Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1: Paraplyen kommende skolebørn sommeren 2019 1.2: d.21-8-2018 Opstart med forældremøde starter i skoven d. 27-8-2018 1.3: Lars og Louise 1.4: personlig og social læring i skoven 1.5: de 5 årige 2.1: At børnene i et fællesskab arbejder med regler og reguleringslege for derigennem at støtte og udvikle børnenes emotionelle udvikling, hermed deres mentaliserings evne og sociale kompetencer. Målet er at de får øje på deres egen og andres betydning for fællesskabet. Hvert barn arbejder i den voksenstyret aktivitet dagligt med hver deres mål som er udarbejdet i dialog med barn, forældre og pædagoger. I skoven skal børne have høj puls i mindst 45 minutter og udfordre nye bevægelses mønstre. Børne skal gennem deres handlinger vise respekt for naturen. Målet er at barnet kan: Autonom regulering af arousal og behag/ubehag: - Regulerer sin arousal hensigtmæssigt ud fra konteksten. - Virker naturlig tryg sammen med andre og slapper af i andres selskab - Evne til at sanse kropsreaktioner f.eks. hjertebanken, klump i halsen Tegn: - At de bliver trygge i skoven og kender strukturen - At der sættes ord på kropsreaktioner. Side 1 af 11
Limbisk følelsesudtryk og interpersonelt: - Kan vise autentiske følelser af glæde, tristhed og vrede i ansigt og krop og kan genkender følelserne hos andre. - God balance mellem fokus på sig selv og fokus på andre og på at have fællesskabsfølelse. - Kan afstemme sig følelsesmæssigt, opleve fejlafstemning og genafstemning - Kan søge hjælp ved usikkerhed og beroliges af kontakten. - -forventer samspil kan være glædesfyldte og givende, og at vanskeligheder kan løses ved fælles hjælp. Tegn: - At være hjælpsom og finde glæde ved at hjælpe en ven - At der er møde-øjeblikke mellem barnvoksen og barn-barn. - At vise omsorg for andre - At børnene viser deres følelsesudtryk og kan læse andres. Præfrontal behovsstyring og mentaliseringsevne: - Kan bruge sin vilje til både at udføre pligter og til at hæmme uhensigtsmæssige impulser - Kan forstå andres følelser og bruge det til at ændre sine egne følelser og sit syn på andre tegn: - At kunne blive i en legende voksenstyret aktivitet i mindst for nogen børn 10 minutter og andre børn op til 20 minutter - At kunne acceptere regler, rumme et nej og sige pyt - At kunne vente på tur - At kunne behov udsættelse 2.2: I forbindelse med læringsledelse børns leg og eksperimenterende virksomhed Side 2 af 11
udarbejde vi en pædagogisk analysemodel, som er en del af denne pædagogiske læreplan. Vi tager udgangspunkt i følgende dataindsamling: viser at han/hun genkender andres følelser og handler derefter T1: Aldrig 1, af og til 9, ofte 12, meget ofte 1 T2: Aldrig 1, af og til 2, ofte 10, meget ofte 6 Vi ser en positiv udvikling, vi drømmer om at T3 viser at alle børn ofte og helst meget ofte genkender andres følelser og handler derefter. udfører handlinger, som er til hjælp og nytte for andre og udviser glæde ved sådanne handlinger T1: Aldrig 0, af og til 8, ofte 8, meget ofte 3 T2: Aldrig 1, af og til 11, ofte 10, meget ofte 1 Vi drømmer om at T3 viser at alle børn ofte eller meget ofte udfører handlinger som er til hjælp og nytte for andre og udviser glæde ved sådanne handlinger. Derfor arbejder vi med denne målrettede indsats. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 2.3: Skoven er valgt da børnene udtrykker glæde ved ude livet Vi har fundet 5 firben kom og se. Vi kan se børnene er mere fysisk aktive i skoven og nye lege opstår. I skoven har vi mulighed for at følge børnenes spor med fællesskabet for øje. 3.1: Personlig udvikling Sproglig udvikling Sociale kompetencer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2: Alsidig personlig udvikling Gennem den strukturet voksenstyret leg og i den frie leg i skoven øver børnene sig i at vente på tur, blive i aktiviteter/leg, at acceptere regler, rumme et nej og sige pyt, samt at udsætte egne behov. De får øje på de selv har betydning for fællesskabet. Side 3 af 11
Vi træner deres mentaliseringsevne. 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. Social kompetencer I skoven får børnene mulighed for gode og sjove oplevelser sammen, og der er mulighed for nye venskaber opstår. Børnene får øje på nye måder at være sammen på, og glædes ved at hjælpe hinanden. De øver at give og tage ved at skiftes. De ser hinanden i andre situationer end i børnehaven. Krop, sanser og bevægelse Alle børn skal have pulsen op i mindst 45 minutter i skoven hver dag. De skal udfordre nye bevægelsesmønstre, de skal trænes i deres grundbevægelser. Det skal de da vi har børn der trættes fysisk og fordi forskningen viser at børn rør sig mere udenfor og det styrker deres glæde, sundhed og læring. Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene lære hvordan de skal behandle skoven og skovens dyr samt betydningen af at rydde op efter sig selv i skoven. De skal opleve glæde ved at gå på opdagelse i skoven og mærke skoven har værdi i sig selv. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. 4.1: Mange børn i gruppen er udfordret i forhold til at vente på tur, acceptere regler og blive i aktiviteten/legen. Ud fra vores pædagogiske analysemodel i forbindelse med læringsledelse 2018 kunne vi se, at vi har børn der skal støttes i at forstå deres egen og andres betydning for fællesskabet. Vi har brug for flere målrettet aktiviteter der understøtter børnenes kendskab til egne og andres følelser. Vi vil skabe bedre mulighed for og større bevidsthed om at spejle og afstemme børnene. 4.2: Kontekstperspektivet Vi er en lille gruppe, børnene mangler nogen at spejle sig i, nogen forbilleder. Side 4 af 11
Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. Aktørperspektivet Vi har børn der skal støttes til at øve sig i at vente på tur, behov udsætte, accepter regler, at blive i aktiviteten, at hjælpe hinanden. De mangler erfaringer med at genkende egne og andres følelser og handle derefter. Individperspektivet Kulturelle baggrunde giver forskellige regler og normsæt. Børnene er udviklingsmæssigt meget forskelligt. Børn der har forskellige erfaringer med empatisk græsesætning. 5.1: Vi har i samarbejde med PPR lavet en model/grundlæggende struktur for hvordan vi vil arbejde med denne børnegruppe i skoven. Sammen med børn og forældre har vi udarbejde to mål for hvert barn. Vi har struktureret dagen i skoven, sådan at alle er trygge ved dagen og kender dagens program. Vi har lavet piktogrammer til at understøtte vores beskeder visuelt. Vi er faste voksne som hver har fået og kender deres opgaver i løbet af dagen. Vi kigger efter børnenes initiativer og de har løbende mulighed for medbestemmelse. Samme opstart og afslutning hver dag. Side 5 af 11
5.2: Vi vil hver dag starte med at lave nogle opmærksomheds lege i forbindelse med vores morgensamling. Herefter går vi over i vores arena hvor vi laver nogle aktiviteter som tager udgangspunkt i de personlige mål vi har lavet ( i samarbejde med børn og forældre) til hver af børnene. Vi lavet en tidsplan for hele dagen: 9.00-9.20 Vi går til skoven. (vi har en SMTTE) 9.20-9.40 samling og frugt.( vi har en SMTTE) 9.40-10.00 leg i arena (vi har en SMTTE) 10.00-11.00 fri leg og klistermærker. 11.00-11.20 vi spiser 11.00-11.40 vi går hjem 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 11.40-12.00 vi holder siesta 6.1: Forældrene får informationer om vores tiltag i det kommende skovprojekt til forældremøde d. 21/8 Vi mødes derefter til individuelle forældresamtaler med forældrene og deres barn. Her bliver vi enige om de mål/øve punkter som børnene skal arbejde med i skoven. Hvis der er brug for at målene skal justeres, så gør vi det efter aftale med forældre og barn. I forbindelse med deres personlige mål, så taler vi med børnene om det de lærer og hjælper dem med at sætte ord på hvad der var godt og svært. Side 6 af 11
Her anerkender vi børnenes følelser og oplevelser af det der er sket, sådan at de får en god oplevelse af at arbejde med sig selv. Legene er konkrete og vi alle deltagende i legen så alle er trygge i ligaen og kender regler og forventninger. Vi leger de samme lege 3 gange, da børnene er trygge ved genkendelighed og forudsigelighed Vi opfordrer forældrene til at tale med deres børn om aktiviteterne derhjemme. På den måde kan de støtte deres børn i at være deltagende i aktiviteterne. Vi opfordre forældrene til at deltage en dag i skoven. Forældrene har dagligt klistermærkebogen med hjem, her sætter de selv klistermærker i når barnet har øvet sig i målet som der øver hjemme. 6.2: Klistermærker: Efter aktiviteten/den voksenstyret leg kommer hvert barn hen til Louise. Her taler vi om hvordan det er gået med at øve sig. Der gives altid et klistermærke for at øve sig, to når det er gået godt og tre når det er gået super godt. Børne får besked om at det er i selve aktiviteten de skal øve sig på deres mål. (Det er ikke hele dagen) 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1: 7.1 Alle vores aktiviteter er udvalgt til at være samarbejds lege/aktiviteter. De som ikke pr. Automatik er nogle fællesskabs lege eller aktiviteter, der sætter vi børnene i grupper eller to og to om at løse opgaverne. Ex. I skal ud to og to og finde en bænkebider. I skal sammen tælle hvormange ben den har. Ex. Hvor mange ben har en fugl. Gå sammen to og to og stå på det antal ben en fugl har. Er i to, så skal i stå på et ben hver. Pas på hinanden så i ikke falder. Side 7 af 11
Både i voksenstøttede lege og i den frie leg er de voksne med till at støtte børnene i at tilvælge hinanden i deres lege. Her ud over er der et barn som har et personligt mål der lyder på at han skal øve sig i at være en god kammerat. På den måde er vi hverdag særligt fokuseret på at skabe et legemiljø hvor der er mulighed for at øve sig i netop dette. 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 8.1: 8,1 Susan Hart. Aaron Antonovsky. Ole Henrik Hansen Vygotsky Vores viden fra læringsledelse- " betydning af barn-voksen kommunikation" Stern Børns leg og eksperimenterende virksomhed Stig Brostrøm 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ 9.1: De tegn vi har fokus på er at børnene viser ro og tryghed ved at være i den faste struktur. At børnene selv begynder at følge strukturen uden at skulle orienteres om den ved hver overgang. Vi følger dagligt børnenes mål/øve punkter gennem dialog med barnet og forældrene gennem klistermærkebogen. At alle børn har kondi til at være fysiske i mindst 45 minutter. Side 8 af 11
dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? At alle børn udfordre nye/ anderledes bevægelsesmønstre At børnene viser omsorg for naturen og skovens dyr. At børnene opnår ny viden om skovens dyr og planteliv. 9,2 Louise og Lars ser efter børnenes læring og udvikling inden for det overordnede mål, men også deres personlige mål sammen med børnene gennem klistermærkebogen. 9,3 Vi dokumenterer børnenes læring gennem film. Vi vil efter en måned optage os og vores børn i de største overgange i løbet af dagen. Disse optagelser vil vi bruge til evalueringen af vores struktur, men også som dokumentation på børnenes læring i forhold til om de viser respekt for naturen og skovens dyr samt om de er fysiske vedholden og udfordre anderledes bevægelses mønstre. Herudover skal vi i uge 42 evaluere på vores SMTTE'er. 9,4 Vil italesætter deres fremskridt og de får lov til, at se de optagelser, vi har lavet af dem på storskærm i slutningen af skov projektet. Side 9 af 11
10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.1: Inden Jul Gennem klistermærke bogen ses barnets udvikling, jo flere klistermærker jo tættere er barnet på at nå målet. 10.2: Gennem klistermærke bogen ses barnets udvikling, jo flere klistermærker jo tættere er barnet på at nå målet. Vi tænker vi fremlægger vores evaluerings resultat til forældre mødet d. 4-10. Her vises billeder af forløbet og barnets klistermærkebog er med. 10.3. Hvordan fungerede de valgte 10.3: Det vil vi evaluere på. aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 10 af 11
Side 11 af 11