LæseUdviklingsSkema. til forældre

Relaterede dokumenter
LæseUdviklingsSkema. til forældre

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning til mellemtrinnet

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen

Læseudviklingens 12 trin

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsepolitik Ådum Skole

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

LUS LæseUdviklingsSkema

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

Læsning på Højvangskolen i klasse

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for Christianshavns skole

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

At lære at læse er et fælles ansvar!

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Læsning og skrivning i klasse

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, klasse

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

Stillelæsning er ikke

Sprog- og Læsestrategi

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsehandleplan 2011 / 2012

Sprog- og læsepolitik

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Handleplan for læsning

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsning og skrivning i klasse

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Når dit barn skal lære at læse

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Årsplan i dansk i 2. Klasse 2018/2019

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

KOPIARK LÆRERARK 1. Elevens navn:

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Egtved Skoles læsepolitik

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Om Læs for Livet og den vundne erfaring. Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse

20 minutter med læsning, bogstaver og deres lyde hver dag gør underværker!

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Faglig læsning og skrivning

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Børnehaven Grønnegården

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?

Læsning og skrivning i klasse

Indskoling et legende og lærende univers

Hvilebjergskolen 24. Marts v/ Specialpædagogisk p g konsulent Dorte Kamstrup

Pisa Læseundersøgelser & debat

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for klasse. Formålet med læsestrategien

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning på Løgumkloster Friskole

Læsekasse Indskoling

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Transkript:

LæseUdviklingsSkema til forældre

At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte. For at hjælpe og støtte det enkelte barn i sin læsning, bruger lærerne LUS (LæseUdviklingsSkema) til at følge de enkelte børns læseudvikling fra start og videre frem. Dette hæfte er tænkt som en orientering til dig som forælder om, hvad LUS er. Hvad er LUS? LUS beskriver det enkelte barns læsestandpunkt i 20 trin og giver retningslinjer for målene for barnets læseudvikling. LUS gør det muligt for læreren at gennemføre en differentieret undervisning så vi sikrer, at alle børn bliver udfordret på eget niveau. LUS-evalueringen foregår i en dialog mellem lærer og elev. Sammen finder de ud af, hvad næste mål i læseudviklingen skal være, og hvordan de med fælles strategier kan nå dertil. LUS er del af den løbende evaluering, der bygger på lærerens kendskab til elevens læsekompetencer over en længere periode. Med LUS kan læreren opsætte undervisnings og læringsmål for det enkelte barn og sikre sig, at barnet udvikler sine læsekompetencer. LUS giver dit barn viden om egen evne til at læse. LUS hjælper dit barn til at vælge relevante bøger til den selvstændige læsning.

1 Jeg læser og skriver mit eget navn. Jeg behøver ikke at kende et eneste bogstavnavn. 2 Jeg kender læseretningen. Jeg ved, at man kan sige det, der er skrevet. Jeg spørger ofte: Hvad står der, der? Jeg kan læse kendte bøger ud fra billeder, forforståelse og hukommelse. 3 4 Jeg kan læse ord i en kendt sammenhæng. Jeg læser ord på skilte.

5 Når jeg kender nogle ord i en tekst, kan jeg læse andre. Jeg bruger stadig billederne meget, når jeg læser. 6 Når jeg skal læse et ord, siger jeg lyden af det første bogstav. Billederne er vigtige. Jeg kan rette mig selv, når ordene ikke passer med bogstaverne. Jeg siger lyden af flere bogstaver i ordet, når jeg har brug for det. Jeg retter ofte mig selv, når ordene ikke passer med bogstaverne. Jeg kan godt lide at have bøger indenfor rækkevidde. 7 8 Jeg kan skrive små beskeder, og de kan læses af andre.

9 Jeg bruger alle bogstavers lyde og kan læse lange ord. Jeg læser meget langsomt. Jeg bruger mange forskellige strategier, når jeg læser. Jeg kan læse en lettere tekst med billederne som støtte. 10 Jeg læser ikke hurtigt, men jeg vil gerne have lidt tykkere bøger. Jeg kan godt lide at læse teksten højt for mig selv. Jeg kan godt lide at læse bøgerne flere gange. 11 Jeg kan læse en ukendt tekst uden hjælp. Der må godt stå mere på siden og bogstaverne behøver ikke være store længere. 12

13 Jeg kan læse i længere tid uden at holde pause, men stopper stadig en gang imellem ved svære ord. Jeg læser bøger med billeder på 50-100 sider. 14 Jeg finder hurtigt ønskede oplysninger, både i kendte og ukendte tekster. Jeg kan søge-læse og oversigtslæse. 15 Jeg læser flydende med god forståelse i tykke kapitelbøger uden billeder. Jeg foretrækker stillelæsning. 16 Jeg kan læse en instruktion og gøre, hvad der står i den.

17 Jeg forstår indholdet i udenlandske TV-udsendelser ved hjælp af underteksterne. 18 Jeg læser meget - jeg læser af lyst. Jeg læser skønlitterære serier. Jeg læser faglige tekster med stort udbytte. Jeg kan bruge mine læsefærdigheder til forskellige formål. Når jeg læser selv, læser jeg uden at lave tolkninger. 18a 18b Jeg har let ved at læse. Jeg læser fortrinsvis ungdomsbøger med personskildringer, miljøbeskrivelser og indre monologer. Jeg kan selv læse og lave tolkninger ( læse mellem linjerne ).

18c Jeg læser forskellige genrer inden for voksenlitteraturen. Jeg kan læse flere bøger parallelt. 19 Når jeg har læst en tekst, kan jeg hurtigt få fat i tekstens indhold og struktur. Jeg har udviklet en funktionel og selvstændig læsning. Jeg forstår, anvender og reflekterer over skrevne tekster, og udvikler min viden. Jeg er Litterær læser. L

Til egne notater:

RUDERSDAL KOMMUNE Skole og Familie Stationsvej 36 3460 Birkerød Telefon: 46 11 00 00 skoleogfamilie@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Mere information om læsning i Rudersdal Kommune på: www.rudersdal.dk/laesning 2