Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Workshop 27.2.2018
Fødevare og Landbrugspakken (2015) Kollektive virkemidler i 2017-2021 (2,5 mia. kr.) - Minivådområder (1-2.000 stk.) (100.000 ha) (550.000 kr.) - Trad. Vådområder (+4.300 Ha (FLP) -> +13.900 ha ialt) Højere normer og flere efterafgrøder - Målrettede efterafgrøder (EU krav)(140.000/120.000ha) - Økonomisk kompensation i 2016-2019 (700/529 kr. pr. ha) Målrettet regulering i 2019-2021 (300 mio. kr/år) - Efterafgrøder - Lavere normer - Udtagning - Afbrænding af fast gødning
Traditionelle vådområder over tid (ha) År Mål Etableret (incl. skøn) Manko Areal/år 1998 16.000 2.900 2010 8 12.500 6.800 700 2015 +10.000 4.000 Ca. 2.000. 2021 +4.000 5.000? Ca. 2.000. 2027 5.000 700-1.000 24.000 24.000?
Traditionelle vådområder over tid. År Effekt Investering Inv./eff. Årlig omk./eff. Kg N/ha Kr./ha Kr./kg N Kr./kg N 1998 350 25.000 71 2,9 2004 2006 2010 2015
Traditionelle vådområder over tid. År Effekt Omkostning Omk/eff. Årlig omk./eff. Kg N/ha Kr./ha Kr./kg N Kr./kg N 1998 350 25.000 71 2,9 2004 265 35.000 132 5,3 2006 113 41.300 365 14,6 2010 113 97.600 864 34,5 2015????
Traditionelle vådområder over tid. År Effekt Omkostning Omk/eff. Årlig omk./eff. Kg N/ha Kr./ha Kr./kg N Kr./kg N 1998 350 25.000 71 2,9 2004 265 35.000 132 5,3 2006 113 41.300 365 14,6 2010 113 97.600 864 34,5 2015 90 117.000 1.300 52,0 Antagelse: 4% og uendelige levetid
Minivådområder i Norsminde analyse (10 år) Minivådområder Minivådområder med matricer Totale omk. (kr.) (100 ha) 250.000 400.000 Grundomkostning (kr.) 40.000 40.000 Omkostning pr. ha (kr./ha) 2.100 3.600 Nye filtre (kr/år) (0) 10.000 Areal med vådområde (%) 1 0,6 Effekt i rodzone (kg N/ha) 6-18 9-26 Kilde: Ørum et al., 2017)
Minivådområder omkostninger (kr./ kg N) Effekt (kg N pr ha) Levetid (år) Areal (ha) Mini 6 18 15 25 Mini med Mat. 9 26 15 25 5 156 38 357 107 10 96 23 198 59 30 56 14 93 26 50 48 12 72 19 70 45 11 63 17 100 42 11 56 15 Note: De fleste marker er under 20 ha
Virkemidler fra Fødevare- og Landbrugspakken (budgetøk.) Kr./kg N Efterafgrøder (300 kr. pr ha og 9,6 kg N/ha) Efterafgrøder med kompensation (700 kr. pr ha and 9,6 kg N/ha) 31 73 Vådområder (90 kg N/ha) 52 Udtagning (lavbund) (40 kg N/ha) 87 Mini vådområder (9 kg N/ha) (550.000 kr./ha) (900 kg N/projekt) 55 (35)
Målrettet reguleringsmodeller (2019-21) Nu Indsatsbehov Effekt af virkemidler i rodzonen Retention Valg af virkemidler Nationalt/ Oplande Husdyr/ Jordtype Nationalt Staten (lidt flexibel)
Mulige reguleringsmodeller (2019-21) Nu Skateboard Skoda Rolls Royce Indsatsbehov Effekt af virkemidler i rodzonen Retention Krav Valg af virkemidler Nationalt/ Oplande Husdyr/ Jordtype Kystvande Areal Staten (lidt flexibel) Kystvande Id15 Id15 (+målinger) Nationalt Kystvande Udvaskning Katalog (mere fleksibel) Husdyr/ Jordtype (lokalt) Id15 Udledning Katalog (mere fleksibel) Husdyr/ Jordtype/ m.m. Bedrift/ Mark Stort katalog (lm. Forslag)
Retention i kystvandsoplande
Id15 kort - 3315 områder - 1500 ha pr. område - Ikke bedriftsniveau Kilde: Geus
Konkret indhold i målrettet regulering Målrettet regulering skal levere 3.600 tons N over tre trin Virkemidler: Efterafgrøder (udover eksisterende krav) (33 kg N/ha) (udover ca. 320.000 ha) (kan kræve sædskifteændringer) Lavere N-normer (93 150 kg N : 1 ha efterafgrøder) Mellemafgrøder (2:1) Tidlig såning af vintersæd (4:1) Energiafgrøder (0,8 : 1) Udtagning (alm. Randzoner) (1:1) Enhed er efterafgrøder (ha) Kompensation (LDP)...hvordan og hvor meget?
Hvad skal der til for at nå det opstillede MR mål? Areal (1000 ha) Effekt (kg N/ha) Effekt (tons N) Omk. eff. (kr/kg N) Efterafgrøder 156 9,2 1.426 26 Normreduktion 7 % 1.272 0,6 814 105 Ikke-permanent brak 12 15,9 186 238 Mellemafgrøder 175 3,4 600 105 Tidlig såning af vintersæd 143 2,1 295 0 Udtagning 17 16,4 273 232 I alt (alle virkemidler) 3.644 85 Jacobsen, 2016 Samlet omkostning er ca. 310 mio. kr
Kollektive virkemidler Indsats skal give ca. 3.000 tons N/år Minivådområder 1-2.000 projekter (bliver en udfordring) (areal pr. område ca. 50-100 ha) Vådområder 3.000 ha/år i 2017-21 (bliver meget svært) Skovrejsning (1000 ha/år går rigtig godt) Frivillige efterafgrøder i 2017 og 2018 (100.000 ha/år) => Frivillige virkemidler har historisk været en udfordring Kan hele indsatsbehovet klares af kollektive virkemidler? => NEJ (kun i ca. 1/3 af de 90 kystoplande) Betyder kollektive indsatser at målrettet regulering undgås? => NEJ (MR udgør 60%, men effekten af MR påvirkes)
Norsminde : Omkostninger
Scenarie III (FLADE+DRÆN)
Scenarie III (FLADE+DRÆN)
Kollektive virkemidler og Målrettede virkemidler Indsats skal give ca. 3.000 tons N/år Minivådområder 1-2.000 projekter (bliver en udfordring) Vådområder 3.000 ha/år i 2017-21 (bliver meget svært) Skovrejsning (1000 ha/år går rigtig godt) Frivillige efterafgrøder i 2017 og 2018 = 2019 Frivillige virkemidler har historisk været en udfordring Kan hele indsatsbehovet klares af kollektive virkemidler? => NEJ (kun i ca. 1/3 af de 90 kystoplande) Betyder kollektive indsatser at målrettet regulering undgås? => NEJ (MR udgør 60%, men effekten af MR påvirkes)
Konklusion Målretning er en god ide da det reducerer omkostningerne Det er ikke så let i praksis, hvorfor den foreløbige model giver mindre målretning Modeller rammer bedrifter og egne forskelligt og nogle kan blive ramt hårdere end tidligere, men de kan selv bestemme (efterafgrøder-> andet) Mindre målretning giver mindre gevinst + mindre bøvl Kompensation er lovet, men udformning er usikker.. Handel indenfor givne områder fremmer effektivitet Målene for de frivillige virkemidler kan være svære at nå Koblingen mellem målrettet regulering og kollektiv indsats på bedrifter skal overvejes (effekter og incitament)
Referencer Jacobsen, B, H.; Tegner, H. and Baaner, L. (2017) Implementing the water framework directive in Denmark - Lessons on agricultural measures from a legal and regulatory perspective. Land Use Policy, 67 (2017) 98 106 doi:/10.1016/j.landusepol.2017.05.021 Gachange, F. and Jacobsen, B.H. (2017). How to introduce new technologies to reduce nutrient losses: a case of Danish agricultural wetlands. Water Policy. Vol.? pp. 1-19. Ørum, J.E.; Kjærsgaard, C. and Thomsen, I. (2017). Implementering af virkemidler i Norsminde Fjord. IFRO rapport 258. IFRO. Københavns Universitet. Jacobsen B.H, Gachango FG (2013) Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Frederiksberg
Se mere på www.ifro.ku.dk