Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte ruter Sydtrafik Januar 2011
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 3 Regionens principper for kollektiv bustrafik... 4 Valg af ruter... 5 Ruter, der ikke overholder principperne... 5 Ruter, der er parallelle med jernbanestrækninger... 6 r af de enkelte ruter... 7 Forudsætninger... 7 Rute 46 Kolding Tønder... 8 Rute 35 Haderslev Vojens Gram Ribe... 9 Rute 11 Sønderborg Fynshav Færge... 10 Rute 48 Esbjerg - Vejen... 11 Rute 88 Kolding - Vejen... 12 Rute 410 Kolding Middelfart... 13 Rute 41 Esbjerg Varde... 14 Rute 26 Aabenraa Tønder... 15 Ny rute Tønder Flensburg... 16 Rute 311 Vejle Vejen... 17 1
Indledning I forbindelse med implementering af de regionale ruter i Sydtrafiks Trafikplan 2009 2012 samt videreførelse af Vestbanen kan der være behov for at tilpasse udgifterne på de regionale busruter, så den samlede ramme til kollektiv trafik overholdes. Dette notat indeholder en vurdering af, hvilke ruter, der kan komme i spil og en beskrivelse af disse ruter. 2
Baggrund Privatbanen Vestbanen, der kører Varde Nørre Nebel, står overfor en modernisering i de kommende år. Det er meningen, at banen i fra 2012 skal videreføres til Esbjerg, så der bliver mulighed for at køre Nørre Nebel Esbjerg uden skift. Samtidig skal der investeres i nye, moderne tog, og banen skal teknisk opgraderes. Vestbanen finansieres hovedsageligt af Region Syddanmark, som har afsat en ramme til den kollektive trafik af regional betydning i Sydtrafiks område. Heri indgår Vestbanen. Regionen har yderligere i 2008 udarbejdet principper for busbetjening af regional betydning, som angiver, hvilke lokaliteter, der skal betjenes af regionalbusser. På baggrund af principperne har Sydtrafik blandt andet udarbejdet Trafikplan 2009 2012, som angiver betjeningsomfanget for de regionale ruter fra 2011 og frem. Det har dog vist sig, at det ikke er muligt at finansiere Trafikplanen og Vestbanen indenfor den af Region Syddanmark udmeldte ramme for kollektiv trafik, og det er derfor nødvendigt at foretage justeringer af betjeningsomfanget i Trafikplanen, hvis Vestbanen skal opretholdes og rammen samtidig skal overholdes. Desuden har der vist sig nogle udfordringer med finansiering på grund af, at regionalkørslen i Sydtrafiks område i forbindelse med et udbud er blevet cirka 2,5 mio. kr. dyrere om året. Sydtrafik har med udgangspunkt i Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning derfor i dette notat udarbejdet forslag til disse justeringer. 3
Regionens principper for kollektiv bustrafik Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning opstiller tre typer rejsemål: A-rejsemål: Byer med flere end 25.000 indbyggere og internationale trafikknudepunkter B-rejsemål: Trafikknudepunkter med regionale rejsende samt arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner med regional pendling C-rejsemål: Byområder med et indbyggertal større end 5.000, mens mindre end 25.000 Principperne forudsætter herudover, at : Der skal være overensstemmelse mellem de faktiske behov, de konkrete ruter og disses frekvenser. Der skal ske en afvejning af, hvordan man med de ressourcer, der er til rådighed, opnår den bedste transport for de fleste. Fastlæggelse af den konkrete linjeføring og udpegning af stoppesteder sker i trafikplanerne under hensyn til det overordnede mål om kort rejsetid. Betjening af yderområderne foreslås tilgodeset ved en særlig pulje inden for den samlede bevilling. Der skal tages hensyn til betjening af uddannelsesinstitutioner, som ikke ligger i A- og C-rejsemål. Der skal ske en koordinering mellem lokal- og regional kørsel. Parallelkørsel bør undgås. Strækninger, der er togbetjent skal som udgangspunkt ikke have parallelle busruter. Det skal vurderes konkret, om der er basis for regional bustrafik mellem regionale rejsemål, som er forbundet med tog. Større byer uden togbetjening skal sikres god dækning. En rute skal for at være regional krydse mindst én kommunegrænse. I forbindelse med de udpegede rejsemål, har Regionen efter politisk behandling bl.a. valgt at tilføje følgende ruter: 35, Haderslev Vojens Gram Ribe (Eksisterende, Trafikplanens justeringer implementeres 2012) 46, Tønder Kolding (Eksisterende, Trafikplanens justeringer implementeres 2014) 26, Tønder Aabenraa (Eksisterende, Trafikplanens justeringer implementeres 2013) Tønder Flensburg (Oprettes 2013) 4
Valg af ruter På baggrund af en nærmere vurdering af principperne gennemgås i de næste afsnit de justeringer, der kan være med til at skaffe den nødvendige finansiering til Vestbanen. Bemærk, at mens det er muligt at skønne de fremtidige udgifter til drift af ruterne, er det noget sværere at vurdere indtægterne på ruterne i fremtiden. Indtægterne angivet i dette notat er således skøn, der skal benyttes med forbehold. Ruter, der ikke overholder principperne Sydtrafik kan foreslå, at de ruter, der ligger ud over de oprindelige principper ikke opretholdes som regionalruter. Det drejer sig om ruterne 46 (Tønder Kolding), rute 35 (Haderslev Ribe), rute 11 (Sønderborg Fynshav 1 ), rute 26 (Tønder Aabenraa) og den nye rute Tønder Flensburg. Disse ruter er ikke indeholdt i de oprindelige principper, men er (undtagen rute 11) tilføjet ved den politiske behandling i Regionen. Rute 11 er indeholdt i Trafikplanen, fordi den forbinder A-rejsemålet Sønderborg med B- rejsemålet Fynshav. Tabel 1: Ruter, der ikke opfylder de oprindelige principper for betjening med regionalbus Rute Implementeres Påstigere pr. uge (2009) Bruttoudgifter (kr.) (Trafikplan skøn) Indtægter (kr.) (skøn) Nettoudgifter (kr.) (Trafikplan skøn) 46 2014 5.648 8.390.000 4.800.000 3.590.000 35 2012 3.038 5.746.000 2.100.000 3.646.000 11 2 2012 1.467 1.940.000 923.000 1.017.000 26 2013 1.381 6.150.000 Ca. 2.500.000 3 4.650.000 Tø. Fl. 2013 - Ca. 6.500.000 Ca. 2.000.000 Ca. 4.500.000 I alt 2014 11.534 28.576.000 12.323.000 16.253.000 Nedlægges disse ruter som regionalruter, kan der således opnås følgende nettobesparelser de enkelte år: 2012: 4.663.000 kr. pr. år. 2013: 12.663.000 kr. pr. år. 2014: 16.253.000 kr. pr. år. Som det ses, er det muligt at opnå den nødvendige besparelse ved ikke at finansiere disse ruter. Sydtrafik må dog gøre opmærksom på, at det vil være uheldigt ikke at have disse ruter, idet bl.a. flere uddannelsesinstitutioner og arbejdspladsområder således ikke vil have regional betjening. 1 Køres kun i én kommune. 2 Køres kun i én kommune. 3 Indtægt i dag skønnes til 1,5 mio. kr. Antal køreplantimer tredobles iflg. Trafikplanen, hvorfor større indtægt forventes 5
Ruter, der er parallelle med jernbanestrækninger Region Syddanmarks principper siger, at Strækninger, der er togbetjent skal som udgangspunkt ikke have parallelle busruter. Der er således også en mulighed for at skære ruter, der er parallelle med jernbaner, fra Trafikplanen. Det drejer sig om ruterne 48 (Esbjerg Vejen), 88 (Vejen Kolding), 410 (Kolding Middelfart) og 41 (Esbjerg Varde). Også rute 311 (Vejle Vejen) kører en strækning, hvor der er togbetjening mellem endepunkterne. Ruterne 204 (Vejle Fredericia), 203 (Vejle Kolding) og 216 (Fredericia Middelfart) kører også parallelt med togstrækninger, men skønnes at have en dækningsgrad over 100. Det kan således dårligt anbefales at nedlægge disse ruter som regionalruter. Region Syddanmark har besluttet, at rute 410 (106) skal opretholdes. Derfor medtages den ikke i muligheden for finansiering af Vestbanen 4. Rute 900X skønnes at have en dækningsgrad tæt på 100, og det kan således ikke anbefales at nedlægge denne særligt ikke, fordi ruten også giver videre forbindelse mod Haderslev og Sønderborg. Tabel 2: Ruter, der er parallelle med jernbaner 5 Rute Implementeres Påstigere pr. uge (2009) Bruttoudgifter (kr.) (Trafikplan skøn) Indtægter (kr.) (skøn) Nettoudgifter (kr.) (Trafikplan skøn) 48 2014 2.126 4.058.000 1.450.000 2.608.000 88 2014 1.700 2.600.000 1.200.000 1.400.000 41 2011 2.720 2.686.000 800.000 1.886.000 311 2011 3.806 3.700.000 3.000.000 700.000 6 I alt - 10.352 13.044.000 6.465.000 6.579.000 Nedlægges disse ruter som regionalruter, kan der således opnås følgende nettobesparelser de enkelte år: 2012: 2.586.000 kr. pr. år. 2013: 2.586.000 kr. pr. år. 2014: 6.579.000 kr. pr. år. Som det ses, er det muligt at opnå den nødvendige besparelse fra 2014 ved ikke længere at finansiere disse ruter. Sydtrafik må dog gøre opmærksom på, at det vil være uheldigt ikke længere at have disse ruter, idet bl.a. flere uddannelsesinstitutioner og arbejdspladsområder således ikke længere vil have regional betjening. 4 Det skal bemærkes, at nedlæggelse af rute 410 vil medføre en besparelse på lige over 2 mio. kr. årligt. 5 Rute 204 og 216 køres også parallelt med jernbanen, men det skønnes, at dækningsgraden på disse ruter er over 100. 6 Regionens andel. Vejle Kommune finansierer på nuværende tidspunkt godt 1.000 køreplantimer på ruten. Vejle Kommunes udgifter og indtægter er ikke medtaget i tabellen skøn. 6
r af de enkelte ruter Forudsætninger I dette afsnit beskrives en række ruter, som indgår i Sydtrafiks Trafikplan 2009 2012. Afsnittet skal give et indtryk af ruternes funktion, indtægter og udgifter, samt passagerernes benyttelse af ruterne. Disse nøgletal beskrives for hver rute på en side med følgende indhold: Rutenummer: Påstigere pr. uge: Gennemsnitlig belastning: Frekvens iflg. Trafikplan: : Skønnede bruttoudgifter: Skønnede indtægter: Skønnede nettoudgifter: Passagerbenyttelse: Det nuværende rutenummer benyttes Angivelse af antal påstigere pr. uge på den eksisterende rute (efterårstællingen 2009) Det samlede antal passagerminutter delt med det samlede antal busminutter på ruten. Viser, hvor mange passagerer, der i gennemsnit sidder i bussen Angivelse af, hvilke typer rejsemål, ruten betjener (A, B, C) og hvilken type forbindelse, der er tale om (Hurtigbus eller regionalrute) Angiver rutens frekvens i hver retning mellem kl. 6 og kl. 18 på hverdage, når Trafikplan 2009 2012 er implementeret En kort beskrivelse af ruten Et skøn af, hvor store omkostningerne til ruten vil være, når Trafikplan 2009 2012 er implementeret Skøn over forventede indtægter på ruten. Skønnet tager udgangspunkt i nuværende passagertal. Dette skyldes, at det efter de store ændringer på regionalruterne i forbindelse med implementeringen af Trafikplanen må forventes, at det tager noget tid, før der tiltrækkes flere passagerer. I de første par år efter implementeringen af en ny rute forventes således nogenlunde stabile indtægter Skønnede bruttoudgifter fratrukket skønnede indtægter Grafer, der viser, hvor mange passagerer, der på ugeniveau sidder i bussen på de enkelte delstrækninger på ruten. Bemærk, at kløfter i grafen kan skyldes, at de pågældende stoppesteder ikke betjenes af alle afgange 7
Rute 46 Kolding Tønder Påstigere pr. uge (2009): 5.648 Gennemsnitlig belastning (2009): 7,76 Hurtigbus A C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Timedrift Rute 46 køres mellem Kolding og Tønder via Jels og Toftlund. 4 5 daglige afgange kører på hverdage på nuværende tidspunkt hele strækningen mellem Kolding og Tønder, mens flere andre afgange betjener delstrækninger. Ifølge Trafikplanen skal frekvensen forbedres, så der i fremtiden vil være 12 afgange mellem Kolding og Tønder i hver retning mellem kl. 6 og 18 dvs. timedrift. 8.390.000 4.800.000 3.590.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 1: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) Kolding Tønder. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes Figur 2: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) Tønder Kolding. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes 8
Rute 35 Haderslev Vojens Gram Ribe Påstigere pr. uge (2009): 3.038 Gennemsnitlig belastning (2009): 9,62 Regionalbus C C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Timedrift Rute 35 forbinder Østkysten og Vestkysten, og giver i Vojens og Ribe mulighed for at skifte til tog. Ruten er en C-C-forbindelse, som ifølge Trafikplanen i fremtiden skal have timedrift. På nuværende tidspunkt er der 5 daglige afgange i hver retning, der kører hele strækningen, mens yderligere afgange kører delstrækninger. 5.746.000 2.100.000 3.646.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 3: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod vest. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes Figur 4: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod øst. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes 9
Rute 11 Sønderborg Fynshav Færge Påstigere pr. uge (2009): 1.467 Gennemsnitlig belastning (2009): - Regionalrute A B Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Totimersdrift Rute 11 har tidligere kørt som kommunalt finansieret rute i Sønderborg Kommune. Ruten er i 2010 omlagt til rute 111, som har et noget andet ruteforløb end rute 11. For at opfylde Trafikplanens målsætninger om hurtige og direkte forbindelser vil den fremtidige regionalrute dog få et forløb, der ligner det forløb, den tidligere rute 11 havde. 1.940.000 923.000 1.017.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 5: Passagerer i bussen på ugeniveau (2008) Sønderborg - Fynshav Figur 6: Passagerer i bussen på ugeniveau (2008) Fynshav Sønderborg 10
Rute 48 Esbjerg - Vejen Påstigere pr. uge (2009): 2.126 Gennemsnitlig belastning (2009): 4,06 Regionalrute A C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Timedrift Rute 48 forbinder A-rejsemålet Esbjerg med C-rejsemålet Vejen. Den betjener undervejs de mindre byer på strækningen, som ikke er togbetjent og giver rejsende mulighed for at komme til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser uden at skulle skifte mellem tog og bus. 4.058.000 1.450.000 2.608.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 7: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod øst Figur 8: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod vest 11
Rute 88 Kolding - Vejen Påstigere pr. uge (2009): 1.700 Gennemsnitlig belastning (2009): 5,94 Regionalrute A C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Timedrift Rute 88 forbinder A-rejsemålet Kolding med C-rejsemålet Vejen. Den betjener undervejs de mindre byer på strækningen, som ikke er togbetjent og giver rejsende mulighed for at komme til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser uden at skulle skifte mellem tog og bus. 2.600.000 1.200.000 1.400.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 9: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod vest. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes Figur 10: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod øst. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes 12
Rute 410 Kolding Middelfart Påstigere pr. uge (2009): 1.327 Gennemsnitlig belastning (2009): 5,86 Regionalrute A C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Timedrift Rute 410 kører mellem Kolding og Middelfart via bl.a. Erritsø og Taulov. Ruten betjener de mindre byer mellem Kolding og Middelfart, ligesom den giver adgang til uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne i f.eks. Erritsø. 3.120.000 1.100.000 2.020.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 11: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod øst. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes Figur 12: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod vest. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes 13
Rute 41 Esbjerg Varde Påstigere pr. uge (2009): 2.720 Gennemsnitlig belastning (2009): 5,56 Regionalrute A C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Totimersdrift Rute 41 forbinder Esbjerg og Varde. Ruten fungerer som alternativ til togbetjeningen på strækningen og giver rejsende mulighed for at komme til f.eks. uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser uden at skulle foretage skift mellem bus og tog. 2.686.000 800.000 1.886.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 13: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod Varde. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes Figur 14: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod Esbjerg. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes 14
Rute 26 Aabenraa Tønder Påstigere pr. uge (2009): 1.381 Gennemsnitlig belastning (2009): 7,67 Regionalrute C C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Timedrift Rute 26 forbinder C-rejsemålene Aabenraa og Tønder. Ruten har 6 9 daglige afgange, og ifølge Trafikplanen skal ruten opgraderes, så der opnås timedrift i dagtimerne. Ruten fungerer som en forbindelse på tværs af Sønderjylland, hvor der ikke er togdrift. 6.150.000 2.500.000 3.650.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 15: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod Aabenraa. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes Figur 16: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod Tønder. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes 15
Ny rute Tønder Flensburg Påstigere pr. uge (2009): - Gennemsnitlig belastning (2009): - Regionalrute A C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Timedrift Ruten mellem Tønder og Flensburg skal nyoprettes i forbindelse med implementeringen af Trafikplanen. Ruten vil få timedrift i dagtimerne. Idet ruten ikke i dag eksisterer, er det ikke muligt at vise passagertal på ruten. Indtægterne er således skønnet på baggrund af rutens karakter, længde og de områder, der køres igennem. 6.500.000 2.000.000 4.500.000 16
Rute 311 Vejle Vejen Påstigere pr. uge (2009): 3.806 Gennemsnitlig belastning (2009): 6,58 Regionalrute A C Frekvens dagtimer iflg. Trafikplan: Timedrift Rute 311 forbinder Vejle og Vejen via bl.a. Egtved. Ruten skal ifølge Trafikplanen have timedrift i fremtiden på strækningen. På nuværende tidspunkt finansierer Vejle Kommune yderligere afgange mellem Vejle og Egtved. Det forventes, at den kommunalt finansierede rute i fremtiden udskilles fra den regionalt finansierede rute, så de to ruter får forskellige rutenumre (sandsynligvis 111 og 311). 3.700.000 3.000.000 700.000 Passagerbenyttelse Antal passagerer i bussen på de enkelte delstrækninger ses i graferne herunder. Figur 17: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod Vejen. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes Figur 18: Passagerer i bussen på ugeniveau (2009) i retning mod Vejle. Bemærk, at kløfterne i grafen skyldes 17