Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Alléen Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Relaterede dokumenter
Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Alléen Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Tilsynsrapport. Tilbud: Mariested

Duedalen Misbrugscenter. Skovvangen Poul Mose Parken

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Tilsyn med beskyttet beskæftigelse (SEL 103) samt aktivitets- og samværstilbud (SEL 104)

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Løkken Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Socialtilsyn Syds tilsynsrapporter for 2016 for tilbud i Handicap & Psykiatri

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL)

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport. Opgangsbofællesskabet Frederiksborgvej Godkendt. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbudet Valmuen Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Rapporten er udarbejdet af:

Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Nørrebo Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Nygodkendelsesrapport

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud kristiansandsvej Godkendt

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Kollegietilbuddet. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport. Botilbud Grønningen SEL Godkendt. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse:

Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på det specialiserede voksenområde. Botilbud i Frederikssund Kommune 2014

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Gutfeldtshave Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Vista Hus Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Opgangsbofællesskabet Vestervej Godkendt. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Kollegietilbuddet Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Skibbyhøj. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Højløkke. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bofællesskabet Rose Marie Godkendt

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Skrænten Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Støttecentret Emilieparken Godkendt

Afslutning af driftsorienteret tilsyn

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Højbo Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

Tilsynsrapport sociale tilbud

Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på det specialiserede voksenområde. Botilbud i Frederikssund Kommune 2015

Afslutning af driftsorienteret tilsyn

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbuddet Parkvej 12. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbuddet Parkvej 12. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Boligerne Sophie Magdelenes Vej 4. Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Godkendt

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Ellebo Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport sociale tilbud

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: CROS. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Socialpsykiatrisk botilbud Klintegården. Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Godkendt

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Skrænten Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Lysningen Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Gutfeldtshave. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bengerds Huse. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Solkrogen. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bengerds Huse Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud (0-6 år)

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bogruppe Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: SUF BOAS Taastrup Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bispehuset Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbuddet Buen Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Støttecentret i Vorbasse Godkendt

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Under Bøgen Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Fonden SPANGEN. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bofællesskabet Aspevej Godkendt

Tilsynsrapport. Aflastningshjemmet Rendbjerg Godkendt. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Poulstruplund. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bispehuset Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Fonden Det lille Opholdssted Egholt Godkendt. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Bofællesskabet Gl. Holtegade. Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: LIFE TOUR ApS Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport sociale tilbud

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Granhus ApS Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Fonden KærBo Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport. Handicap basistilbud - Stadionkollegiet Godkendt. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Boligerne Stationstorvet. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bofællesskabet Egeparken 2. Godkendt. Rapporten er udarbejdet af:

Tilsynsrapport. Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud kristiansandsvej Godkendt

19/6128 Anna Sophie Kiskov, Velfærd Børn, Unge og Uddannelse 26. August Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Afslutning af driftsorienteret tilsyn

Transkript:

Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Botilbud Alléen 25-10-2016 Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Syd Lindevej 5A 5750 Ringe

Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Resultat af tilsynet 5 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 6 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 8 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 11 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 18 Vurdering af temaet Kompetencer 22 Vurdering af temaet Økonomi 24 Vurdering af temaet Fysiske rammer 26 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 28 Rapporten er udskrevet 25-10-2016 2

Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. n af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Organisation og ledelse - Kompetencer - Økonomi - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og '' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Botilbud Alléen Hovedadresse Dyrkobbelgård Allé 4 6300 Gråsten Kontaktoplysninger Tlf: 27903977 E-mail: kehn@sonderborg.dk Hjemmeside: www.sonderborgkommune.dk/botilbud-alleen Tilbudsleder CVR nr. Karen Thymann Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig) Pladser i alt 8 Målgrupper 18 til 70 år (udviklingshæmning) 4

Resultat af tilsynet Status for godkendelse Godkendt Tilsynet er gennemført 25-10-2016 Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Syd Flemming Syrak Bøgebjerg Hansen (Tilsynskonsulent) Ja 05-10-16: Dyrkobbelgård Allé 4, 6300 Gråsten (Uanmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Socialtilsyn Syd har vurderet, at tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse jf. lov om socialtilsyn 6 og 12-18. Særligt fokus i tilsynet Anmeldt driftsorienteret tilsyn med fokus på følgende temaer: - Målgruppe, metoder og resultater Opmærksomhedspunkter 5

Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og /eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne, herunder at tilbuddet i forhold til børn og unge understøtter, at de får en god skolegang socialt og fagligt. Desuden er det vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Temaet er overført uændret fra seneste tilsynsrapport, idet behandling på indikator- og kriterieniveau ikke har været nødvendig for en vurdering af tilbuddets samlede kvalitet. Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet indenfor deres målsætning og i forhold til målgruppens forudsætninger på relevant vis understøtter borgernes muligheder for uddannelse, beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Det er Socialtilsynets vurdering, at Botilbuddet Alléen arbejder aktivt i forhold til at inkludere borgerne i lokalsamfundet ved, at være opsøgende i forhold til at efterleve borgernes ønsker om at komme i virksomhedspraktik. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der er et aktivt og relevant samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, der især omfatter beskæftigelsestilbud men også virksomheder/forretninger i lokalområdet, hvor borgerens trivsel og udvikling er omdrejningspunktet for den fælles pædagogiske indsats. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet inden for deres målsætning og i forhold til målgruppens forudsætninger på relevant vis understøtter borgernes muligheder for beskæftigelse og aktivering. Der lægges vægt på, at tilbuddets ledelse og medarbejdere kan beskrive et aktivt og relevant samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, der også inkluderer virksomheder i det omkringliggende samfund. Det vurderes, at disse aktiviteter, på trods af en nylig nedlæggelse af et tæt-vedliggende beskæftigelsestilbud, er medvirkende til, at samtlige tilbuddets borgere er i beskæftigelse eller aktivering. Socialtilsynet lægger vægt på, at der af beskæftigelsestilbuddene udarbejdes selvstændige handleplaner for borgerne, der tager udgangspunkt i tilbuddets handleplaner men også i borgerens generelle trivsel, ønsker og behov. Se bedømmelsen af indikator 10 a og 10 b for uddybning af vurderingen. 6

Indikator 01.a af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at der i borgernes handleplan er udarbejdet mål med fokus på borgernes trivsel omkring deres beskæftigelse, og at dette jf. indhentede handleplaner og journalnotater tydeliggøres og understøttes. Der udarbejdes tillige selvstændige handleplaner og mål for den enkelte borger på beskæftigelsestilbuddene. Der er endvidere lagt vægt på, at det i interviews med ledere og medarbejder fremkommer, at borgerne også kan komme i praktikker ude i det omkringliggende samfund og at der er indkommet midler til et beskæftigelsesprojekt for de ældre borgere. Det fremgår af interview med medarbejder, at nedlæggelsen af et tæt-vedliggende beskæftigelsestilbud opleves ærgerligt, da fordelene ved et mindre drevet tilbud dermed er forsvundet, og her nævnes; nærhed, muligheden for at følge den enkelte borger og borgernes mulighed for at have et selvstændig arbejdsliv uden at skulle være sammen med samboende borgere hele tiden, som konsekvenser ved sammenlægning af beskæftigelsestilbud. Der lægges vægt på, at der i interviews beskrives et velfungerende samarbejde med de forskellige beskæftigelsessteder af både ledelse og medarbejder. Der er tillige lagt vægt på, at det i interview med medarbejder og af indhentet materiale fremgår, at der reageres og handles på baggrund af en konkret borgers mistrivsel i dennes beskæftigelsestilbud og at der følges op herpå. Indikator 01.b af Indikator 01.b Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at samtlige borgere på tilbuddet er i beskæftigelse eller aktivitetstilbud. Det fremgår af interviews med ledelse og medarbejder, at der er et velfungerende samarbejde med de forskellige beskæftigelses-, praktik-, aktivitets- og samværstilbud. 7

Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber, og at borgerne opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter og sociale relationer og netværk kræver. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod dette mål, og at det afspejles i aktiviteter i dagligdagen, i personalets adfærd, i de metoder, der anvendes, og afspejles i tilbuddets åbenhed mod og involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgernes kontakt til og samvær med familie og netværk. Vurdering af tema Temaet er overført uændret fra seneste tilsynsrapport, idet behandling på indikator- og kriterieniveau ikke har været nødvendig for en vurdering af tilbuddets samlede kvalitet. Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet understøtter og sikrer at borgerne indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv med udgangspunkt i et medborgerperspektiv. Tilsynet vurderer, at tilbuddets metoder og tilgange er fagligt velkvalificerede og rummer individuelle tilgange, hvor fagligheden omkring samspil og udvikling træder tydeligt igennem. Tilbuddet anvender dokumentation og kan dokumentere resultater af deres pædagogiske arbejde. Det er samtidig tilsynets vurdering, at tilbuddet støtter borgerne i deres kontakt til familie og pårørende, og at der eksisterer et velfungerende samarbejde mellem pårørende og tilbud, med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Gennemsnitlig vurdering 5 Udviklingspunkter 8

Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed af kriterium Samlet vurderer socialtilsynet, at tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed ved at arbejde bevidst med tilbuddets målsætning i forhold til tilbuddets målgruppe, og hvor borgeren ligeledes tydeligt fremstår som et selvstændigt individ, og som omdrejningspunkt for tilbuddets indsatser. Der lægges vægt på, at tilbuddets ledelse og medarbejdere kan beskrive individuelle faglige tilgange, stærkt funderet i samspillet med borgerne, hvor en klar og tydelig bevidsthed om nærhed og tilstedeværelse i samværet med borgerne fremgår. Det er endvidere lagt til grund, at tilbuddet kan dokumentere resultater i deres journaliseringssystem. Der er yderligere lagt til grund for vurderingen, at tilbuddet i høj grad støtter borgerne i at holde kontakt til familie og pårørende med respekt for den enkelte borgers ønsker og behov, samt ved at være bevidste om, at tilbuddets medarbejdere for enkelte borgeres vedkommende anskues og opfattes som deres primære pårørende i deres liv. Indikator 02.a af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at der i interviews med ledelse og medarbejder fremkommer, at borgernes sociale kompetencer og selvstændighed er omdrejningspunktet, fx det borgerne kan selv, skal de selv, og nogle ønsker fællesskab og andre gør ikke, hvilket accepteres i dagligdagen. Endvidere fremgår af interview med ledelsen, at der arbejdes med borgernes funktionsalder og mestringsalder og tages udgangspunkt i bestilling/handleplan med fokus på tanken om rehabilitering. Der er lagt vægt på, at det i interviews med ledelse og medarbejder fremkommer en bevidsthed om betydningen af nærhed og tilstedeværelse i samværet med borgerne, hvor der tages udgangspunkt i NU'et, og hvor det i pædagogikken handler om at tale med borgerne om, fx hvorfor blev i uvenner, hvad skete der og så arbejdes der videre derfra. Der er tillige lagt vægt på, at det ved interviews af ledelse og medarbejder samt af fremsendt materiale fremgår at tilbuddets journaliseringssystem understøtter og dokumenterer opfølgning af mål og delmål for den enkelte borger. Indikator 02.b af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. Der lægges vægt på, at det ved interview med ledelse og medarbejder fremgår, at flere borgere selv går ud i byen og handler, at borgerne er kendt og accepteret i bylivet, at der eksisterer et godt naboskab og fx motioneres der i form af løb rundt i byen, hvilket har resulteret i et indslag på TV-SYD. Endvidere deltager borgerne i fællesaktiviteter så som en tur i biografen, arrangementer i byen, koncerter m.v. To borgere anvender som udgangspunkt en ledsager ved færdsel i nærmiljøet og lokalområdet. Det fremgår ligeledes, at borgerne deltager i arrangementer hvor andre ligesindede deltager, fx aftenklub, koncerter eller festivaler. Dette bekræftes af samtalerne med borgerne. Indikator 02.c af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Der lægges til grund for bedømmelsen, at borgerne støttes i at holde kontakt til familie og pårørende og deres øvrige netværk. Dette bekræftes af interview med ledelse, medarbejdere, den pårørende og borgerne som tilsynet har talt med. Borgerne har ligeledes mulighed for at have besøg i egen lejlighed og/eller fællesrum. Der lægges ligeledes til grund, at medarbejderne giver udtryk for, at borgernes samvær med familie prioriteres højt, fx køres borgerne jævnligt til de forskellige pårørende. 9

Samtidig lægges det til grund, at der afholdes en årlig sommerfest for pårørende og familien og at der er årlige samarbejdsmøder med den enkelte borgers pårørende. Dette fremgår af interview med ledelsen, der ligeledes har opmærksomhed rettet mod, når fx forældrene dør og muligheden for at hjælpe med at etablere og opnå en anden kontakt. Ligeledes lægges det til grund for bedømmelsen, at det ved interview af pårørende fremgår, at borgeren nu betragter tilbuddet og dets øvrige medborgere som sin familie, og at borgeren finder størst tryghed ved at være i tilbuddet, og fx holder jul i tilbuddet i stedet for som tidligere hjemme hos familien. Endvidere lægges til grund, at den pårørende udtaler, at vi som pårørende altid kan komme til en kop kaffe og vi mærker aldrig om medarbejderne har travlt. 10

Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med borgerne er sat for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Tilbuddet skal som væsentlige overordnede elementer af kvaliteten respektere og sikre borgernes medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Tilbuddet skal understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed samt forebygge magtanvendelser og overgreb. Vurdering af tema Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet inden for deres målsætning og med afsæt i målgruppen på systematisk og relevant vis arbejder med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Tilbuddet omfatter en til dels uhomogen målgruppe, som over tid er vokset sammen med indbyrdes accept og respekt for hinanden. Tilsynet vurderer, at målgruppen er kompleks og kræver høj grad af faglighed, indsigt og stabilitet af medarbejdergruppen. Socialtilsynet vurderer, at metoder og tilgange samt refleksioner derom understøtter og dokumenterer, at tilbuddet i deres praksis har borgerens perspektiv for øje. Samlet vurderer socialtilsynet, at tilbuddet set i forhold til målgruppen understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet. Samlet vurderer socialtilsynet, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Samlet set vurderer socialtilsynet, at Botilbuddet Alléen set i forhold til målgruppen og dens forudsætninger forbygger og håndterer magtanvendelser. Socialtilsynet konstaterer, at der mellem borgere er situationer og episoder der har karakter af vold og overgreb mellem borgere. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets pædagogiske indsats understøtter at omfang og hyppighed af vold/overgreb mellem borgerne har et meget begrænset omfang. Gennemsnitlig vurdering 4,6 Udviklingspunkter 11

Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet inden for deres målsætning og med afsæt i målgruppen på systematisk og på relevant vis arbejder med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Socialtilsynet vurderer, at efteruddannelsen inden for hverdagsrehabilitering understøtter og udvikler tilbuddets faglige tilgange og metoder og det faglige sprog heromkring, og derudover lægges der vægt på medarbejdernes indsigt omkring betydningen af et tværfagligt samarbejde. Der lægges vægt på, at tilbuddets målgruppe beskrives bred og til dels uhomogen, men samtidigt som en borgergruppe, der over år er vokset sammen til en form for familie. Socialtilsynet vurderer og anerkender, at tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der har borgeren i centrum ved hjælp af en stærk og funderet faglighed, men må samtidigt pointere en vis skrøbelighed, når en kompleks målgruppe er underlagt et så stort behov for stabilitet, der samtidig kræver høj grad af faglighed og kendskab til nuværende målgruppe og dens personligheder. Socialtilsynet vurderer, at anvendte metoder og tilgange og refleksionerne derom understøtter og dokumentere, at tilbuddets praksis tydeligt har borgeren i centrum. Der er yderligere lagt til grund for vurderingen, at der afholdes revurderingsmøder med sagsbehandler og beskæftigelsessted omkring mål/delmål vedrørende opfyldelse eller justering deraf. Ligeledes vurderer socialtilsynet, at journaliserings-systemet understøtter og sikrer den løbende dokumentation af indsatsen. Socialtilsynet lægger vægt på, at tilbuddet med ledelsen i spidsen løbende arbejder med at implementere nye tilgange og metoder, til forbedring af praksis og udvikling af metoder, således at medarbejderne får mulighed for at vælge og reflektere over valg af metoder, der kan målrettes den enkelte borger. Indikator 03.a af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Uanmeldt tilsynsbesøg d. 5. oktober 2016. Der er lagt vægt på, at der under uanmeldt tilsynsbesøg en hverdags eftermiddag, iagttages en pædagogisk praksis der er samstemmende og i overensstemmelse med tilbuddets udmeldte målgruppe, målsætning og anvendelse af metoder. Der observeres en individuel pædagogisk tilgang og struktur, hvor relationen og kendskabet til borgerne virker stærk og fagligt velfunderet. Der lægges vægt på, at det i interview af medarbejdere fremkommer, at alle har været på efteruddannelse indenfor hverdagsrehabilitering, og at forløbet overordnet anskues som positivt, og som værende med til at skabe, afsæt i, et fælles fagligt sprog og synliggøre de pædagogiske mål. Derudover bemærker tilsynet, at medarbejderne italesætter betydningen af et tværfagligt samarbejde, når en rehabiliterende tilgang italesættes. Derudover udtaler medarbejderne, at der fortsat er potentiale for udvikling af vores metodebevidsthed i tilbuddet. Der lægges vægt på, at der er et kontinuerligt fokus omkring tilgange og metoder omkring konflikthåndtering og udvikling af pædagogiske redskaber og metoder i forhold til borgergruppen. Der lægges endvidere vægt på, at det i interview af medarbejder fremkommer, at der arbejdes mod en struktur på p-møder, således at alle borgere bliver gennemgået på hvert p-møde. Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. Der lægges til grund for bedømmelsen, at Botilbud Alléen anvender pædagogiske tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe. Dette bekræftes af interview med ledelse og medarbejder og af fremsendt materiale samt af tilbudsportalen, hvor følgende metoder og tilgange oplyses anvendt i praksis; rehabiliterende tilgang, neuropædagogisk tilgang, anerkendende tilgang og relationistisk tilgang og som metoder Marte Meo, neuropædagogisk udredning, jeg-støttende samtaler. Der er lagt vægt på at, der ved interview af medarbejder beskrives en umiddelbar uhomogen målgruppe, men som er vokset sammen og som hver især besidder forskellige kompetencer, og som af ledelsen beskrives som 8 udviklingshæmmede borgere med hver deres personlighed. Endvidere lægges der til grund for bedømmelsen, at både ledelse og medarbejder karakterisere målgruppen med behov for struktur, genkendelighed og faste rammer og med et pædagogisk fokus på, at den enkelte borger primært skal kunne rumme sig selv. Specifikt anvendes en 12

individuel metodisk tilgang til en borger med PWS, da borgeren kognitivt er bedre fungerende end resten af målgruppen, og samtidig har behov for en anden struktur i dagligdagen. Målgruppen er desuden borgere med autisme og borgere som er psykisk sårbare. Der er tillige lagt vægt på, at det i interview med ledelse og medarbejder fremkommer, at der er et naturligt fokus på relationen som den centrale byggesten, at der er fokus på interaktionen mellem borger og medarbejder, og at det er medarbejderne, som tager ansvaret og er de reflekterende i denne proces med en bevidsthed om, at sådan en pædagogisk tilgang tager tid og kræver et velfunderet og fagligt veluddannet personale, der samtidig kan reflektere over egen og hinandens praksis. Endvidere lægges til grund, at det i interview med medarbejder fremgår, at tilbuddet er i stand til at tage ny viden ind og indarbejde det i praksis, og medarbejderen kendetegner i øvrigt huset som "fantastisk at arbejde og være i" efter 16 års ansættelse, hvor huset løbende har udviklet og bevæget sig! I bedømmelsen lægges det til grund, at en grundlæggende forudsætning inden valg af metoder og tilgange, er at borgeren skal kunne stole på og regne med personalet og det er personalets ansvar, at italesætte tiltag så borgeren får forståelse derfor, således at borgeren udelukkende får den støtte, som der er behov for. Dette fremgår af interview med ledelse og medarbejdere. Indikator 03.b af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Uanmeldt tilsynsbesøg d. 5. oktober 2016. Der er lagt vægt på, at det i interview af en medarbejder fremkommer, at tilbuddet foretager kontinuerlig dokumentation af de opstillede mål i den pædagogiske handleplan. Der henvises endvidere til effektmåling via GAS, som et redskab til at vurdere hvorvidt indsatsen og tilhørende metoder er effektfulde, samt som et redskab til at styrke og udvikle vores metodebevidsthed. Tilsynet får forevist journaliseringssystemet i praksis, og ser, hvordan der kontinuerligt og struktureret foretages opfølgning på mål og delmål. Derudover informerer medarbejderen omkring, hvordan systemet underbygger og sikrer igangværende pædagogiske forløb og en løbende opfølgning heromkring. Alle borgere fra egen kommune har fået udarbejdet målbare rehabiliterende mål. Der lægges vægt på, at medarbejderen udtaler, at dokumentationen kan deles med kommunens myndighed, og at det understøtter et i forvejen velfungerende samarbejde. Medarbejderen som tilsynet taler med er dokumentationsvejleder i huset, og har særlig fokus på at implementere viden og være understøttende i processen heromkring. Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at tilbuddet forholder sig til de mål og den funktionsudredning kommunen har udarbejdet, og at der med baggrund i indhentede handleplaner og journalnotater fremgår, at tilbuddet udarbejder pædagogiske handleplaner, der indeholder mål og delmål, og hvor indsatsen bliver dokumenteret. Der er lagt vægt på ved interview af medarbejder, at der afholdes revurderingsmøder med sagsbehandler og beskæftigelsessted omkring mål/delmål og opfyldelse eller justering deraf. Der er i bedømmelsen endvidere lagt til grund, at der anvendes et journaliseringssystem, der understøtter dokumentation af resultater og behovet for eventuel justering deraf. Der lægges vægt på, at ledelsen udtaler, at journaliserings systemet endnu ikke er fuldt implementeret og rummer flere muligheder end der anvendes lige nu. Der er tillige lagt vægt på, at det i interview med ledelsen fremkommer, at for at forbedre indsatsen og til brug for egen læring, planlægger ledelsen udarbejdelsen af et "rullegardin" med forskellige metoder således, at medarbejderne får mulighed for at vælge og reflektere over valg af metoder, funderet omkring egne erfaringer og resultater. Indikator 03.c af Indikator 03.c Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at der er opmærksomhed omkring, at grundlaget for at kunne dokumentere en indsats, skal have udgangspunkt i bestillingen/ 141 handleplanen. Der er tillige lagt vægt på, at tilbuddet kan dokumentere positive resultater af de mål, som de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. Dette underbygges af fremsendte handleplaner og pædagogiske handleplaner for flere borgere. 13

Socialtilsynet har lagt vægt på, at det i interview af sagsbehandler fra en visiterende kommune fremkommer, at borgeren opleves velplaceret under fagligt kompetente rammer. Der er lagt vægt på, at der eksisterer et velfungerende samarbejde, hvor borger, medarbejdere, pårørende, beskæftigelsessted og sagsbehandler mødes en gang årligt og derudover, ved behov, mulighed for løbende kontakt ved hjælp af mail eller via telefon. Der er tillige lagt vægt på, at sagsbehandler giver udtryk for, at borgeren inddrages ved revurderingsmøder, at pårørendesamarbejdet håndteres godt og at borgeren opleves tilfreds og glad ved at bo i tilbuddet. Indikator 03.d af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte at målene for borgerne opnås. Indikatorens vurderes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på følgende beskrivelse af samarbejdet med relevante eksterne aktører på tilbudsportalen: "Det er et nært samarbejde med de til enhver tid relevante samarbejdspartnere med udgangspunkt i den enkelte beboer. På Alleen har vi samarbejde med hjemmesygeplejen omkring medicin, sundhed og sygdom. Samarbejde med oligofreni teamet omkring beboere med sårbar psyke eller psykiatrisk overbygning. Samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut. Samarbejde med omsorgstandplejen for beboere, som har brug for narkose i forbindelse med tandlægebesøg." Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet af kriterium Samlet vurderer socialtilsynet, at tilbuddet set i forhold til målgruppen understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet. Der lægges vægt på, at tilbuddets ledelse og medarbejdere kan redegøre for, hvordan borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt i dagligdagen, som en forudsætning for reel medinddragelse og indflydelse. Socialtilsynet vurderer, at borgerne mødes individuelt med respekt for deres integritet og værdighed på et fagligt velfunderet niveau. Socialtilsynet lægger vægt på, at der er etableret et beboerråd, hvor spilleregler for demokrati, beslutningsprocesser og ansvar italesættes og afprøves. Derudover lægges til grund, at der bevidst arbejdes med at borgerne får størst mulig indflydelse på eget liv i forhold til ønsker og behov, dette understreges af interviews med både borgere og pårørende samt af observationer i tilbuddet. Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt af Indikator 04.a Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Uanmeldt tilsynsbesøg d. 5. oktober 2016: Ved tilsynets ankomst til tilbuddet har en borger indsatsdag og en ældre hjemmegående borger er hjemme, derudover kommer de resterende borgere hjem fra deres beskæftigelse, under tilsynsbesøget, hvor der efterfølgende er fælles kaffe og kage. Her opleves en god stemning, at borgerne bliver set og hørt, og at der er en respektfuld omgang og tone mellem borgere og medarbejdere samt mellem borgerne. Under hele tilsynsbesøget bemærkes følgende anerkendelsesmarkører i samspillet/interaktionen mellem medarbejdere og borgere: tilstedeværelse og bevidsthed om tid og rum i dialogen, berøring og kram, humor og seriøsitet, aktiv lytning og tydelighed i kropssprog og mimik. Derudover bemærkes, at dialogen og samspillet i vid udstrækning tager udgangspunkt i borgernes udmeldinger og deres dagsorden. Under hele tilsynsbesøget er der en rolig atmosfære, hvor borgerne virker trygge og tillidsfulde ved medarbejderne og den struktur der eksisterer i huset. Endvidere bemærkes, at tilgangen og pædagogikken er individuel og tilrettet den enkelte borger. 14

Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det i interviews med ledelse, medarbejder og pårørende tydeligt fremkommer, at omgangstonen er god og at folk som kommer i huset oplever en behagelig og rar atmosfære. Der er lagt vægt på, at i interview med medarbejder fremkommer, at personalet er meget bevidst om, at møde borgeren, hvor borgeren lige NETOP er den dag. Det fremgår ligeledes af interview med ledelsen, at medarbejderne, nyansatte og vikarer kan lide at komme og være i tilbuddet. Det fremgår af interview med både ledelse, medarbejder, borgere og pårørende, at der er tid og rum til at være sammen med borgerne, at borgerne respekteres og anerkendes i hverdagen og at medarbejderen samtidigt med et smil på munden udtaler, at der er aldrig tid og rum, som der burde være, men at der hvor jeg/vi er, gør vi det rigtig godt. Indikator 04.b af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov Indikatoren bedømmes til i meget høj grad af være opfyldt. Uanmeldt tilsynsbesøg d. 5. oktober 2016. Der lægges vægt på, at der under tilsynsbesøget observeres at borgerne inddrages omkring deres dagligdag og så vidt muligt i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov. Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. Der er lagt vægt på, at der er etableret et beboerråd, hvor spilleregler for demokrati, beslutningsprocesser og ansvar italesættes og afprøves. Dette fremgår af interview med ledelse og medarbejder, som ligeledes oplyser, at det er deres oplevelse, at borgerne gerne deltager. Det fremgår ligeledes af interview med medarbejder, at der bevidst arbejdes pædagogisk med, at understøtte borgernes muligheder for medbestemmelse ved at forberede og tilrettelægge det pædagogiske arbejde med øje for borgernes mulighed for mest mulig indflydelse på eget liv i forhold til deres ønsker og behov. Dette understøttes af interviews med både borgere og pårørende samt af observationer i tilbuddet. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel af kriterium Samlet vurderer socialtilsynet, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Socialtilsynet vurderer, at der er opmærksomhed omkring og relevant fokus på, hvorvidt en borgers adfærd påvirker husets trivsel. Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet af Indikator 05.a 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer indikatoren til i høj grad at være opfyldt. Uanmeldt tilsynsbesøg d. 5. oktober 2016. Der er lagt vægt på, at det i interview af afdelingsleder og medarbejder og af tilsynets observationer fremkommer, at den pædagogiske indsats omkring borgernes trivsel fortsat er omdrejningspunktet i det pædagogiske arbejde. Der er lagt vægt på, at afdelingsleder giver udtryk for, at der aktuelt er særlig fokus på en borgers trivsel og hvorvidt og i hvilket omfang denne borgers adfærd påvirker de resterende borgeres trivsel. Omkring denne indsats forventes et VISO-forløb igangsat. Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. Der er lagt vægt på, at såvel ledelse som medarbejder kan redegøre for, at borgernes trivsel i tilbuddet er det naturlige omdrejningspunktet i det pædagogiske arbejde. Der lægges i samme forbindelse vægt på, at borgernes trivsel sikres ved mulighed for overlap af medarbejdere, daglig dokumentering og journalisering samt ved løbende observation og fokus på den enkeltes borgers psykiske og fysiske funktionsniveau. 15

Der er samtidig lagt vægt på tilsynets egne iagttagelser under tilsynsbesøget, som bar præg af en behagelig afslappet atmosfære og af en omsorgsfuld tilgang med borgeren i centrum. Endvidere lægges til grund, at det i interview med den pårørende gives udtryk for, at pædagogerne, som udgangspunkt taler med borgerne om, hvad det er, de har oplevet i løbet af dagen og derfor er på forkant i forhold til borgerens ståsted og nuværende trivsel eller ej. Indikator 05.b af Indikator 05.b Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at der i interview med ledelse og medarbejder fremkommer, at der eksisterer et velfungerende samarbejde med diverse læger, tandlæger og andre sundhedssamarbejdspartnere og at tilbuddet ledsager alle borgerne efter behov. Dette understøttes af interview med pårørende, som oplever at dennes borger altid får støtte og hjælp af kontaktperson ved besøg hos forskellige sundhedsydelser. Indikator 05.c af Indikator 05.c Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed Socialtilsynet bedømmer indikatoren til i meget høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at kost og motion prioriteres. Kosten laves og tilberedes i samarbejde med borgerne, i tilbuddet, af en køkkenassistent, der har særlig viden indenfor sund og varieret mad. Borgerne mærker duften af tilberedning af mad i huset og er aktivt deltagende i det omfang, der magtes. Kosten er varieret og tager hensyn til borgere med specielle behov, fx diabetes og PWS. I bedømmelsen er der endvidere lagt til grund, at motion, gåture og løb er en fast og integreret del af det pædagogiske arbejde i huset, hvor medarbejderne løber/går sammen med borgerne i nærmiljøet. Dette bekræftes af interview med ledelse, medarbejder og pårørende. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser af kriterium Samlet set vurderer socialtilsynet, at Botilbuddet Alléen set i forhold til målgruppen og dens forudsætninger forbygger og håndterer magtanvendelser. Der lægges vægt på, at medarbejderne i tilbuddet er oplyste og vidende om forebyggelse og håndtering af magtanvendelser og har kvalificeret viden omkring konflikthåndtering. Der er yderligere lagt til grund, at praksis omkring håndtering af magtanvendelser er håndteret efter gældende lovgivning. Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås af Indikator 06.a Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Uanmeldt tilsynsbesøg d. 5. oktober 2016. Der er lagt vægt på, at det i interviews af medarbejdere og afdelingsleder fremkommer, at der ikke har været magtanvendelser siden sidste tilsynsbesøg og derudover henvises til nedenstående. Overført fra tilsynsbesøg af 11.02.16. Der er lagt vægt på, at det i interview med ledelse og medarbejder fremkommer, at der ingen fysiske 16

magtanvendelser er i tilbuddet. Det fremgår endvidere, at medarbejderne har kvalificeret viden omkring konflikthåndtering og forebyggelse deraf. Der lægges endvidere vægt på ledelsens og medarbejderens refleksioner og eksempler på faglige tilgange og overvejelser herfor. Det fremgår ligeledes af interview med ledelse og medarbejder, at en borger med PWS har alarm på dør og vinduer, hvor borger selv har giver samtykke hertil og har forståelse for betydningen deraf og hjælpen derved. Borger giver selv samtykke på det årlige handlemøde med deltagelse af myndigheds-sagsbehandler. Ovenstående understøttes ligeledes af interview med pårørende, som ikke oplever, at magtanvendelse foregår i tilbuddet. Indikator 06.b af Indikator 06.b Overført fra sidste tilsynsbesøg d. 11.02.16. Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er ingen fysiske magtanvendelser i tilbuddet, at dokumentere og følge op på med henblik på egen læring. Kriterium 07 Tilbuddet forebygger overgreb af kriterium Socialtilsynet konstaterer, at der mellem borgere er situationer og episoder der har karakter af vold og overgreb. Disse episoder har et omfang og en karakter, der bærer præg af borgernes kognitives ståsted og som influerer på omfanget af vold/overgreb og konsekvenserne og eftervirkningerne deraf. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets pædagogiske indsats understøtter at omfang og hyppighed af vold/overgreb mellem borgerne har et meget begrænset omfang. Socialtilsynet vurderer endvidere, at tilbuddet har relevant viden og erfaring, der modsvarer målgruppens behov. Indikator 07.a af Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet 3 (i middel grad opfyldt) Overført fra sidste tilsynsbesøg d. 11.02.16 Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at såvel ledelse som medarbejder redegør for, hvordan den pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet. Der er lagt vægt på, at der mellem 2-3 borgere foregår overgreb og vold, som er af mindre omfattende fysisk karakter, og at det foregår cirka en gang i måneden. Indikator 07.b af Indikator 07.b Overført fra sidste tilsynsbesøg d. 11.02.16 Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der lægges til grund, at overgreb mellem borgerne beskrives for nedadgående og at der er udarbejdet faste procedure for indberetning og håndtering af episoder med overgreb. Ligeledes lægges til grund, at ledelse og medarbejder beskriver, at der er skærpet opmærksomhed omkring en borger, hvis denne har det fysisk eller psykisk dårligt, og at det desuden fremgår af interviews og fremsendt materiale, at forebyggelsen i høj grad er tilpasset og afstemt med målgruppen. 17

Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. Vurdering af tema Temaet er overført uændret fra seneste tilsynsrapport, idet behandling på indikator- og kriterieniveau ikke har været nødvendig for en vurdering af tilbuddets samlede kvalitet. Socialtilsyn Syd vurderer, at Botilbuddet Alléen har en særdeles velfungerende organisation og ledelse. Socialtilsynet vurderer, at ledelsen i og omkring tilbuddet er præget af stærke faglige og personlige kompetencer, hvor medarbejderne bliver inddraget, vist tillid og har indflydelse på deres hverdag. Socialtilsynet vurderer, at der er en rød tråd fra Sønderborg kommunes overordnede strategi og den daglige ledelse, medarbejdernes forståelse og udførelse af arbejdsopgaver i forhold til den enkelte borger. Denne ledelsesstrategi omhandler aktuelt implementering af hverdagsrehabilitering. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at borgerne er tilknyttet og omgivet af fagligt kompetente og engagerede medarbejdere. Socialtilsynet bemærker, at der er mulighed for ekstern supervision, og at der efter behov kan trækkes på relevante kompetencer. Socialtilsynet vurderer, at personalegennemstrømningen og sygefraværsprocenten er lav. Socialtilsynet vurderer, at der er stort fokus på at bibeholde og vedligeholde et velfungerende arbejdsmiljø. Gennemsnitlig vurdering 4,8 Udviklingspunkter 18

Kriterium 08 Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse af kriterium Samlet vurderer Socialtilsynet, at Botilbud Alléen er underlagt en ledelse med en stærk uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund. Tilsynet konstaterer, at der er ansat ny områdeleder, der ligeledes har stor erfaring med og kendskab til målgruppen. Tilsynet bemærker, at der fra medarbejdernes side udtrykkes særdeles stor tilfredshed med ledelsens faglige -, ledelsesmæssige - og personlige kompetencer. Der lægges vægt på, at der er stor overensstemmelse mellem medarbejderne og ledelsen, når ledelsesstrukturen generelt italesættes og i forhold til uddelegering af ansvarsområder samt oplevelsen af graden af indflydelse på eget job. Tilsynet bemærker, at medarbejderne oplever sig hørt og forstået og vist tillid i dagligdagen samt, at der bliver fulgt op på deres kompetenceområder. Tilsynet bemærker, at der, af både medarbejdere og ledelse, opleves en rød tråd fra Sønderborg kommunes overordnede strategi til udførelse og implementering i botilbuddet. Aktuelt omhandler denne strategi rehabilitering. Der er i ledelsen en opdeling af ansvarsområder, hvor daglig leder står for tilbuddets drift og økonomi er placeret ved områdeleder. Strategiske overvejelser vedrørende Botilbud Alléen foregår med fokus på et gensidigt tværfagligt samarbejde. Tilbuddet anvender ekstern supervision efter behov. Se bedømmelsen af indikator 8 a og 8 b for uddybning af vurderingen. Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet af Indikator 08.a Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Tilbuddet har en områdeleder og en afdelingsleder. Afdelingsleder er ansat på tilbuddet 1.11.2013. Områdeleder for Vest er tiltrådt 1. sept. 2015 med en god overdragelse fra tidligere områdeleder. Områdelederen har ledelseserfaring, stort kendskab til målgruppen og relevant uddannelse. Udover en pædagogisk grunduddannelse mv., fortæller områdeleder, at hun netop har afsluttet en masteruddannelse i Public Management. Områdelederen udtaler, at strategisk ledelse i forhold til forandringer har særligt fokus, se og forstå sammenhænge, i stand til at navigere i det politiske system og i forhold til udvikling af de enkelte tilbud. Afdelingsleder er uddannet socialpædagog og har lang erfaring inden for voksenområdet, både fra amtslige og kommunale tilbud. Leder har taget mange forskellige leder uddannelser / kurser og er for tiden i gang med en diplomuddannelse omkring ledelse blandt andet med fokus på Bodynamic. Daglig leder oplyser at være på tilbuddet 2-3 gange om ugen. Daglig leder beskriver egen lederstil som at have fokus på medansvarlighed og den faglige udvikling. Områdeleder udtaler, at der er fokus på, hvilke kompetencer vi har i ledergruppen og på hvordan vi sætter dem i spil, i et tværfagligt samarbejde, på tværs af afdelinger. Ledelsen udtaler, at der er stort ledelsesmæssigt fokus på den igangværende implementering af rehabilitering indenfor handicapområdet i Sønderborg Kommune. Medarbejderne udtaler, at ledelsen opleves at have relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Medarbejderne fortæller, at de har en god afdelingsleder som lytter til os og som vi ved hvor vi har, Ligeledes beskrives daglig leder, at have en stærk faglighed og som en person der sætter vejen og påtager sig sin lederrolle, hvilket mærkes på personalemøder. Fagligheden mærkes ved hendes store viden, erfaring og indsigt i forskellige pædagogiske metoder og tilgange og mærkes når teori og praksis skal kobles. Medarbejderne udtaler, at forløbet omkring hverdagsrehabilitering har været velfungerende og indtil videre godt organiseret. Indikator 08.b af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at det i interviews af ledelse og medarbejdere fremkommer, at det er en mulighed at få supervision og at det ikke anvendes kontinuerligt, men efter behov. Der er lagt vægt på, at medarbejderne har faglig sparring på personalemøder hver 14 dag. Derudover sparres der med hinanden i overlap og med afdelingsleder ved behov. Der anvendes ligeledes eksterne sparringspartnere som fx oligofreniteamet, VISO eller andre. Tilbuddet benytter eksempelvis Marte Meo metoden som redskab til faglig 19

sparring. Ledelsen udtaler, at to medarbejdere har modtaget individuel supervision på baggrund af en borgers udadreagerende adfærd. Medarbejderne udtaler, at der eksisterer et godt samarbejde, at det er et godt sted at arbejde, hvor vi er omsorgsfulde for hinanden og samtidig tager ejerskab for fælles beslutninger, og at ledelsen opleves at være god til at uddelegere opgaver. Der lægges vægt på i bedømmelsen, at der ikke gives ekstern supervision ud over ved behov. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent af kriterium Socialtilsynet vurderer, at borgerne i forhold til deres behov har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. Tilsynet vurderer, at der er et tilfredsstillende forhold mellem ressourcer og opgaver, og at borgerne har muligheder for deltagelse i aktiviteter sammen med medarbejdere. Tilsynet vurderer, at der er mulighed for at borgerne kan blive skærmet, enkeltvis, hvis der er behov herfor. Tilsynet bemærker at der er mulighed for efteruddannelse. Der er fokus på implementering af hverdagsrehabilitering i tilbuddet og i hele kommunen. Tilsynet bemærker at personalegennemstrømningen på tilbuddet er lavt og ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. Tilsynet bemærker at sygefraværet blandt medarbejderne er lavt og ikke på højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser Socialtilsynet vurderer, at medarbejdere oplever en høj grad af trivsel og at der eksisterer et godt arbejdsmiljø. Indikator 09.a af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer Socialtilsynet bedømmer indikatoren til i meget høj grad at være opfyldt. Det fremgår af tilbudsportalen, at der er ansat 8 pædagoger, 1 køkkenassistent. 1 administrativ medarbejder samt en medhjælper. Om natten i form af rådighedsvagt fra vagtværelse. Der er et team på 5-6 vikarer. Derudover kan der være studerende. De indgår i normering efter oplæring. De studerende er ikke alene på vagt. Der er lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere udtaler, at efteruddannelse i hverdagsrehabilitering er omdrejningspunktet for udvikling af vores kompetencer. Medarbejderne udtaler, at efteruddannelsen betyder, at vi for tiden løber lidt stærkere. Medarbejderne udtaler, at de har en velfungerende arbejdsplan og at der overordnet set er et tilfredsstillende forhold mellem ressourcer og opgaver/borgernes behov. Endvidere lægges der vægt på, at medarbejderne oplever sig kompetente i forhold til borgerne, og at de har tilstrækkelige og relevante kompetencer. Der er tillige lagt vægt på, at det i interviews af ledelse og medarbejder fremgår, at vikarerne som tilbuddet anvender opleves som kompetente og at vikarerne oplæreres i en fast procedure sammen med en fast medarbejder. Indikator 09.b af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Socialtilsynet vurderer at indikatoren i meget høj grad er opfyldt. Det fremgår af fremsendt dokumentation, at medarbejderne har en gennemsnitlig ansættelse på 8 år. Der lægges til grund, at der af ledelse og medarbejdere beskrives en meget lav personalegennemstrømning, og at medarbejder giver udtryk for, at de oplever deres arbejdsplads som attraktiv og som et godt sted at arbejde. Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser 20

af Indikator 09.c Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at det fremgår af fremsendt materiale at sygefraværsprocenten for 2015 er 1,85. Det lægges til grund for bedømmelsen, at der følges op omkring sygefravær, med udgangspunkt i "god håndtering af sygefravær" jf. elearningskursus for alle ledere, med sygefraværssamtale på dag 1, 7, 14 og 28 og opfølgning via systemet musskema.dk. Dette bekræftes af interview med ledelsen og af fremsendt materiale, hvori det fremgår at der er et løbende fokus på arbejdsmiljø og opfølgning heromkring og håndtering deraf, primært ved brug af Kaizentavle og ved AMR, AML og AMK. Det fremgår endvidere, at der er udarbejdet en APV på hver borger med henblik på at reducere trusler om vold og vold mod personalet. Medarbejderne udtaler, at vi har fået en god forståelse omkring håndtering af vold, hvor vi tidligere holdt meget på strukturen, kan vi nu handle mere i nuet og på, hvad der udløser for vold, hvilket har givet bedre muligheder for håndtering af udadreagerende adfærd. Samtidig lægges også vægt på, at det i interview med medarbejdere pointeres, at Kaizentavlen(forbedringshjulet) anvendes og betragtes som et konkret værktøj, der er handlingsorienteret og konkret. Endvidere lægges til grund at medarbejderne oplyser, at de er glade for deres arbejdsplads og tilfredse med arbejdsplaner og dertilhørende muligheder for at tilrettelægge sit arbejdsliv med sit fritidsliv. Medarbejderne udtaler på den baggrund, at der eksisterer et godt arbejdsmiljø i en velfungerende personalegruppe. 21

Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer, det vil sige uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne på en etisk måde forholder sig til og handler i forhold til borgerne. Herunder at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Temaet er overført uændret fra seneste tilsynsrapport, idet behandling på indikator- og kriterieniveau ikke har været nødvendig for en vurdering af tilbuddets samlede kvalitet. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en erfaren medarbejdergruppe, som har relevante kompetencer i forhold til målgruppen. Det vurderes, at medarbejdersammensætningen i form af pædagogisk uddannet personale og en uddannet køkkenassistent er relevant i forhold til borgernes behov og tilbuddets metoder. Det vurderes, at medarbejdergruppen har et stærkt fælles fagligt sprog, der tager afsæt i medarbejdernes forskellige kompetencer. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at tilbuddets medarbejdere møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger, hvilket tydeliggøres og understreges af pårørendes udtalelser. Socialtilsynet vurderer samtidigt, at tilbuddet er langt i sin implementering af den rehabiliterende tilgang, herunder efteruddannelse af medarbejdere. Gennemsnitlig vurdering 5 Udviklingspunkter 22

Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejder samlet set har relevant uddannelse, viden og erfaring, der modsvarer målgruppens behov og tilbuddets metoder. Der lægges vægt på, at tilbuddets ledelse og medarbejdere har fokus på den igangværende implementering af hverdagsrehabilitering, karakteriseret af og kendetegnet ved efteruddannelsesforløb og pilotprojekter, i tilbuddet og i hele kommunen. Der er samtidigt et fokus på at bibeholde de metoder og tilgange, som anvendes aktuelt og som er gode for tilbuddet og dets borgere. Der er yderligere lagt til grund for vurderingen, at det i interview med pårørende gives udtryk for, at borgerne bliver respekteret og virker til at være glade for at bo og være i tilbuddet, og at borgerne inddrages i hverdagen med krav, der modsvarer deres funktionsniveau. Indikator 10.a af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der lægges til grund for bedømmelsen, at medarbejderne har stor erfaring i forhold til målgruppen og relevant uddannelse. Der er lagt vægt på, at i interview med ledelse og medarbejder fremkommer bred og opdateret viden omkring målgruppen og tilbuddets metoder. Af anvendte metoder og erhvervet viden blandt medarbejderne kan nævnes, MERK, NADA, Neuropædagogik, Marte Meo, Epilepsi, Kognitiv grunduddannelse i psykiatriske diagnoser, velfærdsteknologi og forebyggelse af vold. Samtidig lægges også til grund, at ledelsen beskriver, at et nuværende stort fokus på implementering af hverdagsrehabilitering og efteruddannelse af medarbejdere i hele kommunen, vil udvide og styrke medarbejdernes kompetencer både på kort og lang sigt. Det pointeres samtidig af ledelsen, at hensigten fortsat er, at bibeholde de metoder og tilgange, som er gode for vores sted og vores borgere. Indikator 10.b af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren i meget høj grad er opfyldt. Under tilsynsbesøget var der mulighed for at deltage i en fællesspisning, hvor samspillet mellem ledelse, medarbejdere og borgere blev synliggjort ved en kompetent og omsorgsfuld tilgang til borgerne i en hyggelig atmosfære. Der er ligeledes lagt til grund for bedømmelsen, at det i interviews af to borgere fremkommer, at de trives og modtager støtte og vejledning ud fra deres behov og ønsker. En borger blev, under samtalen, støttet af en pædagog og heraf fremgik en kompetent faglig og etisk tilgang, der tilgodeså og tog hensyn til tilsynskonsulentens manglende indsigt i borgerens ståsted og måde at udtrykke sig på. Ligeledes er der lagt til grund, at medarbejderen under interviewet reflekterede over samspillet med borgerne, på en måde der tydeliggjorde medarbejderens faglige indsigt og formåen og hvor respekten for den enkelte borgers integritet var indeholdt og virkede rodfæstet. Tilsynsbesøg af den 11.03.15: Der er tillige lagt vægt på, at det i interview med pårørende fremkommer, at borgerne bliver respekteret og at det kan mærkes at borgerne er glade for at være her, og at der opleves, at borgerne inddrages i hverdagen men også med krav der modsvarer deres funktionsniveau. 23

Vurdering af temaet Temavurdering Økonomi Det er afgørende, at tilbuddene har en bæredygtig økonomi, da det har store konsekvenser for beboerne i døgntilbud, hvis tilbuddet må lukke af økonomiske grunde, fordi det kan betyde, at borgerne må flytte. Samtidig er det afgørende, at tilbuddet har økonomiske forudsætninger for fortløbende at kunne udvikle sig, og at der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og den fastsatte takst. Det skal derfor sikres, at der stilles relevante krav til tilbuddets økonomi, herunder med hensyn til gennemsigtighed i økonomien. Vurdering af tema Temaet er overført uændret fra seneste tilsynsrapport, idet behandling på indikator- og kriterieniveau ikke har været nødvendig for en vurdering af tilbuddets samlede kvalitet. Der er tale om et kommunalt tilbud, hvorfor det formodes at kommunen til enhver tid vil understøtte tilbuddet økonomisk. Afledt heraf anses bostedets økonomi som bæredygtigt. Gennemsnitlig vurdering 2,7 Udviklingspunkter Kriterium 11 Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt af kriterium Der er tale om et kommunalt tilbud. Som følge heraf har det ikke været muligt at vurdere indikator 11.a og 11.c. I forhold til indikator 11.b. vurderes det, at der for 2015 er et rimeligt forhold mellem omsætning og dæknings-grad. Tilbuddet har oplyst, at der ikke planlægges væsentlige investeringer i nær fremtid. Der er tale om et kommunalt tilbud, hvorfor det formodes at kommunen til enhver tid vil understøtte tilbuddet økonomisk. Afledt heraf anses bostedets økonomi som bæredygtigt. Indikator 11.a af Indikator 11.a Tilbuddets revisor har ikke anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger i erklæringen til tilbuddets regnskab og årsrapport 1 (i meget lav grad opfyldt) Der er tale om et kommunalt tilbud, hvorfor der ikke er aflagt særskilt regnskab med tilhørende revisions-påtegning. Indikatoren kan som følge heraf ikke bedømmes. 24

Indikator 11.b Der er et rimeligt forhold mellem tilbuddets forventede omsætning på den ene side og planlagte investeringer og dækningsgrad på den anden side, jf. tilbuddets budget af Indikator 11.b For budget 2015 budgetteres der med en omsætning på 6.194 t.kr., et dækningsbidrag på 2.053 t.kr.(før modregning af regulering tidligere år) og et resultat på 0 t.kr. Idet der er tale om en kommunal institution er det naturligt, at der budetteres med et 0 resultat. Kriterium 12 Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe af kriterium Tilsynet skønner det afsatte beløb til kompetenceudvikling tilstrækkeligt. Det vurderes tillige, at den afsatte lønramme i budget 2015 giver mulighed for at ansætte personale med de nødvendige kompetencer i forhold til den godkendte målgruppe og metoder. Indikator 12.a af Indikator 12.a Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer 4 (i høj grad opfyldt) Kompetenceudvikling: Jf. budget for 2015 er der afsat 68 t.kr. til kompetenceudvikling. Personale: I budget 2015 er der budgetteret med en samlet lønsum på 5.253 t.kr. Kriterium 13 Tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for de visiterende kommuner af kriterium Der er tale om en kommunal institution. Som følge heraf foreligger der ikke regnskab for 2013. Forholdet er deraf ikke bedømt. Indikator 13.a af Indikator 13.a Tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af tilbuddets årsrapport, er i overensstemmelse med regnskabet 1 (i meget lav grad opfyldt) Der foreligger ikke et regnskab for 2013, ligesom der ikke er tastet nøgletal på Tilbudsportalen. Det har deraf ikke været muligt at foretage ovennævnte sammenholdelse. 25

Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes behov, interesser og rettigheder blandt andet i forhold til at sikre borgernes trivsel, ret til privatliv, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at opretholde sociale netværk. Vurdering af tema Temaet er overført uændret fra seneste tilsynsrapport, idet behandling på indikator- og kriterieniveau ikke har været nødvendig for en vurdering af tilbuddets samlede kvalitet. Socialtilsynet vurderer at tilbuddets fysiske rammer understøtter borgerne udvikling og trivsel. Tilsynet vurderer, at fælles arealer fremstår hjemlige og disse afspejler i høj grad, at det er borgernes hjem. Det vurderes at der er mulighed for at bruge fælles arealer og egen lejlighed i det omfang borgerne ønsker. Det vurderes, der er mulighed for at lave forskellige aktiviteter i overensstemmelse med borgernes funktionsevne og ønsker. Fællesrummet kan opdeles i flere enheder. Der er mulighed for køkkenaktiviteter samtidigt med at der sker andre aktiviteter i fælles arealer. Der er gode udendørs rammer. Der er mulighed for at benytte sanse baderum. Lejlighederne er i høj grad individuelt indrettet og afspejler det er borgernes hjem. Gennemsnitlig vurdering 5 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel af kriterium Socialtilsynet vurderer, at borgerne trives med de fysiske rammer, og at de fysiske rammer i vid udstrækning understøtter borgernes udvikling. Tilsynet bemærker at der er mulighed for at benytte baderum, med badekar. Det vurderes, at de fysiske rammer afspejler og dækker målgruppen behov. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer afspejler, at det er borgernes hjem. Indikator 14.a Borgerne trives med de fysiske rammer af Indikator 14.a Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på, at såvel ledelse, medarbejder og pårørende og giver udtryk for at borgerne trives i de fysiske rammer. Dette understøttes ligeledes af interview med borgerne. Der er lagt vægt på at tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling i forhold til at trives i eget hjem. 26

De fysiske rammer og fællesarealer er samlet set med til at understøtte borgernes trivsel. Der er mulighed for opdeling af fællesrum. Der er enkelte borgere der har behov for denne opdeling for ikke at komme i konflikt med hinanden. Det er borgere med moderat behov og ikke væsentligt nedsat fysisk funktionsevne. Tilbuddet har 2 biler. De benyttes ofte til ture og aktiviteter for at lave en skærmning og give borgerne oplevelser. Der er mulighed for at bruge et særligt indrettet rum, med badekar. Det er der en del borgere der bruger. Der er ligeledes en borger der har eget badekar, som borgeren bruger meget. Indikator 14.b af Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Indikatoren bedømmes til i meget grad at være opfyldt. Der er lagt vægt på i interview med ledelsen, at borgernes behov ikke er af sådan karakter, at der er behov for særlige fysiske rammer, men at der dog aktuelt overvejes anvendelse af fysisk skærmning mellem to borgere med henblik på at undgå konflikter og udadreagerende adfærd. Endvidere er der for en borgers vedkommende etableret et badekar, i stedet for en brusekabine, for at imødekomme borgerens behov og ønsker. Borgernes behov er egne lejligheder og fællesarealer og det imødekommer tilbuddet. Indikator 14.c af Indikator 14.c De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren i meget høj grad er opfyldt. Der er lagt vægt på, at såvel ledelse som medarbejder har en faglig bevidsthed omkring, at der arbejdes i borgernes hjem og at der eksisterer en høj grad af etik heromkring. Observation: Tilsynet besøger to borgeres lejligheder. Lejlighederne bærer præg af borgerens individuelle interesser, i forhold til både indretning og valg af udsmykning, malerier mv. 27

Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Observation Interview Interviewkilder Der er ikke udbedt dokumenter i forbindelse med tilsynet. Observation af samtlige de fysiske rammer. - interview af 1 medarbejdere - samtaler med afdelingsleder og 2 medarbejdere - samtaler og samvær med flere borgere i fællesarealer Beboere Ledelse Medarbejdere Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet. 28