Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel forsøger at finde et svar på. Vi har taget udgangspunkt i rapporten Hvad gør de bedste bedre af Anders Hedetoft og Morten Gylling, Fødevareøkonomisk Institut samt Dansk Landbrugsrådgivnings Business Check Svin 2006. Det viser sig, at når vi har at gøre med de bedrifter, der har mere end 350 DE, så forsvinder de sandheder, vi normalt bruger som forklaringer på hvad de bedste gør bedre og i stedet kommer nye frem. Det, som gør de bedste bedre, kan sammenlignes med et orkester med en god dirigent. Alle orkesterpladserne skal være besat med dygtige musikere. Men det skal ikke nødvendigvis være de bedste solister, der er placeret på samtlige pladser. I stedet skal orkestret danne en helhed, som i samspil kan yde det ypperste. De landmænd, som tjener flest penge, ligger således ikke nødvendigvis i top, når det gælder effektivitet og har heller ikke de laveste omkostninger. Til gengæld har de formået at skabe en rentabel svineproduktion, hvor alting spiller godt sammen og det er samspillet, som giver de gode resultater. Mønsterbrugere Anders Hedetoft og Morten Gylling, Fødevareøkonomisk Institut foretog i forbindelse med Hvad gør de bedste bedre en interviewundersøgelse med 45 danske og udenlandske mønsterbrugere, som de kalder de landmænd, som udøver godt landmandskab, og som har haft økonomisk succes målt på en høj forrentning af landbrugskapitalen. I undersøgelsen finder forfatterne frem til en række udtryk, der kendetegner disse mønsterbrugere. Disse er angivet i faktaboksen overfor: Kendetegn ved en mønsterbruger Planlægning Handlekraft Operativt overblik Produktionsorienterede med moderat til middelhøj effektivitet Købmænd elsker at handle Vækstorienterede men vækst og risiko er afbalanceret Stort netværk Gode til at opbygge tillid Rettidig omhu De mønsterbrugere, der er med i Fødevareøkonomisk Instituts undersøgelse, er ikke de samme landmænd, som er med i Business Check Svin, men vi har alligevel tilladt os at undersøge, om vi kan sammenkæde de udsagn, som blev fundet i Hvad gør de bedste bedre med resultaterne fra Business Check Svin, som er en analyse af resultaterne i svineproduktionen for bedrifter med over 350 DE. Vi har først forsøgt at eftervise de sammenhænge, som man normalt ser og hører. Det er f.eks., at man skal have mindst så og så mange grise pr. årsso for at kunne overleve, eller at fodereffektiviteten i slagtesvineholdet skal være så og så høj, førend det er rentabelt. Er der en påviselig og forklarlig sammenhæng mellem disse effektivitetsmål og det økonomiske resultat? 44
Analyse af Business Check Svin I Business Check Svin er alle data renset for indtægter og udgifter, der ikke vedrører svineproduktionen på den enkelte bedrift. Således fremkommer et resultat, der alene refererer til svineproduktionen. Bedrifterne rangeres efter afkastningsgrad. Vi har anvendt data fra Business Check Svin til at finde mulige sammenhænge mellem afkastningsgraden og: Afkastningsgrad = Resultat før renter Bunden kapital Grise pr. årsso Foderomkostninger Energi Løn De samlede kapacitetsomkostninger Renteomkostninger af investeret kapital De samlede kapitalomkostninger Nedenfor har vi valgt at vise nogle figurer med de variable, som oftest anvendes til at forklare, hvorfor nogle tjener penge, mens andre ikke gør. Sohold med produktion af 30 kg grise Af årets resultater i Business Check Svin er der store udsving i såvel produktivitet som økonomi, men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de to ting. Af figur 1 fremgår det, at antal grise pr. årsso kun påvirker afkastningsgraden med 9 pct. Det er en af de mest markante sammenhænge, vi fandt, men den statistiske forklaringsgrad er langt fra tilstrækkelig til at kunne konkludere noget angående indtjeningsevne ud fra antal grise pr. årsso. Man kan dog se, at langt hovedparten af landmændene har en effektivitet på 25 grise pr. årsso eller derover. Figur 1 Sammenhæng mellem antal grise pr. årsso og afkastningsgrad Grise pr. årsso 35 30 R 2 = 0,0921 25 20 15 10 5 0 0% 5% 10% 15% 20% Afkastningsgrad 45
Figur 2. Sammenhæng mellem henholdsvis afkastningsgrad og løn- samt foderomkostning Lønomkostninger pr. årsso 2.500 2.000 R 2 = 0,0171 1.500 1.000 500 0 0% 5% 10% 15% 20% Afkastningsgrad Foderomkostninger pr. årsso 6.000 5.500 5.000 4.500 4.000 2 R = 0,0295 3.500 3.000 2.500 2.000 0% 5% 10% 15% 20% Afkastningsgrad Hvis vi ser på de to omkostningsposter, der virkelig vejer tungt i svineproduktionen nemlig foder og løn (inkl. løn til ejer), afsløres det, at sammenhængen (R2) mellem disse og afkastningsgraden stort set er lig nul. Variationen i løn- og foderomkostninger er stor, hvilket fremgår af figur 2, og den samme afkastningsgrad kan altså opnås med vidt forskellige løn- og foderomkostninger. For soholderne ser det med andre ord ud til, at afkastningsgraden hverken kan forklares ud fra grise pr. årsso, foder eller lønomkostninger. De øvrige analyser, vi har lavet, viser heller ikke nogle entydige sammenhænge så på sohold ser det ud til, at det er evnen til at sammensætte det rigtige miks af indsatsfaktorer, der giver forskellen i afkastningsgraden. Slagtesvin Hos slagtesvineproducenterne ligger fokus ofte på foder, foderudnyttelse og prisen på det indkøbte foder. Heller ikke her har vi dog kunnet finde en entydig sammenhæng i forhold til af- 46
kastningsgraden. I stedet har vi valgt at vise to figurer, som viser, hvordan en krones indtjent bruttoudbytte bliver anvendt hos henholdsvis gennemsnittet af de fem bedste slagtesvinebedrifter og gennemsnittet af alle slagtesvinebedrifterne i Business Check Svin med 30-100 kg produktion. De to diagrammer i figur 3 ligner hinanden meget. Den store forskel er, at stykket med overskud er noget større hos de fem bedste i forhold til alle bedrifter. Det betyder, at der i høj grad er tale om mange bække små altså at både kapital-, styk-, løn- og øvrige kapacitetsomkostninger er lidt lavere hos de bedste og når man lægger forskellene sammen, bliver der et væsentligt større overskud på bundlinien. Beskrivelse af tre bedrifter der har ændret sig i meget gunstig retning Ovenstående analyser er foretaget for bedrifter, hvor man sammenligner den enkelte bedrift med andre bedrifter, der har produceret under samme vilkår og omstændigheder, herunder svine- og kornnoteringer, samt renteniveau. Som det med al tydelighed fremgik, har vi ikke kunnet finde variable, der entydigt har kunnet forklare udsving i afkastningsgrad. Derfor har vi valgt at se på tre bedrifter, der har været med i de to år Business Check har eksisteret, og som har haft en fremgang i afkastningsgrad på cirka 10 procentpoint. Alle tre bedrifter er integrerede, hvor man selv producerer smågrisene og gør en del af dem færdige til slagteri, mens resten sælges som enten fravænnings- eller 30 kg grise. Figur 3. Fordeling af bruttoudbytte Gennemsnit af alle slagtesvinebedrifter Stykomkostninger Løn Øvrige kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Overskud De 5 bedste bedrifter Stykomkostninger Løn Øvrige kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Overskud 47
Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Både kapital-, styk-, løn- og øvrige kapacitetsomkostninger er lidt lavere hos de bedste og når man lægger forskellene sammen, bliver der et væsentligt større overskud på bundlinien. Fælles for de tre bedrifter er, at der ikke er nævneværdige problemer i soholdet, samt at man får tingene gjort til tiden. Dertil kommer, at man er mere forberedt, end man er overrasket over tingenes kommen. Der er styr på personalet, så der ikke pludseligt mangler folk, når der skal løbes eller flyttes grise eller i andre situationer, hvor man ellers oplever, at der er pres på arbejdsopgaverne. Derudover har de tre bedrifter relativt lave kapitalbindinger pr. DE i forhold til de øvrige bedrifter i deres respektive grupper i Business Check Svin. Da disse tre bedrifter ligger i toppen blandt de integrerede bedrifter, tyder det altså på, at de er bedre til at udnytte kapaciteten i forhold til den gennemsnitlige bedrift. På to af bedrifterne har man øget fokus på svineproduktionen. Man har skåret mange af de unødvendige omkostninger væk, og anvendt rådgivning til at få løst de problemer, der blev fundet via effektivitetskontrollen. Man har gennemgået hele produktionsprocessen sammen med medarbejdere og rådgivere og fundet ud af, hvor man kunne skære væk. Dette gjaldt såvel omkostninger som kapitalbindinger. Fremgangen i afkastningsgraden fra 2005 til 2006 på cirka 10 procentpoint kan således tilskrives dels en højere svinenotering dels mindre omkostninger og mindre kapitalbindinger pr. omsat enhed. Den tredje bedrift har styr på tingene kort og godt. I 2005 havde man en afkastningsgrad på 9,7 pct., hvilket gav en placering som nummer 7 blandt de integrerede bedrifter i Business Check 2005. I 2006 har man øget afkastningsgraden til 18,1 pct., hvilket medfører, at bedriften ligger nummer 1 i sin klasse målt på afkastningsgrad. På bedriften kører soholdet stabilt, 48
men man ligger ikke i top, hvad angår produktionsresultater. I stedet får man gjort de rigtige ting rigtigt på det rigtige tidspunkt. Staldene udnyttes effektivt, og hvis der er ting, der ikke fungerer, tages der fat på området, inden problemerne vokser sig større, end godt er. Kombinationen af disse ting medfører, at bedriften ligger godt på både styk-, kapacitets- og kapitalomkostninger i forhold til sammenlignelige bedrifter. Driftsledereffekt I årets udgave af Business Check Svin kan man ikke analysere sig frem til, at den bedste tredjedel målt på afkastningsgrad generelt har en højere produktivitet, et lavere omkostningsniveau, eller er bedre på andre specifikke områder. Det, som i stedet gør sig gældende, er driftsledernes evne til at udnytte det produktionsapparat, han har til rådighed, at han kan planlægge, at han bemander alle opgaver rigtigt, samt at han formår at sætte ind med de rette indsatsfaktorer i forhold til effektiviteten. Der er dog ingen tvivl om, at effektiviteten er vigtig, og løbende skal forbedres, men noget tyder på, at den sidste gris ikke altid afspejles i afkastningsgraden. I Anders Hedetoft og Morten Gyllings undersøgelse var der ikke mange af landmændene, der brugte rådgivningen, og der var også flere, som savnede modspil og sparring fra rådgiverne. De bedste formår selv at sætte fokus på de rigtige steder. Fra vores analyser af nogle af dem, der har flyttet sig fra sidste år til i år, ved vi, at fremgangen bl.a. skyldes en målrettet indsats. De to landmænd, som havde sat speciel fokus på svineproduktionen, har begge gårdråd. Vores analyser viste, at samtlige bedrifter i Business Check Svin har områder, der med fordel kan fokuseres på også uden at det vil gå ud over helheden. De bruger rådgivning på de områder, der bliver udpeget som indsatsområder, og resultaterne viser, at indsatsen afspejles på bundlinien. 49