Budget 2018-2021 Favrskov Kommune
Forord Når budgettet bliver godkendt i byrådet i oktober, er det på baggrund af en grundig og inddragende proces, hvor alle sten bliver vendt, og hvor alle har mulighed for at give deres besyv med. Sådan har det også været i år, hvor det igen er et samlet byråd, der står bag budgetaftalen for 2018-21. Byrådet har i denne valgperiode vist stor økonomisk ansvarlighed, og derfor giver det god mening, at alle også er med til at disponere det råderum, som vi i fællesskab har skabt. Jeg ser det som en styrke, at alle partier står bag budgettet, da vi sammen har udstukket en retning om, hvad vi prioriterer. Budgettet for 2018 rummer driftsbesparelser på 5,9 millioner kroner, driftsudvidelser for 14,4 millioner kroner og anlæg for knap 130 millioner kr. Anlægsbudgettet er i en fornuftig størrelse. Størstedelen af de 130 millioner kroner går til at vedligeholde og renovere de kommunale bygninger, vedligeholde de kommunale veje, opgradere faglokaler på skoleområdet og fortsætte arbejdet med byggeriet af et nyt plejecenter i Hammel. Den mest markante af driftsudvidelserne er på 6,5 millioner kroner om året. Den går til at styrke arbejdet med inklusion i folkeskolen og til at udvikle mere sammenhængende og varierede skoledage. Herudover øges normeringen i vuggestuer og børnehaver med 2,25 millioner kroner årligt. I processen har budgettet som altid været i høring, og høringsperioden resulterede i 73 høringssvar, hvor langt de fleste var positive. Enkelte høringssvar satte også fokus på, at der var behov for flere kroner til anlæg og service. Kommunerne imellem har en koordineret budgetlægning, der også skal gå op, og vi har lyttet til anbefalingerne om ikke at skrue drifts- og anlægsbudgetterne for højt op. Igen vidner det om et ansvarligt og samarbejdende byråd. Når vi sender et budgetforslag i høring, er det altid spændende at se, hvor mange høringssvar vi får. Og ikke mindst indholdet i høringssvarene. Vi har været alle 73 igennem og drøftet flere af dem meget grundigt. Det førte til enkelte præciseringer og tilføjelser, så det giver god mening med høringsperioden, hvor der også kom mange budgetønsker fra institutioner, foreninger og selvfølgelig de politiske partier. Borgernes interesse, ideer og modspil er afgørende for os som byråd. Vi agerer på borgernes vegne og træffer nogle valg i det politiske arbejde, vi er valgt ind til at udøve. Derfor er det også godt at mærke borgernes interesse. Efter kommunalvalget 21. november 2017 skal vi fra nytår sige farvel til nogle byrådspolitikere, der ikke ønskede eller ikke opnåede genvalg. De fortjener alle stor tak for den indsats, de har ydet i byrådet og for deres store interesse for den kommunale virkelighed. Samtidig skal vi sige goddag til otte nye og en, der tidligere har været med. Jeg glæder mig til samarbejdet med alle. Det betyder, at der til næste budgetproces er en del nye byrådsmedlemmer med i arbejdet. Jeg er helt overbevist om, at de nye medlemmer vil byde ind med alt, hvad de har og tage ansvar på lige fod med resten af byrådet. Nils Borring borgmester
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger 2-22 Budgetaftale 23-23 o Aftale om budget 2017-20 1-6 o Budgetforslag 2017-20 1-21 Specifikke bemærkninger 24-222 Bemærkninger til investeringsoversigten 223-236 Takstoversigt 237-245 Hovedoversigt 246-247 Budgetsammendrag 248-252 Bevillingsoversigt: o Drift (opdelt i politikområder) 253-265 o Hovedkonto 7 og 8 266-270 o Investeringsoversigt 271-273 1
Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger 2
Generelle bemærkninger 1. Indledning Favrskov Kommunes budget for 2018-21 blev vedtaget 10. oktober 2017. Budgettet blev godkendt af et samlet byråd med den tilføjelse, at der overflyttes 5 mio. kr. på jordforsyningen fra 2018 til 2019 af hensyn til den fælles koordinerede budgetlægning mellem kommunerne. Budgettet er herudover identisk med den aftale, der blev indgået 27. september 2017 om Favrskov Kommunes budget for 2018-21. Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dan Jensen (udenfor partierne). Aftalen om budget 2018-2021 tager udgangspunkt i det budgetforslag for 2018-2021, der 6. september 2017 blev sendt i høring blandt de høringsberettigede parter (brugerbestyrelser, MED-organisationen mv.), og som blev 1. behandlet i Byrådet 12. september 2017. I budgettet er den kommunale beskatning i 2018 fastsat til: Beskatningsprocent, kommuneskat: 25,7 Beskatningsprocent, kirkeskat: 0,99 Grundskyldspromille: 23,32 Kommunal grundskyldspromille af landbrugsejendomme og lign.: 7,2 Dækningsafgift på forretningsejendomme: 0 Dækningsafgift offentlige ejendomme o 11,66 promille af grundværdierne o 8,75 promille af forskelsværdierne Budgettet er baseret på selvbudgettering. 3
Generelle bemærkninger 2. Økonomisk overblik Nedenfor er vist den forventede resultatopgørelse for hvert af årene 2018-21 som følge af det vedtagne budget. Tabel 2.1 Resultat 2018-21 Økonomioversigt Skattefinansieret område Mio. kr. B2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Ordinære poster Finansiering -2.701,0-2.776,9-2.840,0-2.921,8 Drift 2.600,8 2.608,2 2.619,5 2.640,3 Driftsreduktioner -5,9-4,3-4,3-4,3 Driftsudvidelser 14,4 13,4 20,8 20,1 Pris og lønstigning 56,8 114,6 173,6 Renter 4,9 5,4 4,9 4,4 Ordinære poster i alt -86,8-97,4-84,6-87,8 Særlige poster Anlæg 127,6 99,5 99,6 99,5 Pris og lønstigning - anlæg 2,3 4,6 7,0 Teknisk budgetpulje - overførsler mellem årene 11,2 18,0 18,0 18,0 Ekstraordinært finansieringstilskud -12,4 Mindreudgift - forsikrede ledige -17,0 Selvbudgettering i 2018-23,7 23,7 Særlige poster i alt 85,7 119,8 122,2 148,2 Finansposter Lånoptagelse 0,0-9,3-9,3-9,3 Afdrag på lån 25,4 26,3 27,3 28,5 Kort og Langfristede poster -12,1-19,0-17,8-17,8 Finansposter i alt 13,3-2,0 0,2 1,4 Resultat ekskl. jordforsyning og ældreboliger 12,2 20,4 37,9 61,9 Jordforsyning Anlæg -18,6-9,5-3,0-15,6 Drift 3,2 3,2 3,2 3,2 Nettolån - jordforsyning -2,5 2,9-2,6-7,9 Jordforsyning i alt -17,9-3,4-2,4-20,3 Resultat Skattefinansieret område -5,7 17,0 35,5 41,6 Ældreboliger Anlæg 37,7 27,0 0,1 Driftsoverskud -10,3-10,3-10,3-10,3 Byggekredit/Lånoptagelse -36,8-26,4-0,1-0,1 Afdrag og renter på lån 7,9 8,1 10,9 11,1 Ældreboliger i alt -1,5-1,6 0,6 0,7 Samlet effekt på kassebeholdningen -7,2 15,4 36,1 42,3 4
Generelle bemærkninger Fordeling af Favrskov Kommunes finansiering i 2018 Generelle tilskud; 15,6% Låneoptagelse; 0,3% Øvrige balanceforskydninger; 1,1% Renter; 0,1% Anlæg; 1,7% Refusion fra staten; 5,6% Drift; 9,8% Skatter; 65,7% Fordeling af nettodriftsudgifter i 2018 Tværgående udgifter 1,8% Administration, IT mv. 10,2% Teknik og miljø 6,5% Kultur og fritid 2,1% Skoler og fritidstilbud 18,9% Sundhedstilbud 8,8% Handicap- og psykiatriindsats 7,0% Indkomstoverførsler og arbejdsmarked 21,6% Sårbare børn og unge 4,3% Dagtilbud 7,4% Ældre 11,3% 5
Generelle bemærkninger 3. Generelle forudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger om eksempelvis forventningen til udviklingen i priser, lønninger og indkomster, befolkningsudviklingen samt aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi og service for 2018. 3.1 Befolkningsudviklingen Budgettet bygger på den befolkningsprognose, Favrskov Kommune har udarbejdet i foråret 2017. Befolkningsprognosen bygger på en forudsætning om, at der fortsat sker en boligudbygning i kommunen, hvilket betyder en stigning i befolkningstallet fra 47.913 indbyggere den 1. januar 2017 til 48.285 indbyggere den 1. januar 2018 og 49.507 indbyggere den 1. januar 2021. Konkret er budgetlægningen foretaget på grundlag af den forventede befolkningsudvikling, der fremgår af tabellen nedenfor. Befolkningsprognosen er anvendt til at fremskrive skattegrundlaget samt udgiftsudviklingen på en række væsentlige serviceområder. Udviklingen i befolkningstallet i udvalgte befolkningsgrupper Pr. 1. januar 2017 (Faktiske tal) 2018 (Prognose) 2021 (Prognose) Vækstpct. 2018-2021 0-2 år 1.559 1.555 1.614 3,7 3-5 år 1.762 1.758 1.817 3,4 6-16 år 7.817 7.788 7.740-0,6 17-25 år 4.263 4.356 4.401 1,0 26-42 år 9.283 9.221 9.261 0,4 43-59 år 11.909 12.056 12.445 3,2 60-64 år 2.683 2.694 2.756 2,3 65-79 år 6.841 6.960 7.323 5,2 80+ år 1.796 1.897 2.149 13,3 Indbyggertal i alt 47.913 48.285 49.507 2,5 På dette grundlag er der i budgettet indarbejdet mer- og mindreudgifter som følge af den demografiske udvikling på udvalgte områder i de kommende år. Nedenstående tabel viser de indarbejdede ændringer som følge af befolkningsudviklingen i B2018-21 i forhold til 2018. Mer- og mindreudgifter i budgettet i forhold til 2018 som følge af befolkningsudviklingen Merudgift i 1.000 kr. 2019 2020 2021 Folkeskoler og fritidstilbud -2.480-5.609-8.542 Dagtilbud 1.703 3.215 5.151 Sårbare børn og unge 302 347 574 Ældre 3.676 7.237 10.591 Handicap- og psykiatriindsats 964 2.032 2.771 Sundhed 2.614 5.122 8.209 I alt ændring fra 2018 6.779 12.344 18.754 6
Generelle bemærkninger 3.2 Pris- og lønudviklingen Ved budgetlægningen budgetteres som hovedregel i faste priser aktuelt i 2018-prisniveau. Skatter, generelle tilskud, låntagning, renter mv. budgetteres imidlertid i løbende priser. I økonomioversigten i afsnit 2 er de ordinære drifts- og anlægskonti budgetteret i faste priser. For at muliggøre en sammenligning mellem udviklingen i drifts- og anlægsudgifterne og de finansielle konti er der foretaget en pris- og lønfremskrivning for drifts- og anlægsudgifterne til løbende priser. Fremskrivningen sker via en samlet pris- og lønfremskrivning af alle driftsudgifter, som fremgår i en særskilt linje i økonomioversigten. I den forbindelse fremskrives driftsudgifterne med en fremskrivningsfaktor, der bygger på KLs skøn på de enkelte arter. Den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for alle arter er: 2017-18: 1,7 % 2018-19: 2,5 % 2019-20: 2,5 % 2020-21: 2,5 % På anlægssiden er anlægsrammen fremskrevet med 2,4 % pr. år jf. KLs vurdering af pris- og lønfremskrivningen for anlægsudgifterne. 4. Finansiering Budgettets indtægter baserer sig på selvbudgettering for 2018 og skønnet statsgaranti i budgetoverslagsårene. 4.1 Selvbudgettering eller statsgaranti Staten har siden 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal afgøre, om man tager imod garantien, eller om man anvender selvbudgettering. Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i skatteprovenuet i forhold til statsgarantien tilfalder staten, og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuelt lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter udskrivningsgrundlaget samt generelle tilskud og udligning. Nedenstående tabel viser beregningerne for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for budgetåret 2018 baseret på skatteprognosen medio september 2017. 7
Generelle bemærkninger Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for budgetåret 2018 Selvbudgett ( = indtægter) Statsgaranti ering Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 7.856,3 7.985,3 Befolkningstal (skønnet pr. 1. januar 2018)* 47.965 48.234 Forskel Skatteprovenu ved skatteprocent på 25,7 % -2.019,1-2.052,2-33,1 Foreløbig tilskud og udligning -514,2-504,8 9,4 Skøn over efterregulering af udligning vedr. 2018 i 2021 0,0-0,5-0,5 I alt -2.533,3-2.557,5-24,2 * Betalingskommune Det selvbudgetterede skøn på udskrivningsgrundlaget giver ifølge beregningen et samlet merprovenu (inkl. udligning) på 24,2 mio. kr. i forhold til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, heraf 23,7 mio. kr. i 2018. Det endelige selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2018 kendes først medio 2020, og afvigelsen i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag skal afregnes i 2021. Hvis den skønnede udvikling ikke realiseres, kan det betyde, at gevinsten ved selvbudgettering bortfalder, bliver mindre eller endda resulterer i et tab. Såfremt den skønnede udvikling ikke realiseres, vil Favrskov Kommune skulle tilbagebetale den for meget modtagne indkomstskat, tilskud og udligning i 2021. Som en følge heraf er det samlede merprovenu ved selvbudgettering på 24,2 mio. kr. afsat som udgift i 2021 som modpost til dækning af eventuel tilbagebetaling. Merprovenuet på 23,7 mio. kr., som modtages i 2018, reserveres i kassebeholdningen i perioden 2018-2020 til den eventuelle tilbagebetaling. Størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet vurderes ved de kommende års budgetlægninger. 4.2 Indkomstskat Det budgetterede provenu fra indkomstskatterne er i 2018 beregnet ud fra det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, som i 2018 udgør 7.985,3 mio. kr. Dette er 128,9 mio. kr. (svarende til 33,1 mio. kr. i provenu) højere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Provenuet er beregnet i KLs skatte- og tilskudsmodel ved fremskrivning ud fra det lignede grundlag i 2016 pr. 25. september 2017 (SKATs 25. kørsel). I den anvendte kørsel er 39.907 personer indberettet og slutlignet vedrørende deres indkomst 2016. Det svarer til 99,3 % af skatteyderne. Der mangler stadig skattemæssige oplysninger vedrørende 238 skatteydere. De skattepligtige indkomster for disse er indregnet med 33,4 mio. kr. ud fra de gennemsnitlige indkomster i fem aldersgrupper for de allerede slutlignede i 2016 korrigeret for erfaringsmæssigt lavere indkomstniveau blandt de sidst slutlignede. Udskrivningsgrundlaget er beregnet under hensyn til skattelovsændringer frem til foråret 2017. 8
Generelle bemærkninger Vigtigste ændring siden budgetlægningen for 2017 er lov om lavere beskatning af almennyttige uddelinger fra fonde (lov nr. 27) og lov om begrænsning af fradrag for underskud af visse anpartsprojekter (lov nr. 103). Skatteprovenuet i budgetoverslagsårene er baseret på en prognose for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2019-2021. Prognosen er beregnet i KLs skatte- og tilskudsmodel ved fremskrivning ud fra det forventede udskrivningsgrundlag 3 år tidligere, og KLs skøn for landsudviklingen i indkomsterne. Der er regnet med en uændret skatteprocent på 25,7 % i 2018 og i budgetoverslagsårene. Provenuet i 2018 udgør 2.052,2 mio. kr. 4.3 Medfinansiering af det skrå skatteloft. I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,95 % for, hvor meget der skal betales i skat af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,95 %, betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat. Kommunen medfinansierer dette nedslag. Medfinansieringsgrænsen for kommunerne er 24,87 % forudsat uændret skatteudskrivning. En kommune bliver omfattet af medfinansiering, hvis kommunens skatteprocent er højere end i 2007, og dens udskrivningsprocent overstiger grænsen på 24,87 % (begge betingelser skal være opfyldt). Idet skatteprocenten i Favrskov Kommune blev sat op i 2008 og 2011 og udskrivningsprocenten udgør 25,7 skal kommunen være med til at finansiere skattenedslaget i henhold til det skrå skatteloft. Medfinansieringen i 2018 skønnes at blive 6,2 mio. kr. i henhold til de gældende regler. I 2018 vurderes topskattegrundlaget at udgøre 749,7 mio. kr. 4.4 Grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme De samlede afgiftspligtige grundværdier, som er beregningsgrundlaget for budget 2018, er skønnet til 8.493,1 mio. kr. (i B2017 forudsattes et beregningsgrundlag på 8.417,8 mio. kr.) Grundskyld opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med en promille fastsat af byrådet. Dog har Folketinget i 2010 besluttet, at der højst må opkræves 7,2 promille for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Grundværdierne af produktionsjord er indregnet med 2.432,0 mio. kr. i budgettet (i B2017 udgjorde produktionsjorden 2.459,7 mio. kr.). Grundværdierne for øvrige ejendomme er opgjort til 6.037,4 mio. kr. (i B2017 forudsattes disse grundværdier til 5.958,1 mio. kr.) I budgettet er indarbejdet en grundskyldspromille for øvrige ejendomme på 23,32. I budgettet indgår, at friskolerne i Favrskov Kommune fritages for betaling af grundskyld. Forslaget medfører mindreindtægter for Favrskov Kommune på samlet set 150.000 kr. årligt Det budgetterede provenu udgør herefter 158,2 mio. kr. 9
Generelle bemærkninger Der er i budgettet afsat 1 mio. kr. til dækning af eventuelle tilbagebetalingssager på baggrund af vurderingsændringer, herunder som følge af fradrag for forbedringer. Kommunerne har pligt til at korrigere beskatningsgrundlaget og tilbagebetale den for meget opkrævede ejendomsskat inkl. renter. Ifølge skatteforvaltningsloven skal indsigelser mod beskatningsgrundlaget indgives senest 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb. Det betyder, at der kan tilbagebetales for meget opkrævet SKAT i op til 3 år. Overslagsårene er budgetlagt med udgangspunkt i de udmeldte skøn fra KL for reguleringsprocenter, landsgennemsnitlige vækstprocenter og en vurdering af udviklingen i Favrskov Kommune i forhold hertil. Procentvis vækst 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 2020-21 Reguleringsprocent 0,0 6,5 6,5 6,6 6,7 Gns. vækst i hele landet Produktionsjord 1,6 0,3 3,7 3,7 3,8 Øvrige ejendomme 1,1 1,2 5,5 5,6 5,7 Forudsat vækst i Favrskov Produktionsjord 3,8 2,3 5,7 5,7 5,8 Øvrige ejendomme 1,6 1,2 5,5 5,6 5,7 De afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord forventes at vokse 2 procentpoint mere i Favrskov end på landsplan, ligesom i en række tidligere år. Grundværdierne for øvrige ejendomme er i nogle år er vokset mere og i andre år mindre end landsgennemsnittet og forudsættes derfor at vokse landsgennemsnitligt. Den lave vækst i grundværdierne for øvrige ejendomme fra 2016-17 og for både produktionsjord og øvrige ejendomme fra 2017-18 skyldes fastfrysning af grundværdierne, hvor det mistede provenu kompenseres i det pågældende år, mens væksten til det følgende år nedsættes beregningsmæssigt. Siden boligskattestoppet har reguleringsprocenten begrænset stigningen i grundskyld trods stærkt stigende boligpriser. Med afmatningen på boligmarkedet sikrede reguleringsprocenten en gradvis tilnærmelse mellem de afgiftspligtige grundværdier og de fulde offentlige vurderinger, som i princippet skal følge markedsværdien. Reguleringsprocenten svarer normalt til væksten i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 %, dog maksimalt i alt 7 %. Ved finansloven for 2016 blev reguleringsprocenten for boliggrunde nulstillet og ved finansloven for 2017 blev reguleringsprocenten for alle ejendomme nulstillet. Herved bremsede den hidtidige tilnærmelse mellem de afgiftspligtige grundværdier og de fulde offentlige vurderinger. Regeringen indgik den 2. maj 2017 en boligaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre. Af økonomisk betydning for kommunerne indebærer aftalen blandt andet: at boligskattestoppet ophæves fra 2021 at beskatningsgrundlaget fastlægges 20 pct. lavere end vurderingen (forsigtighedsprincippet), at staten beregner de enkelte kommuners grundskyldspromille i 2021 og uden adgang til stigninger frem til 2025 indefrysningsordning 2018-2020 statslig opkrævning stigningsbegrænsning for erhvervsejendomme og leje- og andelsboliger 10
Generelle bemærkninger uændrede promiller for beskatning af land- og skovbrug statsgaranterede grundværdier fra 2019 KL har imidlertid udmeldt til kommunerne, at der ikke på nuværende tidspunkt bør tages hensyn til boligaftalen ved budgetlægningen, idet mange aspekter endnu ikke er klarlagt med SKAT. Byrådet kan beslutte, at offentlige ejendomme, som er fritaget for grundskyld, skal betale dækningsafgift. Dækningsafgift af grundværdien betales med halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog højst 15 promille. Budgettet er beregnet ud fra en dækningsafgift på disse grundværdier på 11,66 promille. Dækningsafgiften på disse grunde skal følge grundskyldspromillen og er derfor fra 2016 sænket fra 12,16 til 11,66 promille som følge af Byrådets beslutning om at sænke grundskylden med 1,00 promille. Dækningsafgift af de offentlige ejendommes forskelsværdi, dvs. den samlede ejendomsværdi fratrukket grundværdien, betales med en promille fastsat af byrådet, dog højst 8,75 promille. Budgettet er beregnet ud fra en dækningsafgift heraf på 8,75 promille, svarende til tidligere år. Der er i budgettet indarbejdet en indtægt på 1,8 mio. kr. i 2018. Byrådet kan fastlægge dækningsafgift på visse private ejendommes forskelsværdi. Der er ikke hidtil opkrævet dækningsafgift af private ejendomme i Favrskov Kommune. 4.5 Tilskud og udligning Budgettet er baseret på selvbudgettering. Tilskud og udligning 2018 Indtægt mio. kr. Selvbudgettering Tilskud og udligning Kommunal udligning -334,9 Statstilskud -54,4 Udligning vedr. udlændinge 21,5 Særlige ældretilskud -13,0 Særligt tilskud til dagtilbud -4,9 Tilskud, skattenedsættelse -2,9 Udligning selskabsskat -17,5 Beskæftigelsestilskud -91,4 Tilskud, refusionsomlægning -0,1 Tilskud, akutfunktioner -1,0 Bidrag til regionerne 6,4 I alt -492,3 Herudover er følgende tilskud indarbejdet under særlige poster Tilskud til styrkelse af likvide aktiver -12,4 11
Generelle bemærkninger 4.6 Særlige poster Tilskud til styrkelse af likvide aktiver Økonomiaftalen medfører et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2018. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. efter indbyggertal. 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes økonomiske vilkår. Heraf fordeles 1 mia. kr. til kommuner med et beregnet strukturelt underskud over landsgennemsnittet. 1 mia. kr. fordeles til kommuner med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag under 176.700 kr. pr. indbygger. I budgettet er indarbejdet Favrskov Kommunes andel af 1,5 mia. kr. svarende til en indtægt på 12,4 mio. kr. Selvbudgettering i 2018 Budget 2018-21 er baseret på selvbudgettering. Det medfører et merprovenu i 2018 på 23,7 mio. kr., som vises under særlige poster. Det samlede merprovenu på 24,2 mio. kr. ved selvbudgettering er afsat som udgift i 2021 som modpost til dækning af eventuel tilbagebetaling. 4.7 Specifikation af finansieringssiden Nedenstående tabel viser en specifikation af finansieringssiden i budgettet ved valg af selvbudgettering. Det medfører et merprovenu i 2018, som i økonomioversigten i afsnit 2 vises under særlige poster. Skatter, udligning og statstilskud Indtægt mio. kr. Budget 2018 (selvbudgettering) Skatter Indkomstskat -2.052,2 Medfinansiering - skrå skatteloft 6,2 Grundskyld -157,2 Dækningsafgift offentlige ejendomme -1,8 Selskabsskat -26,7 Dødsbobeskatning -0,1 Øvrige skatter -0,5 Tilskud og udligning Kommunal udligning -334,9 Statstilskud -54,4 Udligning vedr. udlændinge 21,5 Særlige ældretilskud -13,0 Særligt tilskud til dagtilbud -4,9 Tilskud, skattenedsættelse -2,9 Udligning selskabsskat -17,5 Beskæftigelsestilskud -91,4 Tilskud, refusionsomlægning -0,1 Tilskud, akutfunktioner -1,0 12
Generelle bemærkninger Bidrag til regionerne 6,4 I alt (inkl. forventet merprovenu ved -2.724,5 selvbudgettering) Herudover er følgende tilskud indarbejdet under særlige poster Tilskud til styrkelse af likvide aktiver -12,4 Folketinget har 12. juni 2012 vedtaget, at der indføres skærpede sanktioner for kommunerne ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af det betingede bloktilskud (lov nr. 585 af 18. juni 2012). I 2018 er 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud betinget af, at kommunerne budgetterer og regnskabsmæssigt afholder serviceudgifter under det aftalte niveau. Det betingede bloktilskud vedrørende serviceudgifterne udgør for Favrskov Kommune 24,9 mio. kr. Endvidere er 1 mia. kr. betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifterne inden for den aftalte ramme. Det betingede bloktilskud vedrørende anlægsudgifter udgør for Favrskov Kommune 8,3 mio. kr. 5. Driften 5.1 Serviceudgifter Kommunernes Landsforening og Regeringen indgik i juni 2017 en aftale om kommunernes økonomi i 2018. Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i 2018 udgør 246,1 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. I økonomiaftalen for 2018 blev det aftalt at løfte kommunernes serviceramme med 0,8 mia. kr. til borgernær kernevelfærd. Det svarer til 6,2 mio. kr. for Favrskov Kommune. Favrskov Kommunes driftsudgifter til service i budgettet for 2018 udgør 1.906,0 mio. kr. 5.2 Lov- og cirkulæreprogrammet Det samlede lov- og cirkulæreprogram udgør i 2018 61,7 mio. kr. på landsplan. Favrskov Kommunes andel af årets lov- og cirkulæreprogram udgør 481.000 kr. (efter anvendelse af en bloktilskudsnøgle på 0,783 %). Beløbet forøger kommunernes indtægter via bloktilskuddet. I udgiftsbudgetterne er der samlet set indregnet en udvidelse på 634.000 kr. Herudover er der optaget 153.000 kr. på en budgetreserve, idet betydningen af en række love på lov- og cirkulæreprogrammet endnu ikke er vurderet. En række love med begrænset økonomisk betydning (i alt -306.000 kr.) er ikke indarbejdet i budgettet. Nedenstående tabel viser en specifikation af de beløb, der er indarbejdet vedr. lov- og cirkulæreprogrammet i BF 2018. 13
Generelle bemærkninger De fleste love er vurderet og indarbejdet i budgettet med den forventede betydning for Favrskov Kommune. Andre love har ikke kunnet vurderes nu og er optaget på budgetreserven til senere vurdering og eventuel udmøntning. For de DUT-beløb, der ikke er indarbejdet, gælder at: loven ikke har betydning for Favrskov Kommune at den økonomiske konsekvens er meget lav og dermed under en bagatelgrænse eller at loven ikke har kunnet indarbejdes med det fulde DUT-beløb i Favrskov Kommune med baggrund i en konkret vurdering På en række lovområder er de økonomiske konsekvenser anderledes i overslagsårene. Det er der taget hensyn til i det tekniske budget. Lov- og cirkulæreprogrammet 2016/17 Favrskov 2018 1.000 kr. Indarbejdet i det tekniske budget 2018 Indarbejdet i reserven 2018 Ikke indarbejdet 2018 Erhvervsministeriet Bekendtgørelse om førstegangsregistrering af oplysninger om anvendelsesog udnyttelsesmuligheder i planer og landzonetilladelser. Skatteministeriet 0 Lov nr. 114 af 31. januar 2017 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Overdragelse af inddrivelsen af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav til kommuner og kommunale forsyningsselskaber) *) 148 Overdragelse af ejerskab af it-systemet vedrørende Børne- og Ungeydelsen (BYS). Lov nr. 92 af 22. november 2016. Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed. (Videreførelse af vurderingerne med ét år, bestemmelser om indsamling og registrering af data, fremrykning af beskatningsgrundlaget mv.). *) 0 0 Lov nr. 104 af 14. december 2016. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme) Økonomi- og Indenrigsministeriet Bekendtgørelse om hjælpemidler ved stemmeafgivning. 3 Udlændinge- og Integrationsministeriet Lov om ændring af lov om repatriering. -80 0 Vejledning af 18. november 2016 om kontanthjælp og integrationsydelse til danske statsborgere, der har haft ophold i et andet EU/EØS-land i mere end et år. Børne- og Socialministeriet Lov nr. 237 af 15. marts 2017 om ændring af lov om social service (Forsikring af frivillige m.v.). Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste).1) 0-2 0 14
Generelle bemærkninger Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område samt forældreansvarsloven (Barnets Reform). 1) Lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). 1) Lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen mv.). 1) Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. og lov om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud mv.). 1) Lov nr. 427 af 3. maj 2017 om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning). Lov nr. 661 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke m.v.). Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven. 1) 136-45 0 0 0 0 5 Lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats efter lov om social service, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service m.v.). Sundheds- og Ældreministeriet 68 16 Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III). 1) 0 Ændring af bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og 0 selvejende hospicer. 1) Behandling af klagesager i Styrelsen for Patientsikkerhed. 1) 0 Fasttilknyttede læger på plejecentre. 0 Lov nr. 113 af 31. januar 2017 om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Etablering af en 16 0 bisidderordning og praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersøgelser samt kvalitetsarbejde m.v.). Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling). 292 Forbedret tandsundhed for de svageste ældre. 1) 81 Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Afvikling af kontaktpersonordningen) samt lov om ændring af sundhedsloven (Genindførelse af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen). 8 Bekendtgørelse nr. 467 af 12. maj 2017 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. og for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene. Faste læger tilknyttet længerevarende botilbud efter servicelovens 108 for borgere med psykiske lidelser. 1) Beskæftigelsesministeriet Lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love. 1) 16 28 0 15
Generelle bemærkninger Lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.). 1) Lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. 1) Lov nr. 920 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven (Skattereformen forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) 1) Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform). 1) Lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (tilbagetrækningsreformens indførelse af seniorførtidspension, lempet indtægtsregulering for arbejdsindkomster og lempet beskæftigelseskrav ved opsat pension). 1) Lov nr. 995 af 30. august 2015 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension) 1) Lov nr. 288 af 30. marts 2017 om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Bekendtgørelse nr. 1655 af 16. december 2016 om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsens principafgørelse 72-15 af november 2015 vedrørende graviditetsbetinget sygefravær. Ankestyrelsens principafgørelse 75-15 som følge af Højesteretsdom af 10. september 2015 vedrørende praksis for stop af sygedagpenge. Lov nr. 1719 af 27. december 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Optjening af ret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge ophæves). Akt. 58 af 2. marts 2017 vedrørende efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere. Lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Dagpengereform). Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genoptagelse af arbejdsskadesager efter EU-dommen om kønsneutrale kapitaliseringsfaktorer (C-318/13). Undervisningsministeriet Drift af brugerportal i henhold til kommuneaftalen for 2015 om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen af juni 2014. 1) Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Ændrede adgangsregler til de gymnasiale uddannelser, grundforløb på tre måneder, centralt fastlagte studieretninger på de treårige gymnasiale uddannelser, flere obligatoriske fag, styrket faglighed og almen dannelse og ny profil på hfuddannelsen), jf. Lov nr. 1716 af 27. december 2016. *) -144 0 0 0 0 0 0-181 -11 0 29 12 0 0 0 0 Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold mv.), jf. Lov nr. 1746 af 27. december 2016. 62 16
Generelle bemærkninger Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Opfølgning på folkeskolereformen m.v.), jf. Lov nr. 192 af 28. februar 2017. Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, klageadgang m.v.), jf. Lov nr. 311 af 5. april 2017. 27 60 Ændring af kommunale bidrag til staten som følge af forhøjet statsligt tilskud til de frie grundskoler, jf. finansloven for 2017. Kulturministeriet Lov nr. 1553 af 13. december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven. 1) Miljø- og Fødevareministeriet Bekendtgørelse nr. 1672 af 15. december 2016 om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald. Bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed. Bekendtgørelse nr. 1517 af 7. december 2016 om godkendelse af listevirksomhed. Vandområdeplaner 2015-2021 (Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster nr. 795 af 24. juni 2016 samt bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter nr. 794 af 24. juni 2016). Lov nr. 119 af 26. januar 2017 om miljømål for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura2000-planer 2016-2021, jf. 37). 34 147-10 -1-1 -290 61 Lov nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning og Bekendtgørelse nr. 217 af 2. marts 2017 om vandråd, vandrådssamarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om afgrænsning af vandløb og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet 0 Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer på -3 vejtransportområdet. I alt, lov- og cirkulæreprogram 634 153-306 5.3 Indkomstoverførsler og arbejdsmarkedsområdet Der er tæt sammenhæng mellem ændringerne på finansieringssiden og ændringerne i udgiftsbudgettet på politikområderne under Arbejdsmarkedsudvalget. Generelt er udgifterne til overførselsindkomster i 2018 vurderet i forbindelse med den tekniske budgetlægning og tilrettet på baggrund af det antal personer, der forventes at modtage ydelser efter lovgivningen. Der er således budgetteret bedst muligt på området ud fra kendskabet til antal sager, gennemsnitlige udgifter pr. måned og forventningerne til den fremtidige udvikling. I budgettet er indarbejdet en samlet reduktion af budgettet (netto) på 25,2 mio. kr. i forhold til overslagsår 2018 i Budget 2017-20. På landsplan er der også forventninger om lavere udgifter til indkomstoverførsler på grund af bedre konjunkturer. Favrskov Kommune har generelt lavere udgifter til indkomstoverførsler set i forhold til landsplan. Men i budgettets overslagsår er der indarbejdet stigende udgifter til indkomstoverførsler i forhold til udgifterne på 17
Generelle bemærkninger landsplan. Dette bygger på den forventede udgiftsudvikling på landsplan samt Favrskov Kommunes historiske udvikling i sammenligning med landsudviklingen. 5.4 Særlige poster Budgetpulje overførsler mellem årene Der er under de særlige poster på driften indarbejdet en pulje på 11,2 mio. kr. i 2018 til håndtering af udsving i overførte over-/underskud i mellem årene. I 2019-21 er der afsat en årlig pulje på 18. mio. kr. Budgetpuljen er neutraliseret af en modpost under kortfristede poster. Budgetpuljen er således ikke finansieret af kassebeholdningen. Mindreudgift forsikrede ledige Favrskov Kommune har gennem flere år haft lavere udgifter til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige end det beskæftigelsestilskud, Favrskov Kommune modtager. På den baggrund er der budgetteret med mindreudgifter på 17 mio. kr. i 2018. I 2019 forventes en reform af tilskud- og udligningssystemet, hvor beskæftigelsestilskuddet indgår i det generelle udligningssystem. Mindreudgifterne er derfor ikke indarbejdet fra 2019. 6. Finansposter 6.1 Lån og tilskud til vanskeligt stillede kommuner Favrskov Kommune har søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om andel i to lånepuljer. Samtidig er der er søgt om tilskud fra puljen til vanskeligt stillede kommuner. Favrskov Kommune har 31. august 2017 modtaget afslag på både ansøgningerne om låneramme og særtilskud. Der er på den baggrund ikke indarbejdet lånoptagelse i 2018. Den forudsatte lånoptagelse i 2019-21 er videreført fra Budget 2017-20. Den budgetterede lånoptagelse i alle budgettets år kan specificeres således: Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Energibanken 0,0-2,0-2,0-2,0 Lånepuljer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet 0,0-6,0-6,0-6,0 Lån til betaling af ejendomsskat 0,0-1,3-1,3-1,3 I alt 0,0-9,3-9,3-9,3 Der er ligeledes indarbejdet tilhørende renter og afdrag på lån i overslagsårene. 18
Generelle bemærkninger 7. Kassebeholdningen Budget 2018-21 indeholder et netto kasseforbrug på 86,6 mio. kr. i alt over i de fire budgetår, hvilket bl.a. kan henføres til et relativt stort anlægsprogram i budgetperioden og til store nettoafdrag på kommunens gæld. Prognosen for udviklingen i kassebeholdningen opgjort som 12-måneders gennemsnit. Prognosen dækker frem til ultimo 2021. Udviklingen i kassebeholdningen fra 2009 til 2021 er vist i nedenstående figur. 500 450 Likviditetsudvikling 400 350 300 250 200 150 100 50 Forventede gennemsnitlige beholdning budgetforslag med angivne ændringer Faktiske gennemsnitlige beholdning Ventede gennemsnitlige beholdning iflg. Notat om Kassebeholdning pr. 30/3 2017 0 Senest opdateret med faktisk beholdning den 31-07-2017 01-01-2009 01-06-2009 01-11-2009 01-04-2010 01-09-2010 01-02-2011 01-07-2011 01-12-2011 01-05-2012 01-10-2012 01-03-2013 01-08-2013 01-01-2014 01-06-2014 01-11-2014 01-04-2015 01-09-2015 01-02-2016 01-07-2016 01-12-2016 01-05-2017 01-10-2017 01-03-2018 01-08-2018 01-01-2019 01-06-2019 01-11-2019 01-04-2020 01-09-2020 01-02-2021 01-07-2021 01-12-2021 8. Jordforsyningen Budgetlægningen inden for jordforsyningsområdet tager for perioden 2018-21 udgangspunkt i en række konkrete arealerhvervelser og planlagte byggemodninger, der kan relateres til lokalplaner, som er vedtaget inden for de seneste par år, eller som er på vej i budgetperioden. Der er udarbejdet et særskilt notat om budgetlægningen på jordforsyningsområdet. I nedenstående tabel vises først det oprindelige budget for 2017 og forventet regnskab 2017. Efterfølgende vises forslaget til budget for jordforsyningsområdet 2018-2021. 19
Generelle bemærkninger (1.000 kr.) Budget Oprindeli gt budget 2017 Forventet regnskab 2017 2018 2019 2020 2021 Køb 26.100 30.230 11.700 5.900 13.700 18.900 Byggemodning 24.110 17.724 20.100 39.000 26.200 0 Arkæologi, vejanlæg mv. 2.000 0* 500 5.000 5.000 5.000 Jordforsyning generelt 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 Bruttoudgifter 53.710 49.454 33.800 51.400 46.400 25.400 Salg -48.241-55.550-52.383-60.912-49.379-41.000 Låneoptagelse (85%) -2.975-1.385-9.010-4.250-10.200-16.065 Rente** 864 451 801 1.069 1.284 1.542 Afdrag** 4.729 4.603 4.731 5.051 5.319 5.695 Ekstraordinært afdrag 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 I alt netto 9.087-1.427-21.061-6.642-5.576-23.428 * Udgifter til arkæologi og vejanlæg i 2017 er indeholdt i de forventede byggemodningsudgifter på de enkelte projekter. ** Inkl. rente og afdrag vedr. tidligere års låneoptagelse 9. Ældreboliger Budgetterne og dermed huslejefastsættelsen består af følgende elementer: Afdrag, renter og ydelsesbidrag på lån til boligerne, vand, renovation, forsikringer, administrationsbidrag, renholdelse, vedligeholdelse, andel i fællesaktiviteter, henlæggelser til periodisk vedligehold samt afvikling af over-/underskud. Huslejen på de enkelte boliger fastsættes med baggrund i balanceprincippet. Det vil sige, at de budgetterede udgifter svarer til de budgetterede indtægter over en årrække. Et eventuelt over- eller underskud skal således tilbagebetales/afdrages i de kommende års budgetter. Herudover er indarbejdet anlægsudgifter samt finansiering (byggekredit, lånoptagelse, beboerindskud og grundkapitalindskud) vedr. A-402 Nyt plejecenter i Hammel. Driftsbudgettet indarbejdes teknisk, når byggeriet er færdiggjort. I budgettet forventes et overskud på 1,5 mio. kr. i 2018. 10. Den kirkelige ligning Favrskov Provsti har 8. september 2017 fremsendt ligningsbeløbene for de kirkelige kasser i Favrskov Kommune for 2018. Der er ligeledes fremsendt et budget for de samlede kirkelige udgifter og indtægter i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune har valgt selvbudgettering, hvilket også gælder for den kirkelige ligning. Som følge af at KLs tilskudsmodel er upræcis i forhold til beregning af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for kirkeskatten er indtægtsberegningerne baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. 20
Generelle bemærkninger Ifølge det fremsendte budget nedsætter Provstiudvalget kirkeskatteprocenten fra 1,00 % til 0,99 %, og der er på den baggrund udarbejdet nedenstående budget: 1.000 kr. Udgifter Landskirkeskat 10.082,7 Provstiudvalgskassen 20.857,5 Kirke- og præstegårdskasser 35.406,7 Reservemidler 1.770,3 Kirkelig ligning i alt 68.117,3 Indtægter Kirkeskat på 0,99 % af 6.767,6 mio. kr. 66.999,3 Udligningstilskud 1.118,0 Indtægter i alt 68.117,3 Resultat 0,0 Favrskov Kommunes tilgodehavende ultimo 2017 0,0 Favrskov Provstis tilgodehavende ultimo 2018 0,0 11. Langsigtede økonomiske målsætninger Budgettet bygger på Byrådets langsigtede økonomiske målsætninger. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015-18 besluttede Byrådet 7. oktober 2014 følgende langsigtede økonomiske målsætninger: Kassebeholdningens størrelse Kassebeholdningen opgjort som et gennemsnit over 12 måneder skal udgøre minimum 125 mio. kr. Dette beløb er inklusiv overførsler mellem årene på drift og anlæg. Gældens størrelse låneoptagelse Gælden på det skattefinansierede område (ekskl. jordforsyningen) må som udgangspunkt ikke forøges. Det betyder, at der maksimalt optages lån svarende til det samlede afdrag på lån. Der tages særskilt stilling til, om der skal ske låneoptagelse i forbindelse med ekstraordinære anlægsprojekter, hvor der er mulighed for lånefinansiering. For eksempel ESCO-projekter og infrastrukturprojekter (letbane). Herudover kan der optages lån til erhvervelsen af arealer og ejendomme inden for jordforsyningsområdet. Anlægsniveau Det årlige anlægsniveau på det skattefinansierede område (ekskl. jordforsyningen) skal udgøre minimum 80-100 mio. kr. årligt. Anlægsniveauet er inklusiv en anlægsramme på 5 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger som lånefinansieres. 21
Generelle bemærkninger En eventuel udvidelse af anlægsrammen skal finansieres af overskudslikviditet, evt. ekstraordinær lånefinansiering, særlige likviditetstilskud i.f.m. økonomiaftalen eller et større ordinært driftsoverskud end forudsat jf. nedenstående. Overskud på ordinær drift Overskuddet på den ordinære drift skal i medfør af ovenstående mål som minimum udgøre 90 mio. kr. 12. Bevillingsregler og -niveau I henhold til Lov om kommunernes styrelse, 40, stk. 2, er bevillingsmyndigheden hos Byrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden Byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Bevillingsniveauet for driftsbevillinger ligger generelt på politikområdeniveau. For flere politikområder gælder dog, at når der indgås en decentraliseringsaftale mellem Byrådet og en institution, skole eller lignende, så aftales de økonomiske rammer for institutionen samtidig (en slags bevilling til lederen af institutionen). Selv om budgettet til disse institutioner hører til ét politikområde, kan budgettet som udgangspunkt ikke ændres uden Byrådets behandling og godkendelse. 22
Budgetaftale Aftale om budget 2018-21 Budgetforslag 2018-21 23
Favrskov Kommune 27. september 2017 Aftale om budget 2018-21
2. Budgetaftalen Partierne bag budgetaftalen har aftalt følgende ændringer og præciseringer i forhold til Budgetforslag 2018-21 (vedlagt som bilag): 2.1 Anlæg A-231 Arealoptimering i kommunale bygninger i Ulstrup Forslag til konkret fremtidig placering af de nuværende aktiviteter i pavillonerne Skolevej 1a og 1b i Ulstrup forelægges Byrådet via de relevante fagudvalg. Brugere, bestyrelser og MED-udvalg inddrages i udarbejdelsen af forslaget. A-239ny Undersøgelse vedr. trampesti gennem Lilleådalen Den planlagte afdækning af mulighederne for at indgå frivillige aftaler med lodsejerne om etablering af en trampesti gennem Lilleådalen skal også indeholde en afklaring af mulighederne for at indgå frivillige aftaler med lodsejerne om arealafståelse til en eventuel fremtidig grusbelagt cykelstiløsning. A-302 Pædagogisk it Styrkede kompetencer samt nyindkøb og udskiftning af udstyr i skole og dagtilbud Det præciseres, at det afsatte budgetbeløb skal ses som et løft af skolernes løbende omstilling til øget brug af digitale undervisningsmidler. Det er således fortsat skolerne, der har ansvaret for løbende indkøb og vedligeholdelse af pædagogisk it-udstyr. A-608ny Udvidelse af aktivitetsareal i Høst Hallen Finansieringsmodellen afklares i første halvår af 2018 med henblik på, at udvidelsen kan indgå i budgettet for 2019-2022. 2.2 Øvrige ændringer Nationale rammer for budget 2018-21 I Budgetaftalen for 2018-21 er der taget hensyn til den fælles kommunale opgave med at overholde rammerne i Økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for 2018 for såvel service- som anlægsudgifter. Som led heri reduceres puljen til institutionernes forbrug af opsparede midler med 6,8 mio. kr. i 2018, ligesom der omflyttes udgifter fra anlæg til drift. Endvidere er der foretaget en reduktion af jordforsyningsbudgettet i 2018 samt en række budgettekniske ændringer. Ændringerne betyder, at det bruttoanlægsbudget (inklusive jordforsyning) på 200 mio. kr., der blev indmeldt til Kommunernes Landsforening 13. september 2017, er reduceret med 25 mio. kr.
Valg af selvbudgettering Favrskov Kommune har en større vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2015 til 2016 end væksten på landsplan. Samtidig overstiger den faktiske befolkningsudvikling i Favrskov Kommune befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018. På den baggrund kan der aktuelt beregnes en fordel ved at vælge selvbudgettering i 2018 på 23,7 mio. kr. Hertil kommer en beregnet positiv efterregulering i 2021 fra den kommunale udligning på yderligere 0,5 mio. kr. Såfremt den skønnede udvikling i udskrivningsgrundlaget i 2018 ikke realiseres, vil Favrskov Kommune skulle tilbagebetale den for meget modtagne indkomstskat, tilskud og udligning i 2021. Som følge af usikkerhederne ved at vælge selvbudgettering i 2018 reserveres det beregnede provenu derfor i kassebeholdningen i 2018-20, og der afsættes en ekstraordinær udgift i 2021 til dækning af en eventuel tilbagebetaling. Størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet vurderes ved de kommende års budgetlægninger. 2.3 Tekniske ændringer Aftalen om budget 2018-21 omfatter en række tekniske ændringer, som er nærmere beskrevet i notat fra Job og Økonomi dateret 26. september 2017 (vedlagt som bilag).
3. Budgetaftalens samlede økonomi Nedenstående viser budgetforslagets samlede økonomi: Økonomioversigt Skattefinansieret område Mio. kr. BF2018 BFO 2019 BFO 2020 BFO 2021 Ordinære poster Finansiering -2.701,0-2.776,9-2.840,0-2.921,8 Drift 2.600,8 2.608,2 2.619,5 2.640,3 Driftsreduktioner -5,9-4,3-4,3-4,3 Driftsudvidelser 14,4 13,4 20,8 20,1 Pris og lønstigning 56,8 114,6 173,6 Renter 4,9 5,4 4,9 4,4 Ordinære poster i alt -86,8-97,4-84,6-87,8 Særlige poster Anlæg 127,6 99,5 99,6 99,5 Pris og lønstigning - anlæg 2,3 4,6 7,0 Teknisk budgetpulje - overførsler ml. årene 11,2 18,0 18,0 18,0 Ekstraordinært finansieringstilskud -12,4 Mindreudgift - forsikrede ledige -17,0 Selvbudgettering i 2018-23,7 23,7 Særlige poster i alt 85,7 119,8 122,2 148,2 Finansposter Lånoptagelse 0,0-9,3-9,3-9,3 Afdrag på lån 25,4 26,3 27,3 28,5 Kort og Langfristede poster -12,1-19,0-17,8-17,8 Finansposter i alt 13,3-2,0 0,2 1,4 Resultat ekskl. Jordforsyning og ældreboliger 12,2 20,4 37,9 61,9 Jordforsyning Anlæg -13,6-14,5-3,0-15,6 Drift 3,2 3,2 3,2 3,2 Nettolån - jordforsyning -2,5 2,9-2,6-7,9 Jordforsyning i alt -12,9-8,4-2,4-20,3 Resultat Skattefinansieret område -0,7 12,0 35,5 41,6 Ældreboliger Anlæg 37,7 27,0 0,1 Driftsoverskud -10,3-10,3-10,3-10,3 Byggekredit/Lånoptagelse -36,8-26,4-0,1-0,1 Afdrag og renter på lån 7,9 8,1 10,9 11,1 Ældreboliger i alt -1,5-1,6 0,6 0,7 Samlet effekt på kassebeholdningen -2,2 10,4 36,1 42,3
Bilag Budgetforslag 2018-21 af 5. september 2017. Notat af 26. september 2017 fra Job og Økonomi om tekniske ændringer.
Favrskov Kommune 5. september 2017 Budgetforslag 2018-21 Udarbejdet af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dan Jensen (uden for partierne)