Dansk Erhvervs Perspektiv

DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Investeringsfattigt opsving Dansk økonomi er i fremdrift, og beskæftigelsen er kraftigt stigende og passerer i skrivende stund sandsynligvis rekorden fra 2008. Når et opsving bider sig fast, vil man normalt forvente, at virksomhederne også skruer op for investeringerne, men investeringerne ligger fortsat på et forholdsvist lavt niveau. Særligt i de små og mellemstore virksomheder bliver der holdt igen. Det lave investeringsniveau er med til at holde produktivitetsvæksten nede. Produktivitetsvæksten har været nul de seneste to år. Dermed risikerer vi dels, at opsvinget hurtigt løber tør for arbejdskraft, da medarbejderne ikke har adgang til et opdateret kapitalapparat. Derudover går vi grundlæggende glip af velstand da den lave produktivitetsvækst holder produktionspotentialet nede. Der er flere forklaringer på, hvorfor investeringsniveauet fortsat ligger lavt. En del af forklaringen er, at det i kølvandet på finanskrisen er vanskeligt for særligt små- og mellemstore virksomheder at få såvel ansvarlig kapital som fremmedkapital. Her spiller kapitalstrukturen en rolle. Dertil kommer, at kapitalbeskatningen i Danmark fortsat er meget høj. Det gør, at investorerne kun i et mindre omfang får et økonomisk afkast af de investeringer, som går godt. Erhvervspakken fra slutningen af sidste år mindsker nogle af udfordringerne med hensyn til kapitalfrembringelse, men de grundlæggende udfordringer består. Opsving, men investeringsaktiviteten er fortsat lav Koster på produktivitetsvæksten og dermed velstanden Særligt de små og mellemstore virksomheder holder igen. Svært at skaffe den fornødne kapital. Erhvervspakken skridt i den rigtige retning Figur 1: Lavt investeringsniveau trods opsving % af BNP 9 8 7 6 5 4 3 2 Investeringer i maskiner, ICT mv i pct af BNP Gennemsnit siden 1990 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Af: Steen Bocian, cheføkonom, Perspektiv nr. 1. Udgivelsestidspunkt: januar 2018

Fremgang, men investeringerne mangler De sidste par år har budt på ganske fin økonomisk vækst. BNP er steget med cirka to procent om året, og beskæftigelsen er på vej mod nye rekorder. Når man kombinerer den gunstige økonomiske udvikling med det faktum, at renten er rekordlav, og virksomhederne i stigende omfang mangler arbejdskraft, så ville man forvente, at virksomhederne for alvor skruede op for investeringerne. Når vi kigger på udviklingen i investeringerne, så stiger investeringsaktiviteten da også men væksten er overraskende lav. I 2017 steg erhvervsinvesteringerne, det vil sige investeringerne ekskl. de offentlige investeringer og boliginvesteringerne med cirka 3,5 pct. Til sammenligning var investeringsvæksten i opsvinget i 1990 erne på eller over 10 pct. om året. Også i det seneste opsving var investeringsvæksten betydeligt højere end, hvad vi ser nu. Når man kombinerer det med, at erhvervsinvesteringerne faldt voldsomt i forbindelse med finanskrisen, så betyder det, at vi endnu ikke er tilbage til investeringsniveauet fra før krisen, jf. figur 2. Figur 2: Investeringerne stiger, men ligger fortsat under niveauet inden krisen Mia. kroner 300 250 200 150 100 50 0 20 15 10 5 0-5 -10-15 Årsvækst i erhvervsinvesteringerne, højre akse Erhvervsinvesteringerne i faste priser Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Erhvervsinvesteringer er de faste bruttoinvesteringer ekskl. offentlige investeringer og boliginvesteringer Sætter vi investeringsaktiviteten i forhold til den samlede økonomiske aktivitet, så er det tydeligt, at der er tale om et investeringsfattigt økonomisk opsving. Erhvervsinvesteringerne udgør samlet set 12,5 pct. af BNP. Inden krisen ramte var erhvervsinvesteringerne på i underkanten af 15 pct. af BNP. Erhvervsinvesteringerne har i gennemsnit siden 1990 erne ligget på 12,9 pct. af BNP. / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund januar 2018 2

1990K1 1990K4 1991K3 1992K2 1993K1 1993K4 1994K3 1995K2 1996K1 1996K4 1997K3 1998K2 1999K1 1999K4 2000K3 2001K2 2002K1 2002K4 2003K3 2004K2 2005K1 2005K4 2006K3 2007K2 2008K1 2008K4 2009K3 2010K2 2011K1 2011K4 2012K3 2013K2 2014K1 2014K4 2015K3 2016K2 2017K1 1990K1 1990K4 1991K3 1992K2 1993K1 1993K4 1994K3 1995K2 1996K1 1996K4 1997K3 1998K2 1999K1 1999K4 2000K3 2001K2 2002K1 2002K4 2003K3 2004K2 2005K1 2005K4 2006K3 2007K2 2008K1 2008K4 2009K3 2010K2 2011K1 2011K4 2012K3 2013K2 2014K1 2014K4 2015K3 2016K2 2017K1 Figur 3: Erhvervsinvesteringerne ligger lavt i forhold til den økonomiske aktivitet % 16 15 14 13 12 11 10 Erhvervsinvesteringerne i pct. af BNP Gennemsnit siden 1990 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis man dykker ned i tallene for erhvervsinvesteringer, så er det tydeligt, at det særligt er maskininvesteringerne, som ligger lavt sammenlignet med tidligere. Maskininvesteringerne udgør aktuelt 3,3 pct. af BNP. I gennemsnittet har maskininvesteringerne i perioden siden 1990 ligget på knap 5 pct. Det er en markant forskel, jf. figur 4. Ikke nok med at maskininvesteringerne ligger lavt, der er heller ingen tendens til, at de stiger i procent af BNP. Figur 4: Maskininvesteringerne ligger meget lavt % af BNP 9 8 7 6 Investeringer i maskiner, ICT mv i pct af BNP Gennemsnit siden 1990 5 4 3 2 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Omvendt ligger investeringerne i transportmidler højere end det historiske gennemsnit. Investeringerne i transportmidler udgør 2,7 pct. af BNP hvilket kan sammenholdes med et gennemsnit på 2,2 pct. af BNP i perioden siden 1990. / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund januar 2018 3

En del af forklaringen på det meget lave niveau for maskininvesteringerne kan være, at nogle investering ikke længere klassificeres som investeringer i nationalregnskabet. Det kan eksempelvis være, hvis virksomhederne i stedet for at købe servere, baserer deres IT på cloud løsninger. Derudover kan nogle af maskininvesteringerne muligvis blive konteret som investeringer i intellektuelle rettigheder. Der er ingen tvivl om, at det kan være udfordrende at måle investeringer, men uanset måleproblemer, så faldt maskininvesteringerne meget voldsomt i forbindelse med finanskrisen, og maskininvesteringerne er ikke nået op på et niveau, som minder om tidligere tiders. Danmark skiller sig ud Danmark er ikke det eneste land, som er udfordret af et lavt investeringsniveau i forhold til det historiske gennemsnit. Men vi er blandt de lande i Europa, hvor niveauet for maskininvesteringerne ligger lavest målt i forhold til det historiske gennemsnit (renset for transportinvesteringer). Det lave niveau kan skyldes ikke, at de danske industrivirksomheder generelt har klaret sig dårligere, end hvad der har været tilfældet i vores nabolande. I tre europæiske lande er det nuværende niveau for maskininvesteringerne højere end det historiske gennemsnit. Det er Finland, Østrig og Spanien. I alle andre lande ligger maskininvesteringerne lavt. Men i Danmark ligger vi i den tunge ende med et niveau, der er 1,3 procentpoint lavere end gennemsnittet siden 1995. I de lande, vi normalt sammenligner os med, er investeringskrisen, hvad angår maskininvesteringerne mindre udtalt. I Sverige er niveauet kun 0,25 procentpoint under gennemsnittet. For EU som gennemsnit er forskellen ligesom i Tyskland på 0,5 procentpoint. Der er med andre ord en del, som tyder på, at vi har at gøre med nogle udfordringer, som er større i Danmark end for Europa som gennemsnit. Figur 5: Maskininvesteringerne ligger særligt lavt i Danmark %-point 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5 0,6 0,1 0,0-0,3-0,3-0,4-0,4-0,4-0,4-0,5-0,6-0,6-0,6-0,7-1,3-2,1-3,1 Maskininvesteringer (ex. transport) i forhold til historisk gennemsnit Kilde: Eurostat. Afvigelse fra gennemsnit i % af BNP siden 1995. / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund januar 2018 4

Små og mellemstore virksomheder har særlige udfordringer Når man kigger på udviklingen i investeringerne opdelt på virksomhedsstørrelse, så er det tydeligt, at der er stor forskel på udviklingen i de store virksomheders investeringer og de små- og mellemstore virksomheders. De små- og mellemstore virksomheder investerer langt mindre end tidligere mens de store virksomheder i større omfang investerer i samme grad som tidligere. De store virksomheder har via rigelig global likviditet bedre adgang til kapital end de små og mellemstore virksomheder. Figur 6: Investeringerne i små- eller mellemstore virksomheder er under særligt pres Nettoinvesteringerne i % af værditilvæksten 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 12,3 9,2 7,0 16,1 15,5 12,7 8,3 8,1 0-9 10-19 20-99 Over 100 2000-2008 2014-2015 Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik. Byerhverv. Nettoinvesteringerne i procent af værditilvæksten opdelt på virksomhedsstørrelse defineret ud fra antal ansatte Der er også en tydelig forskel på, hvor meget små virksomheder investerer i IT sammenlignet med, hvad vi ser i store virksomheder. Store virksomheder investerer cirka tre gange mere per medarbejder i IT end små virksomheder. Erhvervspakke er skridt i den rigtige retning Blandt andet som konsekvens af det lave investeringsniveau har regeringen indgået et forlig med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om erhvervs- og iværksætterinitiativer, som blandt andet har som mål, at gøre det nemmere for virksomhederne at få adgang til kapital, som muliggør et højere investeringsniveau. Der er flere elementer i erhvervspakken, som kan forventes at øge investeringsniveauet. Regeringen har introducerer i 2019 en aktiesparekonto, hvor almindelige danskere kan investere i noterede aktier og investeringsforeningsbeviser til en lavere skat end den normalt aktieskat. Aktiekontoen beskattes efter lagerprincippet med en skattesats på 17 pct. Når kontoen indføres i 2019 vil der dog være et loft på 50.000 per dansker, hvilket / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund januar 2018 5

betyder, at kontoen på den korte bane næppe kommer til at gøre det væsentligt nemmere, at tiltrække kapital. Regeringen forventer et mindreprovenu som følge af ordningen på 120 mio. kroner i 2019. Der er således ikke i statsfinansiel forstand tale om en dyr ordning. Man kan dog håbe, aktiesparekontoen vil åbne danskernes øjne for at investere i aktier. Hvis det bliver tilfældet, så kan den økonomiske effekt godt være større, end hvad provenutabet umiddelbart indikerer. I tillæg til aktiesparekontoen introduceres fra 2019 et investorfradrag for personer, som investerer i iværksættervirksomheder. Investorfradraget bliver på halvdelen af investeringer op til 125.000 kroner i perioden fra 2019-2022 herefter fordobles det maksimale fradrag. Også her er de statsfinansielle effekter beskedne. Vi taler et mindreprovenu på 100 mio. kroner om året. Men forhåbentligt kan investorfradraget åbne danskernes øjne for at investere i iværksætteri. Netop små- og mellemstore virksomheder har som tidligere beskrevet reduceret investeringsniveauet i forhold til tiden før krisen meget betydeligt, og dermed kan investorfradraget siges at fokusere målrettet på nogle af udfordringerne i forhold til investeringer. Ud over en aktiesparekonto og et investorfradrag letter erhvervspakken også reglerne for medarbejderaktier. Medarbejderaktier kan være en attraktiv aflønningsform for iværksættervirksomheder, da de ofte er mere udfordrede på likviditeten end etablerede virksomheder. Reglerne for placering af privatadministrerede pensionsordninger lempes derudover som led i erhvervspakken. Hovedparten af danskernes finansielle formue er placeret i pensionsordninger. Med de nye regler åbnes for, at en større andel af pensionsformuen kan placeres i unoterede aktier. Med de nye regler kan al pensionsopsparing over 2 mio. kroner investeres i unoterede aktier. De nye initiativer er fornuftige, men der er ikke tale om initiativer, som kan forventes at føre til et massivt løft i investeringsaktiviteten dertil er der tale om for små ordninger. Men selvom erhvervspakken ikke er alle løsningers moder, så vil den dog helt sikkert være med til at mindske udfordringerne med at skaffe kapital til investeringer for små og mellemstore virksomheder. Børsnoteringer kan være vej til at skaffe investeringskapital Som illustreret ovenfor, så er investeringsniveauet særligt lavt i små og mellemstore virksomheder. Én af vejene til at øge investeringsniveauet kan være at lette vejen til børsmarkedet for de små- og mellemstore virksomheder. I Danmark er antallet af børsnoteringer af små- og mellemstore virksomheder lavt særligt når vi sammenligner med niveauet i Sverige. Børsnoteringer kan ellers være en vej til at skaffe ansvarlig kapital, som siden kan bane vejen for et løftet investeringsniveau. Axcel Future udarbejdede i foråret 2016 en rapport, hvor der netop blev sat fokus på den udfordring. Ovennævnte erhvervspakke mindsker nogle af de udfordringer, som Axcel Future fremhævede men som nævnt er der tale om begrænsede ændringer. Man burde derfor gå videre rent politisk. Lavere skat på aktieindkomst og lavere selskabsskat er to oplagte værktøjer at gøre brug af. Det ville mere reelt øge incitamentet til at investere, uden at skævvride kapitalstrukturen. Sverige, Holland og USA planlægger lavere selskabsskat over de kommende år, og særlig reduktionen af selskabsskatten i USA kan forventes at føre til tilsvarende skattesænkninger i andre lande. Hvis flere lande sænker / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund januar 2018 6

selskabsskatten bør vi også følge med, så vi undgår at investeringer fortsat går uden om dansk økonomi. Derudover er det også værd at overveje, hvordan vi i højere grad sikrer, at det meget høje indenlandske opsparingsniveau også kanaliseres til investeringer inden for landets grænser. Som det er nu, så er opsparingsniveauet i dansk økonomi rekordhøjt, uden at investeringerne er fulgt med. Opsparingen foretages i vid udstrækning i pensionssektoren, og hvis man i større udstrækning kunne åbne for, at de investerede i små- og mellemstore virksomheder, ville det gøre en betydelig økonomisk forskel, da det særligt er de små og mellemstore virksomheder, som har udfordringer med hensyn til kapitalfrembringelse. Som det er nu, så går opsparingen til investeringer i udlandet hvilket giver et afkast over tid, men investeringer i vores nabolande sikrer ikke i samme grad udvikling og produktivitetsvækst herhjemme, som investeringer inden for landets grænser. Målet bør derfor være at skabe en bedre balance mellem opsparing og investering ved at hæve investeringsniveauet. Figur 7: % af BNP 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 Der spares op men der investeres i langt mindre udstrækning Investeringerne i procent af BNP Opsparingen i procent af BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund januar 2018 7

Om denne udgave Investeringsfattigt opsving er det første nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2018. Redaktionen er afsluttet den 15. januar. Om Dansk Erhvervs perspektiv Dansk Erhvervs Perspektiv henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7694 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) Redaktion Geert Laier Christensen, underdirektør (ansv.), Steen Bocian, cheføkonom, Malthe Munkøe, chefkonsulent, Jakob Kæstel Madsen, konsulent, Kristian Skriver Sørensen, økonom, Jonas Spendrup Meyer, økonom. Kontakt Henvendelser angående analysen kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6601. Noter / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund januar 2018 8