VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE Nye tilgængelighedsløsninger Tilgængelighedsprojekter kan gøres bedre for brugerne erfaringer og ny viden samles op i vejregelforberedende rapport, som grundlag for test i 1:1. Af Mogens Møller, Ingeniør og partner i Via Trafik, sekretær for vejregelgruppen AG10 Tilgængelighed for alle mm@viatrafik.dk Jens Pedersen, Fagkoordinator; rasteanlæg i Vejdirektoratet samt formand for AG10 Tilgængelighed for alle jp@vd.dk Anna Laurentzius, Cand. Scient. Soc, Vejdirektoratet, Vejregelsekretariatet og medlem af AG10 Tilgængelighed for alle alau@vd.dk Ledelinjer og fodgængerkryds anlægges i dag ud fra en mere end 10 år gammel viden Gennem de seneste år har forskning og udvikling inden for bygnings- og baneområdet resulteret i ny viden og nye standarder. Vejregelarbejdet følger op med udgivelse af en ny vejregelforberedende rapport, som i første omgang er godkendt til afprøvning i 1:1 forsøg i efteråret. Rapporten foreslår principper og løsninger, som er opdaterede i forhold til de gældende regelsæt og international udvikling på tilgængelighedsområdet. Løsningerne tager højde for brugerorganisationernes erfaringer og for hensigtsmæssige udførelsesmetoder og driftspraksis. Forslaget er udarbejdet af Vejregelgruppen om Tilgængelighed i tæt samarbejde med repræsentanter fra brugerorganisationerne (Dansk Blindesamfund og Danske Handicaporganisationer) og med Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), som alle er repræsenteret i vejregelarbejdsgruppen. Figur 2. Ledelinjer med to-tre rækker granitchaussésten på hver side af en gangbane med granitfliser og hyppige fuger. Det kan være svært for synshandicappede at føle forskel og holde rede på, hvad der er gangbane, og hvad der er kørebane. Figur 1. Foto af ledelinje ved Københavns Hovedbanegård. Ledelinjen er udført efter Fælles ledelinjekoncept for DSB, BaneDanmark og S-tog fra 2005. Udvikling inden for tilgængelighedsområdet siden 2003: I 2003 udkom vejreglen Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed, som beskriver konkrete anvisninger for udformning af en række trafikale elementer. Anvisningerne byggede på de løsninger, som var indeholdt i bl.a. vejregler for Byernes Trafikarealer fra 2000, den danske standard DS 3028 42 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
Tilgængelighed for alle fra 2001 og Dansk Blindesamfunds vejledninger fra 2001. I perioden 2004-2007 udviklede DSB og BaneDanmark et nyt ledelinjekoncept i samarbejde med Dansk Blindesamfund og SBI. Konceptet er efterfølgende blevet standard for DSB s perroner og stationsbygninger og er blandt andet udført på Københavns Hovedbanegård. Bygningsreglementet fra 2008 (BR-08) og tilhørende SBI anvisning 216 indeholder bl.a. krav til tydelig taktil adskillelse af trafik og anbefaling om ledelinjer jf. DSB s koncept. I 2009 udgav Dansk Blindesamfund nye principper for design og udlægning Figur 3. Ledelinje med en enkelt ribbe af marcipanbrød, hvor flere elementer er faldet af. Denne løsning er anlagt mange steder, men har vist sig at være vanskelig at vedligeholde. Figur 4. Foto af Københavnerfortov som naturlig ledelinje. Når Københavnerfortovet fungerer, er det fordi det giver en bred sammenhængende gangbane, som er tydeligt afgrænset og markeret i gangretningen. Blinde og svagsynede kan orientere sig ved at svinge mobilitystokken på tværs af gangbanen uden at møde forhindringer. Chausséstenene i sig selv er ikke tilstrækkelig som følbar ledelinje, men de virker i kombination med brede fliser og fortovsforløb. TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 43
Figur 5. På gågader, pladser og andre byrum, som ikke har naturlige ledelinjer, eller hvor det kan være svært at orientere sig, anlægges særlige ledelinjer med tre-fire ribber. Figur 6. Principfigur som viser placering af todelt opmærksomhedsfelt med L-form ved et fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning. Tallene indikerer opmærksomhedsfeltets to dele. af ledelinjer, hvor de gamle principper ikke var anvendelige. Disse tager højde for de erfaringer, som brugerorganisationerne havde opnået. På internationalt plan er man ved at udarbejde en ISO-standard (21542) om tilgængelighed til bygninger og bygningsnære omgivelser. Denne omhandler detaljerede anvisninger for ledelinjer og opmærksomhedsfelter. ISO 21542 forventes efterfølgende at blive til en CEN-standard, der også kommer til at gælde i Danmark. Ledelinjer hvad har vi i dag? I Danmark anvendes ledelinjer med forskellig udformning og en række forskellige materialer. Udformningen afhænger ofte af lokale traditioner og hensyntagen til design og arkitektoniske sammenhæng (fx nye eller historiske pladser med særegne belægninger og visuelle kvaliteter). Ofte benyttes materialer, som også indgår i udformning af en række andre funktioner i gademiljøet, som fx chaussésten. Denne praksis medfører, at det kan være vanskeligt for synshandicappede at skelne mellem ledelinjer og andre type belægninger (se figur 2). Andre ledelinjeprodukter, som fx metalsøm og termoplast, er vanskelige og dyre at anlægge og vedligeholde. Hvad er en ledelinje? Ledelinjer og tilhørende opmærksomhedsfelter anvendes i det fysiske miljø for at sikre orienteringen for synshandicappede. Herunder at: Finde vej og retning i trafikken Vide hvor man befinder sig Skabe større sikkerhed i trafikken og undgå fare. Ledelinjer anlægges som en sammenhængende kæde af naturlige og anlagte elemen- Figur 7. Retningsgivende informationsfelt ved fodgængerovergang i Tokyo. Felter med ribber angiver gangretningen på tværs af fortovet, da fodgængerfeltet ligger i en kurve. 44 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
ter, der skal være lette at følge for blinde og svagsynede. Opmærksomhedsfelter anvendes til markering af retningsskift, fodgængerfelter samt andre steder, hvor man ønsker den synshandicappedes opmærksomhed (dvs. både til markering af, hvor man befinder sig, og til advarsel om risiko i trafikken). Ledelinjer og opmærksomhedsfelter skal kunne følges ved, at man kender forskel fra andre overflader gennem fodsålen og med brug af mobilitystok. Figur 8. Foto af fodgængerfelter udført efter nuværende anbefalinger, men hvor små tolerancer giver problemer for brugerne. Tilgængelighed er særlig vigtig de steder, hvor fodgængere skal krydse den kørende trafik. Ofte medfører nedsatte funktionsevner, at fx ældre, bevægelseshæmmede samt blinde og svagsynede ikke kan krydse høje kantsten og brede kørebaner med meget og uoverskuelig trafik fra flere retninger. Derfor er personer med nedsat færdselsfunktion særligt afhængige af, at kunne krydse veje og cykelstier i fodgængerfelter og kryds, når de færdes i trafikken. stier (fortov og cykelstier i niveau) samt ved overkørsler over korte strækninger på hver side af gangbaner i granitbordursten. Figur 9. Principskitse af forslag til ny fodgængerkrydsning i fodgængerfelter. Fodgængerfeltet er 3 m bredt og er opdelt i to dele: Den inderste del, som vender væk fra krydset, er 90 cm bred med fuldt kantstensopspring, hvor der placeres et retningsgivende informationsfelt udført som ribber i retning mod fodgængerfeltet på tværs af gangbanen. Den yderste del tættest på krydset er udformet med en kombirampe på 1,5 m. Rampens flanger har en hældning på 1:10. Rampen mod kørebanen har en hældning på 1:10 og møder kørebanen 3,0-5,0 cm over niveau; det resterende stykke udlignes med en udvendig rampe. Dvs. at fortovet møder kørebanen uden opspring. Overgangen til cykelsti/ kørebane markeres med et opmærksomhedsfelt på mindst 62,5 cm, der placeres 20-30 cm fra fortovskant. Nye principper for ledelinjer Krav til taktil (følbar) udformning og materialer foreslås skærpet og harmoniseret med Bygningsreglementet, DSB s ledelinjekoncept og med Dansk Blindesamfunds nye Principper for design og udlægning af ledelinjer. Dette indbefatter bl.a. følgende anbefalinger: Naturlige ledelinjer Københavnerfortovet (to brede fortovsfliser adskilt af en række chaussésten) er en velegnet løsning, der kan anvendes som naturlig ledelinje. Chaussésten (og brosten) i sig selv, frarådes som ledelinje og som opmærksomhedsfelt. Det skyldes, at granitchaussésten i sig selv ikke er tilstrækkelig følbare, og materialet anvendes i mange andre sammenhænge, som det ikke er muligt at skelne fra. Som undtagelser kan chaussésten (og brosten) anvendes til naturlige ledelinjer ved Københavnerfortove, afgrænsning af delte Særlige ledelinjeelementer Hvor der ikke forekommer naturlige ledelinjer, anlægges særlige ledelinjeelementer med ophøjede langsgående elementer (ribber) i gangretningen. Dette er særligt vigtigt på steder, hvor det kan være svært at orientere sig om gangretningen gennem store rum og pladsdannelser (gågader, torve og lignende) samt på steder med mange komplekse funktioner og mål (fx trafikterminaler). Udendørs ledelinjer i særlige elementer udformes generelt med tre-fire ribber. På steder med høj risiko for personskade, som fx togperroner, anlægges altid 4 ribber. Opmærksomhedsfelter - udformes med følbar belægning og farve, som afviger i forhold til omgivelserne. Opmærksomhedsfelter udføres med ophøjede, runde knopper. Form og dimensioner udformes forskelligt i forhold til funktion og omgivelser. Hvor opmærksomhedsfelter placeres på tværs af gangretningen (fx ved trapper, ret- TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 45
ningsskift og fodgængerfelter i forlængelse af gangretningen) bør feltet være 80-90 cm bredt og placeres, så det i tide kan advare synshandicappede om risikoelementer. Hvor fodgængerfelter ligger uden for den naturlige gangbane, udformes opmærksomhedsfeltet med form som et L. Dvs. at opmærksomhedsfeltet består af to dele, som illustreret på figur 6. Retningsgivende informationsfelt Som supplement til opmærksomhedsfeltet foreslås et nyt element: Det retningsgivende informationsfelt, hvor det er hensigtsmæssigt at give synshandicappede information om, i hvilken retning de skal bevæge sig. Fx ud for fodgængerfelter, busstoppesteder og andre steder, hvor det er vanskeligt at mar- kere gangretningen med knopfliser. Tilsvarende retningsgivende felter anvendes i andre lande, men funktion og brugbarhed skal testes af danske brugere i 1:1, før det indarbejdes som anbefaling i vejreglerne. Det retningsgivende informationsfelt foreslås udformet vha. ribber, som peger på tværs af gangretningen, fx mod et fodgængerfelt, busstoppested eller en sidevej. Hvor et retningsgivende informationsfelt leder mod kanten på kørebane eller cykelsti, kan det med fordel kombineres med et opmærksomhedsfelt med knopper. Figur 10. Illustration af busstoppested med bushelle og cykelsti. 46 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
Fodgængerfelter hidtig praksis I Danmark har man i fodgængerfelter (og -krydsninger) hidtil anvendt en løsning, som er et kompromis mellem forskellige gruppers modsatrettede behov. Erfaringen viser imidlertid, at det er vanskeligt for de udførende at anlægge opspring og rampehældninger tilstrækkelig præcist. Bl.a. fordi den danske brolæggerstandard accepterer tolerancer på +/- 1,0 cm. Ofte glemmes opspringet eller også bliver det for stort, hvilket giver forringet tilgængelighed for såvel bevægelseshæmmede som synshandicappede især ved kombinerede ind- og udvendige ramper. Ligeledes kan det ofte være vanskeligt at etablere tilstrækkeligt flade ramper. Især udvendige ramper bliver for stejle for at undgå, at de rager for langt ud på cykelsti og kørebane. Omvendt er det ofte vanskeligt at opnå den fornødne plads i fortovet til indvendige ramper, som også har den ulempe, at de skal rettes op i forbindelse med udlægning af nye asfaltslidlag. De løsninger, der anlægges i dag, er således ikke optimale for hverken synshandi- cappede, kørestols- eller rollatorbrugere, og de er svære at forene med udførsel og drift. Ny løsning for fodgængerfelter, som fungerer bedre for alle brugergrupper Efter ønske fra brugerorganisationerne foreslås ny udformning af fortovsramper og opmærksomhedsfelter i forbindelse med fodgængerfelter. Efter inspiration fra blandt andet Stockholm, foreslås det at opdele fortovsramperne i to sektioner, som illustreret på figur 9: 1. En for blinde og svagtsynede med en høj tydelig kantmarkering af kørebanen 2. En for bevægelseshæmmede, personer med barnevogne m.m., uden kantmarkering (dvs. uden nogen kantopspring ved kørebanen). Formålet med opdelingen er at skabe bedre tilgængelighed for hver af de to brugergrupper og skabe større sikkerhed for korrekt udførelse i anlægs- og driftsfasen. En af fordelene ved denne løsning er, at der ikke behøver være en kant på 2,5-3 cm. Derved bliver fortovsrampen lettere at udføre. Ved at kombinere indvendig og udvendig rampe bliver det lettere at anlægge løsningen på steder med smalle fortove. Samtidig er det muligt at udlægge nyt asfaltslidlag efterføglende uden at skulle ombygge den nedsænkede kantsten. Løsningen testes specifikt i de planlagte forsøg, inden den indarbejdes i vejreglerne. Busstoppesteder I forlængelse af de nye løsninger og principper for ledelinjer og opmærksomhedsfelter er det beskrevet, hvordan disse bør anvendes ved busstoppesteder med og uden cykelsti og bushelle. Forslaget introducerer brugen af retningsgivende informationsfelt i forbindelse med busstoppesteder. Anvendelse af dette element vurderes nærmere i forbindelse med planlagte forsøg. Afprøvning i praksis Den vejregelforberedende rapport blev forelagt Vejregelrådet og godkendt som forslag i juni 2010. Rapporten kan læses på www. vejregler.dk samt på følgende link: http:// webapp.vd.dk/vejregler/pdf/v724-001-v1_ Nye-tilgaengelighedsloesninger_(pub).pdf De nye løsninger skal afprøves i praksis og evalueres, før de indarbejdes i vejreglerne. Derfor har Vejregelgruppen om Tilgængelighed planlagt udførelse af fuldskalaforsøg og brugertest i samarbejde med Viborg Kommune, Holbæk Kommune, SBI og Danske Handicaporganisationer i 2010-2011. Resultaterne af forsøget og afprøvning vil blive indarbejdet i den vejregelforberedende rapport forud for endelig forelæggelse i Vejregelrådet i 2011, hvorefter vejreglen Færdselsarealer for alle forventes revideret. < 48 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER