900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

Relaterede dokumenter
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden

Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Lavere aktieskat går til de rigeste

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

De unge er blevet fattigere siden krisen

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Få kvinder betaler topskat

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Øget polarisering i Danmark

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Stor stigning i antallet af rige

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Stor ulighed blandt pensionister

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil

De rigeste danskere får kroner i skattelettelse i 2010

I Danmark er der fattige børn under 5 år

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De fattige har ikke råd til tandlæge

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Middelklassen bliver mindre

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

Regeringens skatteudspil rammer skævt

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet

Ny stigning i den danske fattigdom

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Stigende indkomstforskelle i København

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses?

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Overførsler for de rigeste i Danmark

3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Karsten Lauritzen / Søren Schou

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Transkript:

9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen, nemlig blandt de 1 pct. mest formuende i landet. De arvinger, som skal dele 9 mio. kr., har i forvejen en formue på 3,9 mio. kr. pr. person, fraregnet eventuel gæld. af Analysechef Jonas Schytz Juul 24. maj 218 og stud.polit Solveig Prag Blicher Analysens hovedkonklusioner Afskaffer man arveafgiften, vil den største gevinst gå til dem, der har størst formue i forvejen. Ud af de 3 mia. kr., det koster at afskaffe arveafgiften, vil 9 mio. kr. af det samlede provenu gå til de ti pct. rigeste personer. De arvinger, som tilhører de ti pct. mest formuende i hele landet, har i forvejen en gennemsnitlige nettoformue på 3,9 mio. kr. og en indkomst efter skat på 522. kr. Denne gruppe står til en gennemsnitlig gevinst på 173. kr. pr. arving fra en afskaffelse af arveafgiften. Tilsammen får de 2 pct. rigeste knap halvdelen af den samlede skattelettelse ved at afskaffe arveafgiften. Ser man på de 5 pct. af den voksne befolkning med de laveste formuer, så står de samlet til at få knap en fjerdedel af det samlede provenu. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 3 29 11 7 jsj@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Andersen Tlf. 33 55 77 16 Mobil 28 68 34 6 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk

Lavere arveafgift går til de rigeste arvinger Konservative og Liberal Alliance har foreslået, at arveafgiften skal afskaffes eller sættes markant ned. Forslaget kommer efter, at arveafgiften for familieejede virksomheder allerede er sat ned fra 15 til 5 pct. Et forslag, der gav en skattelettelse til arvingerne af familieejede virksomheder på omkring 1,3 mia. kr. Hvis man helt afskaffer arveafgiften for den del af formuen, som ikke er i familieejede virksomheder, vil det være en skattelettelse for arvingerne på omkring 3 mia. kr. 1 I denne analyse belyses fordelingseffekterne af at give 3 mia. kr. i skattelettelse ved at afskaffe arveafgiften. Fordelingseffekterne er vist for arvingerne, altså de afdødes børn. Registrene indeholder ikke direkte oplysninger om arv og arveafgift. Hvis man vil forsøge at analysere fordelingseffekterne arveafgiften, må man gå indirekte til værks. Den indirekte måde at analysere det på er ved at se på nettoformuen hos afdøde enlige året før, de dør, og koble disse oplysninger til de afdødes børn. En nettoformue er den formue, der er tilbage, når man trækker evt. gæld fra. Med denne metode får man dækket størstedelen af den arv som ikke er familieejede virksomheder, men der er dog noget arv, som ikke er med i opgørelsen. Det er eksempelvis værdien af indbo og en evt. kontantbeholdning. Arven undervurderes altså i nogle tilfælde. Med denne metode kan man indirekte fordele en arveafgift svarende til omkring 2,5 mia. kr. I denne analyse er dette korrigeret, så der i alt fordeles 3 mia. kr. i skattelettelser på arvingerne, svarende til provenuet opgjort af Skatteministeriet. I figur 1 er det samlede provenu fordelt på formuedeciler, dvs. vi har delt den voksne befolkning op i ti lige store grupper alt efter størrelsen på deres formue. 1. decil er således de ti pct. fattigste voksne i Danmark, mens 1. decil er de ti pct. rigeste. Fordelingseffekterne af lavere arveafgift er fordelt på arvingerne, dvs. de afdødes børn. Af figur 1 ses det, at knap 9 mio. kr. af det samlede provenu alene går til de ti pct. rigeste personer. Den næststørste gevinst tilfalder 9. decil, der kan se frem til at dele knap 5 mio. kr. i skattelettelse. Tilsammen står de 2 pct. rigeste altså til at få knap halvdelen af den samlede skattelettelse. Ser man på den halvdel af den voksne befolkning med de laveste formuer, så står de samlet til at få ca. 23 pct. af det samlede provenu. 1 Ifølge en opgørelse fra Skatteministeriet giver bo- og gaveafgiften et strukturelt provenu på 5 mia. kr. Heraf kommer 2 mia. kr. fra erhvervsvirksomheder og de resterende 3 mia. kr. fra anden formue. Kilde: Skatteudvalget, L183, svar på spm. 5, 1. april 217 http://www.ft.dk/samling/2161/lovforslag/l183/spm/5/svar/146873/17574.pdf 2

Figur 1. Gevinster ved at afskaffe arveafgiften, opdelt efter formuestørrelse Mio. kr. 1. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 891 495 387 29 237 191 183 135 86 15 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Mio. kr. 1. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Provenu i mio. kr. I tabel 1 er fordelingen af provenuet på formuedeciler vist. Her kan man altså se, hvordan stor andel af den samlede gevinst ved at afskaffe arveafgiften, der tilfalder fx de mest formuende eller mindst formuende. Af tabellen ses det, at mens arvingerne, som tilhører de ti pct. mest formuende danskere, tilsammen får 3 pct. af hele provenuet fra den lavere arvebeskatning, så får de arvinger, som tilhører de ti pct. mindst formuende danskere, godt 6 pct. af det samlede provenu. Hovedparten af skattelettelsen fra en lavere arveafgift går altså til arvinger, der i forvejen tilhører den rigeste del af befolkningen. Tabel 1. Gevinster ved at afskaffe arveafgift, fordelt efter formuestørrelse Formuedecil Provenu i mio. kr. Andel af samlet provenu i pct. 1. decil (mindst formuende) 191 6,4 2. decil 135 4,5 3. decil 86 2,9 4. decil 15 3,5 5. decil 183 6,1 6. decil 237 7,9 7. decil 29 9,7 8. decil 387 12,9 9. decil 495 16,5 1. decil (mest formuende) 891 29,7 I alt 3. 1, 17. kr. i gevinst til de rigeste arvinger I figur 2 ses den gennemsnitlige gevinst pr. arving i hver formuegruppe (decil) af at afskaffe arveafgiften. For de arvinger, der er i 1. formuedecil (dvs. de er blandt de 1 pct. af befolkningen med den laveste formue) er der en gennemsnitlig gevinst på 31. kr. fra afskaffelsen af arveafgiften. For de arvinger 3

som tilhører de ti pct. rigeste i Danmark, er den gennemsnitlige gevinst på 173. kr. Figuren illustrerer altså med alt tydelighed, at selvom arveafgiften bliver pålagt forældrenes arv, så er den også fordelingsmæssig skæv, når man ser på arvingernes formue: Dem, der modtager de store formuer i arv, har selv i forvejen store formuer. Vælger man at afskaffe arveafgiften, vil gevinsten være skævt fordelt, svarende til fordelingen opgjort i figur 2. Figur 2. Gennemsnitlig gevinst pr. arving af at afskaffe arveafgiften 1. kr. 1. kr. 18 16 14 12 1 8 6 4 2 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Gns gevinst pr. arving Anm: Figuren viser den gennemsnitlige skattelettelse pr. arving ved at afskaffe arveafgiften. Formuedecilerne er lavet for hele den voksne befolkning og er opgjort på nettoformue ekskl. pension. I tabel 2 er der udover den gennemsnitlige skattelettelse pr. arving også vist andelen af arvingerne i hver formuedecil, som får en gevinst fra en lavere arveafgift. Blandt alle arvinger som er i 1. decil, er det under 3 pct., der får en gevinst fra at afskaffe arveafgiften. De resterende 7 pct. af arvingerne i laveste formuedecil får ingen gevinst, da deres forældre efterlader mindre end 3. kr. i nettoformue. Blandt arvingerne i den rigeste decil er det hele 66 pct., der får en gevinst fra lavere arveafgift. De resterende 34 pct. af arvingerne i 1. decil får ingen gevinst, fordi deres forældre efterlader mindre end 3. kr. I tabel 2 er også den gennemsnitlige gevinst pr. voksen i hele formuedecilen også vist. Det er et væsentligt lavere beløb, da det er en relativt lille andel af befolkningen, der arver hvert år. Spredt ud på hele den voksne befolkning er den gennemsnitlige gevinst i 1. decil 4 kr. mens den for personer i 1. decil er på 2. kr. Det dækker over, at langt størstedelen ingen gevinst får (da de ikke arver noget), mens nogle få personer får en meget stor gevinst. 4

Tabel 2. Gennemsnitlig gevinst fra afskaffelse af arveafgift, fordelt efter formuestørrelse Formuedecil Andel af arvinger der får lettelse Gennemsnitlig gevinst pr. arving Gennemsnitlig gevinst for hele decilen Pct. 1. kr. 1. kr. 1. decil 29,6 31,1,4 2. decil 27,5 27,6,3 3. decil 28,3 32,6,2 4. decil 34,2 34,1,2 5. decil 4,5 43,7,4 6. decil 44,3 5,2,5 7. decil 48,9 58,9,7 8. decil 54,2 75,7,9 9. decil 58,5 95,8 1,1 1. decil 66,1 172,8 2, Tabel 3 viser baggrundsoplysninger for arvingerne i hver formuedecil. Af tabellen fremgår det, at arvingerne i 1. formuedecil i gennemsnit har en nettogæld på 735. kr. og en indkomst efter skat på 243. kr. Blandt disse arvinger er den gennemsnitlige gevinst på 31.1 kr. fra en afskaffelse af arveafgiften. Hovedparten af gruppen får dog ingen gevinst ved en lavere arveafgift, da deres forældre efterlader mindre end 3. kr., som er grænsen for, hvornår arv skal beskattes. For de arvinger, som tilhører de ti pct. mest formuende i hele landet, er den gennemsnitlige formue på 3,9 mio. kr. De 1 pct. rigeste har i gennemsnit en indkomst efter skat på 522. kr. Denne gruppe står til en gennemsnitlig gevinst på 173. kr. fra en afskaffelse af arveafgiften. Tabel 3. Gennemsnitlig nettoformue, indkomst og gevinst for arvinger, efter formuestørrelse Formuedecil Nettoformue Disponibel indkomst Gevinst fra afskaffelse af arveafgift 1. kr. 1. decil -735,7 243,1 31,1 2. decil -76,3 223,7 27,6 3. decil,8 199,9 32,6 4. decil 45,7 235,5 34,1 5. decil 144,7 27,2 43,7 6. decil 319,9 3,2 5,2 7. decil 561,7 321,3 58,9 8. decil 892,1 347, 75,7 9. decil 1.435,7 384,7 95,8 1. decil 3.887,8 521,6 172,8 5

Metodeboks I analysen indgår alle enlige over 17 år, der er døde i løbet af året. De indgår med deres nettoformue fra det foregående år. Arvinger er defineret som børn af de afdøde. Arvinger indgår kun, hvis de er bosat i Danmark, over 17 år og udeboende. Deres indkomst og formue er ligeledes opgjort for året inden dødsfaldet. På den måde vil de endnu ikke have arvet. I analysen er nettoformue over 289. kr. fra afdøde fordelt ligeligt på afdødes børn. Heraf udgør arveafgiften 15 pct. af dette beløb. Med denne metode fordeles der 2,5 mia. kr. i arveafgift til de efterladte. Dette er i analysen skaleret til 3 mia. kr. som er det forventede umiddelbare strukturelle provenu fra den del af arveafgiften der ikke vedrører erhvervsvirksomheder ifølge Skatteministeriet. Nettoformue består af real og finansielformue ekskl. pension. Formuedecilerne er dannet ud fra samlet nettoformue for hele den voksne befolkning. 6