Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv



Relaterede dokumenter
Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011

Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv

Epinion og Pluss Leadership

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Danske Museer - Chefnetværket Epinion og Pluss Leadership

Køn. Befolkningen GO-CARD brugere. Kilde:Index DK/Gallup Marketing HH 2010

Fremtidens Biblioteker Tænketanken Epinion og Pluss Leadership

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Hvad køber danskerne på nettet?

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den ? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50

Trine Bille og Erik Wulff. Tal om børnekultur. En statistik om børn, kultur og fritid

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Biblioteker i Struer Kommune

1.1 Modne fra lavere middelklasse

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

Pendlermåling Øresund 0608

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Statistikdokumentation for Kulturvaneundersøgelse 2012

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

E-handlen anno 2018: forbrugertrends og tendenser

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds)

Multi Media Mennesket. Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

1.1 De unge børneforældre

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Multimediehuset i Århus

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i %

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april Familiernes brug af internet Indledning

Brugerundersøgelser 2010

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Danmarks Biblioteksskole

1.1 Børneforældre over 30

Hjælp Biblioteket til at blive bedre

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Odense Centralbibliotek 2015

Reklameanalysen 2016 Danskernes holdning til reklamer

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

1.1 Den unge arbejder

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27.

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal Procent 57% 63% 88,1% 32,6%

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H)

Kendskabs- og læserundersøgelse

DFI FILMBASEN. en status på det danske publikum

1.1 Unge på videregående uddannelse

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek september 2005

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. "Læs igen"


Homo, bi og trans i medierne

Bilag 3 - Tabelrapport

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 2. halvår 2017

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR

FAMILIER PÅ EVENTYR/NORGE

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Priser Forlagsudgivelser, inkl e-bøger

Priser Forlagsudgivelser, inkl e-bøger

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

1.1 Den kulturelle superbruger

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

Danskerne bryder stadig loven på nettet

Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele. Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015

Analyseinstitut for Forskning

Medlemsundersøgelse 2011

LYSTFISKERNE/TYSKLAND

Transkript:

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Styrelsen for Bibliotek og Medier 8. februar 2011

Kulturvaneundersøgelserne Generelt Kulturvaneundersøgelser har været gennemført i 1964, 1976, 1987, 1993, 1998 (af Socialforskningsinstituttet) og senest i 2004 Børn og unge indgår fra 1987 Metode Stikprøve på 2900 voksne (16+ år) og 1000 børn (7-15 år) 2 forskellige spørgeskemaer: et til voksne og et til børn Besvarelse på telefon, brev, web Svarprocent 65

Tv hverdage Tv weekend Radio hverdage Radio weekend Alder + + - - Web aviser Køn mænd mænd mænd Internet Hjemmeboende børn - _ Urbanisering - + Landsdel Livsstil type * * * * Uddannelse - - - - Beskæftigelse * * * * * Indkomst Anden etnisk oprindelse Handicap + + Antal tvkanaler + + +

TV 37 pct. af danskerne så tv over 2 ½ time på hverdage i 2004. I 1998 gjaldt det 29 pct. Afgørende faktorer: Familier med hjemmeboende børn ser mindre tv på hverdage, men ikke i weekenden Livsstilstype Uddannelse: jo højere uddannelse, jo mindre ser man tv Beskæftigelse: Folk uden arbejde ser mest tv (pensionister, arbejdsløse mv.) Har man et fysisk handicap der hæmmer mobiliteten, ser man mere tv Har man flere kanaler, ser man mere tv

Ser tv over 2 ½ time på hverdage, 2004 Undersøgelse : P29972 Kulturaktiveteter 2004 Kontrolgruppe : Alle personer Kontrolgruppestr. : 4199 (000) / Stikprøve : 1830 Målgruppe : Har gjort... : Ser tv ov er 2 ½ time på hv erdage Målgruppestr. : 1543 (000) / Stikprøve : 603 Moderne (8,6% / 82) Moderne-f ælleskabsorienterede (8,6% / 62) Moderne-indiv idorienterede (7,4% / 87) Fælleskabsorienterede (10,2% / 96) Center (21,5% / 100) Indiv idorienterede (9,5% / 101) Traditionelle-f ælleskabsorienterede (11,6% / 135) Traditionelle-indiv idorienterede (11,8% / 140) Gallup Kompas Traditionelle (10,8% / 121) Af f initet 140+ 110-139 90-109 60-89 -60

Andele af befolkningen over 15 år, der er interesseret i forskellige programtyper, 2004 (procent) Nyheder Udenlandske film Underholdning Danske film Aktualitet og debat Danske serier Oplysning og kultur Regional/lokal-programmer Sport Udenlandske serier Musik Tegnefilm Undervisning Andet Ungdoms-tv Børne-tv Reklamer Kvinder Mænd I alt 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Moderne 5,56. : Ungdoms-tv (fx boogie). : Aktualitet og debat. : Udenlandske serier. : Udenlandske film. : Tegnefilm 5,22. : Undervisning Fællesskab 4,44. : Oplysning og kultur. : Børne-tv. : Musik Total. : Nyheder. : Underholdning (5,00;5,00). : Sport 5,22. : Danske serier. : Danske film 5,56 Individ. : Regional/lokal-programmer. : Reklamer Gallup Positionering 4,44 Traditionel

Andele af forskellige aldersgrupper, der stort set dagligt ser udvalgte kanaler, 2004 (procent) Pct. 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-66 år 67-74 år 75- år DR1 52 59 76 81 81 83 90 52 DR2 3 9 15 21 36 46 73 3 TV2 67 74 73 75 78 80 83 67 TV3 41 42 27 19 15 12 16 41

Radio 28 pct. af danskerne hører radio over 3 timer på hverdage i 2004. I 1998 gjaldt det 35 pct. Afgørende faktorer: Jo ældre, jo større sandsynlighed for at høre radio Mænd hører mere radio på hverdage end kvinder Familier med hjemmeboende børn høre mindre radio i weekenden, men ikke på hverdage Uddannelse: jo højere uddannelse, jo mindre hører man radio Beskæftigelse: Selvstændige, lønmodtagere på højeste niveau og folk under uddannelser hører mindre radio end andre Urbanisering: Folk på landet hører mere radio på hverdage

Lytter til radio over 3 timer på hverdage, 2004 Undersøgelse : P29972 Kulturaktiveteter 2004 Kontrolgruppe : Alle personer Kontrolgruppestr. : 4199 (000) / Stikprøve : 1830 Målgruppe : Har gjort... : Hører radio ov er 3 timer på hv erdage Målgruppestr. : 1414 (000) / Stikprøve : 616 Moderne (8,6% / 82) Moderne-f ælleskabsorienterede (8,4% / 61) Moderne-indiv idorienterede (8,7% / 102) Fælleskabsorienterede (9,4% / 89) Center (19,8% / 93) Indiv idorienterede (13,4% / 143) Traditionelle-f ælleskabsorienterede (8,4% / 98) Traditionelle-indiv idorienterede (11,9% / 142) Gallup Kompas Traditionelle (11,4% / 128) Af f initet 140+ 110-139 90-109 60-89 -60

Andelen af befolkningen over 15 år, der hører radio, der er interesseret i forskellige programtyper, opdelt på køn, 2004 (procent) Nyheder Musik Regionalstof Underholdning Aktualitet og debat oplysning Sport Andet Børne- og ungdomsprog. Drama/fiktion Kvinder Mænd I alt 0 20 40 60 80 100 Pct.

Moderne 5,56. : Børne- og ungdomsprogrammer 5,22 Fællesskab 4,44. : Drama/fiktion. : Musik. : Sport. : Aktualitet (5,00;5,00) Total. : Oplysning 5,22. : Underholdning. : Nyheder. : Regionalstof 5,56 Individ. : Andre radioprogrammer Gallup Positionering 4,44 Traditionel

Andele af aldersgrupper, der stort set dagligt lytter til de mest hørte kanaler, 2004 Pct. 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70- år DR P1 0 2 4 9 20 25 62 DR P2 0 0 2 6 12 21 42 DR P3 26 39 38 40 25 12 23 DR P4 2 4 25 44 64 75 73 Lokalradio 49 24 33 19 12 7 4

Internet og webaviser Afgørende faktorer for Internet: Yngre mennesker bruger nettet mere end ældre Mænd bruger det mere end kvinder Livsstilstype Beskæftigelse: Folk under uddannelse og lønmodtagere brugere det mest For web-aviser desuden: Urbanisering: Mere i byer end på landet Etnisk oprindelse: bruges mere af folk med anden etnisk baggrund

Benytter Internet i sin fritid stort set dagligt, 2004 Undersøgelse : P29972 Kulturaktiveteter 2004 Kontrolgruppe : Alle personer Kontrolgruppestr. : 4199 (000) / Stikprøve : 1830 Målgruppe : Har gjort... : Beny tter internettet i sin fritid 'stort set dagligt' Målgruppestr. : 1751 (000) / Stikprøve : 785 Moderne (16,7% / 159) Moderne-f ælleskabsorienterede (22,6% / 164) Moderne-indiv idorienterede (12,3% / 145) Fælleskabsorienterede (12,1% / 114) Center (17,7% / 83) Indiv idorienterede (10,2% / 109) Traditionelle-f ælleskabsorienterede (3,1% / 36) Traditionelle-indiv idorienterede (3,2% / 38) Gallup Kompas Traditionelle (2,2% / 25) Af f initet 140+ 110-139 90-109 60-89 -60

Andele af dem, der bruger internette i fritiden, der bruger det til forskellige aktiviter, 2004 (procent) Andet Læse avis/nyheder Bestille billetter til kulturaktiviteter, rejser og lignende Søge information og oplysninger om kulturinstitutioner og kulturaktiviteter Downloade artikler og litteratur Spille computerspil Benytte bibliotekernes nettilbud Høre/downloade musik Se tv-programmer Høre radioprogrammer Benytte kulturkalendere (for eksempel www.kulturnaut.dk) Benytte arkivernes nettilbud Se på billedkunst Se /downloade film Benytte museers nettilbud og udstillinger 0 10 20 30 40 50 60

Flere aviser Gratis aviser Dagblade Distriktsblade og lokal aviser Magasiner og ugeblade Alder + + + + + Køn Mænd Kvinder Kvinder Fagblade og tidsskrifter Hjemmeboende børn Urbanisering - Landsdel * * * * Livsstil type * * * Uddannelse - * - + Beskæftigelse * * * * * Indkomst + + + Anden etnisk oprindelse + + - Handicap + Civilstand * +

Avislæsning Andele af befolkningen over 15 år, der læser dagblade, 1964-2004 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1964 1975 1987 1993 1998 2004 Stort set dagligt Næsten hver uge Læser flere aviser på en dag (stort set dagligt)

Aviser I 2004 læste 64 pct. enten dagblade, web-aviser eller gratisaviser. I 1998 læste 68 pct. dagblade stort set daglig. I 1993 var det 75 pct. Afgørende faktorer: Alder: Jo ældre man er, jo mere læser man avis Køn: Flere mænd læser flere aviser på en dag Landsdel: Flere læser aviser på Fyn og Jylland. Flere på Sjælland læser flere aviser på en dag Livsstilstype Beskæftigelse: Folk uden arbejde (pensionister, arbejdsløse mv.) læser mindre avis Indkomst: jo højere indkomst, jo større sandsynlighed for at læse dagblade og flere aviser på en dag

Læser dagblade stort set daglig, 2004 Undersøgelse : P29972 Kulturaktiveteter 2004 Kontrolgruppe : Alle personer Kontrolgruppestr. : 4199 (000) / Stikprøve : 1830 Målgruppe : Har gjort... : Læser dagblade 'stort set dagligt' Målgruppestr. : 2225 (000) / Stikprøve : 969 Moderne (9,3% / 89) Moderne-f ælleskabsorienterede (13,8% / 100) Moderne-indiv idorienterede (9,3% / 109) Fælleskabsorienterede (9,8% / 92) Center (21,6% / 101) Indiv idorienterede (7,7% / 82) Traditionelle-f ælleskabsorienterede (9,6% / 112) Traditionelle-indiv idorienterede (9,4% / 112) Gallup Kompas Traditionelle (9,6% / 108) Af f initet 140+ 110-139 90-109 60-89 -60

Generationseffekter Belyse generationseffekter i danskerne kulturaktiviteter i perioden 1964-2004 Hvorfor er det interessant? I en sædvanlig tværsnitsanalyse på et enkelt surveyår, vil de estimerede alderseffekter afspejle en blanding af alders- og generationseffekter Ved at se på generationseffekter, vil det i højere grad være muligt at sige noget om den forventede fremtidige udvikling

Datastrukturen Quasi-panaler, hvor man kan følge forbruget for bestemte generationer dog ikke på individniveau Aldersudviklingen i de forskellige kohorter 1964 1975 1987 1993 1998 2004 Kohorte 1880-1889 75-84 1890-1899 65-74 76-85 1900-1909 55-64 66-75 1910-1919 45-54 56-65 68-77 74-84 79-88 1920-1929 35-44 46-55 58-67 64-73 69-78 75-84 1930-1939 25-34 36-45 48-57 54-63 59-68 65-74 1940-1949 15-24 26-35 38-47 44-53 49-58 55-64 1950-1959 16-25 28-37 34-43 39-48 45-54 1960-1969 18-27 24-33 29-38 35-44 1970-1979 7-17 14-23 19-28 25-34 1980-1989 9-18 15-24

Andele af befolkningen over 15 år, der læser dagblade, opdelt på alder. 2004 (procent) 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år Over 70 år I alt Stort set dagligt Næsten hver uge 14 22 43 55 76 77 84 56 14 28 23 24 12 12 7 18 Sjældnere 27 30 18 10 6 2 2 13 Aldrig 44 19 16 11 5 9 7 13 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100

Udviklingen i andelene af forskellige generationer, der læser avis stort set dagligt eller næste hver uge andel 1. 0 0. 9 0. 8 0. 7 0. 6 0. 5 0. 4 0. 3 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 al der kohor t e 1880-1889 1890-1899 1900-1909 1910-1919 1920-1929 1930-1939 1940-1949 1950-1959 1960-1969 1970-1979 1980-1989

Andelen af børn og unge (over 3. klassetrin), som læser avis hver uge 60 50 40 30 Aviser 20 10 0 1987 1993 1998 2004

1987 * 1993 * 1998 * 2004 Gratisaviser 50 Webaviser 25 Distriktsblade/ lokalaviser Magasiner og ugeblade Fagblade og tidsskrifter 83 83 82 79 47 41 42 51 22 13 16 40

Andel af børn og unge (over 3. klassetrin), som læser diverse blade hver uge 70 60 50 40 30 Underholdende blade Blade om særlige emner 20 10 0 1987 1993 1998 2004

Gallup Positionering: Medier Moderne 5,56. : Benytter internettet i sin fritid 'stort set dagligt'. : Lytter 'stort set dagligt' til musik 5,22. : Spiller computerspil 'stort set dagligt' ell. 'næsten hver uge' Fællesskab 4,44 Total (5,00;5,00). : Ser video eller dvd 'stort set dagligt' ell. 'næsten hver uge'. : Læser distriktsblade/lokalaviser 5,22 5,56 Individ. : Læser dagblade 'stort set dagligt'. : Læser magasiner og ugeblade. : Hører radio over 3 timer på hverdage. : Ser tv over 2 ½ time på hverdage Gallup Positionering 4,44 Traditionel

Andele af børn og unge der bruger forskellige medier afhængigt af om deres forældre gør det, 2004 (procent) Forældre gør det Læser avis hver uge (10-15 årlige) Forældre gør det ikke Alle 25 10 16 Læser ugeblade hver uge (10-15 årige) Ser tv mindst 2 timer på en hverdag Hører radio mindst ½ time på en hverdag Benytter Internettet i fritiden næsten hver dag 45 36 40 45 25 36 28 17 28 35 19 28

Børn: Medier Moderne 5,56. : Læser bøger (dvs. romaner, ungdomsbøger, historier og eventyr) 'mindst 4 gange om ugen'. : Læser aviser man køber mindst '4 gange om ugen' ell. '1 gang om ugen'. : Spiller computerspil 5,22 'næsten hver dag'. : Bruger internettet i fritiden 'næsten hver dag' Fællesskab 4,44 Total. : Hører radio (5,00;5,00) over 2 timer på hverdage 5,22. : Ser tv over 2 timer om dagen på hverdage 5,56 Individ. : Lytter til musik over 2 timer på hverdage. : Ser video/dvd 'næsten hver dag' Gallup Positionering 4,44 Traditionel

Opsamling Meget er præferencer Geografien har betydning både mht til landsdel og urbanisering: mere et spørgsmål om præferencer end om udbud Indkomst: Positiv indkomsteffekt for: aviser samt fagblade og tidsskrifter Uddannelse: Positiv uddannelseseffekt for: fagblade og tidsskrifter Negativ uddannelseseffekt for: tv, radio, magasiner og ugeblade samt gratisaviser Ingen uddannelseseffekt for: internet og web-aviser

Tak for opmærksomheden!