Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen

Relaterede dokumenter
LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Nye turmatricer for Hovedstadsområdet

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen

Vejnetsdata- og editering

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellens anvendelse

Indre Ringvej i København. Foranalyse

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

Trafikmodeller, kapacitet og cykling

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

Landstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.0. -Otto Anker Nielsen -Mette Haugsted Johansen

Kombineret frekvens- og køreplansbaseret rutevalgsmodel for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Variation i rejsetid

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Nationalt trafikmodelsystem

Landstrafikmodellen version 2.0. Jeppe Rich Professor, Transport Modelling Group DTU

ACTUM. Path-baseret dynamisk bil-assignment. Rasmus Dyhr Frederiksen

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk

Nye danske tidsværdier

Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport

EN STOKASTISK FLERKLASSE VEJVALGSMODEL MED FORDELTE KOEFFICIENTER FOR TIDER OG OMKOSTNINGER

Christian Overgård 21. januar rev A coh

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS

Rejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

OTM 7. Trafikdage 2018, Aalborg, 27. august Goran Vuk, Vejdirektoratet Henrik Paag, MOE Tetraplan

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Status for udviklingen af Landstrafikmodellen. Camilla Riff Brems

Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter

Forbedring af GIS data til trafikmodeller

ANALYSE AF TRAFIKKEN TIL OG FRA BORNHOLM

Landstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

1 Baggrund og formål

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

ET EKSPERTSYSTEM TIL ETABLERING AF KRYDSDATA

Vurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen

Notat. Priselasticiteter på Storebælt

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Øvelse: Beregningsscenarier i LTM 1.1

RUTE 54, NÆSTVED-RØNNEDE

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Estimation of a Multimodal Route Choice Model of Public Transport Users in the Greater Copenhagen Area

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

Trafikprognose for den statslige jernbane

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset.

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER

Notat. Transportvaner for Odense 2018

NY VEJFORBINDELSE TIL STEVNS INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Opsplitning af zoner 4. 3 Forudsætninger 2010 og Kontrol og kalibrering 7

Model til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Movia Rejsekort Analyse System. Opbygning af et driftssystem

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

Passagerforsinkelsesmodellens anvendelighed i samfundsøkonomiske analyser. Mikkel Thorhauge

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Trængsel er spild af tid

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

Information om SpeedMap

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

LTM 1.1. Gennemgang af data scenarier

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger

Forskningsidéer til analyser af Rejsekortdata

Hvordan forudser vi de trafikale konsekvenser ved vejarbejder?

Bedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata. Carsten Jensen

Transkript:

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 0.1 - Otto Anker Nielsen

Om indlægget Dataarbejde i Version 0.1 Fleksible aggregeringsniveauer, zoner, vejnet og zoneophæng Generelle principper i rutevalgsmodellen Kalibrering af modellen Herunder kalibrering af turmatricer De første resultater Konklusioner og videre perspektiver 2 DTU Transport

Aggregeringsniveauer - Zonestruktur, vejnet og zoneophæng 3 DTU Transport

Kommuneniveau 98 Zoner 4 DTU Transport

Zoneniveau 1 - Strategisk model 176 Zoner 21000 vejkanter 5 DTU Transport

Zoneniveau 2 -NTM model (v 0.1) 907 Zoner 33000 vejkanter 6 DTU Transport

Zoneniveau 3 -NTM Regionale modeller 3670 Zoner 45000 vejkanter 7 DTU Transport

Veje 1 Niveau 1 Sammenhængende nationalt vejnet 8 DTU Transport

Veje 2 Niveau 2(v 0.1) (national model) Veje med regional funktion, store trafikveje 9 DTU Transport

Veje 3 Niveau 3 (regionale modeller) Trafikveje og store lokalveje (fordelingsveje) 10 DTU Transport

Vejvalgsmodellen, data Omfattende arbejde med etablering af digitalt vejnet Navteq Kombination af forskellige andre kilder (attributdata) Data, generel model (bl.a.) Vejtyper Antal kørespor Hastighed By/land Tællinger Svingrestriktioner (v1) Specielle data om færger (betaling, frekvens, ventetid, ) Vejklasse afgør modellens detaljeringsgrad 11 DTU Transport

Attributter på zoneophæng Fraction Andel af trafik fra zonen, der benytter ophænget. Input til rutevalgsmodellen AvLength Gennemsnitlig længde beregnet en gang for alle ved en rutevalgsberegning fra alle adresser til ophængspunktet i den mest detaljerede version af NavTeq vejnettet. 12 DTU Transport

Generelle principper i rutevalgsmodellen 13 DTU Transport

Vejvalgsmodel, version 0.1 National model (niveau 2) Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, betalingsvilje, trængsel) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Vejtypeafhængige speed-flow kurver Herunder forskel på 2- og flersporede veje Estimering Eksisterende nyttefunktioner baseret på tidligere studier Kalibrering på Storebælt/Kattegatssnit og færger Data Døgnmatricer Valideret vejnet Mange tællinger 14 DTU Transport

Generel speed-flow formel t = t 0 1 + α T f + γ Cap T b β 15 DTU Transport

Speed Flow Kurver 140,0 120,0 100,0 Motorvej Motortrafikvej Store veje Trafikveje Store lokalveje Hastighed 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Trafikbelastning 16 DTU Transport

Kalibrering af modellen 17 DTU Transport

Sammenhæng med net og matricer Rutevalgsmodeller afhænger af net, zoner og zoneophæng Matrixjusteringer sammenligner trafikudlagt med rutevalgsmodeller på net med tællinger Dvs. arbejdsprocessen er som følger Etablering af net, inkl. tællinger Zoner og zoneophæng Estimation af funktionsudtryk Etablering af basismatricer Kalibrering af rutevalgsmodel Justering af matricer mod tællinger (kalibrering) 18 DTU Transport

Udgangspunkt Generelle præferencer fra Havnetunnelmodellen Grundigt dansk Stated Preference Skaleret til 2009 ud fra vækst i tidsværdier og kørselsomkostninger Korrigeret fra SP til RP ud fra AKTA RP/SP eksperiment (Nielsen & Vuk, 2008) Justeret til korrelerede tidsværdier for fri køretid og trængsel baseret på AKTA erfaringer (Ibid) 19 DTU Transport

Hovedproces i validering 1. Kalibrering af rutevalgsmodel med henblik på færger/broafgifter over Kattegat snittet 2. Validering af tælledata 1. Forskellige tællekilder mod hinanden 2. Tællinger versus model 3. Validering af rutevalgmodel 4. Første Matrix justering og nyt rutevalg 1. På basis heraf identificeres mulige flere tællefejl 2. Lokal validering af vejnet (f.eks. Hastigheder) 3. Validering af zoneophæng 5. Ny matrixjustering (på originalmatrix) 6. Og så fremdeles,. 20 DTU Transport

Tællinger Tre primære kilder for version 0.1 MASTRA Ofte kun ADT/HDT Vejdirektoratets tælledatabase, også data fra Kommuner med aftale om brug af MASTRA Vejdirektoratets strømkort Fortolkede/bearbejdede data (validering) Formentlig ofte skønnede lastbiltal Afrundede til hele hundreder Problem for det sekundære vejnet for lastbiler Trafiktal for København København og Frederiksbergs kommune Lastbilandele per strækning 3277 totaltællinger Kun 243 reelle lastbiltællinger 143 i København, 100 i resten af landet Disse bruges også til opdeling på personbiler, 21 DTU Transport

Totaltællinger, pt. 22 DTU Transport

Matrix Justering (MPME) Multiple Path Matrix Estimation (MPME) Mange mulige løsninger 3277 tællinger 6 turformål, 907 zoner, korte og lange ture = 9.871.788 celler Få ligninger med mange ubekendte Integreret med rutevalgsmodellen For hver rute justeres relativt til et vægtet snit af afvigelser langs ruten For et OD-par sammenvægtes justeringerne for ruterne med sandsynligheden for at ruterne benyttes Svarer til at den vægtede kvadratafvigelse mellem model og tællinger minimeres Inden for det løsningsrum minimeres den vægtede kvadratafvigelse mellem originalmatricen og den justerede matrix 23 DTU Transport

Tværsnits vægtning Visse tværsnit har særlig betydning Kattegat Færger Nøglesnit (Lillebælt, Havnesnittet, Limfjorden, andre broer) Den grønne grænse 24 DTU Transport

Turformål Pendling Erhverv Indkøb Andet Normale lastbiler Lange lastbiler 25 DTU Transport

Korte og lange ture Kalibreringen viste at lange ture har en større tidsværdi Flere personer per bil Den marginale værdi af fritid stiger med turlængden Turtype u 18 pas tot Personer/bil Korte ture Pendling 0,02 0,11 1,11 Erhverv 0,01 0,15 1,15 Indkøb 0,19 0,48 1,48 Andet 0,44 0,84 1,84 Lange ture Pendling 0,02 0,25 1,25 Erhverv 0,01 0,53 1,53 Indkøb 0,34 1,15 2,15 Andet 0,52 1,60 2,60 26 DTU Transport

Definition af lange ture Ture over Kattegatsnittet Ture med færgekrydsninger over 80 kr. per personbil 27 DTU Transport

Færgespecifikke parametre Skelnen mellem korte og lange ture Skelnen mellem normale og meget langsommelige færger (+90 min.) Kalundborg-Aarhus problematik 28 DTU Transport

Færgespecifikke variable Billetpris Rabat, lavsæson, højsæson Forskellig vægtning mellem forskellige turformål Billetniveau Personbiler Alm. lastbiler Lange lastbiler Antal afgange (frekvens) Lavsæson, højsæson Forskellig vægtning mellem forskellige turformål (inkl. lastbiler) Vægtning af frekvens, ankomsttid før afgang, og sejltid Også turformålspecifikt 29 DTU Transport

Generel nyttefunktion Length a x Drive cost k + +Cost_Disc_Car a x CoeffCost_Disc k +Cost_Low_Car a x CoeffCost_Low k +Cost_High_Car a x CoffCost_High k +(FFTimeCoefficient k ) x (FFtime a + (1+CCTimeCoefficient)CCtime + [ Avg_HEAD_Low a x CoeffHEAD_LOW k + Avg_HEAD_High a x CoeffHEAD_HIGH k ] x CoeffHead k + Arr_Pre_Dep a x CoeffArr_Pre_Dep k + Ferry_Travel_Time a x Coeff_Ferry_Travel_Time k ) +Errorterm a(k) Grønne koefficienter følger statistiske fordelinger 30 DTU Transport

De første resultater, 31 DTU Transport

Personbiltrafik 32 DTU Transport

Lastbiltrafik 33 DTU Transport

Biltrafik Hovedstadsregionen 34 DTU Transport

Anvendelse af modellen Integreret i den samlede Landsmodelramme Køres fra ArcGIS Der er afholdt åbne kurser i brug af modellen Anskaffes via DTU Transports Modelcenter Modellen er gratis, men visse tredjepartssoftware er nødvendige for at kunne køre modellen Anvendes pt. til beregninger (strategiske analyser) af vejprojekter(cowi for Vejdirektoratet) 35 DTU Transport

Konklusioner Nyt dataarbejde og empirisk viden Landsdækkende zonesystem bygget efter ens principper Nye landsdækkende turmatricer baseret på Transportvaneundersøgelsen, Godsdata og tælledata Landsdækkende digitalt vejnet med ens, konsistent definition af attributdata Version 0.1 af vejvalgsmodellen Er i drift nu og kan benyttes til vurdering af vejprojekter i de strategiske analyser 36 DTU Transport

Videre arbejde version 1 og videre Pseudodynamisk rutevalgsmodel Tager hensyn til variation af rejsetider (trængsel) og rutevalg over døgnet (10 hovedtidsintervaller) Flere turkategorier Eksplicit modellering af internationale ture Særskilt modellering af tilbringertrafik til lufthavne og stationer Overnatningsture Varebiler og flere lastbilkategorier fra den nationale godsmodel Flere transportvanedata (udvidet TU og overnatningsundersøgelsen) 2010 data 37 DTU Transport

Videre arbejde version 1+ Regionale modeller Krydsmodellering? Dynamiske assignment (tilbagestuvning ved kødannelse) 38 DTU Transport

Spørgsmål 39 DTU Transport