Landstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010

Transkript

1 Landstrafikmodellen Seminar 4. maj 2010

2 Formiddagens program 2 DTU Transport

3 Eftermiddagens program 3 DTU Transport

4 Landstrafikmodellen - rammer og anvendelse Tine Lund Jensen, Transportministeriet Camilla Riff Brems, DTU Transport Carsten Jensen, DTU Transport

5 Politisk aftale af 29. januar 2009 Bred aftale en grøn transportpolitik (V,K,S,DF,SF,RV,LA) Mest omfattende transportaftale i Danmark i nyere tid i kroner, omfanget af initiativer, politisk opbakning og tidshorisont Markant prioritering af kollektiv trafik og CO2-indsatsen Aftale om rullende planlægning frem til 2020 Etablering af en dynamisk infrastrukturfond STYRKELSE AF DE FAGLIGE BESLUTNINGSGRUNDLAG 5 DTU Transport

6 Politisk aftaletekst Parterne er enige om at afsætte 60 mio. kr. til udvikling og drift af en landsdækkende trafikmodel med henblik på at styrke grundlaget for strategisk planlægning på transportområdet. Beløbet omfatter udvikling, opdatering og drift af modellen Målet er, at centrale dele af landstrafikmodellen vil være klar til brug i 2011, således at den kan indgå som en nødvendig del af arbejdet med ovennævnte strategiske analyser af fremtidens transportbehov og udbygningsmuligheder på infrastrukturområdet i hovedstadsområdet og Østjylland. Modellen vil være færdigudviklet i DTU Transport

7 Gennemførelse og interessenter Gennemføres over 6 år fra april 2009, med centrale milepæle efter 2 og 3 år Modellen får en solid, forskningsbaseret forankring: Forankres på DTU Transport Andre forskningsmiljøer inddrages Inddragelse af danske og udenlandske rådgivningsvirksomheder Organisering Udvidelse af aftale om myndighedsbetjening mellem Transportministeriet og DTU Transport Faglig styregruppe: Transportministeriets departement, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Movia, Ørestadsselskabet, DSB, Københavns Kommune, Sund & Bælt Årligt seminar Tværministeriel følgegruppe 7 DTU Transport

8 Understøtter arbejdet for to strategiske analyser Landstrafikmodellen indgår centralt i arbejdet med de strategiske analyser af de trafikale udbygningsmulighederne i Østjylland og i hovedstaden De to analyser blev besluttet som en del af trafikaftalen af 29. januar 2009 Analyserne skal Vurdere de centrale udfordringer for infrastrukturen Opstille løsningsmodeller, der bidrager til at understøtte principperne for en grøn transportpolitik Præsentere de strategiske valg og prioriteringer i form af et antal scenarier Resultaterne skal udgøre grundlaget for en politisk stillingtagen til perspektiverne for de trafikale udbygningsmuligheder 8 DTU Transport

9 Centrale projekter Hovedstadsområdet: Etablering af en ny østlig ringvejsforbindelse/havnetunnel Bedre kollektive trafikbetjening i Ring 3 Etablering af en vestlig Ring 5 Udvikling af banebetjeningen i håndfladen Udvikling af S-togstrafikken Østjylland: Modernisering og forbedring af banenettet (Timemodel) Udvikling af motorvejskapaciteten i den østjyske transportkorridor og ved Lillebælt Etablering af en ny midtjysk motorvejskorridor Etablering af en fast bane- og vejforbindelse over Kattegat 9 DTU Transport

10 Nogle af de centrale dilemmaer (I) Østjylland Hvordan får man flere pendlere i det østjyske bybånd til at benytte den kollektive trafik? Hvordan kan timemodellen kombineres med en bedre regional og lokal kollektiv trafikbetjening? Hvordan sikrer man bedst fremkommeligheden for den nord/sydgående vejtrafik i Jylland? Hvordan sikrer man på lang sigt mest effektivt fremkommeligheden mellem Jylland og Fyn/ Sjælland? Hvad vil de grønne kørselsafgifter kunne betyde for transportsystemet Hvordan spiller udviklingen af infrastrukturen og den fysisk planlægning sammen på længere sigt? 10 DTU Transport

11 Nogle af de centrale dilemmaer (II) - hovedstadsområdet Hvordan styrker man den kollektive trafik i hovedstadsområdet? Hvordan får man flere af pendlerne til og fra hovedstaden over i den kollektive trafik? Hvad er egentlig politikken for udbygning af vejnettet i hovedstadsområdet? Hvad vil de grønne kørselsafgifter kunne betyde for transportsystemet? Hvordan spiller udviklingen af infrastrukturen og den fysisk planlægning sammen på længere sigt? Hvad mener man, når man siger, at København skal styrkes i den internationale storbykonkurrence? 11 DTU Transport

12 Brugere: Transportministeriet og andre ministerier Transportsystemet som helhed Effektberegning til samfundsøkonomiske vurderinger Infrastrukturprojekter se projekt ift. det samlede transportsystem Omlægninger af skatter og afgifter Transportens eksterne effekter på klima, trængsel osv. Transportsystemet Tilgængelighed, kvalitet Tænke på tværs af transportmidler Arealplanlægning Betydning for tilgængelighed og lokalisering 12 DTU Transport

13 Brugere: Trafikstyrelsen, Banedanmark, regioner og kommuner samt operatører Kollektiv transport Trafikale effekter af baneinfrastrukturprojekter Passagermængder fordelt på forbindelser (detaljering) Særlig interesse i mulig overflytning fra vej Udformning af infrastrukturen Forskellige kollektive transportmidler Udformning af trafikudbud Prioritering frekvens <-> hastighed Til brug for bl.a. kontraktkrav 13 DTU Transport

14 Brugere: Vejdirektoratet med regionale vejcentre og kommuner Vejtrafik Trafikale effekter af vejinfrastrukturinvesteringer store som små Udformning af infrastrukturen ITS og signaler Mere præcis formulering af trængsel, rejsetider og rutevalg Redskab til mere systematisk planlægning af vedligehold 14 DTU Transport

15 Tidsplan Version ½: basismatricer rutevalg strategisk delmodel Forår 2012 Version 2: forbedret rutevalg valg af rejsetidspunkt arealanvendelse/ infrastruktur Forår 2011 Version 1: state-of-art metode med alle delmodeller nye data Forår DTU Transport

16 Status, data Zoner og net Zonesystem fastlagt Trafiknet for vej og kollektiv ved at være klar Suppleres med attributter og tællinger RP-data Indsamling af TU fordoblet siden juni 2009 Særundersøgelse for rejser med overnatning startet januar 2010 SP-data Mindre indsamling igangsættes efteråret 2010 Matricer Under udarbedelse i første grove version Dataindsamling for gods Tællinger testet i pilot Virksomhedsinterview testes i pilot Data fra nabolande indsamles 16 DTU Transport

17 Status, modeller Efterspørgsel Samlet TU datasæt med konsistente variable Modelformulering på plads Dataanalyser igangsat Generering af befolkning Modelestimering igangsættes Rutevalg Modelformulering på plads Tilpasninger af algoritmer Kalibrering af modeller igangsættes Der arbejdes videre med teoriudvikling for kollektiv Gods Specifikation af modeltruktur 17 DTU Transport

18 Landstrafikmodellens tre anvendelser - skitseniveau Primær bruger Transportministeriet og styrelser Formål Første screening af projekter Zoner og net Ca. 160 zoner Overordnet vejnet Banenettet, flynet og vigtigste buslinier Model Langsigtet efterspørgsel fuldt Kortsigtet efterspørgsel fuldt/begr. Rutevalg simpelt Gods uafklaret Eksempler Indledende analyser af Kattegatforbindelse De igangværende strategiske analyser 18 DTU Transport

19 Landstrafikmodellens tre anvendelser - nationalt niveau Primær bruger Styrelser Formål Analyser af projekter Zoner og net Ca. 900 zoner Fuldt vejnet Banenettet, flynet, vigtige buslinier, cykel og gang Model Langsigtet efterspørgsel fuldt Kortsigtet efterspørgsel fuldt Rutevalg fuldt Gods fuldt Eksempel Femern 19 DTU Transport

20 Landstrafikmodellens tre anvendelser - regionalt niveau Primær bruger Styrelser og kommuner Formål Detaljerede analyser af projekter Del af VVM Zoner og net Ca zoner Fuldt vejnet Fuldt banenettet, flynet, busnet, cykel og gang Model Langsigtet efterspørgsel fuldt Kortsigtet efterspørgsel fuldt Rutevalg fuldt Gods fuldt Eksempel Havnetunnel 20 DTU Transport

21 Generelle diskussioner: Anvendelse af model Infrastruktur af national betydning: Linieføringer Østjylland Timemodel 3. Limfjord Femern Bælt Havnetunnel Afklaring Skitsemodel Afklaring National model Politisk aftale Anlæg Regional model Anlægslov Infrastruktur af regional betydning: Kommuneveje Overordnede buslinier 21 DTU Transport

22 Anvendelse ift tidsplan Version ½: basismatricer rutevalg strategisk delmodel Forår 2012 Version 2: forbedret rutevalg valg af rejsetidspunkt arealanvendelse/ infrastruktur Forår 2011 Version 1: state-of-art metode med alle delmodeller nye data Forår DTU Transport

23 Landstrafikmodellen version ½ Foråret 2011 (langsigtet efterspørgsel skal bruges i de politiske forhandlinger efterår 2011) Model Langsigtet efterspørgsel Bilejerskab og transportomfang Matricer Grove matricer på zoneniveau zoner TU til forår 2010 ingen overnatning Valideret mod overordnede tællesnit Rutevalg for vej Kalibrerede versioner af eksisterende modeller Ingen brugerflade En del manuel behandling Anvendelse Grove beregninger af trafikstrømme ved forskellige linieføringer Ingen overflytning mellem transportmidler Ikke ordentlig beskrivelse af trafikspring 23 DTU Transport

24 Landstrafikmodellen version 1 Forår samlet model med første version af brugerflade Model Langsigtet efterspørgsel Elementer af udbud fra kortsigtet efterspørgsel og rutevalg (varierende rejsetider) Kortsigtet efterspørgsel Transportmiddelvalg og trafikspring Nye matricer Fuldt TU og overnatning Rutevalg Alle transportmidler Godsmodel Alle dele: Efterspørgsel, rutevalg mm Anvendelse Analyser af infrastrukturprojekter forud for politiske forhandlinger efterår 2013 Femern 24 DTU Transport Meget andet

25 Landstrafikmodellen version 2 Forår 2015 Model Langsigtet efterspørgsel Sammenhæng mellem arealanvendelse, infrastruktur og efterspørgsel Arbejdsmarked Efterspørgsel og rutevalg Inddragelse af rejsetidsvariation Modellering af valg af afrejsetidspunkt Rutevalg Nye algoritmer for kollektiv 25 DTU Transport

26 Landstrafikmodellens datagrundlag Egne dataindsamlinger: Transportvaneundersøgelsen (TU) TU overnatning SP-dataindsamling Evt. supplerende tællinger, hvis ingen eksterne kilder Bearbejdning af data fra eksterne kilder/samarbejdsparter: Netværksdata (vej, kollektiv, cykel, gang) Zonesystem Andre geografiske grunddata Vejdata (tællinger, attributdata, GPS/flådedata) Kollektiv trafik-data (tællinger, køreplaner, regularitet) Andre trafikarter (fly, færger m.m.) Generelle statistikdata (Danmarks Statistik/forskerordning) Data fra tidligere studier & projekter 26 DTU Transport

27 Egne data Transportvaneundersøgelsen (TU) helt central datakilde til beskrivelse af danskernes transportadfærd limen, der binder modellens data sammen repræsentativt udsnit af danskere (10-84 år) interviewes om detaljeret rejseadfærd dagen før stikprøve fordoblet til ca /år (medio medio 2011) historiske data, indsamlet 1975, 1981, og skal udnyttes i delmodeller for persontransport lange tidsserier, grundlag for basismatricer m.m. har været tidskrævende at sammenstille data på tværs af metodeskift TU kører i stabil drift, men med større arbejdsindsats end normalt 27 DTU Transport

28 Egne data TU Overnatning er supplement/overbygning til ordinær TU ekstra viden om rejser med overnatning herunder især ferie- og erhvervsrejser i DK og udland ny viden om turmønstre over flere dage gennemføres således at data kan anvendes til flere formål undersøgelsen igangsat ultimo 2009, varighed et år forventet interviewantal har vist sig behov for mindre modificering af spørgeskema implementeres i det næste par uger 28 DTU Transport

29 Eksterne data - netværk Vejnet baseres på kommercielt vejnet (Navteq) forsynet med egne vejklasser, attributter fra Navteq, attributter fra tidligere modelprojekter (OTM m.m.) Kollektivnet bygges på data fra Rejseplanen den planlagte trafik lægges ud i vej- og banenet i version 1 baseret på data for hverdag i november 09 Cykel- og gangnet pt. uafklaret men forventes sammenstykket fra flere kilder (KMS, Rejseplanen, kommunale data m.m.) 29 DTU Transport

30 Eksterne data - zonesystem Niveau 1 (176 zoner) til skitsemodel Niveau 2 (907 zoner) national model Niveau 3 (3670 zoner) regionale modeller Sydsverige/Nordtyskland m.m. følger snarest Principper gennemgås senere Prøv selv på: 30 DTU Transport

31 Eksterne data tællinger m.m. Vejdata samarbejde med VD om tælledata og supplerende vejnetsdata på statsvejnet både direkte og via VD skabes kontakt til kommuner -> data for kommuneveje GPS-data o.a. for at kunne beskrive trængsel fokus i fase 1 på statsveje og udvalgte tællesnit først overordnede data (HDT), siden døgnfordelinger m.m. evt. behov for egne, supplerende tællinger Kollektivdata indgåelse af aftaler med operatører og trafikselskaber er i gang samarbejde med Trafikstyrelsen varierende datakvalitet er en udfordring fokus først på Hovedstadsområdet og Østjylland (Århusområdet) 31 DTU Transport

32 Eksterne data diverse Andre trafikarter Københavns Lufthavne m.fl. broselskaber og færgerederier særlige aktiviteter ifm. Fehmern udveksling af data med samarbejdsparter i Sverige & Tyskland Generelle statistikdata modelopbygningen kræver kobling med data fra Danmarks Statistik, på individniveau og mere generelt genbrug af data fra egne, tidligere projekter opsøgende virksomhed ift. data fra eksterne projekter 32 DTU Transport

33 Anvendelse af data De indsamlede data kan udnyttes også inden modellen er klar generel information om trafikale sammenhænge datagrundlag for konkrete projekter sammenstilling af data fra flere kilder nøgletal illustrationer Matricer beskrivelse af basisår og level of service detaljeringsgrad endnu uafklaret forventes offentliggjort i simpel form Q Tællinger sammenstilling af tælledata fra forskellige kilder (vej/kollektiv) 33 DTU Transport

34 Anvendelse af data Begrænsninger offentliggørelse af data kræver accept fra leverandører evt. kun offentliggørelse af mere overordnede resultater detaljerede data fra TU vil fortsat være en betalingsydelse evt. bindinger på anvendelsesområder Adgang hvordan? Modelcenters hjemmeside opgraderes med GIS-baseret portal adgang til fleksible kortvisninger med mulighed for egne valg supplerende mulighed for download af datasæt/matricer præsentationer gøres visuelt attraktive og let forståelige opdateres løbende, når nye muligheder opstår sættes i værk 2. halvår DTU Transport