Er bioanalytikere en del af fremtidens sundhedsvæsen?. Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg

Relaterede dokumenter
Fremtidens sygehusvæsenet Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Den danske model og dens skønhedsfejl

Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor

Værdibaseret Styring. Jakob Kjellberg

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg

Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Demensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad. Jakob Kjellberg / DSI

Fagfestival d. 23.marts 2012

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Sundhedsreform & Det nære Sundhedsvæsen

7-BY MØDE. København 17. marts 2015

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Nye tider nye arbejdsformer. Adm. sygehusdirektør Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland

Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

Fokus på sammenhæng og sektorovergange

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Vi skal være beredt!

Temaer for mit oplæg:

Nær ældre borgere bliver patienter og en del af det nære sundhedsvæsen

Sundhedsbrugerrådet 23. oktober 2008: Arbejdet med tilrettelæggelsen af fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Praksissektoren om 10 år

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære?

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

R-2012 B-2013 BF-2014 BO-2015 BO-2016 BO-2017

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri

Kommunal Medfinansiering. Jakob Kjellberg Programleder, Professor.

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Her vil sygehusene stå klar med hjælp

Fremtidige kommunale sundhedsopgaver Hvor er kommunerne på vej hen ift. sundhedsopgaverne og hvilke relevante analysetemaer kommer til at fylde?

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

PERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING?

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Hvad nu med dit sygehus? debataften om sygehusområdet i fremtiden. Tirsdag den 9. november kl Ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Beskrivelse af opgave, Budget

Det sammenhængende sundhedsvæsen

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Regionernes budgetter i 2010

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Økonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger?

Afrapportering på Midtklyngens arbejde med fokusindikatoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre"

Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Udfordringer på akutområdet set fra Syddanmark

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Transkript:

Er bioanalytikere en del af fremtidens sundhedsvæsen?. Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg

Hvad kendetegner fremtidens sundhedsvæsen - Hvordan påvirker det bioanalytikerne Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg

Sundhedsområdet vs. andre sektorer 3

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt 35000 30000 Sundhedsudgifter per indbygger Bruttonationalindkomst per indbygger/10 Simpel korrelation: 0,97 men der er forsinkelseseffekter 25000 20000 15000 Den økonomiske krise 10000 5000 Energikrisen Genopretningen af dansk økonomi 0 Kilde: Statistikbanken,

Flere patienter Der bliver langt flere ældre, med flere penge, og med mange kroniske sygedomme Nye teknologier vil give nye tests Raske borgere vil blive patienter Rygtet om det døde fag er klart overdrevet! Men faget er under hastig forandringer på grund af nye teknologier! Dias 5

Nogle forandringer skaber vi selv Sundhedsstyrelsens vision og plan for akutsygehusene i Danmark nytænkning af akut-modtagelse De nye regioner udarbejdede sygehusplaner i løbet af 2007/2008

Hovedanbefalinger fra SST 1. Præhospitale indsats: 16 anbefalinger En række organisatoriske forslag fx ét landsdækkende telefonnummer, ansvar for alarmcentraler m.m. 2. Akutmodtagelse på sygehuse: 10 anbefalinger Fælles akutmodtagelse på de udvalgte akutsygehuse Befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelse: 200-400.000 med forbehold for hhv. tæt befolkede og tyndt befolkede områder 4 traume centre dog kun 1-2 med alle specialer repræsenteret

Fremtidens sygehusvæsen tænkt i en opgangstid Fra 2010 2020 til bygges nye/renoverede sygehuse for ca. 50 mia. kr. Historisk investering med projekter fra 1 mia. til 6,4 mia. kr.

Men også et bygningsefterslæb som indhentes Kilde: Danske Regioner & Pedersen, KM. 9

Trods 1,6 mio. kvm så bliver der alligevel småt med senge

Akutmodtagelsen bliver centeret i fremtidens hospital Eksempelvis Kolding Akutafdelingen har 47 senge, hvor patienten maximalt må opholde sig i 48 timer (gnst. 18) Akutafdelingen er opdelt i en triagezone (visitation), en behandlingszone og en udslusningszone (for færdigbehandlede patienter). Det forventes at 20-30 % indlægges i de øvrige sengeafsnit

Akutmodtagelsen bliver også achilleshælen i de nye sygehuse Eksempelvis Hvad betyder det, hvis det staser til på afdelingerne, Og kun 65-70% udskrives inden for ca. 24 timer.. Dimensioneringen af størrelsen af sygehuset er meget centralt i forhold til det forventede flow. FLOW kræver fokus på bioanalytikeren!!!

Hvad er egentligt nyt? Ikke meget mere en accelereret udvikling af det vi kender Supersygehusene er designet til den verden vi kende ikke til fremtiden Færre senge giver pres på liggetiden, som i mange år. Mere ambulant aktivitet, som i mange år. Byggestyring kræver ledelsestid Ledelsestid fra andre opgaver, som fx tværsektorielt samarbejde 13

Men hvad er et sygehus? Udrednings, behandlings-og plejested En videnstung virksomhed Stor arbejdsplads Patientforløb Også om en produktionsvirksomhed m. seriel ordreproduktion Dias 14

Den nye arbejdsmåde, og hvilke krav stiller det. Serie-udredningsforløb Parallel-udredningsforløb hjertelæge hjerteafdeling hjertelæge lungelæge gigtlæge lungelæge lungeafdeling Medicinsk afdeling Tværfaglig konference gigtlæge gigtafdeling

Sygehuset som produktionsenhed Krav til logistik og produktionsplanlægning Lean inspirerede metoder Lagerstyring mv. Vi er kommet langt, men stadig langt fra de bedste produktionsenheder Store udsving i efterspørgslen, men alligevel Kun semiprofessionaliseret i sygehusvæsenet, og ansvar lidt uklart placeret. Dias 16

Hvad kræver det gode patientforløb? Helhedsorientering Specialisering er ikke en modsætning, men.. Koordinering Relationel koordinering, forløbskoordinering, kontaktpersoner Logistik Supply Chain Samarbejdskultur, relationel koordinering Disciplin IT understøttelse Booking-systemer Material requrement planning (MPR) Just in time På tværs af afdelinger Dias 17

Dias 18

Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland

Hvis Supersygehusene skal gøre en forskel for samarbejdet, så: Skal patientforløb revideres så de bliver mindre sekventielle og forskudt parallelle Forløbstanken på sygehusene skal kobles til kommunerne Ugentlige videokonferencer med Almen praksis og kommunerne? Nye incitamenter (økonomiske såvel som organisatoriske) til brug af telemedicin, udgående aktiviteter mv. Stor set fraværende i dag. Men supersygehusene er kun en mulighed, som vi måske kan udnytte hvis. 21

Sammenhæng & nye løsninger

Anvendt behandling og efterfølgende inddragelse af Akutteam Diagnose Medikament Akutteam involveret Dehydratio Ringer Lactat J infektion tbl. Antibiotika N infektion Bioclavid N infektion, forvirring NaCl 1000 ml J Lav kalium Kaleorid tabl. N opstart væsketerapi Ringer Lactat J opstart væsketerapi iso glukose 1000 ml J Thoraxsmerter Pinex x 4 N UVI Selexid N UVI Tabl. Selexid N UVI Imadrax N vejrtræningssymp tbl. Klacid N væsketerapi iv glukana 1000 ml J

De store forventninger til det nære sundhedsvæsen KL s oplæg april 2012

Hvor meget kan forebygges? Vi har ikke så meget evidens, slet ikke for omkostningseffektivitet 20-30% af korttidsindlæggelser Men det er mest i alm. Praksis Kan kommunerne levere nok standardiserede ydelser Hvis de skal evidensbaseres, så skal der evidens til Her er vel også en rolle for bioanalytikerene. Dias 27

Langt hovedparten arbejder i fremtiden også på sygehusene Automatisering er en trussel Det ses allerede af de udmeldte spareplaner Individualisering er et vækstpotentiale

Mange respondere ikke på deres behandling

Kræftmedicin 75% af patienterne respondere ikke i udgangspunktet 50% af alt cancermedicin bruges til patienter med relapse Stort set ingen evidens for hvordan det skal bruges. Et gigantisk potentiale til at målrette behandling mere Kræver nye tests

Michael Porter: Value-Based Health Care Dias 31

Michael Porter: Creating a Value-Based Health Care Delivery System Organize Care into Integrated Practice Units (IPUs) around Patient Medical Conditions Integrate Care Delivery Systems Measure Outcomes and Costs for Every Patient Move to Bundled Payments for Care Cycles Expand Geographic Reach Build an Enabling Information Technology Platform Dias 32

Styringen/behov/garantier/? har skabt en stor aktivitetsvækst Figur 2: Udvikling i kontakter pr. patient, udvikling i produktionsværdi pr. kontakt, udvikling i unikke patienter (akkumuleret), 2002-2008 Procent Produktionsværdi pr. kontakt Kontakt pr. patient Unikke patienter 45% 45% Regionernes udgifter til sundhed fraregnet 40% praksissektoren steg med 43 pct. fra 1999 35% til 2008 (4 pct. årligt) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fra 2001 til 2008 har der været en stigning 25% på 14,1 pct. i antallet af 20% fuldtidsbeskæftigede sundhedsfaglige (1,5 15% pct. årligt) 10% 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 30% 5% 0% Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsværdi pr. kontakt på 1,5 pct. pr. år.

Er bioanalytikere en del af fremtidens sundhedsvæsen? JA naturligvis! Men faget vil udvikle sig med det fremtidige sundhedsvæsen På kort sigt et betydeligt økonomipres På lidt længere sigt er der bestemt muligheder. Der er elendighed nok til og alle.