Side 1 af 35 sider. Kvalitetsrapport. Vadgård Skole

Side 1 af 35 sider Kvalitetsrapport Vadgård Skole 2009-2011

Side 2 af 35 sider Indholdsfortegnelse Indledning...3 Metode...3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport...3 Det faglige niveau...3 Skolelederens vurdering...3 Børne- og Kulturforvaltningens vurdering...3 Kommunale indsatsområder...4 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst...4 Pædagogisk Kontinuitet / overgange...4 Sundhed...4 Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen...4 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse...5 Skole- hjem samarbejdet...5 Elevplaner...6 Dannelse og uddannelse...6 Indsats på området...6 Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA)...7 Lærernes uddannelse...7 Midler anvendt på kompetenceudvikling...8 Rummelighed...8 Indsats på området...8 Opnåede resultater...8 Trivsel og samarbejde...9 Indsats på området...9 UMV-undersøgelse og -handleplan... 10 Forældretilfredshedsundersøgelse... 11 Elevfravær... 12 Talmateriale... 13 Elev- og klassetal... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Andel af elever, der går i SFO... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever i specialgrupper... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever pr. lærer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter pr. elev... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever pr. nyere computer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Personaleomsætning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes arbejdstid... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Timegennemførelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes uddannelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kompetenceudvikling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Dansk som andetsprog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Karaktergivning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Specialundervisning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevfravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 4... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 5... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Side 3 af 35 sider Indledning Skolens indsatsområder er følgende: a) Faglighed: Undervisningsvejlederne i naturfag og matematik medvirker til at udvikle det faglige miljø og vejlede kolleger om fag, undervisning, samarbejde, evaluering og prioritering herunder valg af undervisningsmaterialer. Der er fokus på at sikre videndeling i forhold til forbedring af elevernes resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve med fokus på dansk læsning og skriftlig fremstilling. b) Sundhedsarbejdet: Der er udarbejdet en handleplan for skolens sundhedsarbejde c) Inklusion: Skolen har påbegyndt etableringen af et kompetencecenter, udvikling af en vejlederkultur og arbejdet med LP-modellen. d) Ny organisationsstruktur: Samspillet mellem lærerteam, kompetencecenter, specialteam, undervisningsvejledere, fagudvalg, pædagogisk udvalg og ledelsen skal beskrives. e) Der arbejdes videre med skolens kerneværdier ansvar og fællesskab. Metode Der er udarbejdet rapport for hver skole samt for det samlede skolevæsen. Metoden beskrives i hovedrapporten. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Konklusionen i den seneste kvalitetsrapport var, at Vadgård skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er tilfredsstillende. Skolen har på baggrund af Undervisningsmiljøundersøgelsen og Brugertilfredsheds-undersøgelsen prioriteret indsatsområder for de kommende år. Skolen har iværksat en solid indsats for at sikre, at skolens personale efter- og videreuddannes. Skolen har derved skabt et godt grundlag for den fortsatte styrkelse af det faglige niveau og fleksible læringsmiljøer. Den videre indsats for at styrke fagligheden vil ske ved at styrke samarbejdet mellem undervisningsvejlederne og fagudvalgene. Det faglige niveau Dette område beskrives i hovedrapporten. Skolelederens vurdering Til afgangsprøverne er karakteren 12 afgivet 42 gange og karakteren 10 er afgivet 95 gange. Generelt ligger gennemsnitskaraktererne tættest på karakteren 7, som gives for den gode præstation. Det er min vurdering, at de beregnede gennemsnitskarakterer viser, at skolen rummer elever med meget forskellige indlæringsressourcer. Børne- og Kulturforvaltningens vurdering I kvalitetsrapporten for 2008-2009 blev Vadgård Skole beskrevet som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau var tilfredsstillende. Der er skabt grundlag for fortsat styrkelse af niveauet for eksempel ved planlagt efteruddannelse og etablering af fleksible læringsmiljøer. Skolelederen vurderer i årets rapport, at elevernes resultater ved årets afgangsprøver er tilfredsstillende, da gennemsnittet er tæt på 7, som gives for den gode præstation. Skolens resultater i afgangsprøver ligger generelt lidt under det kommunale gennemsnit, mens resultaterne i de nationale test generelt er tæt på det kommunale gennemsnit. Skolen har arbejdet med de kommunale indsatsområder, og blandt andet udarbejdet lokale politikker, som tager udgangspunkt i de kommunale indsatsområder for Sundhed og Læsning. Det er Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, at der på skolen ydes en pæn indsats med hensyn til at sikre elevernes faglige resultater. Skolens resultater ved årets afgangsprøver er nogenlunde tilfredsstillende. Resultaterne ved de nationale er med visse udsving forholdsvis tilfredsstillende.

Side 4 af 35 sider Børne- og Kulturforvaltningen noterer sig, at skolen fremadrettet vil arbejde med tydeligere mål i årsplanerne, implementering af en vejlederkultur, styrkelse af fagudvalg, ny teamstruktur og elevmedbestemmelse. Børne- og Kulturforvaltningen vil følge dette arbejde tæt. Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Skolen har udarbejdet en læsepolitik gældende fra indeværende skoleår som kan ses som Bilag 1. I læsepolitikken beskrives indsatsen i arbejdet med elevernes læsefærdigheder. Pædagogisk Kontinuitet / overgange I overgangen fra børnehave til SFO/skole arbejder vi forsat med en studiekreds for lærere, SFO-pædagoger og børnehuspædagoger, for at videreudvikle læringen/pædagogikken i forhold til elementerne i pædagogisk kontinuitet. Vi har blandt andet arbejdet med "Når jeg skal i skole" og aflevering af skattekiste til distriktets børnehaver. Samarbejdsaftalen er blevet revideret. Vi er godt på vej til at have nået vores mål: At barnet oplever tryghed og genkendelighed. At børnene oplever at kufferten og skattekisten er relevante og bliver brugt. At børnene via de medbragte ting fra børnehaverne kan dele deres viden. At forældrene via udviklingssamtalernes konklusion påtager sig et medansvar for barnets udvikling. At forældrene støtter og respekterer arbejdet omkring overgangen. At medarbejderne udvikler indsigt i hinandens pædagogiske praksis og bruger hinanden til at fremme barnets udvikling. At pædagoger og lærere samarbejder, så børn og forældre oplever fælles holdninger til overgangen. Vi har fokus på alle overgange da vores struktur og bygningsmæssige forhold gør at børnene flytter huse/afdelinger. I Indskolingen inddrages børnene via børnetrinmøder. Børnene byder de nye børn velkommen og fortæller hvordan det er at komme i det nye hus/afdeling. Inden børnene starter besøger de det nye hus/afdeling, og vi arrangerer ture så børnene kan lære hinanden at kende. På mellemtrinet tager 4 kl. imod de nye 3. kl.børn. I udskolingen gennemføres et introforløb til udskolingen for eleverne i 7 kl. Sundhed Skolen har udarbejdet en handleplan for sundhedsarbejdet som vedhæftes. Her beskrives skolens indsats på sundhedsområdet. Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Ud over den evaluering, der er fastlagt på nationalt og kommunalt niveau anvender lærerne følgende: Skriftlig lærerrespons på elevernes opgaver og produkter Selvevaluering (i form af evalueringsspørgsmål på elevniveau) Selvevalueringsark (kan, kan næsten og smileys) Før og efter spørgsmål/svar til eleverne Løbende lærervejledning i forhold til læringsmål Lærervurdering Registrering ved elever(f.eks. lister over læste bøger eller opgaver) Observationer ved læreren Spørgeskemaer til eleverne Multiple choise test Lærerproducerede prøver

Side 5 af 35 sider Integrerede prøver i skolebogssystemer Målcirkler/målskiver til elevbrug Elevvurdering Elevvurdering af produkter Samtaler med elever(plenum) Samtaler med elev(individuelt) Klasselogbog Elevlogbog Elevportefolie Resultatet af den løbende evaluering giver information til lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde den videre undervisning kan planlægges og gennemføres. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Stofvalg, arbejdsformer og metoder fastlægges i videst muligt omfang i et samarbejde mellem lærerne og eleverne. Form og indhold tilpasses til elevernes alder og årsplanen for undervisningen. På baggrund af undervisningsmiljøundersøgelsen er elevmedbestemmelse udtaget til særlig opmærksomhed og udvikling. Der har været holdt et temamøde om elevmedbestemmelse. Skole- hjem samarbejdet PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET Formål Skole og hjem samarbejder for at udvikle barnets alsidige, personlige udvikling og faglige kompetencer. Samarbejdets indhold Skolen og hjemmet afstemmer i dialog deres ansvar for læring og opdragelse Forældrene informeres ved skoleårets start om målene for arbejdet med klassen og aktiviteterne for det pågældende skoleår. Kontakten mellem skole og hjem bygger på et åbent og forpligtende samarbejde mellem lærere, pædagoger, børn og forældre Skolen og hjemmet udveksler løbende informationer om forhold, der har betydning for barnets skoleliv De tre niveauer Skole/hjem samarbejdet foregår på tre niveauer: - omkring det enkelte barn - omkring den enkelte klasse - i skolebestyrelsen Nye forældre Nye forældre modtager ved indmeldelsen skriftligt informationsmateriale om skolen herunder SFO. Omkring den enkelte klasse På skoleårets første forældremøde redegør lærere/pædagoger for årets skole/hjem-samarbejde og om mål for arbejdet med klassen samt aktiviteter i løbet af skoleåret.

Side 6 af 35 sider Forældre og børn underrettes mindst to gange årligt om børnenes udbytte af undervisningen og deres sociale og personlige udvikling. Underretningen gives i form af en elevplan efterfulgt af en skole/hjem samtale. I børnehaveklasse og 9. klasse udarbejdes en elevplan. I indskolingen koordinerer lærere og pædagoger elevplaner og skole/hjem-samtalerne I udskolingen inddrages forældrene i arbejdet omkring de unges overgang fra skole til ungdomsuddannelser. Kontaktforældre På årets første forældremøde vælges 2-4 kontaktforældre pr. klasse, som samarbejder med lærere og pædagoger om tilrettelæggelsen af forældremøder m.v. og indgår i et kontaktforældreråd i SFO. Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen inviterer mindst en gang om året til et arrangement, hvor forældre, medarbejdere og elever kan mødes med skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen udpeger hvert år en kontaktperson til hver klasse og SFO Skolebestyrelsen mødes med kontaktforældrene et par gange om året. Elevplaner Elevplanerne medvirker til - at styrke grundlaget for tilrettelæggelsen af undervisningen - at styrke den løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen - at styrke samarbejdet mellem skole og hjem Alle elever får en elektronisk elevplan, som indeholder oplysninger om den løbende evaluering af undervisningen og en målsætning for den kommende periode. Elevplanen udleveres 1 gang om året. Dannelse og uddannelse Indsats på området Vadgård Skoles målsætning og værdier rummes inden for rammerne af folkeskoleloven og den skolepolitik Gladsaxe Byråd har vedtaget. Skolen har også sit eget præg, som vi gerne vil styrke og udvikle i et fællesskab mellem elever, lærere, pædagoger og forældre. Skole og SFO danner en helhed, der udøver deres virksomhed mod de samme mål og værdier. Målsætning På Vadgård skole er det målet at skabe helhed og kvalitet i børnenes liv og læring i en skole, - der er for alle, - målrettet nutidens børn, der bliver fremtidens voksne - målrettet betydningen af det sociale fællesskab, de indgår i, og vil komme til at indgå i - målrettet udviklende læreprocesser, hvor såvel proces som produkt giver mening - der kan fremvise resultater. Værdier Vi har valgt ansvar og fællesskab som skolens kærneværdier. Vi ønsker, at alle på skolen udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab og medvirker til at opretholde det. Vi forventer, at alle får glæde og gavn af et godt skolemiljø, hvor alle føler et naturligt ansvar for at yde sit til fællesskabet. Afhængigt af børnenes alder og udvikling er der fokus på de forskellige sider af ansvar og fællesskab.

Side 7 af 35 sider Skolens organisering Skolen er organiseret i selvstyrende team. Det giver en skolehverdag, hvor samarbejde, fællesskab og fleksibilitet er nøglebegreber. Teamet omkring en klasse/trin har en meget central rolle i skolen. Her udarbejdes årsplaner, elevplaner, planlægning af undervisningsforløb m.m. De enkelte lærerteam beslutter selv, hvornår og i hvilket omfang skemaet ændres, og der skal arbejdes med tværfaglige emner i klassen eller på klassetrinnet. I indskolingen er der et tæt samarbejde mellem lærerne og pædagogerne. Læreren er faglig og personlig rådgiver for den enkelte elev. Læreren tilrettelægger undervisningen så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Vi er en skole for alle, og vi vil gennem fællesskabets muligheder fremme det enkelte barns alsidige udvikling og læring. Fremadrettet skal arbejdes med tydeligere mål i årsplanerne, implementering af en vejlederkultur, styrkelse af fagudvalg, ny teamstruktur og elevmedbestemmelse. Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Elever der kommer direkte fra hjemlandet tildeles 40 timer fra den centrale pulje (ledelsen søger). For de to-sprogede elever, der går på skolen i forvejen, søges som udgangspunkt timer til dsa én gang årligt. Tildelingen af timer foretages af psykolog, spec.koordinator og ledelsen. Hvis der opstår behov i løbet af året, kan der løbende søges om timer til dsa. Klasselæreren afleverer en intern ansøgningsblanket til specialundervisningskoordinatoren, der i samarbejde med dsa-koordinatoren afgør hvori støtten skal bestå. Skal problematikken belyses yderligere, inddrages spec.teamet og evt. testes barnet. Der udarbejdes individuelle handleplaner for hver enkelt elev. Ressourcerne forsøges brugt hvor behovet er størst. Timerne læses af liniefagsuddannede lærere. For at udvikle, sætte fokus på og for at styrke de tosprogede elevers faglighed og integration har Vadgård Skole tilmeldt sig Undervisningsministeriets Tosprogs-Taskforce. Tosprogs-Taskforcens indsatsområder sætter overskrifter på de områder, en skole bør indtænke i sin tosprogsstrategi. Indsatsområderne sikrer den røde tråd i barnets skoleliv, så både skolestart og den videre færd over i en ungdomsuddannelse bliver så god som mulig. Indsatsområderne sørger også for, at alle de vigtige aktører i elevens liv inddrages og bruges både lærere, pædagoger, skoleleder, PPR, UU-vejleder og naturligvis forældrene. Tosprogs-Taskforcen har udvalgt syv indsatsområder, der skal i spil, når kommuner og skoler vil sikre tosprogede elevers faglighed. De syv indsatsområder er følgende: Kommunal strategi Skoleledelse Dansk som andetsprog Skole-hjem-samarbejde Organisering af undervisningen Overgang fra børnehave Overgang til ungdomsuddannelse Lærernes uddannelse Der er generelt blandt alle lærere og pædagoger meget stor interesse for efter- og videreuddannelse i de enkelte fag og for anvendelse af activ-boards og et opfølgningskursus i cooperative learning. - Vi har prioriteret et AKT-kursus til en lærer for at tilgodese dette område for at styrke inklusionen og specialcentret.

Side 8 af 35 sider Midler anvendt på kompetenceudvikling Hovedindsatsen har ligget på uddannelse af vejledere: 2 inklusionsvejledere, 2 læsevejledere, 1 naturfagsog 1 matematikvejleder. Vi afholdt et særdeles udbytterigt heldagskursus for alle lærere og pædagoger i Cooperative learning. Det obligatoriske kursus i faglig læsning i 4. og 7. klasse har også været værdifuldt. Derudover er afholdt en række mindre kurser i forskellige fag. Af betydning for skolen var også et AKT-kursus for en lærer. Der er efter behov ydet supervision til lærere, der underviser børn med særlige behov. Rummelighed Indsats på området Indsatserne er forebyggende, foregribende og indgribende: 1. Til den forebyggende indsats hører fonologisk opmærksomhed i børnehaveklassen og arbejde med de sociale trinmål i klasserne. Desuden lektiecafe, socio-emotionel vejledning, supportteam, familieklasse, supervision, samarbejde med fast socialrådgiver. 2. Til den foregribende indsats hører sprogstimuleringshold, tidlig læsehjælp og læsekurser der retter sig mod elever på et bestemt klassetrin. 3. Til den indgribende indsats hører særlig støtte i klassen, holdundervisning i støttebånd med særlig tilrettelagt undervisning til elever med særlige behov, og læsehold. Se også nedenstående afsnit. Opnåede resultater Vi arbejder på at inkludere, dvs. at få barnet/eleven til at opleve sig som en naturlig, ligeværdi og værdifuld deltager i skolens fællesskab. Der er uddannet 2 inklusionsvejledere, 1 lærer har fået et AKT-kursus, og vi har fået en fast socialrådgiver på skolen. Det centrale element i skolens udvikling af inklusion, er anvendelse af LP-modellen. Formålet er at opnå et inkluderende og udviklende læringsmiljø for børn og voksne, fagligt, socialt og personlighedsmæssigt. LP-modellen er en skoleomfattende strategi, hvor alle lærere og pædagoger på skolen anvender modellen regelmæssigt og systematisk. L står for læringsmiljø og P står for pædagogisk analyse. LP - modellen har til formål at opnå en præcis forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Lærerne og pædagogerne kortlægger og analyserer læringsmiljøet og finder frem til miljøets hæmmende og opretholdende faktorer. På det grundlag forstår og håndterer de de forskellige pædagogiske udfordringer, der er relateret til enkelte elever, grupper eller hele klasser. LP - modellen er en pædagogisk analysemodel baseret på forskning i systemteori og forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Denne forskning er anvendt direkte i modeludviklingen. Der lægges vægt på, at lærere og pædagoger skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, men også at se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. Skolen er organiseret i 6 teams, som i indskolingen består af lærere og pædagoger. Hvert team skal har to tovholdere. Ledelsen udgør sammen med tovholderne styringsgruppen. Alle 6 teams er blevet coachet af psykolog Freddy Sahl, som har været vores faglige vejleder på projektet. Lærere og pædagoger har taget lp-modellen til sig som et godt og brugbart redskab.

Side 9 af 35 sider For de elever, der har behov for intensiv støtte, særlig tilrettelagt undervisning, er der lavet nogle såkaldte støttebånd. - Et støttebånd for indskolingselever, hvor 2 lærere tilbyder særlig tilrettelagt undervisning 2 timer om dagen. - Et støttebånd for mellemtrinselever, hvor undervisningen har mere karakter af faglige kurser - Et støttebånd for udskolingselever, hvor 2 lærere tilbyder særlig tilrettelagt undervisning 2 timer om dagen. - Der laves individuelle handleplaner til hvert enkelt barn. Der har været givet supervision fra psykolog, videnteams og specialgrupper til lærere og pædagoger efter behov. Kompetencecentret er under udvikling, specialteamet er under afvikling. Der tilbydes lektiecafe for alle skolens elever. For elever i indskolingen foregår det i SFO-regi og for mellemtrin og udskoling i skoleregi. Lektiecafeen er ved at være godt etableret og integreret. Familieklassen har i perioder været nødt til at lave opsøgende arbejde i klasserne, dvs. at gå ud og arbejde med elevgrupper, hvis det ikke har været muligt at skaffe tilstrækkeligt med "kunder". Som noget nyt har 2 lærere samarbejdet om AKT-udfordringerne, primært i udskolingen. Supportteamet har været inddraget. Kærneværdierne fællesskab og ansvar indarbejdes gradvist. Sen klassedannelse. Vi har sen klassedannelse hvor formålet er - at opnå så harmoniske klasser som muligt til gavn for det fortsatte læringsmiljø - at styrke fællesskabet og rummeligheden på klassetrinnet - at det enkelte barn opnår tryghed og kendskab til alle børnene på klassetrinnet - at styrke klassetrinssamarbejdet, som er en forudsætning for skolens organisering i team - at det enkelte barns kompetencer, potentialer og forskellige måder at lære på afdækkes i samarbejde med forældrene - at det tilstræbes at klasserne kommer til at bestå af børn med forskellige kompetencer, potentialer og forskellige måder at lære på Klassetrinnet, som består af lærere og pædagoger laver fælles årsplaner/dokumentation og evaluering. De har fælles fokuspunkter, som der arbejdes med hele dagen i forhold til de sociale trinmål. Forældrene har en kontaktperson, som er den voksne der følger barnet tæt. Forældrene har evalueret sen klassedannelse og det viser at vi er godt på vej til at nå vores mål. Se bilag Trivsel og samarbejde Indsats på området Der fokuseres på elevernes trivsel i alle de sammenhænge, børnene indgår i. Barnets trivsel er også meget afhængig af det, der sker i hjemmet, hvor det er de hjemlige værdier og omgangsformer, de følelsesmæssige relationer og forældrenes praksis som opdragere, der præger det enkelte barn. I skolen er det de samme faktorer, der påvirker barnet, men med væsentlige gradsforskelle i intensitet ikke mindst hvad de følelsesmæssige relationer angår. Det er primært samværet, - det, der sker i rummet mellem mennesker - der påvirker udviklingen. Derfor er følgende faktorer betydningsfulde: Det grundlæggende børnesyn. Et overskueligt regelsæt for arbejde og samvær, som er accepteret af børnene. Udformning af krav og udfordringer på alle områder, så de passer til børnenes forudsætninger. Voksenfokus på børnenes kompetencer og ressourcer.

Side 10 af 35 sider Inddragelse af børnene i beslutninger om deres eget liv. Etablering af et trygt miljø med positive og anerkendende relationer både mellem børnene - og de voksne og børnene imellem. Skolens aktiviteter: Studiekredsarbejde for alle lærere og pædagoger i indskolingen om fælles mål og værdier Oplæg og debat om værdier i Pædagogisk Råd Understøttende materiale er implementeret i PersonaleIntra Udarbejdelse af retningslinier for samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Udarbejdelse af fælles mål og værdier indskolingen Kursus i anvendelsen af Trin for Trin Kompendium om Trin for Trin til alle i indskolingen Vurdering af elevernes opfyldelse af de sociale trinmål Regelsæt for arbejde og samvær, som er accepteret af børnene. Inden 4.9. udarbejder lærere og pædagoger sammen en årsplan for klassen, som indeholder udvalgte mål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Vidensdeling på teammøderne Trinmålene indgår i SFO`s årshjul Elevplanerne indeholder status og mål for barnets sociale og personlige udvikling De sociale trinmål indgår i forbindelse med teamsamtalerne En lærer og en pædagog fungerer som et SE-vejledere. Skolens resultater: De fleste elever er glade for at gå i skole De fleste elever er glade for deres lærere De fleste elever er glade for deres klassekammerater De fleste elever er glade for den klasse de går i De fleste elever er trygge i deres klasse De fleste elever er sammen med klassekammerater uden for skoletiden Der er stort set ingen mobning på skolen UMV-undersøgelse og -handleplan UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSEN 2008 Fokuspunkter fra undersøgelsen var: - God omgangstone på skolen. - Elever inddrages i hvordan skolen kan gøres bedre. Lærere og pædagoger har arbejdet med den gode tone, reglerne er blevet tydelige i alle klasser og de fleste kender dem. Eleverne har deltaget i udarbejdelsen af legepladen for indskolingen, og har udarbejdet ønsker til forbedring af skolen. UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSEN 2010/11 Generel tilfredshed Børnene/eleverne er glade for at gå i skole og har det godt med lærerne. De er glade for den klasse de går i. Børnene/eleverne har det godt med klassekammeraterne. Alle børnene/eleverne har nogle gode venner i klassen og der er regler for hvordan man skal opføre sig i klassen De fleste børn/elever oplever at deres lærer godt kan lide dem og at læreren gør noget for at klassen skal have det godt. Det er også klasselæreren de går til, hvis de har brug for hjælp.

Side 11 af 35 sider De fleste synes ikke at de har nok medbestemmelse på undervisningen og på hvordan lokalerne skal indrettes. Nogle børn oplever ikke at der er steder nok hvor man kan være i fred og ro. De fleste børn er glade, i godt humør og godt tilpas. De store elever synes, de klarer sig forskelligt fra fag til fag. Sommetider keder de sig i timerne. Mange elever oplever at de får ros af læreren. Eleverne savner at arbejde mere sammen med andre om opgaverne samt mulighed for at arbejde mere praktisk eller kreativt i boglige fag (fx dansk, matematik, engelsk osv.) De store elever synes, at klasselokalet, pladsforholdene, indretningen, plads til gruppearbejde, faglokaler og adgang til PC'er. er nogenlunde eller i orden. Mange af eleverne oplever ikke at der er nok plads til deres tøj og egne ting m.m. En stor gruppe elever oplever skolen som lys, rar, hyggelig. De fleste elever er fysiske aktive i frikvarteret. En stor gruppe mener at der godt kunne være flere muligheder for fysiske udendørs aktiviteter. De fleste synes, at de meget tit eller af og til er aktive i timerne. En stor gruppe synes at de sjældent eller aldrig er fysisk aktive i timerne og at der mangler fysiske aktiviteter indendørs. Indsatsområder 2011-2013 Indskolingen: - Styrkelse af elevernes demokrati, indflydelse og italesættelse heraf - Større medbestemmelse på undervisningsindhold, metoder og indretningen i klasseværelse, - Den gode omgangstone Mellemtrin og udskoling: - styrkelse af elevernes demokrati, indflydelse og italesættelse heraf - større medbestemmelse på undervisningsindhold, metoder og indretningen i klasseværelse, - den gode omgangstone - tydelige adfærdsregler - tydelige mobberegler Alle klasserne har haft en dialog om resultatet af UMV og har lavet en handlingsplan i forhold til indsatsområderne. Der er udarbejdet en trivselspolitik og lavet en pjece om fællesskab og ansvar. I SFO'en er der etableret et børneråd for bh.kl.- 3. kl. Forældretilfredshedsundersøgelse I 2010 blev der gennemførte Rambøll en brugerundersøgelse, med en skolesvarprocent på 70. De 5 højeste vurderinger i brugerundersøgelsen viser, at der er tilfredshed med: - Børnenes faglige udbytte af undervisningen - Dialogen og samarbejdet om børnene mellem lærerne og forældrene. - Skolens evne til at udvikle børnenes sociale kompetencer - Den mad børnene kan købe på skolen - Lærernes evne til at skabe kontakt mellem børnene De 5 laveste vurderinger viser, at der ikke er tilfredshed med: - Skolens fysiske rammer indendørs Og at der hverken er tilfredshed eller utilfredshed med: - Skolens udendørsområder - Skolens evne til at begrænse mobning - Lærernes evne til at skabe ro og orden i klassen.

Side 12 af 35 sider På baggrund af undersøgelsen er der iværksat følgende initiativer: - Skolen har vedtaget en "Trivselspolitik". - Der gennemføres lærerkurser i "Classroom Management" Brugerundersøgelsen omfatter også skolens SFO ligeledes med en svarprocent 70. I undersøgelsen peges der på nogle områder, hvor skolen bør sætte ekstra ind. På områderne " De fysiske rammer indendørs" scorer SFO 3,2 og på "De udendørs faciliteter og arealer" scorer SFO 3,4. Derfor har vi haft fokus på disse områder. Vi har fået malet gangarealerne og mange lokaler. Lærere og pædagoger har fået sat mere fokus på pædagogisk indretning i forhold til fællesanvendelsen. Vi har fået en ny indskolingslegeplads med gode udfordringer. Vi har fået renoveret omklædningsrum og badeforhold og fået nye toiletter Elevfravær Der er i skoleåret 2010/11 udarbejdet en instruks til alle klasselærere, om hvordan de skal forholde sig i forhold til elevers fravær fra undervisningen (se bilag 5).

Side 13 af 35 sider Talmateriale Herefter følger det indsamlede talmateriale. I skolerapporterne er der detaljerede oplysninger om den enkelte skole. I kommunerapporten er der sammenstilling af de vigtigste tal, samt redegørelse for metoder og beskrivelse af datamateriale. Elev- og klassetal Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse 47 2 23,5 1. klasse 47 2 23,5 2. klasse 63 3 21,0 3. klasse 37 2 18,5 4. klasse 66 3 22,0 5. klasse 51 2 25,5 6. klasse 43 2 21,5 7. klasse 50 2 25,0 8. klasse 47 2 23,5 9. klasse 41 2 20,5 I alt for skoleåret 2010 2011 492 22 22,4 I alt for skoleåret 2008-2009 492 22 22,4 I alt for skoleåret 2009 2010 504 22 22,9 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % 2008-2009 194 194 100,0 2009-2010 224 222 99,1 2010-2011 194 194 100,0 Antal elever i specialgrupper Skolen har ingen elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse 2008-2009 38,02 445,00 11,70 2009-2010 41,33 453,00 10,96 2010-2011 38,02 445,00 11,70 Udgifter pr. elev Skoleåret 2009-2010 Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Vadgård 23.003.523 504 45.642 I alt for kommunen 316.328.939 6.306 50.163 Skoleåret 2010-2011 Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Vadgård 22.769.938 492 46.280 I alt for kommunen 323.539.077 6.343 51.007

Side 14 af 35 sider Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Personaleomsætning Decentral udgifter 2008-2010-2011 2009-2010 2009 Lærere ved skoleårets start 40 44,29 40 Fratrådte 2 0 0 Tiltrådte 0 0 0,025 Lærer-omsætning 3% 9% 1700% Pædagoger ved skoleårets start 17 16,62 2 Fratrådte 2 3 0,0882353 Tiltrådte 1 3 0 Pædagog-omsætning 9% 18% 0% Centrale udgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr. elev Vadgård Skole 2.636 1.005.118 335.618 1.340.736 492 2.725 TOTAL/gennemsnit 2.775 12.999.518 4.326.875 17.326.393 6.343 2.768 Opgørelse er for for skoleåret 2010-2011 Generelt Antal elever i alt 492 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret 2009-26 Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 24 Fælles nærområder 27 Computerrum 26 Transportabelt 104 Bibliotek 16 Andet 9 Antal undervisningscomputere i alt 206 Antal elever pr computer 2,4 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 106 4 år 40 5 år eller ældre 60 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 92 Trådløst 128 Undervisningscomputere med adgang til internet i % 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) 2010-2011 3,11 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) 2008-2009 3,8 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) 2009-2010 2,9

Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Undervisning Heraf special-undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Opg tilknyttet undervisning Andre opgaver Ferie I alt %-del af arbejdstid anvendt på undervisning** Antal årsværk inkl timer i special-klasser*** Gennemsnitlig undervisningstimetal per lærer**** Side 15 af 35 sider Lærernes arbejdstid Skoleåret 2009-2010 Vadgård Skole 26.244 0 0 32.028 9.726 11.520 79.518 33 41 635 Samlet/Gennemsnit 345.501 50.547 27.741 421.137 156.209 146.865 1.069.711 32 556 616 Skoleåret 2010-2011 Vadgård Skole 24.613 0 0 29.871 8.316 10.353 73.153 34 38 647 Samlet/Gennemsnit 330.658 53.364 27.017 404.082 135.679 142.782 1.013.201 32 650 625 Timegennemførelse Årligt Undervisningstimeta Aflyste Gennemført undervisningstimetal l i 4 uger undervisningstimer undervisning % 2008-2009 26.745 2.675 14 99,5 2009-2010 26.244 2.624 13 99,5 2010-2011 24.613 2.461 20 99,2

Decentrale udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Lærertidsposter Udgift pr. lærertidspost Kommunalt gennemsnit 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Linjefag Tilasvarende kvalifikationer I alt % 2010-2011 I alt % 2008-2009 I alt % 2009-2010 Side 16 af 35 sider Lærernes uddannelse Billedkunst K K K K K L K K K K L K 17 83 100 100 100 Biologi L L L L L L 100 0 100 100 100 Dansk L K L K L K K L K L K K L L L L L K L K 55 45 100 100 100 Engelsk L K L L L L L K L L L L L L L 87 13 100 100 100 Fransk K K L L 50 50 100 100 100 Fysik/kemi L L L L L L 100 0 100 100 100 Geografi L L L L L L 100 0 100 100 100 Historie L L K K K K K K K K L K K K K 20 80 100 100 100 Hjemkundskab K K L K 25 75 100 100 100 Håndarbejde K K L L L 60 40 100 100 50 Idræt L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L 100 0 100 100 100 Kristendomsk. L K K K K K K K L L K K L K K K K K 22 78 100 100 100 Matematik K K K K K L L K L L L L K K K K L L K K 40 60 100 100 100 Musik K K L L L K L K K K L L L L 57 43 100 100 100 Natur/teknik K K K K K K K K K K K K K K 0 100 100 100 100 Samfundsfag L K K L 50 50 100 100 100 Sløjd L L L L 100 0 100 100 33 Tysk L L L 100 0 100 100 100 Kompetenceudvikling 2008-2009 100.243 185.831 308.966 42 7.285 7.411 2009-2010 87.327 146.250 233.576 41 5.652 5.792 2010-2011 58.422 165.406 223.828 38 5.887 7.264 Dansk som andetsprog Elever: i alt og 2-sprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede 2010-2011 492 51 10 2009-2010 504 52 10 2008-2009 514 35 7

Side 17 af 35 sider Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Antal tosprogede Antal tosprogede elever, som er elever, som er vurderet til at have vurderet til at have behov for behov for supplerende basisundervisning i undervisning i DSA 2 DSA 1 2008-2009 2 18 2009-2010 3 18 2010-2011 3 18 Organiseringen af den supplerende undervisning Som integreret del Ved tilknytning af af undervisningen, ekstra lærer i hvor fag-læreren undervisningen benytter andetsprogspædagogiske metoder Uden for den alm. undervisningstid Uden for klassen i den alm. undervisningstid 2008-2009 0 0 0 40 2009-2010 18 11 0 18 2010-2011 18 11 0 18 Lærerkvalifikationer Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarend e kurser i DSA Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav (mindst 30 2008-2009 2 1 1 100 2009-2010 4 4 0 100 2010-2011 4 4 21 625

Side 18 af 35 sider Karaktergivning Standpunkt / årskarakter Prøvekarakter Disciplin 2008-2009 2009-2010 2011-2010 2008-2009 2009-2010 2011-2010 Dansk - Læsning 6,4 6,55 7,4 4,83 4,7 5,0 Dansk - Retskrivning 6,3 5,55 7,35 5,85 5,63 6,6 Dansk - Skr. fremstilling 6,1 5,39 6,45 5,34 6,7 6,8 Dansk - Orden 5,7 5,89 5,65 5,77 3,32 5,0 Dansk - Mundtlig 6,7 4,74 5,65 6,74 6,0 7,2 Matematik - Færdighed 7,0 6,76 7,1 7,4 7,03 6,7 Matematik - Problem 6,0 6,66 6,85 7,21 5,5 5,9 Matematik - Mundtlig 6,5 5,42 5,15 Engelsk - Skriftlig 6,7 5,32 6,63 6,56 6,3 Engelsk - Mundtlig 6,2 4,76 6,05 8,23 5,92 6,5 Tysk - Skriftlig 4,8 3,82 5,88 6,6 Tysk - Mundtlig 5,4 4,27 4,72 Fransk - Skriftlig 5,5 7 8,8 Fransk - Mundtlig 5,3 7,67 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,5 5,84 5,82 6,13 6,7 5,1 Biologi 5,1 4,92 6,97 Biologi - Skriftlig 6,69 8,3 7,6 Geografi 6,8 6,3 7,1 Geografi - Skriftlig 6,93 6,5 6,3 Historie 6,5 5,1 5,9 Historie - Mundtlig Samfundsfag 5,4 5,5 6,3 Samfundsfag - Mundtlig 7,17 5,6 Kristendomskundskab 6,2 5,0 6,7 Kristendomskundskab - Mundtlig 6,33 7,2 Obligatorisk projektopgave 6,11 7,05 8,0 Der gives ikke karakter på området Faget er ikke udtrukket Der er ikke afgangsprøve

Side 19 af 35 sider Specialundervisning T 14 - Specialundervisning Generel forebyggende indsats (ikke enkeltelever) Nævn, hvilke områder, der sættes ind på, samt antal timer, der er anvendt på området Angives i klokketimer i løbet af skoleåret vejledere: se,dsa AKT, inklusion, læse, naturfag, matematik, ssp, lp-tovholdere, 2040 Forebyggende specialundervisning i skoleåret For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Motorisk træning m.v. Tidlig matematik-hjælp Læsekursus Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skoleåret: For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Faglig støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Social-emotionel støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) For alle ovenstående områder Antal lærere, som har læst ovenstående timer: Antal lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer %-del lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer 18 19 0 14 51 1380 0 36 3060 36 3060 24 24 100

Klassetrin Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Side 20 af 35 sider Elevfravær 0 50 32 5 28 0,6 0,1 0,6 1,3 1 51 356 125 164 7,0 2,5 3,2 12,6 2 64 568 30 127 8,9 0,5 2,0 11,3 3 41 150 10 84 3,7 0,2 2,0 6,0 4 69 432 288 212 6,3 4,2 3,1 13,5 5 55 362 151 184 6,6 2,7 3,3 12,7 6 50 304 26 64 6,1 0,5 1,3 7,9 7 58 527 109 101 9,1 1,9 1,7 12,7 8 49 634 10 67 12,9 0,2 1,4 14,5 9 44 568 1 81 12,9 0,0 1,8 14,8 I alt 531 3933 755 1112 7,4 1,4 2,1 10,9 I alt 2008-2009 408 1767 1300 1066 4,3 3,2 2,6 10,1 I alt 2009-2010 506 1208 309 412 2,4 0,6 0,8 3,8

Side 21 af 35 sider Bilag 1 Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord: Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen og hvordan vi sikrer, at flest mulige elever forlader skolen med læsekompetencer, der sætter dem i stand til at anvende læsning som et led i både faglig og personlig udvikling.

Side 22 af 35 sider Læsepolitikken skal sikre, at eleverne gennem hele skoleforløbet udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Læsepolitikken er blevet til i et samarbejde mellem skoleledelsen og læsevejlederne og skal være et styringsredskab, der kan støtte den enkelte lærer i arbejdet med tilrettelæggelsen af læseundervisningen. Læsepolitikken skal være et fælles udgangspunkt for de enkelte læreres forskellige måde at løse opgaven på. Den skal danne den røde tråd og det fælles sprog vedrørende læsning, således at vi alle arbejder hen mod den fælles vision for læseområdet. Vision " At alle skolens elever forlader skolen med læsekompetencer som er blandt de bedste i landet." Ikke kun en opgave for dansklæreren Faglig læsning skal indgå i alle fag Læseforståelse skal medtænkes i alle fag Elevernes læseudvikling bør være kendt og være udgangspunkt for undervisningen i alle fag. Træning af læseforståelse og læsehastighed bør foregå i et tæt samarbejde med forældrene Læsevejlederen Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læsning. Læsevejlederens funktion er rettet mod almenundervisningen. Læsevejlederen skal: Vejlede om indhold, metoder og materialevalg Fortolke, formidle og evaluere skolens læseundervisning Udrede elevers individuelle læsebehov Evaluere læsestandpunkt på såvel elevplan, klasseplan og skoleplan Medvirke til og evaluere skolens læseindsats Have tæt samarbejde med kommunens læsekonsulent Lede den årlige læsekonference på bh.kl. - 4.kl. Skolebiblioteket skal: Vejlede om materialevalg Lave booktalks i klasserne og formidle "den gode historie." Lave udstillinger, som pirrer læselysten Have et tæt samarbejde med læsevej lederen Undervisning i læsning gennem skoleforløbet

Side 23 af 35 sider I indskolingen skal der være fokus på: Læseforudsætninger Læseudvikling Læsestrategier Læselyst På mellemtrinet skal der være fokus på: Automatisering af afkodningsstrategier Læseforståelse Faglig læsning Læseteknikker Læselyst I udskolingen skal der være fokus på: Læseforståelse Læseteknikker Læsning og litteraturpædagogik i samspil Læsevaner Læsehastighed Studieteknikker Læselyst

Side 24 af 35 sider Formål Mål Evaluering Børnehaveklassen Børnene skal styrke og udvikle deres sproglige færdigheder med henblik på fremtidig læseindlæring. Børnene skal lære: at lytte aktivt til oplæsning og fortælling at en tekst er opbygget af ord og sætninger at ord er opbygget af bogstaver at finde forlyd i lydrette ord at forstå, at der er sammenhæng mellem skriftens tegn og talens lyd at skrive og læse enkelte ord IL basis 1. klasse Børnene skal erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelse og viden at læse enkle tekster (lix 5-10) med forståelse at skrive små historier at anvende alfabetet OS 64 2. klasse Børnene skal blive i stand til at anvende læsning og skrivning i hverdagen at skrive historier, beskeder, og breve at læse tekster (lix 10-15) at anvende relevante afkodningsstrategier at udnytte det fonetiske princip, når de skriver National læsetest Staveprøve 20 ord 3. klasse Børnene skal begynde at anvende læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene at læse ukendte tekster (lix 15-20) med sikkerhed, forståelse og stigende hastighed at reflektere over indholdet i forskellige tekster at nuancere indholdet i egne skriftlige produktioner SL 60 ST 3

Side 25 af 35 sider Formål Mål Evaluering 4. klasse Eleverne skal kunne anvende læsning og skrivning kritisk i alle fag og på tværs af fagene Eleverne skal lære at læse og reflektere over forskellige slags tekster (i skønlitteratur lix 20-25) at benytte faglitteratur at punktlæse at nuancere skriftsproget og anvende fortællerteknik og komposition i deres skriveproces at beherske omsætningsreglerne fra lyd til skrift i deres stavning ST 4 National læsetest 5. klasse Eleverne skal udvikle deres færdighed i at analysere og forholde sig kritisk til tekster af forskellige slags 6. - 7. klasse Eleverne skal fastholde og udbygge gode læsevaner. De skal kunne anvende læsning både i og uden for skolen til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål at læse og reflektere over forskellige slags tekster (i skønlitteratur lix 25-30) at læse og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster at oversigtslæse at nærlæse at udtrykke sig sammenhængende og varieret både mundtligt og skriftligt at anvende det morfematiske princip i stavningen at anvende alle læsestrategier og tilpasse læsningen efter teksten og hensigten med denne studietekniske færdigheder at forholde sig kritisk til mediernes forskellige fremlæggelsesformer at udtrykke sig sammenhængende og varieret mundtligt og skriftligt at læse skønlitterære tekster af stigende sværhedsgrad (6.kl lix 30-35 og 7.kl lix 35-40) beherskelse af retstavning Læs 5 National læsetest i 6.kl. ST frivillig TL1 i 7.kl. ST frivillig

Side 26 af 35 sider Formål Mål Evaluering 8. - 9.klasse Eleverne skal udbygge deres skriftsprogskompetence og tage ansvar for egen skriftsprogsudvikling. Eleverne skal arbejde med personlig og kulturel identitet Eleverne skal lære at beherske alle læsestrategier og ubevidst tilpasse læsningen efter teksten at beherske analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til litterære og faglige tekster. at bruge skriftsproget sikkert,sammenhængende og varieret at beherske studietekniske færdigheder at referere korrekt at argumentere, kommentere og reflektere i deres skriftlige og mundtlige fremstilling National læsetest i 8.kl ST 7/8 TL (frivillig) ST (frivillig) Afgangsprøver tallene er kun vejledende. Der kan være store forskelle mellem de enkelte klasser og eleverne i den enkelte klasse. ksterne bør altid tilpasses den enkelte elev. IL er en individuel vurdering af læseforudsætninger og læseforståelse OS er en ordstillelæsningsprøve SL er en sætningslæseprøve ST er en stavetest TL er en tekstlæseprøve Godkendt i skolebestyrelsen 1.11.2010

Side 27 af 35 sider Bilag 2 Vadgård skole Gladsaxe kommune Januar 2011 Skolens handleplaner med mål for sundhedsarbejdet Gældende for perioden 01.01.2010 31.12.2011

Side 28 af 35 sider 1. Tidsplan og proces Aktivitet Tidsplan Sundhed som punkt i skolekontrakterne. Gældende for perioden 01.01. 2010-31.12. 2011. Formøde i forhold til skolekontrakternes punkt om sundhed. Efterår/vinter 2010 og vinter 2011. Handleplanerne drøftes på kontraktsamtalerne med skolechef. Efterår/vinter 2010 og vinter 2011. Skolerne udarbejder og vedtager de endelige lokale Handleplaner. Skolerne bedes sende deres handleplan til forvaltningen, att. Tove Preisler. 2010/2011. Planerne udarbejdes og vedtages af skolebestyrelserne senest juni 2011. De vedtagne handleplaner skal være tilgængelige på skolernes hjemmeside. Handleplanerne som meddelelsespunkt til BUU. September 2011. Evaluering af proces og produkt. Tidspunkt og indhold skal fastlægges.

Side 29 af 35 sider 2.Status Indsatsområde Status Sundhedsorganisering Hvordan er arbejdet med sundhed organiseret på skolen? Har skolen udpeget ansvarspersoner for sundhedsområdet? f.eks. jvf. punkt 4 Strategi for bevægelse. Er der etableret funktioner med særligt ansvar for motion og fysisk aktivitet. Herunder rådgivning og vejledning af inaktive børn og unge? Hvis ja, hvilke? Er der en sundhedsmedarbejder i SFO`en? Hvis ja, har sundhedsmedarbejderen opgaver på skolen i givet fald hvilke? Arbejdet med sundhed indgår som et væsentligt element i fagene idræt og hjemkundskab.(se Undervisningsministeriets: Fælles mål 2009 Idræt og Hjemkundskab) Desuden er sundhedsundervisning et obligatorisk emne i.h.t. Folkeskolelovens 7. Skolens sundhedsplejerske er en central ansvarsperson på området. Skolens idrætslærere har et særligt ansvar for motion og fysisk aktivitet og hjemkundskabslærerne har et særligt ansvar for emner som sundhed, kost, ernæringslære og hygiejne. I SFO er der ligeledes etableret idræt og Andre fysiske aktiviteter. Rådgivning og vejledning af fysisk inaktive børn og unge foretages af sundhedsplejerske og kommunallægen. Ja. Står bl.a. for fysiske aktiviteter i det store frikvarter Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Har skolen udarbejdet en skriftlig UMV senest i skoleåret 2007/2008? Hvis ja, er handleplanen for arbejdet tilgængelig på skolens hjemmeside, og bliver den fulgt? Har skolen udarbejdet en skriftlig antimobbestrategi? Har skolen vedtaget andre planer eller tiltag på området? Har gennemført UMV ultimo 2010, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. Handleplanerne udarbejdes for den enkelte klasse af klasselæreren og eleverne. Ja. Skolen har en trivselsplan. Omsorgsplan, Ordensregler og Fælles værdier Sundhedsplejersken formidler kontakt til samtalegrupper for børn og unge. Omgivelser, indretning og tilgængelighed Hvordan er rammerne for elevernes bevægelse f.eks. legepladsens indretning/beskaffenhed, tilgængelighed af løst (låne) udstyr mv.? Rammerne er gode for eleverne i indskolingen, men der mangler udfordringer for eleverne fra 4. 9.kl. Fokus på sundhed, mad, måltider og bevægelse Er der etableret en fungerende legepatrulje eller lignende? Hvordan er spisefrikvarterene organiseret; hvor lang tid er pausen, skal eleverne udenfor? Hvilke andre sundhedsfremmende tiltag har skolen sat i gang? Når vejret er til det, står 2 pædagoger for udlevering af legesager, der lægger op til fysiske aktiviteter i spisefrikvarteret. Spisefrikvarteret er på 45 minutter. Eleverne må selv vælge om de vil være ude eller inde. Deres valg afhænger ofte af vejret. I kantinen satser vi meget på. at det der sælges er sundt i samarbejde med kommunens konsulenter på området. Der er ansat en uddannet kok og en kantineassistent, som er uddannet bager. Vi bager, stort set alt brød selv. Kantinen sælger så vidt muligt, kun økologiske

Side 30 af 35 sider varer, og så vidt muligt kun dansk frugt. Kantinen har elite smiley. I SFO Vadgård er der udarbejdet retningslinier for sund og ernæringsrigtig mad. Der er en sundhedsmedarbejder, og der serveres kun sund økologisk mad og der drikkes kun vand. Der serveres frugt hver dag. Idræt og bevægelse er en integreret del af SFO`s hverdag og man deltager i næste alle de sportsstævner der er i kommunen. Skolernes særlige indsatsområder og visioner Vedlæg skolens sundhedspolitikker, handleplaner, principper ift. sundhed - f.eks. trafikpolitik. Kostpolitik Trafikpolitik 3.1 Udviklingsplan Udviklingsplanen består af fire indsatsområder: Skolernes organisering af sundhedsarbejdet Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Omgivelser, indretning og tilgængelighed Fokus på sundhed, mad, måltider og bevægelse. 3.1.1 Skolernes organisering af sundhedsarbejdet Indsatsområdet er forankret i: Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad, måltider og bevægelse. Punkter i plan for organisering af sundhedsarbejdet: Hvad vil vi gerne gøre anderledes/forbedre ift. skolens organisering af sundheds arbejdet? Tiltag Der etableres en organisation på skolen, som har fokus på sundhedsarbejdet Mål At organisationen er etableret 1.8.2011 Hvordan vi vil skabe forandring? Gennem Sundhedsudvalget, som bl.a. henter inspiration i Videnscentre t for Kost, Motion og Sundhed (KOSMOS) Tegn på forandring Organisationen etableres Tidsplan/hvem er involveret? Sundhedsudvalg - Sundhedsplejerske - Lærer i idræt og hjemkundskab - SFO-sundhedsmedarbejder - Klubmedarbejder - To elevrepræsen tanter - En repræsentant fra skoleledelsen Evaluering Foretages maj/juni 2012

Side 31 af 35 sider 3.1.2 Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Indsatsområdet er forankret i: Lov om undervisningsmiljøvurderinger, Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad, måltider og bevægelse. Punkter i plan for elevernes trivsel og undervisningsmiljø: Hvad vil vi gerne gøre anderledes/forbedre ift. indsatsområdet elevernes trivsel og undervisningsmiljø? Tiltag Styrkelse af elevernes medbestemmelse omkring undervisningens ind-hold og metoder. Mål At elever-ne i højere grad inddrages. Hvordan vi vil skabe forandring Hver klasse udarbejder en hand-leplan med udgangs-punkt i deres egne besvarelser af UVM 2010 Skoleledelsen sætter fokus på elevmedbestemmelse Tegn på forandring At eleverne bliver mere fysisk aktive i undervisningen og udviser et større engagement. Tidsplan/hvem er involveret? Februar 2011 Klasselærerne Ledelsen Evaluering I maj måned 2011 evaluerer alle klasser deres handleplaner. 2011/12 3.1.3 Omgivelser, indretning og tilgængelighed Indsatsområdet er forankret i: Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad, måltider og bevægelse. Punkter i plan for omgivelser, indretning og tilgængelighed: Hvad vil vi gerne gøre anderledes/forbedre ift. omgivelser, indretning og tilgængelighed? Tiltag Idrætspladsen gøres tilgængelig for boldspil i frikvartererne Opstilling af udendørs bordtennisborde Elevrådet inddrages for ideer Mål At der skabes bedre muligheder for fysiske aktiviteter for eleverne på 4.- 9.klassetri n i frikvarterene Hvordan vi vil skabe forandring Ved at se på omgivelser, indretning og tilgængelig-hed med friske øjne og se efter muligheder i stedet for begrænsninger. Tegn på forandring Eleverne er mere fysisk aktive Tidsplan/hvem er involveret? Opstart april 2011 Elever på 4.-9.klassetrin og lærere Elevrådet Evaluering April 2012