INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Transkript

1 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt i kommunens budget. Udskrivningsgrundlaget for 2007 opgøres først endeligt i maj Prognosen er beregnet med brug af de seneste vækstskøn for indkomsterne. De anvendte skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra KL er korrigeret for kendte lokale vækstrater. Korrektionen tager højde for den faktiske lokale udvikling sammenholdt med den faktiske udvikling på landsplan indenfor de seneste tre år. Tallene er endvidere opgjort, som om skattereglerne for 2009 var gældende i alle årene, således at de er sammenlignelige. Ændringerne i skattereglerne i henholdsvis 2007 og 2009 har reduceret Greve Kommunes udskrivningsgrundlag. Konsekvensen af ændringerne i 2009 ses ved at sammenholde Greve Kommunes udskrivningsgrundlag i 2007 opgjort efter henholdsvis og 2009-skatteregler,jf. tabellen nedenfor. Som det kan ses adskiller Greve kommunes udvikling sig fra gennemsnittet i hele landet og i hovedstadsområdet. Prognosen for Greve Kommune viser en lavere udvikling end resten af landet. Det skyldes bl.a., at udviklingen i antal erhvervsaktive i Greve er faldende, samt at ældrebefolkningen, der generelt har lavere indkomster end de erhvervsaktive, er stigende. Udskrivningsgrundlag I mio. kr. KL-%-skøn for hele landet sept Greve skatteregler 6.731, , , , , ,5 %-stigning år til år 2,7 % 1,8 % 1,3 % 1,3 % 1,5 % 1,5 % Do. hele landet 2,8 % 1,9 % 1,2 % 2,8 % 2,9 % 2,8 % Greve skatteregler 6.950,0

2 Skatteprocent, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromille Byrådet har holdt den kommunale skatteprocent (udskrivningsprocenten) i ro på 19,1 % fra 1996 til Fra 2007 blev skatteprocenten teknisk hævet til 22,9 %, idet kommunen overtog opgaver fra amtet i forbindelse med strukturreformen. Den fastsatte skatteprocent svarede til det loft for 2007, der blev udmeldt jfr. lov nr. 500 af 7/ I 2008 blev skatteprocenten hævet med 1 procentpoint til 23,9 %. Denne udskrivningsprocent er fastholdt i Den kommunale grundskyldspromille har fra udgjort 6 svarende til lovens minimum. Fra 2005 blev promillen fastsat til 8 og blev fastholdt uændret i 2006, bl.a. som følge af folketingets lovgivning om fastfrysning af skatteprocenterne fra 2005 til Til sammenligning kan oplyses, at 24 var den maksimale promille, som kommunen kan opkræve. Fra 2007 blev grundskyldspromillen fastsat til 18,06. Det svarer til de tidligere fastsatte 8 i 2006 med tillæg af den tidligere amtsgrundskyldspromille på 10, som kommunerne overtog til delvis finansiering af de nye opgaver i forbindelse med amternes nedlæggelse. De resterende 0,06 er medfinansiering pga. tilskuds-/udligningsreformen. Den fastsatte grundskyldspromille svarer til det loft for 2007, der er udmeldt jfr. lov nr. 500 af 7/ Grundskyldspromillen er i 2008 og 2009 fastholdt på 18,06. Dækningsafgiftspromillen dækker over flere typer: dækningsafgiften af forskelsværdier på forretningsejendomme. I årene efter 1998 blev der ikke opkrævet dækningsafgift i Greve Kommune. Byrådet indførte fra 2005 dækningsafgift igen, hvor promillen blev fastsat til 5. Siden har kommunen opkrævet samme promille, hvilket også gør sig gældende for dækningsafgift af forskelsværdier på offentlige ejendomme har tidligere udgjort 5. Der er i 2007 budgetteret med 8,75, idet den tidligere dækningsafgift, som amtet opkrævede på 3,75 nu opkræves som kommunal afgift. Det svarer til max. iflg. ejendomsbeskatningsloven. Der er i 2008 budgetteret med samme promille, hvilket også gør sig gældende for Dækningsafgiften af grundværdien på offentlige ejendomme fulgte tidligere grundskyldspromillen på den måde, at der af statsejendomme betales samme promille som den vedtagne kommunale grundskyld, og af andre offentlige ejendomme betaltes den halve sats. Fra 2007 er satsen fastsat til 9,03 for andre offentlige ejendomme.

3 Selvbudgettering - Statsgaranti I forbindelse med budgetvedtagelsen skal Byrådet tage stilling til, om kommunen skal anvende det af staten udmeldte grundlag (statsgaranti) - eller om kommunen skal anvende sit eget skøn (selvbudgettering). Valget gælder kun for selve budgetåret. Byrådet har valgt statsgaranti i 2009 Statsgarantien for 2009 er udmeldt med baggrund i kommunernes korrigerede udskrivningsgrundlag i 2006 tillagt de af staten forventede stigninger fra 2006 til 2009 på 11,8 pct. på landsplan. Udskrivningsgrundlaget er opgjort ved majafregningen 2008, og vækstprocenten på 11,8 pct. tager ikke hensyn til den enkelte kommunes indkomstmæssige udvikling i perioden. Korrektionen er foretaget for at tage højde for ændrede skatteregler i 2009 som følge af skattereformen Lavere skat på arbejde. Endvidere udmeldes skøn for kommunernes betalingskommunefolketal pr. 1. januar 2009, samt for de skatteafgiftspligtige grundværdier. Valget har betydning for: kommunens indkomstskatteindtægt kommunens bidrag til alle udligningsordninger kommunens andel af bloktilskuddet for Ved bedømmelsen af, om det ene er at foretrække frem for det andet, skal ses på "bundlinjen", dvs. alle de nævnte finansieringsposter set under ét, for at finde ud af hvilken metode, der skønnes økonomisk mest fordelagtig for Greve Kommune. Selvbudgettering indebærer en stor budgetusikkerhed i modsætning til statsgarantien, hvor samtlige indtægter omfattet af statsgarantien fastlægges helt og holdent. Selvbudgettering indebærer efterfølgende efterregulering af skatter, kommunal udligning og bloktilskudsandel, hvilket kan være meget væsentlige beløb. De seneste beregninger iflg. KL s model der bygger på KL s seneste skøn fra september måned 2008 viste at Greve Kommune ved at selvbudgettere ville få 9 mio. kr. mindre i umiddelbar indtægt i Samtidig viste KL s nye skøn, at Greve Kommune kan påregne en negativ efterregulering i 2012 på 40 mio. kr. Det vil sige et samlet skønnet tab på 49 mio. kr. ved selvbudgettering. Beregningen bygger som nævnt på KL s seneste vækstskøn. Såfremt disse skøn ikke holder stik vil fordelen ved statsgarantien inklusive efterreguleringen kunne blive reduceret med et samlet tab til følge eller blive større. Tabellen viser skønnet over indtægterne fra indkomstskatterne samt udligning og tilskud ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti for 2009: Indkomstskatter og udligning i 2009 Mio. kr. Skatter Tilskud/ Udligning I alt Selvbudgettering 1.659,3 346, ,0 Statsgaranti 1.768,8 246, ,1 Forskel -109,5 100,5-9,0 - = udgifter / + = indtægter Kilde: Greve Kommunes Budget og Regnskab Regnskab 2007 og Korrigeret Budget 2008 (pr ) er i årets priser, mens budget er i 2009 priser.

4 Bloktilskud og udligning Efterfølgende tabel viser betydningen af tilskud- og udligningsordninger for Greve Kommune i budget Det fremgår heraf, at kommunens bloktilskud m.v., efter fradrag af de forskellige udligningsordninger, bidrager med knap 246 mio. kr. netto til finansiering af kommunens samlede budget. Statsgaranti 2009 Opgjort i kr. Hovedstad Hovedstad Land Land I alt tilskud tilsvar tilskud tilsvar Kommunal udligning netto Korrektion overudligning Overudligningsbidrag Udligning af selskabsskat Udlændinge inkl. efterreg Boligstøtte efterreg. Vanskeligt stillede kommuner I alt I alt netto tilskud/tilsvar hovedstad/land Bloktilskud inkl. betinget tilskud Grundbidrag region Udviklingsbidrag region Ældretilskud Tilskud vedr. kvalitetsfonden Forventet yderligere ældretilskud Forventet tilskud dagtilbud Forventet midtvejsregulering Netto tilskud/udligning i alt = udgifter / + = indtægter Kilde: Greve Kommunes Budget og Regnskab

5 Likviditet I december 2008 er den regnskabsmæssige kassebeholdning ultimo 2008 skønnet til at udgøre 83 mio. kr. I skønnet indgår de tillægsbevillinger som er givet til og med november 2008, samt forventede overførsler til 2009, der er indeholdt i budgetopfølgning 4. Med udgangspunkt i denne kassebeholdning viser efterfølgende graf den forventede udvikling i kassebeholdningen ultimo 2009 samt ultimo overslagsårene Greve Kommune blev i 2005, lige som en del af landets øvrige kommuner, pålagt at binde en del af sin overskudslikviditet. Det skete med baggrund i Lov (L144) om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet m.v., idet staten ønskede at mindske risikoen for et utilsigtet forbrug af de enkelte kommuners kassebeholdninger i perioden op til de kommende kommunesammenlægninger. Greve Kommune skulle i henhold til lovens bestemmelser deponere 22,755 mio. kr. i perioden 1. oktober 2005 til 1. januar Ca. 12,3 mio. kr. vedr. det skattefinansierede område samt 10,5 mio. kr. vedr. forsyningsområdet. De deponerende kommuner kunne således efter loven ophæve depotet igen den 1. januar 2007, hvorefter beløbet kunne tilgå kassebeholdningerne. Deponeringen vedr. det skattefinansierede område er imidlertid forlænget til 1. januar 2008 iflg. den i juni 2006 indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL, og det blev samtidig aftalt at indføre en ny ordning vedr. deponering på forsyningsområdet. I henhold til aftalen om kommunernes økonomi for 2008 vil deponeringen på ca. 12 mio. kr. heraf ikke, som hidtil aftalt, blive frigivet den Årsagen er, at kommunens serviceudgifter i regnskab 2006 overskred det budgetterede niveau, og sanktionen for dette blev fastholdelse af deponerede midler. I stedet vil Greve Kommune vil få frigivet ca. 0,8 mio. kr. i årene 2008 til 2010 samt 9,5 mio. kr. af deponeringen i Den del af deponeringen som vedrørte et budgetteret overskud for forsyningsområdet blev frigivet i overensstemmelse med den oprindelige aftale ved udgangen af Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på, at ultimo-kassebeholdningen normalt er den laveste kassebeholdning i de enkelte måneder, og ultimo-beholdningen december er den laveste i hele året. Skøn over udviklingen i kassebeholdningen ultimo året i perioden 2008 til 2012 (mio. kr)