? UKYL-netværket på AUH Torsdag den 22. marts 2018 Nynne Lykke Christensen Chefkonsulent. Yngre Læger Motivation som forudsætning for læring Læger som organisatoriske nomader Rekrutteringsundersøgelse, YL Læringsmiljø og motivation. PERMA Positive følelser Engagement Relationer Mening Præstation Oplæg, refleksion, pair & share 1

Hvad bygger jeg mit oplæg på? Martin Seligman. Psykolog. Professor. University of Pennesylvania Barbara Fredrickson. Psykolog. Professor på University of North Carolina Deci & Ryan. Professors. University of Rochester. SDT Self Determination Theory Mihaily Csikszentmihaly. Psykolog. Professor emeritus. University of Chicago Albert Bandura. Psykolog. Professor Emeritus. Stanford Universitet Chris Watling. Associate Professor, Departments of Clinical Neurological Sciences and Oncology. Western University. Canada Lene Tanggaard. Professor, pædagogisk psykologi. Aalborg Universitet Roy Baumeister. Socialpsykolog. Professor. Willpover Janne Glerup. Adjunkt. RUC. Arbejdsliv og læring Kelly McGonical, Ph.D. Stanford University Det fremtidige lægearbejdsmarked. Lægeliv i yderområderne af Danmark. YL 2016 Yngre Lægers psykiske arbejdsmiljø. AC-undersøgelse. 2015 Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Mette K. Christensen, Karen Norberg m.fl Din arbejdsglæde Hvad er en god arbejdsdag for dig? Hvad skal der til, for at du bliver motiveret? Hvornår har du sidst fået anerkendelse? Hvad betyder anerkendelse for dig? Individuel refleksion fremlæg på skift 2 og 2 ingen plenum 2

Organisatoriske nomader Individuelle konsekvenser Altid på prøve, aldrig accepteret fuldt ud Tab af kontrol over tiden, ringe planlægningsbetingelser, tillæring af fra hånden til munden overlevelsesstrategier En tilværelse i permanent uvished, umuligt at vide hvilke valg, der giver gevinst Aldrig fri, altid på jagt efter næste ansættelse, loyalitetskonflikter Skiftende sammensatte jobs svækker fagidentitet, faglig selvtillid (dekvalificering) Worklife og kønsbalancer under pres, vanskeligt stifte familie, ingen boliglån Tab af tillid til egne evner, egen professionelle og menneskelige værdi Janne Glerup. Adjunkt. RUC. Arbejdsliv og læring Konsekvenser på arbejdspladsniveau Ligeværdighed og deltagelse i kollegialt fællesskab på arbejdspladsen Midlertidigheden står i vejen for, at såvel faste som løse investerer i relationer Midlertidigheden betyder, at man ikke inddrages i mødesammenhænge og diverse sociale aktiviteter Midlertidigheden står i vejen for repræsentation i samarbejdsorganer, og man kan ikke påtage sig repræsentative opgaver og tillidshverv Janne Glerup. Adjunkt. RUC. Arbejdsliv og læring 3

Konsekvenser på arbejdspladsniveau Kvalitetssikring af arbejdet, faglig integritet Ansvar for arbejdet undermineres, når man ikke kan gøre sin faglighed gældende i diskussions- og beslutningsfora, og ofte ikke kender sin ansættelses udløb De faste presses af at være færre om at bære det faglige ansvar Kvalitet svækkes af midlertidighedens strøm af overleveringer og starte forfra Ringe udviklingsmuligheder i arbejdet og eftervidereuddannelse som løsansat Janne Glerup. Adjunkt. RUC. Arbejdsliv og læring Konsekvenser på arbejdspladsniveau Samspil med ledelsen individualisering og overbelastning Positioneringer Overpræstation Psykologisering Mangel på forventningsafstemning Sårbarhed Spekulation heri fra ledelsesside? Janne Glerup. Adjunkt. RUC. Arbejdsliv og læring 4

Fortællinger om belastninger i lægelivet Mange beslutninger træffer jeg de rigtige? (tankemylder) Lægge arbejdet fra mig når jeg kommer hjem (tage kitlen af) Bekymring for ikke at være dygtig nok ikke at slå til Lange vagter bliver udkørt bange for at overse noget Arbejder (og føler mig) alene Flaskehals alle venter på mig og hiver i mig og jeg tilsidesætter mig selv (pause/mad/toilet) Omgangstonen ikke mod til at spørge hård tone Kultur med at blive slået oven i hovedet, hvis man gør noget galt Uforudsigelighed hvornår på arbejde, hvor længe på arbejde Mange skift i min uddannelse aldrig føle sig hjemme Hvad tiltrækker de yngre læger? Videreuddannelsesmuligheder God velkomst og introduktion Afsat tid til løbende feedback og supervision Selvstændigt ansvar for flere og større opgaver end på de nuværende universitetshospitaler Gode muligheder for sparring Kultur og ledelse Synlig ledelse med konsekvent fokus på anerkendelse, inddragelse og feedback Anerkendende omgangstone Gensidig respekt for arbejdsindsatsen ikke kun opad Det fremtidige lægearbejdsmarked. Lægeliv i yderområderne af Danmark. YL-undersøgelse 2016 5

Hvad tiltrækker de yngre læger? Rekruttering Det foregående, men også Fokus på trivsel og det at facilitere et godt læringssmiljø Og de yngre læger siger: Fortæl os, at I sætter pris på vores arbejde Fortæl os, at vores arbejde er værdifuldt for afdelingen Spørg os, om vi har lyst til at blive på afdelingen - det sker alt, alt, alt for lidt Det fremtidige lægearbejdsmarked. Lægeliv i yderområderne af Danmark. YL-undersøgelse 2016 Udsagn fra en plenary session på AMEE, 2016 Modtagelse af feedback handler om kultur Er læringsmiljøet ikke i orden opleves formativ feedback som (negativ) summativ feedback Det er en kulturel udfordring, at observation opfattes som en vurdering * Ofte opfattes feedback som en besked om, at man underperformer ** Professionelle sportstrænere har fokus på, hvad atleten gør godt og hvad han/hun skal gøre mere af vejledere på hospitalsafdelinger har ofte fokus på, hvad uddannelseslægerne gør forkert Chris Watling. Associate Professor, Departments of Clinical Neurological Sciences and Oncology. Western University. Canada 6

Ønsker til en støttende arbejdspladskultur Uddannelse som en integreret del af arbejdsgangen Tillid og respekt i relationerne Anerkendende omgangstone Blive set og hørt og få passende ansvar Oplevelsen af ikke at være alene der er altid nogen at spørge Supervision/feedback/udviklingsmuligheder Godmorgen! Pauser gerne sammen med andre AC-undersøgelse. Yngre lægers psykiske arbejdsmiljø. 2015 Hvad fremmer motivation og læring? Kompetencestøtte Introducere struktur, rammer, feedback OG ansvar i den givne kontekst Anerkende lægens færdigheder og hilse selvstændige initiativer velkommen Initiere en tilpas udfordring Tilhørsforhold Værdsættelse af den enkeltes tilstedeværelse og bidrag Forstørre stemningen af "vi" (modsat os/dem) Understøtte en hjælpende kultur kolleger imellem Autonomistøtte At anerkende og søge at forstå lægens perspektiv At skabe størst mulig valgfrihed i den givne kontekst Jo mere tilfredsstillelse af behovene på afdelingen jo mere motivation og jo hurtigere oparbejdes en identitet med professionen/specialet Deci & Ryan. Professors. University of Rochester. SDT Self Determination Theory 7

Lægeliv og psykisk arbejdsmiljø Mellem begejstring og belastning Begejstring Relationer Belastning Robuste relationer er noget, vi skaber sammen Negativitetsbias Negativ oplevelse Amygdala trues Positiv oplevelse Søg og find Stress-respons Glæde men sjældent læring. Fordi vi ikke giver det opmærksomhed Opmærksomhed og læring Roy Baumeister. Professor, socialpsykolog. Mads Bab, selvstændig konsulent Vi er udstyret med velcro i forhold til negative oplevelser og teflon for positive oplevelser 8

Forebyg stress - træn robustheden Robusthed handleveje i arbejdslivet - Kan trænes og forsømmes af den enkelte - Kan fremmes og hæmmes af arbejdspladskulturen og ledelsen En færdighed der Individuelt handler det om, hvordan vi tackler modgang på konstruktive måder, så vi ikke går i stykker Kollektivt handler det om at skabe nogle arbejdsmæssige rammer, der beskytter mod stressfyldte belastninger, så vi tør udfolde os I stedet for at tale om robuste personer, giver det mere mening at tale om robuste relationer og robuste strategier Martin Seligman. Psykolog, professor. University of Pennesylvania TRIVSEL OG MOTIVATION Positive følelser Engagement Relationer Mening Præstation Læringsmiljøet lokalt 9

Saml på positive oplevelser Opmærksomheden på positive oplevelser er central for den enkeltes trivsel og velbefindende Fremmes når samspillet flyder og vi kobler os til hinandens oplevelser Opmærksomhed på positive tilstande øger Opbygningseffekten (flourish-theory) Den kognitive kapacitet øges Handlingsrepertoiret Øger evnen til at tage feedback og læring til sig Barbara Fredrickson. Psykolog. Professor på University of North Carolina Pair & share Find en situation fra den sidste uge, hvor du havde til hensigt at rose en medarbejder/ kollega for en indsats men ikke fik det gjort Hvad ville du gerne have sagt til medarbejderen/kollegaen? Hvordan tror du medarbejderen/kollegaen ville reagere på din ros? Hvad ville medarbejderens/kollegaens reaktion betyde for dig? Refleksion del derefter på skift 2 og 2. 10

Hvad fremmer ikke motivation og læring Hvis din leder hovedsageligt (Clifton & Harter, 2003) Chancen for at du ikke er engageret i dit arbejde Ignorerer dig 40% Fokuserer på dine svagheder 22% Fokuserer på dine styrker 1% 21 Engagement Balance mellem udfordringer og kompetencer * Øger motivationen Vi lærer, husker og præsterer bedre Højere effektivitet (mindre sort klap) Øget motivation giver mestringsoplevelser Fremmes af viden om egne styrker Fremmer evnen til at håndtere udfordringer Øger kompetencetilegnelsen Den medicinske ekspertrolle Det fagpersonlige felt Engagement øger vedholdenhed: vigtigt redskab til læring 11

oo Læring som kompetencetilvækst Høj Angst Stress Udfordring Lav Kedsomhed 0 0 Lav Kompetence Høj oo Mihaily Csikszentmihaly. Psykolog. Professor emeritus. University of Chicago Motivationsspørgsmålet Spørgsmålet er ikke hvordan kan jeg motivere andre? Spørgsmålet er i stedet hvordan kan jeg være med til at skabe de betingelser, der fremmer motivation? Understøt uddannelseslægens udfordringer tag/forstå deres perspektiv Understøt initiativer så meget som muligt, fordi egne initiativer fremmer engagement, motivation og læring Det handler om at være interesseret. Ikke om at være interessant Lene Tanggaard. Professor, pædagogisk psykologi. Aalborg Universitet 12

Relationer Kulturen på arbejdspladsen Jo bedre tilhørsforhold, jo højere motivation til at indgå i arbejdsfællesskabet Synlig ledelse med konsekvent fokus på lærings- og feedbackkulturen Giv rum - og kvittér - for initiativer Opbygger selvstændighed Højner klinisk beslutningskompetence Fremmer identiteten i den givne stilling Fortæl uddannelseslægerne, at I sætter pris på deres arbejde Fortæl, at deres arbejde er værdifuldt for afdelingen Meningsskabelse - i krydsfeltet belastning - begejstring Samfundsmæssig værdi Skabe værdi for den enkelte patient Levere kvalitet i overensstemmelse med egne værdier Hvad er kerneopgaven? Og er der konsensus? Skaber jeg resultater, og bidrager mit arbejde til at skabe værdi? Bruger jeg min tid ordentligt? Synes jeg mit arbejde er spændende? Er arbejdsopgaverne fordelt på en ordentlig måde? Er der tillid til, at jeg gør mit arbejde godt nok? Det er vigtigere at jage mening end at forsøge at undgå stress. Kelly McGonical, Ph.D. Stanford University 13

Hvorfor eftertragte mening Det meningsfulde aktiverer hjernens evne til at indgå hensigtsmæssigt i arbejdsmæssige sammenhænge og optimere fremtidige resultater Stressreaktioner kan ses som et barometer for, hvor meget du engagerer dig Men det forudsætter, at du befinder dig i et veltempereret psykisk arbejdsmiljø Kelly McGonical, Ph.D. Stanford University Mening og mesterlære og vejledning Giver udførelsen af arbejdet mening? Vigtigt at opleve, at ens arbejde har værdi Vigtigt at opleve at ens arbejde bidrager til den fælles opgaveløsning Stil spørgsmål til uddannelseslægen Der skaber nysgerrighed og refleksion over deres egen adfærd Til deres mestringsoplevelser, så de også lærer af de gode erfaringer 14

Præstation Styrker kilder til engagement og vedholdenhed i arbejdet Kompetenceøgning ved brug af styrker er forbundet med øget læring og selvledelse Vedholdenhed gør os i stand til at fastholde indsats og fokus på målet Læringsmål i stedet for undgåelsesmål Optimerer evnen til at se handlemuligheder Nuancerer kompetenceanvendelsen Dybere læring Det styrkebaserede øger forudsætningen for kompetencetilegnelse sekundært fremmer det robusthed og trivsel Citat Det ville være rart at gå fra uudholdelige udfordringer til spændende udfordringer 15

24 karakterstyrker - organiseret i 6 dyder Kompetenceøgning ved brug af styrker er forbundet med øget læring og mere selvledelse Hvornår performer du bedst? Hvornår har du det som en fisk i vandet på arbejde? Hvordan er følelsen? Hvad laver du typisk? Hvad betyder omgivelserne? Hvad skal tilpasses i din hverdag, for at det sker oftere? Individuel refleksion derefter del 2 og 2 på skift 16

Styrkebrug og effekt på motivationen Mestringsoplevelser Self-efficacy kan oversættes til handlingstillid eller kompetencetillid Rollemodeller Spændingstilstand Self-efficacy Mestringsoplevelser medfører tro på, at du kan klare nye udfordringer Albert Bandura. Psykolog. Professor Emeritus. Stanford Universitet Social kontekst Udsagn om de velfungerende uddannelseslæger De kan lide deres arbejde De tager ansvar for deres egen læring De bliver hurtigt en del af teamet De forholder sig godt til nye udfordringer De er nysgerrige og villige til at lære De er villige til at krydse deres egen komfortzone for at lære nyt De er professionelle De er i stand til at kommunikere med om alle emner, og de viser, at de er i stand til at lære nyt af andre De har motivation for at lære Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Forskningsprojekt. Mette K. Christensen, Karen Norberg m.fl 17

Fremadrettet fokus Hvordan kan I bidrage til at fremme et robust læringsmiljø? Hvad tager I med jer? Hvad kan I straks sætte i værk? Hvad skal implementeres på længere sigt? Det handler om at sætte gang i en forandringsproces Først summe ved bordene, dernæst plenum kom gerne med forslag og reaktioner Kristianiagade 12 2100 København Ø Tlf: 35 44 8500 yl@dadl.dk yl.dk 18

Formålet med og rammer for videreuddannelsen Uddannelsesplanen har til formål at understøtte kompetenceudviklingen i takt med den uddannelsessøgende læges aktuelle kompetenceniveau Uddannelsesplanen udarbejdes i fællesskab af ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende læge umiddelbart efter tiltrædelse i hvert enkelt uddannelseselement Uddannelsesplanen er et dynamisk værktøj, og ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende læge har et fælles ansvar for at uddannelsesplanen løbende udvikles og justeres Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse. 14.7.2008 Ansvarsområder for uddannelsesansvarlige overlæger Den uddannelsesansvarlige overlæge er, sammen med den administrerende overlæge (afdelingsledelsen), ansvarlig for afdelingens videreuddannelse af uddannelsessøgende læger skal sikre at videreuddannelses som minimum opfylder målbeskrivelsen har ansvaret for, at der udarbejdes uddannelsesprogrammer, at disse regelmæssigt justeres, og at de efterleves sikre at samtlige UL ere får tildelt klinisk vejleder, herunder, at de kliniske vejledere i fornødent omfang superviseres ansvarlig for at [ ] samtalerne og uddannelsesplanerne gennemføres Dette kan bl.a. nødvendiggøre ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og omstrukturering til sikring af kontinuiteten i den uddannelsessøgende læges arbejde Krav, ansvar og funktion i vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse. SST 1998 19

Supervision og produktion Patienterne vælter ind, uanset hvad, og i nuet tager det længere tid, når man skal supervisere. Men supervision af yngre læger handler om både at optimere produktionen og hjælpe de yngre læger så de yngre læger hurtigere bliver dygtigere og kan bidrage til produktionen Sune Laugesen. Uddannelsesansvarlig overlæge. FAM. OUH. Fra artiklen Overlæger skal frikøbes til at supervisere yngre læger. Ugeskrift for Læger nr. 26. 2015 Træning af self-efficacy i vejledningssamtalerne Succesoplevelser Drivkraft til handling Fra mål til midler Det næste, bedste skridt Kend dig selv Hvad kan jeg? Rollemodeller og mentorer Spørg andre til råds Learning by doing Mod til at fejle Self-efficacy kan oversættes til handlingstillid eller kompetencetillid Større self-efficacy fremmer vores ydeevne og trivsel Anne Kirketerp. Forsker og PhD, VIA University. Aarhus 20

Tvær faglighed eller tværfaglighed Tværfaglighed er blevet et mantra Samskabelse og sammenhænge Optimering af patientforløb Intensivering af tværfaglighed Faglig stolthed er et stort ord, og det er vigtigt at gøde jorden for uddannelseslægernes faglige stolthed Det stiller store krav til forståelse af egen faglighed Det kræver fælles forståelse af kerneopgaven på tværs af fagligheder Ellers er der fare for, at det bliver tvær faglighed snarere end tværfaglighed Frit efter Anders Seneca. Dogmekompagniet 21