IT som kompenserende teknologi

Relaterede dokumenter
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Inkluderende byggesten

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Kompenserende digitale Læremidler. V/Helle Damgaard Melin, pædagogisk konsulent for it og medier

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Vi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Annita Baggesen, Centerchef, PPR Ishøj IPAD som inklusionsværktøj til sårbare børn og unge i folkeskolen. Søges for 1 år.

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

FleXklassen - indhold

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Sammenhængende overgang

Principper for: Gældende fra: 1. december 2017 Revideres senest d. 1. december 2019

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Kvalitativ inklusion. ! Af Rasmus Alenkær, PhD.

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Har du viden om eller interesse i et eller flere nævnte områder, vil det være en fordel. Commotio Demens Professionel hjernetræning

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet

Fælles Pædagogisk Grundlag

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning

Strategier for inklusion på Højagerskolen

STU på Synscenter Refsnæs

Rævestuens målsætning og profil

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

Kvalitativ inklusion & IC3

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

Fælles Pædagogisk Grundlag

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

SKOLEN Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

STU på Synscenter Refsnæs

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Skolens kontakt informationer

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Kom godt i gang. Guide. inkludigi.dk

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Inklusion på Skibet Skole

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Transkript:

IT som kompenserende teknologi Rehabiliteringscenter for muskelsvind Jesper Homann IKT vejleder Videnshus Dybkær jtho@silkeborg.dk

Lidt om mig Lærer og IKT vejleder på Dybkær Specialskole / Videnshus Dybkær i Silkeborg Implementerer IKT løsninger for inklusionselever herunder børn med muskelsvind. Deltager i flere nationale netværk og udviklingsprojekter omkring inkluderende brug af teknologi. Skriver bloggen www.specialundervisningikt.dk

Program Nayas skrivløsning på ipad Caspers skriveløsning på Pc. Spørg endelig undervejs, så I er sikre på at få det optimale ud af tiden! Alternativer til skrivning Strukturmuligheder

Have en funktionsnedsættelse vs være i vanskeligheder

Situeret inklusionssyn I stedet for at se problemet enten iboende i det enkelte barn (med risiko for at stigmatisere barnet) eller iboende i skolen som organisation (med risiko for at usynliggøre problemet) ses problemet som situeret, dvs. forankret i den konkrete situation i en relation mellem den enkelte elev og hans/ hendes omgivelser. (Tetler 2009)

Teknologisyn IKT som kompenserende teknologi erstatter en mangel og forandrer personen. IKT som substituerende teknologi, forandrer praksis og konteksten omkring personen. Levinsen 2012

Hvad skal vi kalde børnene? Søren Peter Yasmin Vera Børn med særlige behov for tilrettelæggelse Sissel Sollied

Naya Naya har muskelsvind Elev på en almindelig folkeskole Videnshuset giver vederlagsfri fysioterapi http://kortlink.dk/hmwh

Nayas ipad opstart i børnehaven Forældre indkøber ipad. Finder ud af hun ikke kan betjene knapperne og apps Tilgængelighedsindstillingen Assistive touch og viden om apps hjalp hende videre.

IC3 Fysiske betingelser Socialt samspil Opgaveløsning Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk 76

Fysiske betingelser Han/hun virker veludhvilet hver dag Han/hun har en fysisk base i et aldersafstemt miljø Han/hun har en personlig skuffe eller et skab, hvor personlige genstande kan opbevares Han/hun oplever lokaler og udendørs arealer som fysisk behagelige (temperatur, størrelse, lys og støj m.m.) Møbler er afstemt med hans/hendes fysiologiske behov Han/hun har mulighed for at udforske/lære flere forskellige steder, afhængigt af læringsstil og samarbejdsbehov Han/hun oplever institutionen som et roligt sted, hvor man kan fordybe sig Han/hun har mulighed for at tage pauser til at lade op i med både bevægelse og hvile Han/hun får sund mad og drikke i løbet af dagen Hvis han/hun bruger fysiske hjælpemidler, er disse tilpas diskrete og udstiller ham/hende ikke

Socialt samspil Han/hun følger sine jævnaldrende i rutiner og andre aktiviteter Han/hun deltager aktivt sammen med sine jævnaldrende i aktiviteter og fælles samlinger Han/hun deltager sammen med sine jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter (udflugter, fester, arrangementer m.m.) Han/hun deltager aktivt i samarbejdsopgaver Han/hun har værdi i fællesskabet Der tales åbent og informativt om hans/hendes eventuelle handicap og/ eller særlige behov Der arbejdes målrettet med hans/hendes trivsel i det sociale fællesskab Eventuelle AKT-problematikker håndteres metodisk, målrettet og koordineret Hans/hendes forældre er involveret i institutionens aktiviteter Pædagoger og medhjælpere arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til ham/hende

Opgaveløsning De opgaver, han/hun stilles, er niveaumæssigt afstemt i forhold til hans/ hendes forudsætninger Opgaverne/aktiviteterne i dagligdagen er organiseret, så han/hun kan bidrage aktivt, værdifuldt og få succes Opgaver og aktiviteter giver mening for ham/hende Han/hun får konkret feedback Han/hun kan stille spørgsmål og begå fejl, uden at dette udstiller ham/ hende eller giver anledning til drillerier fra jævnaldrende Han/hun har mulighed for at lære på den måde, der bedst passer til hans/ hendes læringsstil Instruktion og beskeder er tilpasset hans/hendes behov og forudsætninger Hans/hendes dag er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur Særlige pædagogiske strategier og IT er en almindelig og integreret del af hans/hendes hverdag Evt. særlig støtte gives målrettet, koordineret og på en sådan måde, at den ikke forhindrerhans/hendes deltagelse i fælles aktiviteter

Nayas skriveopsætning ipad og Assistive touch Holder til korrekt montering. Af appificering. Snaptype pro Keeble keyboard

PC Kidtrack og skærmtastatur Hurtigere skrivning men svært i matematik. Stor tilfredshed for brugeren på trods af modstand i starten.

Skærmtastatur - On screen keys

At fortælle er mere end skrevne ord - Tænk alternativt

Explain everything Chatterkid Tale til tekst

Skabeloner Skaber overblik og reducerer kompleksitet. Sætter rammen og leder frem imod faglige mål. kan med fordel være multimodale. Se https://voldborgskabeloner.skoleblogs.dk/

Behov for struktur??

Struktur og teknologi - fordele Ensartethed Hurtig Fleksibel Delemulighed

Struktur og teknologi - faldgruber Tidsstruktur og målgruppen 1:1

Struktur - de 9 H er Hvad skal vi lave? - indholdet Hvorfor skal vi lave det - mening Hvornår laver vi det - tidspunkt Hvor laver vi det? - placering Hvem laver vi det med? - voksne, børn Hvordan laver vi det? - metode Hvor længe laver vi det? - tid Hvor meget skal jeg lave - mængde Hvad skal vi lave bagefter - indhold Lånt fra www.tejbjergit.wordpress.com

First then visual schedule

Memoassist

Alternativer

Til overvejelse. støtte fra lærerassistenter ikke altid ydes til eleven på en måde der fremmer inklusionen - snarere tværtimod. Der er en risiko for, at en direkte støtte til elever med særlige behov kan medvirke til, at eleverne bliver stigmatiserede i forhold til deres almenklassekammerater. Lærere der har en negativ holdning til at inkludere elever med særlige behov, har også en negativ effekt på den faglige udvikling for elever med særlige behov. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2013

Resurser Min blog www.specialundervisningikt.dk https://www.facebook.com/groups/ appstilboernogvoksnemedspeciellebehov/ www.ididakt.dk

Tak for jeres tid. www.facebook.com/specialundervisningikt jtho@silkeborg.dk www.specialundervisningikt.blogspot.dk