BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Transkript

1 Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra: 1. Personskatter 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) 3. Selskabsskat 4. Anden skat pålignet visse indkomster 16. august 2012 Sags id: Budgetafd. Stiager Værløse Som det fremgår af tabel 1 1 forventes kommunen ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag at opnå et samlet skatteprovenu i 2013 fra personskatterne på 2,103 mia. kr. De enkelte elementer forklares nærmere nedenfor. Tabel 1: Oversigt over skatter B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. Statsgaranti Indkomstskatter Det skrå skatteloft Grundskyld Dækningsafgift m.v Selskabsskatter Anden skat I alt skatter Personskatter 1.1. Indkomstskatter Kommunens primære indtægtskilde udgøres af skatteindtægterne, hvor provenuet fra personskatterne udgør ca. 87 pct. af de samlede skatteindtægter. Følgende forudsætninger ligger til grund for budgettering af personskatteindtægterne i budgetforslaget: 1 Jf. Totalbudget af 16. august 2012 til 1. behandling

2 I 2013 er statens skøn for udskrivningsgrundlaget 2 anvendt og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Grundlaget for beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er vist i tabel 2 nedenfor. Statsgarantien udmeldes kun for ét år ad gangen. Der er forudsat uændrede skatteprocenter i ,9 pct. i den tidligere Værløse Kommune 27,2 pct. i den tidligere Farum Kommune Fra 2014 er skatterne forudsat harmoniseret med en fælles udskrivningsprocent på 24,9 svarende til procenten, der opkræves i den tidligere Værløse Kommune. Tabel 2: Beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013 (1.000 kr.) Provenu af indkomstskat vedr pr. maj Korrigeret for følgende ændringer: Susp. af pgf. 20. reguleringer Loft over fradrag for forbedringer Korrigeret provenu af indkomstskat Udskrivningsgrundlag, korrigeret Garantiprocent ( ) 10,8 Beregnet udskrivningsgrundlag for For budgetårene er anvendt selvbudgettering, hvor grundlaget for beregningen er: det beregnede udskrivningsgrundlag for indkomståret 2011, hvor der på nuværende tidspunkt (aug. 2012) er slutlignet ca. 98 pct. af skatteyderne. den vedtagne befolkningsprognose fra marts 2012 KL s vækstskøn for udskrivningsgrundlaget er anvendt både for mellemårene 2011 og 2012, budgetåret 2013 samt overslagsårene Som følge af den forventede udvikling i indkomsterne på landsplan fra forventer KL at nedjustere deres vækstskøn, jf. Borgmesterbrev af 13. august På den baggrund har forvaltningen i budgetoplægget valgt at nedjustere KL s vækstskøn med 0,5 procentpoint fra og frem med 0,5 pct. point i hvert af årene. 2 Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte 1. juli 2012 kommunens statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2013 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2010 korrigeret for lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten (10,8 pct.) som væksten mellem 2010 til De tilhørende garanterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2013 er baseret på ministeriets skøn for beskatningsgrundlag og befolkningstal for tilskudsåret. Tilskuds- og udligningsbeløbene er endeligt opgjort. Side 2 af 12

3 De anvendte vækstskøn er vist i tabel 3. Tabel 3: Skøn på udviklingen i udskrivningsgrundlaget pr. skatteyder / / / / / / ,5 1,9 4,4 2,1 1,8 1,5 Note: KL s skøn fra ultimo juli 2012 nedjusteret med 0,5 pct. point i hvert af fremskrivningsårene. Baggrunden for det høje skøn frem mod 2013 er især, at regeringen i sin Økonomiske Redegørelse fra maj 2012 har nedjusteret sit renteskøn frem mod Tabel 3.1: Udviklingen i udskrivningsgrundlaget (budgetoplæg 2013) (1.000 kr.) Farum (pr. indbygger) Værløse (pr. indbygger) Samlet udskrivningsgrundlag Farum Værløse I tabel 3.2. ses forskellen mellem de udskrivningsgrundlag, der blev anvendt i vedtaget budget 2012 og budgetoplægget for Tabel 3.2 Udviklingen i udskrivningsgrundlaget Mio. kr Budgetoplæg , , , , , ,4 Skøn fra det vedtagne budget , , , , ,1 Ændring -133,7-48,4 262,9-143,1-211,8 Som tidligere nævnt er det nuværende budgetoplæg baseret på statsgarantien i Set i forhold til vedtaget budget 2012 får kommunen alene på personskatterne et merprovenu i 2013 på 73,1 mio. kr. (jf. nedenstående tabel 3.4). Årsagen til udviklingen i provenuet fra personskatterne i 2014 og 2015 er dels et faldende udskrivningsgrundlag, som også påvirker kommunens udligningsbidrag og dels et lavere indbyggertal end antaget i vedtaget budget 2012 (se tabel 3.3). Sidstnævnte effekt er et direkte provenutab for kommunen. Tabel 3.3. Antal indbyggere, Budgetoplæg Vedtaget budget Ændring Side 3 af 12

4 Tabel 3.4: Ændring i provenu - personskatter Budgetoplæg , , , ,5 Vedtagte budget , , ,4 Ændring -73,1 35,6 52,7 I bilag 1 s. 10 er vist en detaljeret sammenligning mellem vedtaget budget 2012 og budgetoplæg 2013 fordelt på henholdsvis skatter og tilskud og udligning. Hovedtendenserne er gengivet i nedenstående tabel. Tabel 4.4. Sammenligning af det samlede indtægtsbudget vedtaget budget 2012 og budgetoplæg 2013 Budgetoplæg Tilskud og udligning -15,9-48,2-41,5-34,3 Skatter , , , ,7 1) Nettoindtægt , , , ,1 Det vedtagne budget 2012 Tilskud og udligning -103,7-74,7-61,2 Skatter , , ,3 2) Nettoindtægt , , ,5 3=(1-2) Samlet ændring -20,5-77,8-91,8 Sammenlignes det fremlagte budgetoplæg 2013 med vedtaget budget 2012 fremgår det, at der tale om et samlet indtægtstab på knap 21 mio. kr. i 2013, godt 78 mio. kr og 92 mio. kr. i Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering i 2013 Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 tage stilling til, hvorvidt kommunen skal vælge enten at tage imod statsgarantien for udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning, eller at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget samt tilhørende foreløbige skøn for tilskud og udligning. I det fremlagte budgetforslag er forudsat statsgaranti i 2013 og selvbudgettering i På nuværende tidspunkt vil valg af statsgarantien give kommunen et højere udskrivningsgrundlag, hvilket i 2013 giver et merprovenu på ca. 28,3 mio. kr. i Side 4 af 12

5 forhold til det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Dette merprovenu bliver imidlertid reduceret med ca. 20,6 mio. kr., da det højere udskrivningsgrundlag medfører, at kommunens bidrag til den kommunale udligning bliver større. Nettoprovenuet er derfor beregnet til knap 3,1 mio. kr. jf. tabel 4. Tabel 4: Statsgaranti eller selvbudgettering (1.000 kr.) (1) (2) (1-2) Statsgaranti Selvbudget- Forskel tering Befolkning Skat Udskrivningsgrundlag Udskrivningsprocent 26,0 26,0 0 Skatteprovenu Tilskud og udligning Skatte, tilskud og udligning Grundværdier Vælges statsgarantien sker der ingen efterregulering. Det skal dog bemærkes, at såfremt der sker ændringer i tilskudsfordelingen, som vil udløse en midtvejsregulering i budgetåret, vil denne regulering også omfatte statsgarantien. Vælges selvbudgettering vil det endelige tilskuds- og udligningsbeløb blive opgjort to år efter tilskudsåret på baggrund af kommunens faktiske beskatningsgrundlag. Udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske selvangivne indkomster, faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering, som udgør forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som afregnet i tilskudsåret. 1.3 Harmonisering af skatteprocenterne fra 2014 Fra 2014 er der i budgetforslaget forudsat en fælles udskrivningsprocent på 24,9 svarende til procenten, der opkræves i den tidligere Værløse Kommune. Med de forudsætninger, der er lagt til grund for beregning af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag betyder det et mindreprovenu på 85 mio. kr. i 2014, 90 mio. kr. i 2015 og 93 mio. kr. i Det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Side 5 af 12

6 Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse er i 2013 fastsat til 24,86 pct. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2012 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,86 (medfinansieringsgrænsen). Furesø Kommune har forhøjet udskrivningsprocenten med 0,5 procentpoint i 2008 og 0,1 pct. point i Den samlede skatteforhøjelse fra 2007, der indgår i beregningen for det skrå skatteloft, er nu på samlet 0,6 pct. point, Beregningsfaktoren, der anvendes til beregning af kommunens bidrag til det skrå skatteloft i 2013, er vist i tabel 5. Tabel 5: Beregningsfaktor til beregning af det skrå skatteloft i 2013 Værløse 1) Udskrivningsprocent ,30 Forventet udskrivningsprocent ,90 Skattestigning 0,60 2) Skatteloft ,86 Forventet udskrivningsprocent ,90 Stigning i forhold til skatteloftet 0,04 Farum 1) Udskrivningsprocent ,60 Forventet udskrivningsprocent ,20 Skattestigning 0,60 2) Skatteloft ,86 Forventet udskrivningsprocent ,20 Stigning i forhold til skatteloftet 2,34 Som vist i tabel 5 gøres begge beregningsmetoder op ( henh. 1) og 2) ), og det laveste grundlag anvendes ved beregningen af kommunens bidrag til det skrå skatteloft. Det betyder, at den tidligere Værløse Kommune kun bidrager med 0,04 pct. point til det skrå skatteloft, mens den tidligere Farum Kommune, på grund af den høje udskrivningsprocent, bidrager med 0,60 pct. point. Furesø Kommune bidrager i 2013 til det skrå skatteloft med ca. 5,1 mio. kr. Fra 2014 er det i budgettet forudsat, at skatterne harmoniseres til Værløse niveau. Afhængigt af udviklingen i medfinansieringsgrænsen, må det forventes, at kommunens bidrag til det skrå skatteloft vil bortfalde og indgår derfor ikke i Side 6 af 12

7 budgetoverslagsårene Hvis skattereformen vedtages med en ændring af topskattegrundlaget, vil det også betyde en nedjustering af reguleringsprocenten. 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom 2.1. Grundskyld og dækningsafgift Grundskylden er en kommunal skat, som skal betales af alle grundejere. Grundskylden opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med den fastsatte promille. Grundværdien beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober I budgetforslaget er forudsat: 1. En grundskyldspromille for den tidligere Værløse Kommune på 21,5 og for den tidligere Farum Kommune på 28,5. Fra 2014 er der i budgettet forudsat en harmonisering af grundskylden med en fælles promille på 21,5 svarende til promillen, der opkræves i den tidligere Værløse Kommune. Grundskyld af produktionsjord er i budgettet forudsat opkrævet med 7,2 promille for den tidligere Farum Kommune og 6,7 promille for den tidligere Værløse Kommune. 2. Der forudsættes opkrævet en uændret dækningsafgift på 12 promille af offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. 3. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejendomsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, på uændret 8,75 promille. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 4. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift på 10 promille af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejendomme. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 2.2 Kommunal grundskyld Den forudsatte harmonisering af grundskyldspromillen fra 2014 til Værløseniveau vil, med de forudsætninger der er indarbejdet i budgettet og lagt til grund for beregningen, betyde, at kommunen vil modtage et mindreprovenu fra grundskylden på 35 mio. kr. i 2014, 37 mio. kr. i 2015, og på 39 mio. kr. i 2016 end før harmoniseringen. Side 7 af 12

8 Det samlede provenu for grundskyld udgør 267,4 mio. kr. i I 2003 blev der indført et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden. Dette betyder, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med en reguleringsprocent, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet for et år ad gangen, og udmeldes samtidig med aftalen om den kommunale økonomi for det kommende år. Dette betyder, at grundejere kun skal betale skat af den såkaldte grundskatteloftværdi forudsat, at denne værdi er lavere end grundværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, er det grundværdien, der skal betales skat af. Reguleringsprocenten beregnes på baggrund af den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Reguleringsprocenten er for 2013 fastsat til 7,0 pct. Det store fald i grundværdierne ved den seneste offentlige vurdering fra oktober 2011 har medført, at ejendommenes grundværdi i flere tilfælde er højere end ejendommens grundskatteloftsværdi. Ved beregning af grundskatten skal benyttes den laveste værdi. I tabel 6 vises udviklingen i beregningsgrundlaget og opkrævning af grundskyld. Tabel 6: Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld Boliger Grundskatteloftsværdi (udviklingen i procent) 7,0 6,7 5,8 5,5 Provenu Produktionsjord Grundskatteloftsværdi (udviklingen i procent) 7,0 6,7 5,8 5,5 Provenu Det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt henligger ca. 800 sager om omvurderinger, der ikke er færdigbehandlet af Skat. Det er derfor ikke muligt at give et skøn på, hvor meget disse sager vil påvirke provenuet af grundskyld. Til imødegåelse af et eventuelt provenutab som følge af omvurderinger er det i 2013 forudsat, at provenuet nedsættes med 3,5 mio. kr. I tabel 7 vises udviklingen i antal matrikler og den gennemsnitlige grundværdi. Side 8 af 12

9 Tabel 7: Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskat Antal Pr. matr Antal Pr. matr Antal Pr. matr Farum Grundværdier Landbrugsejendomme Værløse Grundværdier Landbrugsejendomme Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 88 pct.) kommer fra dækningsafgift af forskelsværdien for forretningsejendomme. Beregningsgrundlaget for forretningsejendomme er opgjort til 2,36 mia. kr. i Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 26,8 mio. kr. i Der har på landsplan været et stigende antal tilbagebetalingssager for dækningsafgift af forretningsejendommenes forskelsværdi. Som en del af økonomiaftalen for 2013 indgik et skøn over kommunernes samlede indtægter fra dækningsafgifter både af forretningsejendomme og offentlige ejendomme, hvor der forventes fortsatte tilbagebetalinger. På baggrund heraf er beregningsgrundlaget for dækningsafgifter ikke fremskrevet i budgetoplægget. Byrådet bestemmer selv, om der skal opkræves dækningsafgift af forskelsværdien for forretningsejendomme. Afgiften kan benyttes som et instrument til at tiltrække og fastholde virksomheder. Iflg. Danmarks Statistik er der kun 47 kommuner der opkræver dækningsafgift i Selskabsskat Selskabsskatterne for 2013 er beregnet og udmeldt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2011 (vedrørende indkomståret 2010). Furesø Kommune forventes i 2013 at modtage en skatteindtægt på 22,3 mio. kr. (brutto). Provenuet i 2013 er ca. 6 mio. kr. højere en forventet, hvilket skyldes et større afkast fra et datterselskab under Pensam. Der er ikke budgetteret med en videreførelse af dette afkast i budgetoverslagsårene , da forvaltningen vurderer, at det er en ekstraordinær indtægt. I budgetoverslagsårene er der budgetteret med selskabsskatter på 14,6 mio. kr. i 2014, 16,9 mio. kr. i 2015 og Disse forventninger er baseret på KL s skøn Side 9 af 12

10 over udviklingen, hvilket er -12,10 pct. i 2014 og 15,50 pct. i 2015 og 0,00 pct. i Anden skat pålignet visse indkomster I 2013 er der forventet en skatteindtægt på 1,4 mio. kr. Provenuet består af provenuet fra dødsbobeskatning på 0,4 mio. kr. og forskerskat på 1,0 mio. kr. I overslagsårene er der indtil videre budgetteret med samme niveau som i Side 10 af 12

11 Furesø Kommuens indtægter (skat, tilskud og udligning) - Sammenligning af vedtaget budget 2012 og budgetforslag 2013 Grundlag: Den vedtagne befolkningsprognose samt en nedjustering af KL' vækstskøn med 0,5 pct. Point fra 2010/2011 og frem Det vedtagne budget Det vedtagne Det vedtag- Stats- garantget bud- Selvbudg. ne budget Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. budget Ændring i.f.h. til det vedt. budget Ændring i.f.h. til det vedt. budget Selvbudg. Tilskud og udligning Skatter Nettoindtægt Tilskud og udligning Udligning Statstilskud Landsudligning Hovedstadsudligning Overudligning Selskabsskat Almindeligt Betinget Udlændinge Betinget, anlæg Tilskud Tilsvar Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Tilsvar Tilsvar, bidrag til den sociale pulje Tilskud på daginstitutionsområdet Ældreområdet Kvalitetsfonden Udviklingsbidrag til regionerne Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk.l. Særtilskud, Furesøaftlen Beskæftigelsestilskud Do., efterregulering fra

12 Furesø Kommuens indtægter (skat, tilskud og udligning) - Sammenligning af vedtaget budget 2012 og budgetforslag 2013 Grundlag: Den vedtagne befolkningsprognose samt en nedjustering af KL' vækstskøn med 0,5 pct. Point fra 2010/2011 og frem Det vedtagne budget Det vedtagne Det vedtag- Stats- garantget bud- Selvbudg. ne budget Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. budget Ændring i.f.h. til det vedt. budget Ændring i.f.h. til det vedt. budget Selvbudg. Skatter Personskatter Selskabsskat Forskudsbeløb Afregning vedr. det skrå skatteloft Anden skat på visse indkomster Grundskyld Andel af bruttosk. efter pgf. 48 i kildesk.loven Kommunens andel af skat af dødsboer Beregnet provenu Mindreprovenu (skøn) Komp. For provenutab på prod.jord Dækningsafgifter Dækningsafgift af offentlige ejd. grundværdi Dækningsafgift af offentlige ejd.forskelsbeløb Dækningsafgift af forretningsejd. forskelsbeløb