Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing Roskilde Universitet GL Ledelsestræf, 1. Marts, 2018
Der var engang Den offentlige sektor var i udgangspunktet præget af: Sammenblanding af politik og administration Korruption og nepotisme Faglig inkompetence Vilkårlighed og manglende retssikkerhed Sparsom finansiering
Bureaukrati og professionsstyre God grund til at lovprise udviklingen af det offentlige bureaukrati: Adskillelse af politik og administration Hierarkisk styring (vertikalt) Administrativ arbejdsdeling (horisontalt) Regelstyring Meritokrati Den decentrale velfærdsstat skabte grobund for udviklingen af et stærkt professionsstyre Særlig uddannelse, viden og høj grad af autonomi Skulle balanceres af hierarkisk regelstyring Både risiko for overstyring og professionsvælde
Kritikken Voksende kritik af det offentlige bureaukrati: For stor tiltro til planlægning og styring fra oven Centralistisk styring hindrer innovation Fokus på regler fremfor resultater Store offentlige bureaukratier forvitrer Offentlige monopol gør service dyr og dårlig Voldsom kritik af professionsstyret: Agent/principal-teorien: Informationsasymmetri mellem principal og agent fører til opportunistisk handling Jørgen Dich (1975): paternalistiske skrankepaver skalter og valter med offentlige midler og tilsidesætter borgernes behov
New Public Management Hood (1991) sammenfattede de nyliberale reformer i 80 erne i begrebet New Public Management: 1. Konkurrenceudsættelse gennem en kombination af privatisering, udlicitering og kommercialisering via etablering af interne markeder 1. Kundeorientering gennem fritvalgsordninger, brugerbestyrelser og tilfredshedsundersøgelser 1. Strategisk ledelse gennem central målstyring af lokale enheder, resultatmåling og præstationsledelse (pisk, gulerod og prædikener)
Selvejemodellen Selvejemodellen fra 2007 er et tekstbog eksempel på NPM-styring: Central mål- og rammestyring fastlægger mål og retning Lokal autonomi sikrer effektivitet og kundeorientering: Selveje af jord og bygninger Økonomisk selvstændighed: egenkapital, dispositionsfrihed og regnskabs- og revisionspligt Tilskud suppleret af taxameter Konkurrence om kunderne (elever) Bestyrelse sikrer lokal kontrol med resultater: Bredt sammensat bestyrelse som højeste myndighed Ansætter og resultataflønner rektor og holder øje med strategi, økonomi og drift
Gevinster ved selveje 1. Mere effektiv og sparsommelig drift og bedre mulighed for strategisk planlægning og tilpasning af bygninger til pædagogiske ønsker 2. Øget kvalitet og større lydhørhed pga. konkurrence om kunderne ( dronninger ) 3. Belønning af dem, der gør det rigtig godt, som for mulighed (indtjening) til at gøre det endnu bedre 4. Mindre central styring og større lokalt ansvar hos bestyrelse og daglig ledelse skaber innovation 5. Bedre samarbejde med kommunen og lokale interessenter i kraft af den nye lokale status og forankring via bestyrelsen
Ulemper ved selveje 1. Øgede transaktionsomkostninger ved konkurrence (stigende udgifter til markedsføring) 2. Mindre kvalitet ift. offentligt defineret kerneopgave pga. leflen for kunderne ( bønder ) Høje karakterer, eksotiske fag og drukfester som konkurrenceparameter 3. Dårligere dækning og kvalitet i områder, hvor gymnasier taber kampen om eleverne og ender i en negativ spiral 4. Risiko for strammere central styring, der undergraver den lokale autonomi og øger bøvlet 5. Dårligere vilkår for udviklingsorienteret samarbejde på tværs pga. konkurrence
Summa summarum Findes ikke systematiske empiriske undersøgelser af gevinster og ulemper Vove et øje ved at hævde: Behov for at håndtere og mindske ulemperne, men ikke for at afskaffe selvejet, som giver betragtelige gevinster Behov for forskellige bud på, hvordan ulemperne kan afhjælpes Gøres til genstand for revision og videreudvikling gennem diskussion i styringskæden
Håndtering af ulemper 1. Øgede udgifter til markedsføring: øge vægten af tilskud relativt til taxameterbetaling 2. Mindre kvalitet pga. leflen: styrke de lokale bestyrelsers italesættelse af kerneopgaven (transformationsledelse) 3. Dårligere dækning og kvalitet: øge udkantstaxameter 4. Risiko for overstyring: opbygning af gensidig tillid og forståelse i styringskæden gennem dialog og inspiration fra stewardship teorien 5. Dårligere betingelser for gym. samarbejde: øremærke midler til lokalt udviklingssamarbejde
Bestyrelsernes rolle Bestyrelserne er tænkt som kontrolorganer, men: Svært at få adgang til fyldestgørende information Anvendelse af pisk og gulerod (transaktionsledelse) giver begrænset indflydelse Har formel autoritet men måske ikke så meget reel autoritet risiko for at de ender som gummistempel Andre mulige bestyrelsesroller: Rådgivningsrolle: bringe forskellige former for ekspertise ind i et samarbejde om strategiudvikling Ressourcemobiliseringsrolle: give adgang til eksterne aktørers viden, signaler og ressourcer Repræsentationsrolle: ramme for høring af interne og eksterne stakeholder-repræsentanter
Smh. ml. rolle og funktion Indflydelse på strategiudvikling Indflydelse på indholdet af driften Kontrolrolle Nej Ja Rådgivningsrolle Ja Nej Ressourcemobiliseringsrolle Ja Ja Repræsentationsrolle Nej Nej Kilde: Ejersbo og Jacobsen, 2014
Empiriske resultater Tekniske gymnasier: Rådgivningsrollen er fremherskende efterfulgt af ressourcemobiliseringsrollen og kontrolrollen Almene gymnasier: Også her er rådgivningsrollen fremherskende, men nu efterfulgt af kontrolrollen Rådgivningsrollens dominans afspejler sig i bestyrelsesmedlemmernes oplevelse af at have mere indflydelse på strategi end på drift Indflydelse på både strategi og drift vil i teorien kræve mere vægt på ressourcemobiliseringsrollen
Afslutningsvis Ikke kun behov for at diskutere håndteringen af ulemper ved selvejemodellen Også behov for at diskutere: Hvilke type bestyrelser vil vi have? Hvordan understøtter vi den funktion, som vi ønsker de skal have? Lovgivningsmæssigt Ressoursemæssigt Kompetencemæssigt
Lyst til at læse mere? Kontakt mig: Jtor@ruc.dk