Afrapportering Minivådområder demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland November 2013 Landskonsulent Flemming Gertz vfl.dk
Forord Denne rapport er den afsluttende rapport i projektet Seminaturlige vådområder demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland Siden projektet fik tilsagn er begrebet minivådområder blevet en betegnelse, som er bredt kendt i Danmark. Seminaturlige vådområder dækker over samme begreb, men i denne rapport vil primært blive anvendt minivådområder. Projektet har sit ejerskab i Dansk Landbrug Midt-Østjylland (DLMØ, www.dlmo.dk), og er projektledet af Videncentret for Landbrug (www.vfl.dk). Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har finansieret 75% af projektet under landdistriktsordningen natur og miljøprojekter. Odder og Aarhus kommuner samt DLMØ har finansieret resterende del. Aarhus Universitet, har ved Charlotte Kjærgaard, Institut for Agroøkologi og Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience har været tilknyttet projektet. Aarhus Universitet har forestået udarbejdelse af projektskitser herunder dimensionering, designforslag. Den efterfølgende monitering af projekterne ved Rodstenseje og Fillerup gennemføres på linje med øvrige etablerede konstruerede minivådområder i regi af Miljøteknologiordningen under NaturErhversstyrelsen, og varetages af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Tak til Jordbrugets uddannelsescenter ved Beder som i samarbejde med Aarhus universitet har forestået beplantning ved Rodstenseje. Til sidst et specielt tak til alle lodsejere og naboer for konstruktivt og godt samarbejde. Flemming Gertz, Landskonsulent Videncentret for Landbrug, november 2013 Side 2
Indhold Forord... 2 Baggrund... 4 Indledende om minivådområder... 4 Formål... 5 Koncept... 6 Beskrivelse af projektområder... 7 Projekt Fillerupvej... 7 Projekt Rodstenseje... 13 Projekt Tulstrupvej... 19 Monitering... 22 Monitering ved punktmålinger for 2012, anlæg ved Fillerupvej... 22 Vejledning og anbefalinger... 24 Placering af minivådområder... 24 Konstruktion... 24 Biodiversitet... 26 Litteratur... 27 Side 3
Baggrund Landbruget er den primære interessent, når det gælder opnåelse af målene i Vandrammedirektivet og bevarelse af naturen. Det er for alvor landbruget som har noget på spil. I fremtiden kommer den enkelte landmand i højere grad til at integrere landbrugsproduktion med hensynet til natur og miljø. Det er for landbruget en stor udfordring at udvikle en fortsat økonomisk profitabel produktion og samtidig medvirke til at målene i Vandrammedirektivet nås, og at naturen tilgodeses i forhold til Habitatdirektivet. I Norsminde Fjords opland har landmænd, myndigheder, rådgivere og forskere arbejdet sammen via AGWAPLAN om at nå målene i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet og samtidig tilgodese et økonomisk bæredygtigt landbrug. Projektet Seminaturlige vådområder demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland er lavet i et samarbejde mellem Landmænd, myndigheder, forskere og rådgivere i kølvandet på EU LIFE projektet AG- WAPLAN. Det har fra starten været visionen med projektet at langt flere landmænd, rådgivere og politikere fik øjnene op for potentialet ved minivådområder som redskab til omkostningseffektivt at nå målene i Vandrammedirektivet. Dette er sket meget eftertrykkeligt. Minivådområder anlagt i dette projekt er blevet vist frem i utallige sammenhænge. I flæng kan nævnes daværende Miljøminister Karen Ellemand besøgte Rodstenseje forår 2011, præsident for DN, Ella Maria Bisschop-Larsen besøgte minivådområde i Fillerup 2013. Et utal af personer fra landbrug, myndigheder mv. har besøgt lokaliteterne. Indlæg på diverse konferencer herunder Plantekongres. Omtale i dagspresse og nyheder. Indledende om minivådområder Implementering af EU's Vandrammedirektiv medfører, at der skal ske en stor indsats for, at tilstanden i overfladevand kan leve op til en række miljømål. Heraf udgør landbrugets tab af næringsstoffer i visse områder en udfordring i forhold til at nå de ønskede mål. Den hidtidige indsats på landsplan for at reducere landbrugets tab af næringsstoffer til vandmiljøet har i høj grad været fokuseret på generel regulering, herunder optimering af husdyrgødningen, nedsat N-Norm, efterafgrøder mv. Men også anlæggelse af våde enge er et vigtigt tiltag. Ved en ekstensivering af ådale minimeres næringsstoftabet fra de lavtliggende ånære arealer, og især disse arealers evne til at tilbageholde næringsstoffer fra nærliggende dræn, grøfter og vandløb medfører, at våde enge er et meget omkostningseffektivt tiltag. Vådområder udgjorde for 100 år siden en langt større andel af det danske landskab, end det er tilfældet i dag. Dræning, opfyldning af vandhuller og inddæmning har op gennem forrige århundrede fjernet mange naturlige kvælstoffiltre. I dag anerkendes, at en genskabelse af nogle af disse områder er en betydelig brik i at nå målene i vandrammedirektivet. Der er i forbindelse med vandmiljøplanerne (II og III) etableret vådområder i ådale mange steder i landet. Disse vådområder er typisk større projekter anlagt i ådale, hvor vandløbet i større eller mindre grad oversvømmer de tilstødende lavbundsarealer. Denne fremgangsmåde er ikke uproblematisk. Ådalene har en stor naturværdi, som mange steder kræver beskyttelse i henhold til bl.a. habitatdirektivet og naturbeskyttelsesloven. Der kan være tale om en næringsfattig flora, som ikke tåler tilførsel af næringsstoffer, og dette vil ofte medføre at modsatrettede natur- og miljøhensyn tørner sammen - nemlig ønsket om beskyttelse af næringsfattige naturtyper og ønsket om overrisling og fjernelse af næringsstoffer ved etablering af vådområder i ådalene. Hvis fjernelsen af næringsstofferne i højere grad sker tættere ved kilden, inden næringsstofferne løber ud i de større vandløbssystemer, vil det minimere konflikterne og dermed i højere grad forene målsætningerne i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Dette kan ske ved anlæggelse af seminaturlige vådområder Side 4
eller minivådområder i umiddelbar tilknytning til dræn og mindre grøfter, hvor koncentrationsniveauerne af næringsstoffer er relativt høje, og hvor vådområdet i mindre grad konflikter med andre naturhensyn. Derved kan fjernelsesraten øges betydeligt i forhold til de 100-150 kg N/ha/år, som er forventelige ved større ådalsprojekter. I Sverige er der i større omfang etableret vandhuller (dammar og våtmarker) som middel til at fjerne primært kvælstof fra overfladevandet. Målinger viser, at fjernelsesraten varierer mellem 400 og 2.500 kg N/ha/år, afhængig af tilførslen af kvælstof og vandets opholdstid i vandhullerne (Dammar som reningsverk, Ekologgruppen, Maj 2003), men også naturen tilgodeses ved sådanne åbne anlæg, og der konkluderes bl.a.: Undersökningen visar, att de nya dammarna och våtmarkerna bidrar stort till bevarandet och utvecklandet av mångfalden i jordbrukslandskapets fågelfauna (Biologisk mångfald i dammar Fåglar, Ekologgruppen marts 2004). Potentialet for minivådområder er stadigt ikke undersøgt i praksis i Danmark, men det er utvivlsomt stort grundet de landskabelige og dyrkningsmæssige forhold, som gør sig gældende.. Formål Det overordnede formål med projektet er, med baggrund i anlæggelse af minivådområder, at bidrage til at nå Vandrammedirektivets mål for næringsstoftilførslen til Norsminde Fjord. Herunder at: Demonstrere at minivådområder er et omkostningseffektivt tiltag, som kan medvirke til at tilgodese dels de natur- og miljøhensyn, der skal leves op til i såvel national som international sammenhæng og dels tilgodese et fortsat økonomisk bæredygtigt landbrug i oplandet til Norsminde Fjord. Demonstrere at reduktion af næringsstoftilførslen fra marker til vandmiljøet ved brug af minivådområder har et potentiale for at mindske konflikter mellem fjernelse af næringsstoffer via vådområder og beskyttelse af næringsfattig natur. Demonstrere at minivådområder med åbne vandspejl vil medføre en øget biodiversitet. Demonstrere at et samarbejde mellem landmænd, myndigheder, forskere, og rådgivere kan føre til omkostningseffektive tiltag til opnåelse af målene i Vandrammedirektivet. Konkret er gennemført: Anlæggelse af 3 minivådområder i oplandet til Norsminde Fjord. Heraf har to af vådområderne den kvalitet, at de er inddraget i en moniteringsindsats for minivådområder. Dette med et forspring på 1-2 år i forhold til andre tilsvarende minivådområder i Danmark. Monitering af kvælstof- og fosfortilbageholdelsen i de anlagte vådområder. Observering af biodiversiteten i vådområderne. Promovering af minivådområder i offentligheden. Side 5
Koncept Minivådområder kan opdeles i 2 overordnede grupper: 1. Såkaldt surface flow systemer med åbne bassiner, hvor vandet ledes gennem systemet over jorden og gennem flere åbne bassiner med vegetation. Denne type er etableret i flere lande bl.a. Sverige, Norge, USA, New Zealand. I Danmark har der været ganske få anlæg på forsøgsbasis, men indenfor de seneste år er der via Miljøteknologiordningen under NaturErhversstyrelsen etableret flere nye konstruerede vådområder af denne type 2. Såkaldt Sub surface flow systemer, hvor vandet ledes horisontalt eller vertikalt igennem en matrice, og hvor der potentielt er optimale betingelser for denitrifikation af kvælstof og absorption af fosfor. Sådanne systemer kendes fra spildevandsrensning, men kan ikke anvendes direkte på drænvand og modificerede systemer afprøves nu på drænvand fra landbrugsarealer. Disse systemer har et stort potentiale for reduktion af næringsstoffer, men er endnu ikke fuldt udviklede, og der forskes i denne metode bl.a. i forskningsprojektet SupremeTech (www.supremetech.dk), og Orbicon har anlagt flere demonstrationsanlæg (www.minivaadomraader.dk) I dette projekt er alene anvendt type 1 systemer minivådområder med åben vandoverflade. Minivådområderne er anlagt efter et princip om, at vandoverfladen cirka udgør 1 % af drænoplandets areal. Det gælder at jo større et areal vandområdet udgør af oplandet størrelse, desto større vil den procentvise fjernelse af kvælstof blive indtil et vist niveau (se principskitse figur 1. for anlæg fra New Zealand). Kvælstoffjernelsen pr. arealenhed vil derimod blive mindre, når drænoplandets areal stiger i forhold til oplandet. Figur 1. Tanner et al. New Zealandske erfaringer for sammenhæng mellem årlig N-fjernelse og forholdet mellem drænoplandsstørrelse og vådområdestørrelse. Erfaringerne kan ikke uden videre overføres da en række parametre er variable såsom afstrømningsforhold, klima, grundvand mv. Det vurderes at man for danske minivådområder vil få en bedre fjernelse end angivet på figur, fordi de danske anlæg laves med væsentligt større volumen (vanddybde) og dermed øget opholdstid som øger denitrifikationen. Side 6
To af de anlagte projekter er efter Aarhus Universitets anvisninger anlagt efter følgende princip: Mindre sedimentationsbassin ved drænindløb, efterfulgt af 3 bassiner med ca. 1 meter vanddybde og disse bassiner adskilt af 2 bræmmer med 30 cm vanddybde. De dybe bassiners primære funktion er at bidrage med vandvolumen. Vandvolumen øger opholdstiden, som igen øger denitrifikation (N-fjernelsen). Bræmmerne medvirker til at bremse vindinduceret cirkulationen af vand, således vand i første bassin langsomt siver over i næste bassin. Især i sommerperioden kan observeres, at nærringsstofkoncentrationerne minskes fra indløbsbassin til udløbsbassin, og plantevækst får dårligere betingelser som følge af faldende næringsstofkoncentrationer gennem vådområdet. Beskrivelse af projektområder At finde egnede lokaliteter er den første udfordring ved anlæggelse af minivådområder. I to tilfælde var det lodsejerne selv, som kom med forslag. Ole Lyngby Pedersen og Kirsten Eriknauer (forrige ejer på Rodstenseje), havde deltaget i AGWAPLAN projektet, og havde derigennem fået kendskab til minivådområder. I forbindelse med ansøgning om at anlægge flere minivådområder, kom de begge med forslag, som viste sig at være egnede. I det tredje tilfælde var tilgangen, at der aktivt blev søgt efter egnet lokalitet, og efter den var fundet, indvilligede lodsejerne i at anlægge minivådområdet. Projekt Fillerupvej Der er offentlig adgang ved Fillerupvej, Odder. Juli 2013. Foto: Flemming Gertz. Projektet blev etableret efteråret 2010 og beplantet med lokale vådbundplanter i foråret 2011. Opland ca. 45 hektar Vandområde: 0,28 hektar Forhold vandområde/opland: 0,62% Samlet vådområdeareal til kant: 0,51 ha Jordtype: Sandblandet lerjord Side 7
Drænopland ca. 45 hektar. Inden etablering gik hoveddræn direkte i vandløb. Efter etablering har hoveddræn indløb i den østlige ende af vådområde og udløb i den vestlige ende som via rør føres tilbage til hoveddræn. Luftfoto 2004 og 2012. En lavning i marken op til Fillerupvej var dårligt drænet og gav ofte lejlighed til dårlig høst og ofte også vand på marken. Side 8
September 2010. Inden udgravning. Vand i lavning grundet tilbagevendende problemer med dræning. Foto: Flemming Gertz. Oktober 2010, efter færdiggørelse af udgravning. Foto: Flemming Gertz. Side 9
November 2010. Billede fra vestlig ende. Bræmmer ses som forhøjninger i udgravet område. Foto: Helge Kjær Sørensen. April 2011. Etablering af vådbundsvegetation. Foto: Frank Bondgaard. Side 10
April 2011. Første indbyggere. Foto: Flemming Gertz. August 2011. Vådbundsvegetation vækster godt. Især første del af vådområdet nærmest indløbet, hvor der er overskud af næringsstoffer. Foto: Flemming Gertz. Side 11
August 2012. De udplantede vådbundsplanter vækster kraftigt med en markant forøget udbredelse på de første bræmmer, mens væksten ved udløb er markant mindre. Foto: Flemming Gertz. Juli 2013. Tilvækst fra 2012 til 2013 (3. vækstår) ikke markant øget som det var tilfældet fra 2011-2012. Foto: Flemming Gertz. Side 12
Juli 2013. Forskel i tilvækst fra bræmme 1 til bræmme 2. Begge bræmmer tilplantet med vådbundvegetation. På den vestlige bræmme nærmest udløb (højre billede) var udplantningen i april 2011 mindre i omfang end på den østlige bræmme. Dette forklarer dog slet ikke at der stort set ikke er sket en formering og udbredelse og væksten er markant mindre. Foto: Flemming Gertz. Projekt Rodstenseje Horsensvej, Odder. Der er ikke offentlig adgang til projektet. Foto: November 2012. Foto: Flemming Gertz. Projektet blev etableret efteråret 2010 og beplantet med lokale vådbundplanter i foråret 2011. Opland ca. 100 hektar Vandområde: 0,8 hektar Forhold vandområde/opland: 0,8 % Jordtype: Sandblandet lerjord Side 13
Drænopland ca. 100 hektar. Inden etablering gik hoveddræn direkte i vandløb. Efter etablering har hoveddræn indløb i den østlige ende af vådområde og udløb i vestlige ende som via rør føres tilbage til hoveddræn. Luftfoto før og efter. Hhv. forår 2010 og 2012. Side 14
September 2010. Lige inden udgravning. Foto: Helge Kjær Sørensen. Oktober 2010. Udgravning påbegyndt. Bræmmer bliver stående tilbage med muldjord, så der er vækstmedie til vådbundsvegetation. Foto: Helge Kjær Sørensen. Side 15
Marts 2011. Anlæg færdigt, men endnu ikke tilplantet med vådbundsvegetation. Foto: Flemming Gertz August 2011. Vegetation kommet godt op efter udplantning og vækst over sommeren. Foto: Flemming Gertz Side 16
November 2012. Yderligere tilvækst. Hele bræmmen er endnu ikke bevokset med vådbundsplanter. Foto: Flemming Gertz. November 2012. Indløb i sedimentationsbassin. Vand er farvet af højt sedimentindhold og vækst af andemad på grund af rigelige mængder af næringsstoffer. Højre billede: Klart vand i udløbsbassin. Undervandsvegetationen er under nedbrydelse og epifytbelagt i november. Billeder er taget samme dag. Foto: Flemming Gertz Side 17
Juli 2013. Yderligere tilvækst af vådbundvegetation i forhold til 2012. Det ubevoksede midterparti på bræmme er mindsket i forhold til 2012. Juli 2013. Undervandsvegetation udbredt i hele sidste bassin. Varierende grad af trådalger, som tillader lys nok til en decideret undervandvegetation. Undervandsvegetation er udtryk for at næringsstofniveaet er lavt i sidste bassin, og samtidig er undervandsvegetationen tegn på god funktionalitet og øger samtidigt biodiversiteten. Undervandsvegetationen er indtruffet på naturligvis, og var allerede udbredt i sidste bassin i 2012. En tilsvarende vegetation er ikke indtruffet på anlæg ved Fillerupvej. Side 18
April 2011. Indvielse ved daværende Miljøminister Karen Ellemann. Projekt Tulstrupvej Projektet kan ses fra offentlig vej. Tulstrupvej, Malling, Aarhus. Foto: Flemming Gertz Projektet er et eksempel på anlæggelse af minivådområde i den øverste del af vandløbsstrækning, hvor dræn samles og bliver til et vandløb. Projektet er anlagt inden selve vandløbet, og hvor landskabet naturligt danner et vandsamlingspunkt. Projektet blev etableret sensommer/efterår 2012. Opland ca. 85 hektar Vandområde: 0,3 hektar Forhold vandområde/opland: 0,35 % Jordtype: Sandblandet lerjord Side 19
Ca. 85 hektar drænopland (blå markering). 13 hektar (grøn markering) er ført uden om vådområde, da det ellers ville give opstuvning i drænrør at føre ind i vådområde. Luftfoto af projektområde. 6 drænledninger fører ind i vådområdet. Højre billede: 2012. under anlæggelse. Dræn i vestlige ende er opgravet med grøft for at hindre opstuvning af vand i dræn. Der sker endvidere en uddybning i projektområder i den vestlige ende. Der anlægges en jordvold i den østlige ende som dæmning op til vejen og områdets naturlige hældninger ned mod området danner de øvrige afgrænsninger. Side 20
Før- og eftersituation set fra Tulstrupvej. På højre billede ses dæmning langs vejen, med anlæggelse af sten i dæmning til kontrolleret overløb i situationer hvor udløbsbrønd ikke har tilstrækkelig kapacitet. F.eks. snesmeltning mv. Oktober 2012. Projekt færdigt. Side 21
Juli 2013. Tilvækst af vådbundplanter. Området var semivådt inden projektet blev gennemført og tilvækst er sket uden udplantning. Monitering Monitering er i dette projekt kun sket i begrænset omfang. Dels fordi der kun undtagelsesvist fra tilskudsgiver var sat et mindre beløb af til dette, og dels fordi det lykkedes at få 2 af projekterne med under statens overvågningsprogram for minivådområder, som Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi har ansvaret for at gennemføre. I statens overvågningsprogram er der fra starten af 2013 opsat automatisk prøvetagningsudstyr og flowmåler således, at der over en periode på mindst 2 år kommer meget veldokumenterede data for minivådområdernes effekt. Da det ikke er muligt at give et ædrueligt bud på den årlige fjernelse uden et helt års målinger, følger det heraf, at der ikke er lavet omkostningseffektivitetsberegninger. Dette vil kunne ske når fjernelseseffektberegninger foreligger fra Aarhus Universitet. I dette projekt blev et mindre program iværksat for foråret 2012 med punktvise målinger ved anlægget på Fillerupvej, som alene giver indikationer af effektiviteten. Først når den automatiske monitering har kørt et år ved starten af 2014, vil det være muligt at dokumentere effekten for et år. Monitering ved punktmålinger for 2012, anlæg ved Fillerupvej Målinger for vandføring er foretaget ved at fylde en spand med indløbsvand og måle over tid. Fra marts henover foråret falder afstrømning fra 150 l/min helt ned til 4 l/min i slutningen af maj. Slut juni der foretaget en enkelt måling under en meget kraftig nedbørshændelse og afstrømningen når 400 l/min i målingen. Dyna- Side 22
mikken i afstrømningen afspejles i højere eller mindre grad i næringsstoffjernelsen og indløbskoncentrationerne. Figur 2. Punktmålinger af indløbsvand Indholdet af kvælstof i drænvandet udgøres næsten udelukkende af nitrat. Hen over foråret faldt niveauet fra 6-7 mg/l til 2-4 mg/l. Det er naturligvis usikkert, om det er en generel trend, da målingerne ophører. Den sidste måling er meget lav, og den større drænafstrømning må her være en forklarende årsag. Nitratniveauet faldt til under 1 mg/l, formentligt fordi der sker en makropore gennemstrømning i marken. Total kvælstofindholdet var 2 mg/l og indikerer, at humusstoffer og andre kvælstoffraktioner føres med drænvandet ved høje afstrømninger. Udløbskoncentrationerne falder fra omkring 5 mg/l. Fra maj falder niveauet ikke yderligere, og total kvælstof ligger på cirka 1 mg/l, og indikerer, at der er en fraktion af kvælstof, som er bundet i humus, organisk materiale, og som ikke umiddelbart er plantetilgængeligt. Den plantetilgængelige fraktion falder til 0,02 mg/l, og bliver dermed reelt begrænsende for vækst. Figur 3. Punktmålinger af ind- og udløbsvand. Hhv. total kvælstof og nitrat. Dynamikken ved transport af fosfor er anskueliggjort ved målingerne. Det er de store afstrømningshændelser, som virkeligt flytter fosfor. Hvad angår total fosfor, viser målingerne ikke forskel på udløb og indløb undtagen ved den store afstrømningshændelse. Her indikerer målingerne, at minivådområdet effektivt tilbageholder den kraftige stigning i fosfortransport. Hvad angår fosfat, som er direkte plantetilgængeligt, så sker der over hele perioden en tilbageholdelse eller et optag. Dog igen markant størst ved regnhændelsen. Side 23
Punktmålinger af ind- og udløbsvand. Hhv. total fosfor og fosfat. Samlet set indikerer målingerne, at minivådområdet virker efter hensigten, og reducerer såvel kvælstof som fosfor. En videre beregning af fjernelsesrater og effektivitet bør afvente et hel års målinger, som vil kunne færdigøres foråret 2014 af Aarhus universitet. Vejledning og anbefalinger Meget tidligt i projektet bør man gøre sig klart, hvilke målsatte vandområder der ligger i det specifikke geografiske område og derefter undersøge, om der er sammenhæng mellem det påtænkte projektområde og de lokale målsatte vandområder. Fra landmandens side kan der være et ønske om at kunne erstatte f.eks. efterafgrødekravene med andre alternativer, mens det for myndighederne er vigtigt at nå målene i vandplaner og handleplaner. Afhængig af finansiering, og hvem der er involverede, vil der fra starten være afsat rammer for formålet, men det kan være en god idé at få helt klare aftaler på plads inden igangsættelse af projektet. Placering af minivådområder En lang række forhold skal man forholde sig til ved vurdering af en lokalitets egnethed. Dette er nærmere beskrevet i Vejledning i placering af konstruerede minivådområder udgivet af Videncentret for Landbrug. De vigtigste elementer er afstrømning, dræn, næringsstoffer, beskyttet natur og hældning. Især sidstnævnte er ofte overset for den uøvede: Der skal være tilstrækkelig hældning fra drænoplandet til selve projektområdet for at undgå vandstuvning tilbage i drænene. Dette vil negativt påvirke afvanding og væksten på markerne og i værste fald helt tilstoppe drænene, fordi drænrørene sander til i fint materiale. Dræn er som oftest placeret 1,2 m under jorden, men variationen kan være stor, og man bør som det første lokalisere dræn og fastsætte højdekoten. Ikke ofte findes dræn 1,5 m eller helt op til 2 m under marken. Det kan være meget afgørende for mulighederne for anlæggelse herunder ikke mindst økonomien i projektet. Med begrænset hældning og dybtliggende dræn vil der skulle bortgraves uforholdsmæssigt meget jord, hvilket i sidste ende kan tippe økonomien i projektet. Konstruktion Det må anbefales, at minivådområder placeres og konstrueres, så de så vidt muligt tilpasses den specifikke lokalitet. Dette skal gøres i samråd med landmand og eventuelle naboer, således udformning tilpasses de ønsker, som kunne være. Fx kan ekstra sikkerhedsforanstaltninger mod digebrud være afgørende for accept, og i andre tilfælde kan det være nærheden eller udformningen, som kan tilpasses. Som udgangspunkt anbefales det, hvor dette er muligt, at dimensionere minivådområderne med et sedimentationsbassin ved indløb som nemt kan tømmes med rendegraver. Hvor ofte dette er nødvendigt, afhænger Side 24
helt af transport i tilløbsdræn. Det anbefales, jf. Aarhus Universitet, at udforme selve minivådområdet med bassiner med en dybde på 1 m adskilt af bræmmer med vanddybde på 0,3 m. Herved sikres dels mindsket vandcirkulation samtidigt med, at bassinerne tilføjer øget volumen og dermed opholdstid, som er afgørende for N-fjernelsen. Den optimale fordeling mellem bræmmer og bassiner er på nuværende tidspunkt ikke dokumenteret, men som udgangspunkt anbefales det at udforme minivådområdet med 3 bassiner og 2 bræmmer (foruden sedimentationsbassin), så hver del arealmæssigt udgør 1/5. Det anbefales, at det gøres muligt at tørlægge bassiner. Dette gør det muligt at arbejde i området, hvis det skal omformes eller ændres på nogen vis. De svenske erfaringer påpeger, at tømning af bassinerne også skal ske med henblik på at fjerne fisk. Fisk kan nedsætte den biologiske diversitet og nedbringe effekten på næringsstoffjernelse. Anordninger til tømning af minivådområde. Venstre: Skorsten som kan lægges ned. Højre: skorsten som tages af. Kilde: Feuerbach, P et al. Water and biodiversity in the agricultural landscape. 2010. Sikkerhed ved udløb er et vigtigt emne. Dels vil udløbsriste ofte klokkes til i blade mv. under normale afstrømningsforhold. Dette undgås ved at opsætte hegn omkring udløbsrist. Dels vil der før eller siden opstå situationer med usædvanlig afstrømning som følge af snesmeltning eller skybrud. Sådanne situationer skal kunne håndteres. Dette kan ske ved at lave et kontrolleret overfald med sten som sikrer mod erosion eller ved at indsætte meget overdimensionerede udløbsrør Udløbsbrønd med hegn omkring sikrer mod tilstopning. Foto: Flemming Gertz. Side 25
Sikret overløb med sænket niveau i dige og sikring af sten (venstre) Foto Flemming Gertz. Overdimensionering af ekstra udløbsrør (højre). Kilde: Feuerbach, P et al. Water and biodiversity in the agricultural landscape. Biodiversitet Foruden at fjerne næringsstoffer så øger minivådområder biodiversiteten i agerlandskabet. Dette er bl.a. dokumenteret fra de svenske projekter. (se litteraturliste). Dette også selv om minivådområder er næringsstofberigede vandområder. De tåler naturligvis ikke sammenligning med den næringsstoffattige natur, og bør derfor ikke direkte sammenlignes hermed, da minivådområder i øvrigt placeres uden for naturbeskyttede arealer. Det er muligt at optimere diversiteten i minivådområdet på flere måder. Dels er udformning med inddelte bassiner og bræmmer med til at skabe faldende næringsstofniveau gennem området fra indløb til udløb. Dette vil i sig selv medvirke til diversitet. Dels er det muligt at påvirke diversiteten allerede fra starten ved tilplantning og såning af specifikke planter. Et minivådområde vil i løbet af få år gro til, uanset om der tilføres planter eller ikke. Men en naturlig indvandringsproces vil slet ikke altid fordre en stor diversitet. En af de første arter som indfinder sig, er dunhammer. Den vil hurtigt brede sig og dominere et område. Alternativet til den naturlige proces vil være at indkøbe, eller med tilladelse fra kommunen, finde planter som udplantes. På længere sigt kan biodiversiteten øges ved at hæve og sænke vandstanden. Typisk skal man have høj vandstand i vinterperioden og lavere i sommerperioden. Dette vil stresse planter i relation til tørke og vanddybde og fordre en større variation. Alternativt kan vandstanden reguleres mere dynamisk ved at have et svagt underdimensioneret udløb: Ved større nedbør/tilstrømning øges vandstanden over det underdimensionerede udløb og op til et ønsket niveau, hvor et større udløb aftager den resterende afstrømning. Dette vil foruden at påvirke biodiversiteten positivt også virke som en buffer for vandafstrømning og alene af den grund være interessant i områder med problemer med oversvømmelse og afledning af vand. Regulering af vandstand ved hæve/sænke position af udløb. Kilde: Feuerbach, P et al. Water and biodiversity in the agricultural landscape. Side 26
Litteratur Tanner, C.C.; Sukias, J.P.S.; Yates, C.R. (2010). New Zealand guidelines: Constructed Wetland Treatment of Tile Drainage. NIWA Information Series No. 75 National Institute of Water & Atmospheric Research Ltd. Andersen, S & Gertz, F. Vejledning i placering af konstruerede minivådområder. Videncentret for Landbrug. Wedding, B. Dammar som reningsverk, Ekologgruppen, Maj 2003 Hammar, J. Biologisk mångfald i dammar Fåglar, Ekologgruppen marts 2004 Feuerbach, P et al. Water and biodiversity in the agricultural landscape. 2010. Side 27
Side 28