Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Relaterede dokumenter
Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Forvaltningens strategi (Udviklingsplan for Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge) er centreret omkring tre overordnede målsætninger:

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune

Familieafsnittet økonomiske indsatsområder

ØKONOMISK ANALYSE AF BØRNEOMRÅDET FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER DRAGØR KOMMUNE APRIL 2018

1. Kvartalsorientering i forbindelse med kvartalsopfølgning Børne- og Familierådgivningen

4. Kvartalsorientering Børne- og Familierådgivningen

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Sagstal mv. i 2017 Børne- og Familierådgivningen

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017

3.kvartalsorientering i forbindelse med budgetopfølgning Børne- og Familierådgivning

Introduktion. Konklusion & diskussion

Nøgletalsrapport. April 2014

- Socialområdet. Ledelsesinformation, Social Service - Juni 2018

Politisk Ledelsesinformation

Aktivitetstal og foreløbige økonomital for det specialiserede børne- og ungeområde. Januar februar 2019

2.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning

Politisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge

Børne- og Familierådgivning. 2. kvartalsorientering 2019 fra Børne- og Familierådgivning

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Kvartalsorientering 1. kvartal 2018 Sagstal og andre nøgletal i Børne- og Familierådgivningen

Socialafdelingen Familiegrupperne

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet

Fælles Indsats status november 2018

Ledelsesinformation, socialområdet - august 2016

Ledelsesinformation, Social Service - december 2016

Ledelsesinformation, Socialområdet - marts 2017

Ledelsesinformation, Social Service - September 2018

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Detaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.

Børne- og Unge Rådgivning

Nøgletal. Udsatte børn og unge

- Socialområdet. Ledelsesinformation, Social Service - Marts 2018

Nøgletal for Familieafdelingen

Ledelsesinformation, Social Service - december 2017

Ledelsesinformation, Social Service - september 2017

Haderslev Kommune 25. juli 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295

Haderslev Kommune 26. januar 2011 Det specialiserede sociale område 09/31305

Notat. Underretninger i perioden 1. januar december 2013

1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:

Politisk Ledelsesinformation

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Haderslev Kommune 25. april 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status marts 2019

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Fælles Indsats status maj 2019

Nøgletal for Familieafdelingen

Notat. Notatets hovedkonklusioner Ballerup Kommune har en større andel borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

Temamøde i BU 11. februar 2014

IT og Data Data og Ledelsesinformation

Afvigelse ift. korrigeret budget

NOTAT SKREVET AF KÅRE STRØM 19. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 11/1472 BØRN & LÆRING RÅDHUSPLADSEN STORE HEDDINGE SKOLE.INST@STEVNS.DK STEVNS.

Glostrup, den 17. marts Ledighedsudviklingen i Glostrup december 2013 december 2015

Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16.

Nøgletal for Familieafdelingen

Nøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel

Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018

Korrigeret budget Forventet forbrug i 2019 pr

BØRNE- og SKOLEUDVALGET

Rapport august Familieafdelingen, Sundhedstjenesten og PPR

Detaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Haderslev Kommune 19. oktober 2011 Det specialiserede sociale område 11/7732

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Statistik for Jobcenter Aalborg

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Status på økonomi og handleplan

Rapport marts Familieafdelingen, Sundhedstjenesten og PPR

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Statistik for Jobcenter Aalborg

B i l a g 1 b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2017

Randers Kommune. Bilag 1 Benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet

Mål 3: Flere klar til job

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Anbringelsesstatistik

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007

Udviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune

Transkript:

Ledelsesinformation. 3. kvartal 217 Politikere & Udvalg Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, september 217.

Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline Nettodriftsudgifter, området for udsatte børn og unge... 3 Baseline Social og Myndighed... 7 Forebyggende foranstaltninger... 9 Den elektroniske stafetlog... 1 Bilag 1.... 13 1

Baggrund og læsevejledning Ledelsesinformation. 3. kvartal 217 Velfærdsforvaltningen har implementeret en ny struktur for arbejdet med udsatte børn og unge i Fanø Kommune. Resultatet er Udviklingsplan for kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Materialet er forvaltningens bud på hvordan vi kan sikre kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge herunder at: alle børn og unge får den fornødne støtte og hjælp tidlig opsporing og forebyggelse lovmedholdelig sagsbehandling 2 Som led i implementeringen af den nye struktur, prioriterer forvaltningen arbejdet med levering af fyldestgørende ledelsesinformation. Materialet kvalificerer styringen af området med behovsbestemt viden, og udgør grundlaget for dialog på tværs af forvaltningens parter. Behovet for ledelsesinformation varierer afhængig af målgruppe. Indholdet i dette materiale afspejler primært politikernes, udvalgenes og fagchefens (velfærdschefens) behov for information. Dog kan materialet ligeledes anvendes som styringsredskab for ledere på forvaltningens områder. Materialet kan anvendes i den løbende opfølgning og kontrol af kvaliteten på området. Tilsvarende medvirker materialet til at styrke aktualitet, bredde og dybde i analyser og rapporter til politikere og udvalg. Materialet anvendes til, at sikre de rette rammer, organisere og tilrettelægge arbejdet samt justere serviceniveauer og indsatser. I ønsket om at udarbejde fyldestgørende ledelsesinformation er der opstillet en række effektmål med tilhørende indikatorer/proxymål. Målene suppleres med en række deskriptive mål. Derudover er der indarbejdet en række procesmål, der benyttes som indikatorer i forhold til selve implementeringen af planen. Oversigten over effektmål ligger som eksternt bilag til dette materiale, og vil løbende blive ajourført. For yderligere information om den nye struktur herunder redskabet Elektronisk stafetlog (KMD) henvises til de publicerede materialer, der er målrettet fagpersonale i Velfærdsforvaltningen. Ledelsesinformationsmaterialet bliver ajourført halvårligt kvartalsvis, dvs. næste gang marts 217.

Baseline Nettodriftsudgifter, udsatte børn og unge Baggrund Nedenstående afsnit indeholder baselinedata over forbruget (nettodriftsudgifterne) på området for udsatte børn og unge. Området dækker over funktionsområderne KTO 5.28.2 (Plejefamilier og opholdssteder), KTO 5.28.21 (Forbyggende foranstaltninger), KTO 5.28.22 (Plejefamilier og opholdssteder), KTO 5.28.23 (Døgninstitutioner) og 5.28.24 (Sikrede døgninstitutioner). Jf. konteringsvejledningen er funktionen KTO 5.28.2 pr. 1.1.216 ændret til KTO 5.28.22. Hvis de to funktioner kombineres, fremgår det af den givne analyse. Funktionsområdet KTO 5.28.24 (Sikrede døgninstitutioner) medtages ikke i samtlige analyser, da området udgør en procentvis lille andel af det samlede udgiftsniveau. Data for indeværende år 217 afspejler budgettal (korrigeret budget), mens data fra foregående år dækker regnskabstal (forbrug, nettodriftsudgifter). Data omtales dels som procentpoint (absolutte stigning), dels som procent (relative stigning). 3 Nettodriftsudgifter, området for udsatte børn og unge Nettodriftsudgifterne for perioden 213-217 er illustreret i nedenstående figur 1. I 216 udgjorde det samlede forbrug 7.75.361 kr., mens området pr. primo september 217 udgjorde 6.895. kr. (korrigeret budget). Figur 1. Nettodriftsudgifter, KTO 5.28.2-5.28.24 1, 213-216 (forbrug), 217 (korr. budget) (kr.). 1.. 9.. 8.. 7.. 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. 213 - R 214 - R 215 - R 216 - R 217 - B Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217 1 Funktionerne KTO 5.28.2: Plejefamilier og opholdssteder. KTO 5.28.21: Forebyggende foranstaltninger. KTO 5.28.22: Plejefamilier og opholdssteder (pr. 1.1.216). KTO 5.28.23: Døgninstitutioner. KTO 5.28.24: Sikrede døgninstitutioner.

Det fremgår af figur 2 og 3, at hovedparten af det samlede forbrug i 217 er placeret på KTO 5.28.21 (red. forebyggende foranstaltninger) (64 %). Figur 2. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO 5.28.2-5.28.24 (i pct.), 217. 1% 11% 13% 11% 4 64% 5.28.2 Plejefamilier og opholdssteder 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger 5.28.22 Plejefamilier og opholdssteder 5.28.23 Døgninstitutioner 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217 Nedenstående figur 3 illustrerer, at forbruget for hver af de fem funktionsområder fordeler sig varierende fra år til år. Forbruget på KTO 5.28.2 og 5.28.22 (red. plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner) udgjorde størstedelen af nettodriftsudgifterne i 216, mens KTO 5.28.21 (red. forebyggende foranstaltninger) udgør den største andel af de samlede nettodriftsudgifter på området i 217. Figur 3. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO 5.28.2-5.28.24 (i pct.), 213-217. 12 1 8 6 4 2 213 214 215 216 217 5.28.2 Plejefamilier og opholdssteder 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger 5.28.22 Plejefamilier og opholdssteder 5.28.23 Døgninstitutioner 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217

Det fremgår af figur 4, at andelen af forbruget på området for forebyggende foranstaltninger (KTO 5.28.21) er steget med 44 procentpoint af det samlede forbrug i perioden 213-217 (213: 2 %, 217: 64 %). Endvidere ses et fald på området for plejefamilier (KTO 5.28.2 og 5.28.22) på 26 procentpoint af det samlede forbrug i perioden 216-217 (216: 5 %, 217: 24 %). Området for døgninstitutioner (KTO 5.28.23) er faldet med 4.3 procentpoint af det samlede forbrug i perioden 214-217 2. Figur 4. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO 5.28.2-5.28.23(pct.), 213-217. 7 6 5 5 4 3 2 1 213 - R 214 - R 215 - R 216 - R 217 - B 5.28.2+5.28.22 Plejefamilier og opholdssteder 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger 5.28.23 Døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217 Antallet af indsatser (i pct.) fordelt på KTO 5.28.2, 5.28.22 og 5.28.21 i perioden 216-217 er illustreret i nedenstående figurer 5-6. Det fremgår at antallet af indsatser på KTO 5.28.2 og 5.28.22 i 217 hovedsageligt fordeler sig på vederlag til plejefamilier ( 66 stk. 1. nr. 1) (36 %), og i 216 på kost og efterskoler ( 66, stk. 1, nr. 5) (37.5 %). Dette afspejles ligeledes i nettodriftsudgifterne på området (se bilag 1). Tilsvarende fremgår det af figur 6, at den største andel af indsatser i 216 og 217 på KTO 5.28.21 dækker tilknytning af en fast kontaktperson (hhv. 28 % og 43 %). Dog fremgår det af bilag 1, at dette ikke afspejles i nettodriftsudgifterne, idet Døgnbehandling for forældremyndighedsindehaver eller anden tegner sig for den største udgiftspost i årene 216-217 (216: 676. kr. 217: 59.779 kr.) 3 (bilag 1). 2 Funktionsområdet KTO 5.28.24 (sikrede døgninstitutioner) er udeladt af analysen, da området udgør en relativt lille andel af det samlede forbrug. 3 Til sammenligning tegner Tilknytning af fast kontaktperson sig for hhv. 219.113 kr. i 216 og 484.775 kr. i 217.

Figur 5. Antal indsatser fordelt på området KTO 5.28.2 og KTO 5.28.22 (Plejefamilier og opholdssteder), 216-217 (pct.). 4,% 35,% 3,% 25,% 2,% 15,% 1,% 5,% 6,% Plejefamilier 66 stk. 1. nr. 1 Vederlag plejefamilier Kommunal plejefam. 66, stk. 1 nr. 2 Opholdssteder 66, stk. 1. nr. 5 Kost og efterskoler, 66, stk. 1. nr. 5 Skibsprojekter 66, stk. 1. nr. 5, 6 216 217 Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217 Figur 6. Antal indsatser fordelt på området KTO 5.28.21 (Forebyggende foranstaltninger), 216-217 5,% 45,% 4,% 35,% 3,% 25,% 2,% 15,% 1,% 5,%,% 216 217 Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217

Baseline Social og myndighed, udsatte børn og unge På nuværende tidspunkt varetager 2 socialrådgivere børne- og ungeområdet i Fanø Kommune. Derudover er der tilknyttet en familievejleder og en sundhedsplejerske. Af nedenstående afsnit fremgår udviklingen på en række udvalgte parametre inden for special- og normalområdet. Sags stamme antal sager Antallet af sager er illustreret i nedenstående figur 7. Det fremgår af grafen, at antallet af sager i perioden 4. kvartal 216 til 3. kvartal 217 er steget med 47 %. I perioden 2. kvartal til 3. kvartal 217 ses et fald i sagerne på 1 % (2. kvartal 217: 8 sager, 3. kvartal 217: 72 sager). I gennemsnit varetager hver socialrådgiver således 36 børne- unge sager. 7 Figur 7. Antal sager i social og myndighed, 4. kvartal 216 til 3. kvartal 217. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 4. kvartal 216 1. kvartal 217 2. kvartal 217 3. kvartal 217 Kilde: Fanø Kommune, Social og Myndighed. DUBU. Underretninger karakteristik Antallet af underretninger 4 i Social og myndighed er faldet med 28 % i perioden 212-217 (212: 29, 3. kvartal 217: 21). Social og myndighed har pr. primo september 217 modtaget 21 underretninger, mens de i 216 modtog 25 underretninger. Figur 8. Antal underretninger modtaget i Social og myndighed, 26-217 (3. kvartal). 4 Pr. 217 erstatter Danmarks Statistik Ankestyrelsens Underretningsstatistik.

35 3 25 2 15 1 5 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217, 1. - 3. kvartal 8 Kilde: Fanø Kommune, Ankestyrelsen Underretningsstatistik. Fokusområde: Familieorienteret Alkoholbehandling Fanø Kommunes fokusområde Familieorienteret Alkoholbehandling udgør et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med udsatte børn og unge i familier på Fanø. I Fanø Kommune er andelen af borgere der har et problematisk alkoholforbrug (CAGE-c test), den højeste på landsplan (24 %) (SST, 213). Tilsvarende er andelen af borgere der overskrider højrisikogrænsen den højeste på landsplan (14.3 %) (SST, 213). En gennemgang af sagerne i Social og Myndighed i sommeren 217, estimerer at 25 % af sags stammen i Social og Myndighed udgør sager omkring alkoholproblematikker i familier (KLK, analysefirma. August 217). Nedenstående figur 9 og tabel 1 illustrerer udviklingen i antallet af borgere der er indskrevet i Alkoholbehandlingen i Esbjerg pr. måned fordelt på perioden 214-217 (august). Det fremgår af figuren, at der pr. august 217 var 5 borgere indskrevet i Alkoholbehandlingen, mens der i samme måned i 216 var 1 indskrevet borger. Figur 9. Aktuel tilgang (udvikling) antal indskrevne Fanø-borgere i Alkoholbehandlingen i Esbjerg (214-217). 8 7 6 5 4 3 2 1 216 217 Kilde: Alkoholambulatoriet, Esbjerg.

Tabel 1. Aktuel tilgang (udvikling) antal indskrevne Fanø-borgere i Alkoholbehandlingen i Esbjerg (214-217). 214 215 216 217 Januar 1 1 1 6 Februar 1 1 2 5 Marts 1 3 3 5 April 1 3 3 6 Maj 1 2 3 6 Juni 2 2 2 7 Juli 1 2 2 7 August 1 2 1 5 September 1 3 5 Oktober 1 3 5 November 1 2 6 December 2 6 Kilde: Alkoholambulatoriet, Esbjerg. 9 Forebyggende foranstaltninger I Fanø Kommune prioriteres tidlig opsporing og forebyggelse. Fanø Kommune tilbyder differentierede løsninger, som afspejler barnets- og familiens behov. Nedenstående afsnit illustrerer udviklingen i anvendelsen af en række af de forebyggende indsatser, som Social og Myndighed i Fanø Kommune tilbyder. Åben Anonym Rådgivning Pr. Oktober 216 igangsatte Velfærdsforvaltningen en strategi for udbredelse af tilbuddet Åben Anonym Rådgivning jf. SVL 11.3. Tilbuddet omfatter forældre til børn og unge under 18 år. Henvendelsen kan ske ved forudgående telefonisk kontakt, med efterfølgende evt. fremmøde. Det er muligt at være anonym ved henvendelsen. Andelen af borgere der har benyttet sig af tilbuddet er steget i perioden februar til august 217. Dette fremgår af nedenstående figur 1. Figur 1. Antal besøg og telefonisk kontakt i Åben Anonym Rådgivning (oktober 16-juni 17). 6 5 4 3 2 1 Kilde: Fanø Kommune.

Den elektroniske stafetlog Som led i Velfærdsforvaltningens nye struktur for arbejdet med udsatte børn og unge, er der sideløbende implementeret en række understøttende redskaber. Særligt den elektroniske stafetlog udgør et centralt omdrejningspunkt. Stafetloggen understøtter arbejdet med at sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltningens områder. Med stafetloggen er det muligt, at tilkoble relevante aktører omkring det enkelte barn således, at vigtig viden overleveres og deles. Siden 28 har Fanø Kommune arbejdet med redskabet i en papirform 5. Der er således oprettet enkelte stafetlogs (papir) forud for dette projekt. Nedenstående data udgør et udpluk af et større datamateriale, som er målrettet ledere og fagpersoner på området. Materialet kan rekvireres ved velfærdskonsulenten. 1 Antal, karakteristik Antallet af stafetlogs udgør pr. primo september 217 13 stafetter. Antallet er i perioden oktober 216 til september 217 steget med 64 % (oktober: 64, august: 13). Figur 11. Udvikling i antal oprettede stafetlogs i perioden oktober - juni 217 (n = 13). 12 1 8 6 4 2 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 Den gennemsnitlige alder v. oprettet stafetlog er pr. september 217 9.5 år [;18], hvilket udgør en stigning på 12 % sammenlignet med 1. og 2. kvartal 217 (8.5 år). Drenge udgør 64 % af stafetterne, mens pigerne udgør 39 %. Hvilken type stafetter har vi på Fanø? I Fanø Kommune oprettes en stafetlog ved vedvarende opmærksomhed på et barns udvikling eller trivsel. Af udviklingsplanen 6 fremgår det at de oprettede stafetlogs placeres på et af følgende fire niveauer (, 1, 2 eller 3). Der skelnes mellem passive og aktive stafetter. Der oprettes som udgangspunkt passive stafetter på alle børn der indgår i en eller flere af følgende grupper: adopterede, flygtninge, præmature og plejebørn. Disse stafetter bibeholdes på niveau (i en hvilende 5 BTI modellen (Bedre Tværfaglig Indsats) i 28. 6 Velfærdsforvaltningen har som led i arbejdet med Fokusområdet Udsatte børn og unge, udarbejdet materialet Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Materialet kan rekv. ved velfærdskonsulenten.

position) 7 med mindre der opstår anledning til, at aktivere stafetten ved vedvarende opmærksomhed på barnet. Niveau 1 stafetterne omfatter stafetter, hvor der arbejdes internt med stafetten i eget regi (red. skole eller daginstitution). Niveau 2 stafetterne drøftes i et tværfagligt forum, hvis det ikke lykkes at nå i mål med handleplaner i eget regi. På niveau 3 inddrages forvaltningen, og der iværksættes en indsats efter Serviceloven. Det fremgår af nedenstående figur 12, at stafetterne varierer i placering på de fire niveauer. Pr. primo september 217 er hovedparten (45 %) af det totale antal stafetter (n = 13) placeret på niveau (47 stafetter), 25 stafetter på niveau 1, 2 stafetter på niveau 2 samt 11 stafetter placeret på niveau 3. Figur 12. Antal stafetlogs (aktive og passive) placeret på niveau, 1, 2 eller 3 fordelt på 1.-3. kvartal 217 (n = 13). 11 7,% 6,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% Niveau Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 1. kvartal 217 2. kvartal 217 3. kvartal 217 Stafetterne følger ikke nødvendigvis stafetloggens fire niveauer kontinuerligt. Derfor vil nogle stafetter blive placeret direkte på niveau 2 eller 3. Tilsvarende vil stafetter ændre placering således, at de starter på niveau men skifter til niveau 2 eller omvendt fra niveau 2 til 1. Pr. primo september 217 er 7 stafetter f.eks. roteret fra niveau 3 til et lavere niveau. I Fanø Kommune er det som udgangspunkt barnets primære kontaktperson, der er stafetholder på den oprettede stafetlog. Endvidere prioriteres det, at der oprettes stafetlogs i alle regi af forvaltningen således, at børn og unge i alle aldersgrupper får den fornødne hjælp og støtte. Pr. primo september 217 udgør klasselæreren den største andel (38 %) af fagpersoner, der har oprettet en stafetlog, mens lederen på Fanø Skole ligeledes er stafetholder på en stor andel stafetlogs (25%). De resterende stafetlogs fordeler sig på pædagoger, støttepædagoger, rådgivere, sundhedsplejerske og en mindre andel (8 %) på lederen af dagtilbud. 7 Der indhentes samtykke på de passive data, jf. behov for at opbevare data på niveau > 3 dage (Dataloven).

Figur 13. Stafetlogs fordelt på regi i 3. kvartal 217 (n = 13). 4% 6% 2% 1,67% 5% 1% 63% 12 Fanø skole Odden Børnehave Odden vuggestue DP Fanø Børnehave Integration Sundhedsplejersken Familievejlederen Rådgiver forvaltningen Årsagen til oprettelse af stafetterne er illustreret i nedenstående figur 14. Det fremgår her at adfærd og trivsel udgør den største andel (59 %) af de oprettede stafetlogs. Figur 14. Oprettede stafetlogs fordelt på årsager (aktive) (n = 64). 3. kvartal 217. 2% 3% 6% 23% 6% 59% Familieudfordringer minus misbrug Adfærd, trivsel Sprog Familieudfordringer med misbrug Forsømmelse af skole Andet, enkeltstående

Bilag 1. Funktionsområde Antal indsatser 216 Nettodriftsudgift 216 Antal indsatser 217 Nettodriftsudgift 217 5.28.2 8 2.28.814 4 512.711 Opholdssteder for børn og 1 588.763 1 369.764 unge, 66, stk. 1. nr. 5 Kost og efterskoler, 66, stk. 6 1.31.632 3 142.946 1. nr. 5 Skibsprojekter 66, stk. 1. nr. 5 og 6 1 381.419 5.28.21 26 1.237.239 1.682.762 Familiebehandling af barnet 4 151.33 2 6.153 eller familien Døgnophold for 1 676. 1 59.779 forældremyndig. eller Aflastningsordninger 53, 5 595.24 4 299.323 stk. 3 nr. 5 Fast kontaktperson for barn 7 219.113 13 484.775 53, stk. 3 Formidling af praktikophold 2 5.776 Anden hjælp, yde rådgivning 5 134.38 8 232.47 Rådgivning og afledte ydelser 1 5. 2 4.368 Div. 5.28.22 8 44.94 7 444.417 Plejefamilier ex. vederlag 66 3 22.369 2 98 stk. 1. nr. 1 Vederlag til plejefamilier 66 3 36.829 4 443.3 stk. 1. nr. 1 Kommunal plejefam. ex. 2 12.23 1 48 Vederlag 66, stk. 1 nr. 2 Div. 5.28.23 1 69.595 45.337 Døgninstitutioner 1 69.595 2 45337 13