DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen

Relaterede dokumenter
Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Opnået

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Opstart af Grundoplysninger og Mål

Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget

Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol

Kom godt i gang med DLBR Foderbudget

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

Slagtekalve resultater og økonomi

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Brugervejledning til Dyreregistrering

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med. DLBR Kortperiodisk opgørelse. Modulerne Foderopgørelse Lager Ø90 data Kortperiodisk opgørelse KPO-rapport

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

Eksporten til Sydeuropa er stabil og karakteriseres fortsat som rolig.

Vejledning til dataudveksling mellem DMS Dyreregistrering og eksterne foderprogrammer

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Kom godt i gang med DLBR Prognose

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019

Beregning af leveringsdato

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Introduktion til Bedriftsbegrebet

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

- I pct. af ugen før... 98,2 98,7 101,4 101,5 99,5 98,8 - I pct. af samme uge sidste år 94,8 94,0 96,7 96,3 95,9 92,5

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 14/17. Danmark

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Vejledning til. KvikKoen

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0

Økologisk kød på handyr

Best Practice Kort Periodisk Opgørelse

Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol

Gældende pr. 1. august 2013

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE

- I pct. af ugen før... 99,1 99,8 99,2 99,4 96,2 100,6 - I pct. af samme uge sidste år 101,1 105,6 104,6 104,3 110,3 109,1

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Ø90 Vejledning. Hvis der er foretaget en kortperiodisk opgørelse for perioden, vil opgørelsesposteringer herfra også komme med i råbalancen.

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Opgave 1. Linie Udskrift

Eksporten til Sydeuropa er uændret.

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

Hvis du ikke kan huske adgangskoden, har andre problemer med at logge på eller ikke er oprettet, skal du kontakte:

VEJLEDNING TIL ØKONOMIOPFØLGNING

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter. Leverandører / kunder

Tema. Brug værktøjerne

Gældende pr. 1. august 2012

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Gødningsregnskab 2014 trin for trin

Transkript:

DB Tjek Slagtekalv Indhold DB Tjek Slagtekalv... 1 Arbejdsgangen... 1 Fanen OMSÆTNINGER... 2 INDGANG... 3 LEVEBRUG... 4 SLAGTNING... 5 DØD... 6 OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN... 6 Fanen STATUSPRISER... 8 Fanen SATSER... 9 Fanen FODER... 12 Fanen OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER... 13 Fanen BESTIL UDSKRIFT... 14 RAPPORTEN... 15 Arbejdsgangen Før DB Tjek, slagtekalve" laves skal der være tjek på 1. Driftsenheder 2. Kvier der ikke er markeret som slagtekvier Ad 1.Vær opmærksom på hvilken driftsenhed "DB Tjek, slagtekalve" laves på. Hvis der ikke er en samlet driftsenhed med alle dyr der skal indgå i opgørelsen, skal denne oprettes under fanen Bedrift-Bedriftsoverblik. Husk at få en eventuel kødkvægsbesætning oprettet i et separat besætningsnummer og hold dette besætningsnummer uden for den driftsenhed der laves DB Tjek på. Ad 2. Kvier der står som "opdrætskvier" skal ændres til "slagtekvier" for at få den rigtige vækstkurve. Vækstkurverne bruges i DB Tjek til at beregne vægt ved omsætning, status og forskydning i besætningen. Der kan let skiftes status på kvierne via listeudskrifterne Kvieoversigt, Slagtekalve eller Min liste

Fanen OMSÆTNINGER På fanen ser du alle omsætninger (indgang, salg levebrug, slagtninger, død) i perioden der er defineret i funktionsbåndet. Når programmet åbnes vises der standard det seneste kvartal. Ved brug af kalenderen vises kun til sidste dato i seneste kvartal. Men der kan skrives dato frem til sidste afsluttede måned. Periodelængde kan maksimalt være 24 mdr. og skal minimum være 1 måned. Her skal tjekkes om alle data er på plads. dvs. mangler der vægte eller priser under de forskellige omsætninger. Hvis der mangler data på nogle dyr, vises de dyr, der mangler data øverst. Der kan gemmes, selvom alle data ikke er på plads. Rapporten kan ikke dannes hvis der mangler vægte eller priser under "indgang" og "slagtning"

INDGANG Figur 1. Her er alle indgange i driftsenheden for den valgte periode. Vægt på kalvene kommer fra det der er registreret ved omsætningen eller er beregnet ud fra vækstkurver. Tallet kan overskrives. En ændring af tallet påvirker ikke dyrets vækstkurve. Hvis vækstkurven skal påvirkes, skal vægten registres som en vejning. Efter vægten i kolonnen kilde står der hvor tallet kommer fra (registreret/vækstkurve/egen indtastning) Prisen på kalven kommer fra det der er registreret (ved omsætning eller ved brug af afregningsmodul) eller som en beregning ud fra gældende notering i afregningsmodulet. Tallet kan overskrives. Hvis vægten er beregnet ud fra vækstkurven, kan der ikke beregnes en pris og den skal derfor indtastes. Efter prisen i kolonnen kilde står der hvor tallet kommer fra (registreret/beregnet ud fra standard notering/egen indtastning). Gå til toppen

LEVEBRUG Figur 2. Her er alle dyr solgt til levebrug i driftsenheden for den valgte periode. Vægt på kalvene kommer fra det der er registreret ved omsætningen eller er beregnet ud fra vækstkurve. Tallet kan ændres. En ændring af tallet i DB Tjek påvirker ikke dyrets vækstkurve. Hvis vækstkurven skal påvirkes skal vægten registreres som en vejning. Efter vægten i kolonnen kilde står der, hvor tallet kommer fra (registreret/vækstkurve/egen indtastning) Prisen på kalven kommer fra det der er registreret, hvis der ikke er registreret en pris vil feltet være blankt. Tallet kan overskrives/eller skal udfyldes. Efter prisen i kolonnen kilde står der hvor tallet kommer fra (registreret/egen indtastning).

SLAGTNING Figur 3. Her er alle slagtninger i driftsenheden for den valgte periode. Slagtevægten kommer fra slagteri. Hvis der ikke findes data er feltet blankt og der skal indtastes en slagtevægt. I kolonnen kilde vil der stå om slagtevægt er fra slagteri eller egen indtastning Levende vægt er en beregning ud fra slagtevægt og form og fedme. Hvis Levende vægt er mindre end 1,5 eller mere end 2,5 gange slagtevægt kommer der en advarselstrekant. Hvis der ikke er slagtevægt skal Levende vægt indtastes. I kolonnen kilde vil der stå om Levendevægt er beregnet ud fra slagtevægt/registreret fra slagteri/registreret ved omsætning eller egen indtastning Slagtepris kommer fra slagteri eller fra registrering ved omsætning. Hvis der ikke findes data er feltet blank og der skal indtastes en slagtepris. Bemærk at ved kasserede dyr accepteres ikke 0 kr., men der skal tastes minimum 1 kr. I kolonnen kilde vil der stå om slagtepris er fra slagteri/registreret ved omsætning eller egen indtastning Gå til toppen

DØD Figur 4. Her er alle dyr der er døde i driftsenheden for den valgte periode. Vægt på kalvene kommer fra vækstkurver. Tallet kan ændres. En ændring af tallet påvirker ikke dyrets vækstkurve. Hvis vækstkurven skal påvirkes skal vægten registres som en vejning. Efter vægten i kolonnen kilde står der hvor tallet kommer fra (vækstkurve eller egen indtastning) OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN Hvis data fra slagteri bliver opdateret eller vægt eller pris ved en omsætning bliver redigeret opdateres fanen Omsætninger automatisk og uden advarsel, idet programmet altid bruger nyeste viden Hvis der er foretaget egne indtastninger og der kommer ny data på Kvægdatabasen vil programmet give en advarsel om at der findes nyere data. Eksempel Ved et periodevalg for perioden 1/7 til 30/9-17 mangler der data fra slagteri på dyr nr. XXXXX-4777. Det gættes på slagtevægt, beregnet slagtevægt og pris pr. dyr Få dage senere er der kommet data fra slagteri. Dette vises ved en advarselstrekant. Ved mouse-over på advarselstrekanten står der at der er kommet nye data fra slagteriet.

Ved tryk på "genindlæs - vægt og pris" i funktionsbåndet bliver egne indtastninger overskrevet med ny data fra slagteri BEMÆRK at "genindlæs - vægt og pris" gælder for alle omsætninger, hvilket betyder at hvis der er kommet ny data i forhold til egne indtastninger på indgang, levebrug og slagteri overskrives disse man kan også vælge at indtaste ny egen indtastning med samme data som fra slagteri Figur 5. dyr 4777 er udfyldt ved egne indtastninger Figur 6. der er kommet nye data på kvægdatabasen for dyr 4777 Gå til toppen

Fanen STATUSPRISER Figur 7. statuspriser for en periode På fanen ses statuspriser for perioden, der er defineret i funktionsbåndet. Standardperiode er altid seneste kvartal, men kan ændres til at være én måned op til 24 mdr. Fordelingen af dyr sker efter køn og race Vægtene er beregnet ud fra vækstkurver. Vejninger af det enkelte dyr påvirker vækstkurven for dyret både negativt og positivt. De data der findes på fanen statuspriser ligger til grund for beregning af værdiændring. Værdiændringen beregnes for "racerne": Tung race: Alle "tunge dyr" f.eks. renracede HOL, men også krydsninger hvor intern jerseyandel er under 50% og kødkvægsandel er under 43,75%. Jersey: renracede Jersey kalve, men også krydsninger hvor intern jerseyandel er større end 50% og kødkvægsandel er under 43,75%. Jersey kødkvæg: Krydsninger hvor intern jerseyandel er større end 50% og kødkvægsandel er større end 43,75% Tung kødkvæg: krydsninger af tung race og kødkvægsandel er større end 43,75%

Ukendt og kødkvæg: kalve uden afstamning og rene kødkvægskalve Til brug af for beregningen af værdiændringen bruges følgende standard værdier for gns. kg pris og livpris for de forskellige køn og racer kg pris (kr/kg) livpris (kr/dyr) Tyre: Tung 11,81 375 jersey 11,05 80 Tung Kødkvæg 12,09 924 Jersey kødkvæg 13,24 404 kødkvæg og ukendt 11,94 983 Kvier: Tung 12,42 279 Jersey 9,31-26 Tung Kødkvæg 12,75 399 Jersey kødkvæg 12,73 91 kødkvæg og ukendt 11,23 782 Priser fra januar 2018 Pt. findes der standard vækstkurve for tyre af racerne HOL, RDM og JER i DMS. Øvrige dyr der mangler vækstkurver påsættes en vækstkurve svarende til tyr, RDM indtil der kommer flere nye vækstkurver. Fanen SATSER

Figur 8. indtastning af efterbetaling og slagtepræmier Under satser kan efterbetaling og slagtepræmier indtastes, hvis der ikke er en "til dato" betyder det at den indtastede værdi gælder fremadrettet. På fanen ses de satser der er tastet for perioden defineret i funktionsbåndet. Hvis der skal ses andre perioder skal datointervallet i funktionsbåndet ændres. Dækningsbidraget opgøres på produktion (ikke likviditet), dvs. at eventuelle engangsbeløb fordeles ud på produktionstidspunktet. Derfor skal forventet efterbetaling og forventet slagtepræmie indtastes. Når det reelle beløb kendes ændres beløbet og dækningsbidraget kan genberegnes.

Et "normalt" indtastnings scenarie kan være: Gå til toppen

Fanen FODER Figur 9. indtastning af foderbrug På fanen skal tastes foderforbrug, foderpriser, energiindhold m.v. for alle fodermidler der er brugt i besætningen. Husk mineraler og vitaminer Alle felter skal være udfyldt undtaget FE/kg som er valgfrit. Fodermidlet kan ikke gemmes uden værdier. Ved mineraler og vitaminer accepteres "blank" i NEL20 og 0 i råprotein, hvis der ikke er fosfor i mineralerne skal det pt indtastes som 0,01. Forbrugsperioden behøver ikke følge perioden i funktionsbåndet. Hvis forbrugsperioden ligger helt uden for visningsperioden i funktionsbåndet forsvinder forbruget fra billedet ved gem (Når der tastes udenfor periodevisningen fremkommer der en advarsel på skærmen). Forbruget kan søges frem igen efter ændring af periodevisning i funktionsbåndet. Hvis forbruget strækker sig over flere måneder gemmes forbrug pr. måned. Oplysning om ts g/kg, NEL20, Råprotein og fosfor skal findes i Norfor fodermiddeltabel eller på indlægssedler for fodermidlerne, når foderfanen skal udfyldes På rapporten er foderforbrugberegningerne både i MJ og i FE. MJ beregningerne er en additiv beregning og ikke en NorFor Beregning Gå til toppen

Fanen OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER Figur 10, indtast omkostninger og tillæg På fanen registrerer du omkostninger og indtægter for periodevisningen der er defineret i funktionsbåndet De forskellige udgifter skal fordeles i omkostningsgrupper og datovalget definerer den måned udgiften tilhører. Hvis der er en udgift der skal fordeles på flere måneder eller kvartaler, er det muligt skrive datoer fremad i tid dvs. uden for periodevisning. Dermed kan udgifter periodiseres. Når der tastet udenfor periodevisning, kommer der en advarsel frem og når der er gemt kan posteringer uden for periodevalg ikke ses. Omkostninger kan tastes som et beløb eller stk. og stk. pris. Diverse omkostninger dækker strøelse, dyrlæge/medicin, fragt/formidling, IT reg, DAKA og andet diverse f.eks. hydratkalk og evt. fradrag fra slagteri f.eks. på grund af leverbylder. Indtægter sættes automatisk i indtægtsgruppen "diverse tillæg"

Fanen BESTIL UDSKRIFT Figur 11. bestil udskrift Opgørelsesperioden er den visningsperiode der sidst er søgt frem. Hvis der ikke er ændret i visningsperioden vil det være sidste kvartal. De andre perioder vil som standard sættes ud fra Opgørelsesperioden. Men kan ændres ved at indtaste nye datoer. (minimum periode er en måned) Det skal vælges om DB beregning er Totalt, Pr. foderdag eller pr. produceret kalv Gå til toppen

RAPPORTEN Alle nøgletal er beregnes for slagtekalve = tyre + kvier Ved valg af enheden "Total kr." Her vises totalbeløb, kr. og på rapporten bliver de fire kolonner (opgørelsesperioden + andre perioder) summeret under kolonnen "sum" Valg af enheden "kr./foderdag" Her vises kr./foderdag og på rapporten bliver sum et vægtet gennemsnit af de fire kolonner (opgørelsesperioden + andre perioder)

Valg af enheden "pr. produceret kalv" Her vises kr./produceret kalv og på rapporten bliver sum et vægtet gennemsnit af de fire kolonner (opgørelsesperioden + andre perioder) produceret kalv = slagtekalvefoderdage i perioden/(gns. afgangsalder slagtning-gns. indgangsalder). Hvor gns. afgangsalder er for sidste 12 mdr. og gns. indgangsalder er for sidste 12 mdr. Gå til toppen