Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere

Skov & Landskab, KU LIFE Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere September, 2011, udført af Morten Kvistgaard, Evaluators.EU ApS

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfattende konklusion og anbefalinger... 4 1.1 Konklusion... 4 1.1.1 Kvalitet af forskning og rådgivning... 4 1.1.2 Relevans og anvendelighed... 4 1.1.3 Målopfyldelse... 5 1.1.4 Effekter... 5 1.1.5 Holdbarhed... 6 1.1.6 Formidling og videntjeneste... 6 1.1.7 Uafhængig og ikke-politiserende... 6 1.1.8 Rammebetingelser... 6 1.1.9 Ledelse og samarbejde... 7 1.1.10 Feed back og lydhørhed... 7 1.1.11 Omstillingsparathed... 7 1.1.12 Synlighed... 7 1.1.13 Hvad er der opnået siden 2006?... 8 1.1.14 Tillid til S&L i fremtiden... 8 1.2 Anbefalinger... 8 1.2.1 SWOT syntese... 8 1.2.2 Forslag fra samarbejdspartnerne... 9 2 Introduktion... 11 2.1 Formål... 11 2.2 Fremgangsmåde... 11 2.3 Rapportens struktur... 13 3 Skov & Landskab... 14 4 Samarbejdspartnernes vurdering af S&L s faglighed... 18 4.1 Ydelsernes kvalitet... 18 4.1.1 Forskning og rådgivning... 18 4.1.2 Uddannelser... 21 4.2 Relevans og anvendelighed... 24 4.3 Målopfyldelse Effekter - Holdbarhed... 26 4.3.1 Målopfyldelse... 26 4.3.2 Effekter... 27 4.3.3 Holdbarhed... 29 4.4 Formidling og Videntjenesten... 31 4.5 S&L som uafhængig og ikke-politiserende forskningsinstitution... 32 4.6 Rammebetingelser... 33 5 SWOT... 35 5.1 S&L s interne stærke sider... 35 5.2 S&L s interne svage sider... 35 5.3 Muligheder eksternt for S&L... 36 5.4 Eksterne trusler mod S&L... 37 5.5 Syntese af SWOT... 37 6 Ledelse og Samarbejde... 40 6.1 Ledelse... 40 6.2 Samarbejde: Organisering og procedurer... 40 6.2.1 Rådgivende udvalg... 41 6.2.2 Årlige møder mellem S&L og partnere... 42 6.2.3 Samarbejde på KU... 42 September, 2011 side 2

6.2.4 Resultatkontrakter... 42 6.2.5 Ønske om mere formelt samarbejde... 43 6.3 Feed back og lydhørhed... 43 6.4 Omstillingsparathed... 45 6.5 Synlighed... 46 7 Fremtidige behov og forventninger... 48 7.1 Barrierer og tilskyndelser for samarbejde... 48 7.1.1 Økonomiske ressourcer som begrænsning... 48 7.1.2 Faglige tilskyndelser... 49 7.2 Hvad er der opnået siden sidst?... 49 7.2.1 Myndigheder... 49 7.2.2 Erhvervet... 50 7.2.3 Forskningsinstitutioner... 51 7.3 Hvad kan gøres bedre?... 53 7.3.1 Fokuseret forskningsstrategi... 53 7.3.2 Forskning i skovdrift og innovation... 53 7.3.3 Synlighed... 53 7.3.4 Forbedrede uddannelser... 53 7.3.5 Forbedret opfølgning på samarbejdet... 53 7.4 Fremtidige opgavetyper og fagområder... 54 7.4.1 Overordnede strategiske forslag... 54 7.4.2 Skovens multifunktionalitet... 55 7.4.3 Det grønne område: Natur, landskab og planlægning... 55 7.4.4 Klimadagsordenen og udvikling af grøn økonomi... 56 7.4.5 Erhvervssektoren... 56 7.4.6 Uddannelser... 57 7.5 Tillid til fremtidig opgavevaretagelse... 57 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Interviewpersoner Bilag 3: Interviewreferater September, 2011 side 3

1 Sammenfattende konklusion og anbefalinger Skov & Landskab, KU LIFE (herefter S&L) har anmodet Evaluators.EU ApS ved cand. oecon. Morten Kvistgaard om at gennemføre en interessentundersøgelse blandt S&L s vigtigste brugere og samarbejdspartnere. Arbejdet er gennemført i perioden juni til september 2011. Personlige interviews udgør kernen i undersøgelsen, men et mindre antal telefoninterviews er gennemført af praktiske grunde. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse gennemført i vinteren 2006, og baserer sig på samme fremgangsmåde, interviewguide og struktur for rapportering. Konklusioner og anbefalinger fra interessentundersøgelsen er sammenfattet i dette afsnit. 1.1 Konklusion 1.1.1 Kvalitet af forskning og rådgivning Det kan sammenfattende konkluderes omkring kvaliteten af S&L s forskning og rådgivning, at kvaliteten betragtes som høj blandt hovedparten af samarbejdspartnerne. Det gælder inden for alle fire kategorier af samarbejdspartnere. Myndigheder, erhverv, NGOer og forskningsinstitutioner. Imidlertid kan det tilføjes, at ud over en positiv konklusion omkring dette, at S&L leverer forskning på højt niveau set fra et brugerperspektiv med eksempelvis Naturstyrelsen som udsigtspunkt, er det også muligt at konkludere på en anden måde. Forventninger om eller frygt for, at S&L s anvendelsesorienterede forskning ville blive reduceret efter indlejringen i KU regi er set ud fra erhvervets udsigtspunkt blevet til virkelighed. Kritikken heraf er skarp fra flere store aktørers side, men det skal også konkluderes, at enkelte brugere anfører, at det ikke har haft betydning for kvaliteten af ydelserne. Billedet er med andre ord delt, desuagtet de største og tungeste aktører giver udtryk for vigende kvalitet i den anvendelsesorienterede forskning. Uddannelser Samlet er det endvidere konklusionen, at der er meget positive tilbagemeldinger til S&L om deres uddannelser, både de erhvervsfaglige og de akademiske uddannelser, specielt hvad gælder orienteringen mod forvaltningsområdet. Modsat er der på den anden side også en kritik af, at uddannelserne ikke lever op til erhvervets krav på samme måde, som de gjorde det tidligere. Synspunkterne er naturligvis en funktion af, at ressourcerne til uddannelser lægges der, hvor der er efterspørgsel i samfundet. Her spiller kandidater til varetagelse af naturforvaltning en større rolle end kandidater til skovdrift, og det kan tilsyneladende lede til, at skovsektorens behov ikke dækkes. 1.1.2 Relevans og anvendelighed Relevansen af S&L s aktiviteter vurderes af alle typer af samarbejdspartnere generelt til at være høj, på samme måde som det var tilfældet i 2006. Samtidigt er der i dag flere respondenter primært fra erhvervet, der udtrykker divergerende holdninger vedr. tilfredsheden med relevan- September, 2011 side 4

sen, specielt mht. om forskningen i tilstrækkelig grad er praksisnær og anvendelsesorienteret. Sammenfattende kan det konkluderes, at relevans og anvendelighed opleves som høj for store dele af samarbejdspartnerne, især inden for natur- og landskabsområdet, forvaltning mv., mens erhvervet ikke deler samme begejstring. Her synes skiftet i forskningsmæssig fokus fra skovdrift til landskab og naturforvaltning at være hovedårsagen, men også skiftet fra anvendelsesorienteret forskning til grundforskning inden for KU s rammer er en del af baggrunden. 1.1.3 Målopfyldelse Målopfyldelse har at gøre med, om S&L lever op til målsætningerne for samarbejdet? For en institution som S&L, der i så stort et omfang, som det er tilfældet, tiltrækker og baserer sine aktiviteter på ekstern finansiering, er det naturligvis afgørende, at S&L lever op til målsætningerne for samarbejdet, og i den forbindelse leverer den aftalte ydelse inden for den aftalte tids- og ressourceramme. Det er i høj grad tilfældet. Op mod 15 af samarbejdspartnerne på tværs af grupperne af samarbejdspartnere er tilfredse med S&L s målopfyldelse, mens yderligere 6 er meget tilfredse. Blandt de sidste er både Naturstyrelsen, Udenrigsministeriet m.fl., der kort og klart konstaterer, at S&L lever op til sine kontrakter og de specifikke aftaler. Konklusionen er, at der generelt er tilfredshed med S&L s målopfyldelse, men at der stadig som det var tilfældet i 2006 er eksempler på, at visse samarbejdspartnere ikke oplever en tilfredsstillende overholdelse af aftaler om projekter og andre ydelser. Der er med andre ord stadig rum for forbedringer på dette område. 1.1.4 Effekter Forskning, rådgivning og undervisning på S&L giver gode effekter. Det er den overordnede konklusion på spørgsmålet til samarbejdspartnerne om, hvordan de kategoriserer deres tilfredshed med de effekter og resultater, som samarbejdet med S&L giver anledning til på den anden side af det primære output (rapport, træning, uddannelse eller andet)? Der er over en bred kam og på tværs af de forskellige typer af samarbejdspartnere enighed om, at S&L leverer ydelser, der også skaber effekter hos brugerne. De typiske effekter viser sig som indspil i de politiske beslutningsprocesser, enten hos centraladministrationen, i kommunerne eller hos de forskellige græsrodsorganisationer. Op mod 20 samarbejdspartnere inden for disse områder peger på, at der er gode effekter af forskning, rådgivning mv. fra S&L. Konklusionen er således sammenfattende, at der er gode effekter af S&L s forskning, både i de politiske processer og direkte ude i samfundet. Der er dog en logisk tendens til, at skiftet væk fra fokus på skovdrift betyder mindre effekter for erhvervet. Det giver naturligt nok skuffelser i sektoren. September, 2011 side 5

1.1.5 Holdbarhed Hovedparten af samarbejdspartnerne oplever, at S&L s ydelser skaber holdbare/levedygtige resultater. Samlet er det konklusionen, at holdbarheden af S&L s forskning og andre ydelser er tilfredsstillende vurderet af hovedparten af samarbejdspartnerne. Modsat er der dog også kritiske røster vedr. specifikke områder samt ved holdbarheden af den anvendte forskning mere bredt. 1.1.6 Formidling og videntjeneste S&L s formidling af sine forskningsresultater og sin rådgivning vurderes sammenfattende positivt af brugerne. Der er ikke variation på tværs af typer af brugere, og der gives udtryk for, at det er et prioriteret område hos S&L. Det er endvidere den almindelige opfattelse, at Videntjenesten er en nyttig foranstaltning hos S&L, som af flere betegnes endog meget positivt. Det er især videnbladene, der benyttes, og de vurderes generelt positivt, desuagtet der som i 2006 - er kritiske røster i forhold til dette, at man skal betale for et abonnement. Der er kun få kommentarer til andre typer af produkter, og generelt er de positive. Det gælder hjemmesiden, nyhedsbreve, rapporter og kursusaktiviteter. 1.1.7 Uafhængig og ikke-politiserende Det kan helt entydigt konkluderes, at samarbejdspartnerne oplever S&L som uafhængig af økonomiske interesser i den forstand, at S&L ikke i sine forskningsresultater er farvet eller påvirket af, hvilken kilde, der har finansieret forskningen. Det står også fast, at S&L naturligvis er afhængig af de politiske prioriteringer, som udmøntes i bevillinger og pengestrømme, men der ligger ikke heri, at S&L lader sig påvirke i sin forskning, således at bestemte interesser tilgodeses. Samtidig er det konklusionen, at S&L opleves som ikke-politiserende. Samarbejdspartnerne ser ikke S&L som en politisk aktør i den samfundsmæssige debat. Det påskønnes af hovedparten af brugene, mens få samarbejdspartnere gerne så en mere fagligt politisk indblanding i samfundsdebatten. 1.1.8 Rammebetingelser Der er generelt enighed om, at rammebetingelserne for S&L ikke er gunstige, men at det for så vidt ikke er unikt for S&L, desuagtet der er særlige forhold, der umiddelbart går S&L imod, eksempelvis den nedadgående tendens for skovdriften i Danmark, og den relativt beskedne politiske opmærksomhed, der er på det skovpolitiske område i Danmark. Hertil kommer, at der er et stigende økonomisk pres på S&L, samt at der er øget konkurrence fra andre aktører på scenen. Samlet kan det konkluderes, at S&L er inde i og måske endda fanget i en finansierings- og konkurrenceklemme, hvor der bliver flere og flere aktører i kampen om færre og færre ressourcer. Samtidig skærpes kampen også både om studerende og om dygtige medarbejdere, alt mens den traditionelle skovdrift reduceres i landet. Det er således vanskelige rammebetingelser, S&L har at arbejde under, og dette stiller naturligt nok store krav til ledelsen og til S&L i det hele taget fremover. September, 2011 side 6

1.1.9 Ledelse og samarbejde Op mod 20 samarbejdspartnere betegner ledelsen af S&L, inklusiv ledelsen af de konkrete projektaktiviteter, som værende god og tilfredsstillende. Direktionen får mange rosende ord med på vejen, og omtales som særdeles stærk og udviklingsorienteret og som proaktiv ift indlejringen i KU, samt ikke mindst som stærk til at aflæse de aktuelle samfundsmæssige og politiske problemstillinger, og tage strategisk aktion i forhold til dem. Samarbejdet og de procedurer, som samarbejdet implementeres gennem, betegnes som godt og tilfredsstillende af hovedparten af samarbejdspartnerne. Flere betegner endvidere den direkte dialog og kontakt til medarbejdere og ledelse om særdeles værdifuld, men også rådgivende udvalg, tværgående grupper og aftagerpanel, såvel som projekt- og styregrupper vurderes positivt af samarbejdspartnerne. 1.1.10 Feed back og lydhørhed Det kan om samarbejdspartnernes feed back til S&L og S&L s lydhørhed overfor denne feed back konkluderes, at en stor del af samarbejdspartnerne påskønner feed back procedurer mv. og S&L s lydhørhed overfor den kritik, positiv eller negativ, som formidles til S&L. Der er dog også nogle brugere, der udtrykker kritik af S&L s opfølgning. Det er således ikke tilstrækkeligt at skabe gode feed back mekanismer og at være lydhør og dialogskabende. Det er også vigtigt at følge op på dialogen, således at forslag/ideer/kritik mv. følges til dørs. Det er der berettigede forventninger om blandt samarbejdspartnerne, bl.a. skabt af S&L selv gennem den dialogskabende stil. 1.1.11 Omstillingsparathed Det generelle billede er, at S&L har udvist både evne og vilje til at omstille sig gennem de senere års organisatoriske ændringer og ændrede institutionelle tilhørsforhold, ligesom S&L har været i stand til at ændre fokus i takt med, at finansieringskilderne er skiftet. Mere end 20 respondenter giver udtryk for dette med varierende styrke, hvoraf flere bruger udtryk som formidabel og forbilledligt, og at omstillingsevne og vilje aftvinger stor respekt. Flere anfører dog også, at denne omstilling konkret i forhold til indlejringen i KU er sket med det resultat, at der er kommet et øget pres på S&L s muligheder for at håndhæve en høj kvalitet i myndighedsbetjeningen og i den anvendelsesorienterede forskning, men det er ikke et synspunkt, der er generelt. Der er således også samarbejdspartnere, der konkret melder, at indlejringen i KU ingen betydning har haft for S&L s leverancer og ydelser. De har også efter fusionen i først KVL og siden i KU en høj kvalitet og er leveret til stor tilfredshed for brugerne. 1.1.12 Synlighed Det har også været et formål med denne undersøgelse at indsamle vurderinger af, om S&L er tilstrækkelig synlig i samfundsdebatten i Danmark, samt hvilken rolle S&L skal spille i denne? September, 2011 side 7

Konklusionen er, at flere samarbejdspartnerne ønsker sig mere synlighed af S&L i samfundsdebatten, i dagspressen og i medierne i det hele taget. Det er typisk en interesse, der har sin rod i, at samarbejdspartnerne ønsker mere viden ud i samfundet om de emner, som de hver især arbejder med. Ønsket om øget synlighed skal ses i forlængelse af konklusionen om, at S&L ikke er politiserende, hvilket påskønnes af samarbejdspartnerne. Målet må derfor være mere synlighed, men uden at agere politiserende i debatten. 1.1.13 Hvad er der opnået siden 2006? Sammenfattende kan det konstateres, at tilfredsheden blandt samarbejdspartnerne stadig er høj, og at der på en række centrale områder er gjort en forstærket indsats fra S&L s side, men at der generelt set kan gøres endnu mere, og at der stadig er et uopfyldt behov for viden om og løsninger på konkrete områder inden for S&L s kompetencefelt. Det går også igen i vurderingen af indsatsen fra S&L siden sidst, at der har været økonomiske begrænsninger for, hvad man i S&L har kunnet magte, og at der i det lys ikke er nogen udtalt kritik af S&L i forhold til, hvad der er nået, og hvad der stadig mangler at blive arbejdet med i forhold til de ønsker og muligheder, der blev listet i 2006. 1.1.14 Tillid til S&L i fremtiden Det er karakteristisk, at samarbejdspartnerne i vid udstrækning har tillid til, at S&L også fremover vil levere ydelser af høj kvalitet. Hovedparten af samarbejdspartnerne anfører dette uden nogen form for reservation. Det hænger naturligt sammen med den store respekt, der knytter sig til ledelsen for S&L blandt samarbejdspartnerne. De øvrige samarbejdspartnere - med undtagelse af en enkelt - har også tillid til S&L i fremtiden, men bekymrer sig først og fremmest om den ressourceknaphed, der præger både den offentlige og den private sektor. Vanskeligere adgang til finansiering og også øget faglig konkurrence fra andre institutter på KU samt andre institutioner både i Danmark og internationalt forventes i stigende grad at gøre det vanskeligt for S&L at leve op til sine målsætninger. 1.2 Anbefalinger Undersøgelsens anbefalinger tager dels afsæt i den gennemførte SWOT syntese, dels i de konkrete områder, som samarbejdsparterne peger på i deres tilkendegivelser af, hvad der kan gøres bedre af S&L. 1.2.1 SWOT syntese Det mest åbenbare overordnede strategiske udfaldsrum for S&L af den kombination af interne styrker og svagheder og eksterne muligheder og trusler er i dag helt på linje med, hvad vi fandt for 5 år siden, nemlig at Fagligheden fortsat fokuseres på kerneområder Værdikæden fra grundforskning via anvendelsesorienteret forskning til uddannelse, udvikling og rådgivning styrkes, idet ingen led i kæden kan undværes af S&L pga den placering, som S&L i September, 2011 side 8

KU på den ene side og ift myndighederne og erhvervet på den anden side Faglig synergi udnyttes endnu bedre end hidtil via samarbejde med komplementære forskningspartnere i ind og udland baseret på egne faglige styrker og værdisæt Synlighed og kendskab øges 1.2.2 Forslag fra samarbejdspartnerne Forslagene fra samarbejdspartnere og brugere til, hvor S&L kan gøre en indsats for at blive endnu bedre i fremtiden og for endnu bedre at kunne indfri samarbejdspartnernes forventninger samler sig i fire overordnede grupper, der er på linje med SWOT analysens udfaldsrum. Fokuseret forskningsstrategi En række samarbejdspartnere peger på, at S&L favner for bredt til at sikre tilstrækkelig kvalitet på alle forskningsområder. Derfor peger flere anbefalinger i retning af, at S&L s strategi fokuseres, således at der er tillid til, at der er tilstrækkelig kritisk masse i forskningen inden for de enkelte områder. I samme forbindelse efterspørger andre samarbejdspartnere øget dialog om samarbejde og arbejdsdeling, mens andre aktører peger på behovet for forskningsmæssig specialisering og samarbejde, ligeledes for at sikre kvalitet på et internationalt niveau. Forskning i skovdrift og innovation Der er fra samarbejdspartnere i erhvervets udtalt et stærkt ønske om ikke at forlade den traditionelle forskning inden for skovdrift mv. til fordel for udelukkende at arbejde med natur og landskab. I samme forbindelse er der genfremsat et behov for, at S&L fortsætter med at forstærke sin indsats inden for området Innovation. Det spænder vidt fra udvikling af uddannelser til nye anvendelser af træ (produkter og processer) og nye produktionsmåder som bl.a. bioenergi-området. Den tidligere Produktudviklingsordning for Skovbruget og Træindustrien (PUF) og den tidligere Produktionsafgiftsfond for Juletræer og Pyntegrønt (PAF) foreslås genetableret, således at forskning og praktisk anvendelse heraf inden for skovdrift, juletræer og pyntegrønt igen kan komme til at gå hånd i hånd, og således at implementeringen af resultaterne kan ske i samarbejde med erhvervets organisationer. Synlighed Mange interessenter anbefaler, at S&L gør en forstærket indsats for at blive endnu mere synlige både i den offentlige debat og hos brugerne, således at de kompetencer, som S&L repræsenterer, samt de løsninger, S&L kan bidrage med får større generel og ikke mindst politisk opmærksomhed. Forbedrede uddannelser Desuagtet S&L s uddannelser på den ene side er velanskrevne, og er attraktive for de unge mennesker med mod på en uddannelse, er der også på den anden side flere forslag til, at udannelserne fortsat kan for- September, 2011 side 9

bedres. Det gælder både de akademiske uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Forbedret opfølgning på samarbejdet Endelig anbefales det at der sker en styrkelse af samarbejdets organisering og opfølgning på dialog og initiativer, både ved hjælp af møder og med formelle procedurer, eksempelvis evalueringsskemaer ved projektafslutning. September, 2011 side 10

2 Introduktion Evaluators.EU ApS ved cand. oecon. Morten Kvistgaard er af Skov & Landskab, KU LIFE (herefter S&L) anmodet om at gennemføre en interessentundersøgelse blandt S&L s vigtigste brugere og samarbejdspartnere. Arbejdet er gennemført i perioden juni til september 2011. Personlige interviews udgør kernen i undersøgelsen, men et mindre antal telefoninterviews er gennemført af praktiske grunde. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse gennemført i vinteren 2006/2007, og baserer sig på samme fremgangsmåde, interviewguide og struktur for rapportering. 2.1 Formål Formålet med interessentundersøgelsen er at gennemføre en tilfredshedsvurdering af Skov & Landskab, sådan som S&L i dag sommeren 2011 - opleves af sine vigtigste samarbejdspartnere og brugere. Formålet er således at afdække samarbejdspartneres og brugeres oplevede virkelighed, hvad gælder S&L. Tilfredsheden med samarbejdet med S&L har følgende fokusområder: Samarbejdets faglige indhold (kvalitet, anvendelighed og relevans, målopfyldelse, effekter og holdbarhed/levedygtighed) Samarbejdets organisering (ledelse, procedurer, økonomi, timing, offentliggørelse) Hvilke områder forventer brugerne, at S&L skal arbejde med på en femårig horisont? Adgang til ressourcer, faglige udfordringer, politisk prioritering S&L s tilpasning til ændrede organisationsforhold og rammebetingelser. Det er håbet, at undersøgelsen vil forbedre S&L s muligheder for at leve op til de ønsker og forventninger, som samarbejdspartnerne har til S&L. Dette er i sidste ende det primære formål med undersøgelsen. 2.2 Fremgangsmåde Interessentundersøgelsen er baseret på interviews (se interviewguide i bilag 1) med 34 repræsentanter for S&L s samarbejdspartnere og brugere. Interviewguiden er udarbejdet af Morten Kvistgaard og er kommenteret af S&L. Samarbejdspartnerne er fundet inden for følgende grupper: Myndigheder, erhverv, forskningsinstitutioner og NGO er, og er udpeget af S&L. I enkelte tilfælde har samarbejdspartnere valgt at videredelegere deltagelsen i interviewet til andre personer inden for organisationen. Kun i meget få tilfælde har samarbejdspartneren ikke ønsket at deltage, typisk pga. mangel på tid eller mangel på konkret indsigt i S&L s arbejdsområder. Listen over interviewpersoner findes i bilag 2. September, 2011 side 11

Hovedparten af interviewene er gennemført som personlige interviews, mens et mindre antal af praktiske grunde er gennemført som telefoninterviews. Hvert enkelt interview er sammenfattet i et referat, og alle referater, med undtagelse af et, er godkendt af interviewpersonen, mens det sidste af principielle grunde er medtaget her uden kommentarer. Alle 33 referater indgår i rapporten og er samlet i bilag 3. Et enkelt gennemført interview er ikke medtaget, idet respondenten ikke ønskede referatet offentlig gjort, og derfor valgte at trække det ud af undersøgelsen. Der er ikke tale om en statistisk repræsentativ undersøgelse. Interessentundersøgelsen er i sin karakter kvalitativ. Den anvendte interviewguide er benyttet til at strukturere interviewet, men ikke alle samarbejdspartnere har haft mulighed for at kunne besvare alle spørgsmål. Det enkelte interview er derfor tilpasset konkret til den enkelte interviewpersons muligheder og ønsker for at deltage. Derfor er der da også en vis variation i referaterne. Nogle er af mere overordnet og principiel karakter, mens andre er mere specifikke og fokuseret på teknisk faglige emner. I atter andre er flere spørgsmål ikke besvaret. Det har naturligvis at gøre med, hvor stort et kendskab til S&L, de enkelte interviewpersonerne har, og om hvor meget de samarbejder med S&L. Antagelsen er, at jo mere omfattende og hyppigt et samarbejde er, jo bedre kendskab og dermed desto bedre mulighed har respondenten for at besvare spørgsmålene på en kvalificeret måde. Da interviewpersonerne er udvalgt af S&L, kunne det endvidere antages, at alle respondenter har et bredt kendskab til S&L. Det er ikke tilfældet. Flere har et meget snævert og fokuseret kendskab til S&L, og enkelte har kun et sporadisk og ret beset overfladisk kendskab til, hvad S&L står for i dag. En subjektiv vurdering af dette viser, at 25 respondenter har et mellemstort eller stort kendskab og samarbejde med S&L, mens 9 har et lavt kendskab og et beskedent samarbejde med S&L. Samlet giver de 34 interviews, hvoraf de 33 indgår her, efter min vurdering et meget dækkende billede af, hvordan S&L opleves af sine samarbejdspartnere, både på et overordnet niveau og på et mere konkret, operationelt niveau. Det skal bemærkes, at interviewguiden i denne undersøgelse indeholder et sæt spørgsmål med reference til en tilsvarende interessentundersøgelse gennemført i vinteren 2006/2007, ligeledes af Morten Kvistgaard, dengang for Orbicon A/S. De nye spørgsmål benyttes til at afdække, i hvor høj grad interviewpersoner, som også deltog i 2006 undersøgelsen, i dag oplever, om og hvordan S&L har udviklet sig siden da, og om det er sket i henhold til de ønsker og anbefalinger, som interviewpersonerne fremsatte i 2006. Det er således muligt at sammenholde samarbejdspartnernes anbefalinger fra den gang med, hvad S&L har gjort siden da, sådan som det er oplevet af samarbejdspartnerne. Det skal bemærkes, at denne sammenfattende rapport ikke kan viderebringe alle detaljer fra de enkelte referater. De er således hver især en vigtig kilde til information, og kan med fordel læses sammen med rapporten. September, 2011 side 12

2.3 Rapportens struktur Ud over dette indledende kapitel 2 indeholder rapporten som kapitel 1 en sammenfatning af undersøgelsens konklusioner og anbefalinger. I kapitel 3 findes en kort karakteristik af S&L. Kapitel 4 beskriver samarbejdspartnernes tilfredshed med S&L s faglighed, mens kapitel 5 beskriver en analyse af S&L s interne styrker og svagheder samt de eksterne muligheder og trusler i form af en SWOT-analyse. Kapitel 6 beskriver tilfredsheden med samarbejdsrelationer og ledelse, mens kapitel 7 afslutningsvis indeholder interessenternes fremtidige behov og deres forventninger til fremtiden. Som anført er der vedlagt interviewguide (bilag 1), oversigt over interviewpersoner (bilag 2) samt interviewreferater (bilag 3), selvstændig fil. September, 2011 side 13

3 Skov & Landskab Skov & Landskab (S&) er et selvstændigt institut på det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer på Københavns Universitet - KU LIFE. S&L blev fusioneret ind i KU sammen med KVL 1. januar 2007. I løbet af 2007 blev en ny strategi for S&L udarbejdet og vedtaget: Strategi 2008-11 for Skov & Landskab. Af strategien fremgår det, at S&L varetager ansvaret for hele værdikæden fra grundforskning via strategisk og anvendelsesorienteret forskning og innovation til uddannelse, myndighedsbetjening og formidling/rådgivning inden for skov, landskab og planlægning. Det skal ske med afsæt i S&L s spidskompetencer, der ud fra en international vurdering er følgende: Urban forestry and urban greening Miljøgoder fra skovene Det åbne lands planlægning og forvaltning Landskabsarkitektur og bydesign Bioenergi og biofuels Dyrkning af juletræer og pyntegrønt Skove og træer i udviklings- og miljøbistandsarbejdet Inden for disse områder vil S&L gennemføre forskning, uddannelser, myndighedsbetjening, formidling samt fremme innovation og erhvervssamarbejde og deltage i arbejdet med udviklings- og miljøbistand. S&L s arbejde og opgavevaretagelse er uddybet og karakteriseret inden for en række områder, der er samlet nedenfor. Forskning og Udvikling o Skov og økologi o Landskab og byer o Økonomi, politik og planlægning o Udviklings- og miljøstudier o Biomasse og bioenergi o Friluftsliv og sundhed Uddannelse og efteruddannelse o Erhvervsrettede grund- og videreuddannelser for Undervisningsministeriet (skov- og naturtekniker, skov- og landskabsingeniør, have- og parkingeniør) o Universitetsuddannelser (landskabsarkitekt, forstkandidat, landskabsforvaltning, ulandsskovbrug) o Forskeruddannelse - herunder erhvervs phd'er. o Kompetencegivende efteruddannelse (AMU-kurser for Undervisningsministeriet, naturvejlederuddannelsen for Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet, diplomuddannelse i parkforvaltning, master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning, master i friluftsliv) Rådgivning og formidling (herunder Videntjenesten) o Hjemmesiden o Videnblade September, 2011 side 14

o o o o o o Rapporter Kurser og efteruddannelse Rådgivning via telefon og e-mail Populære artikler Videnskabelige artikler Nyhedsbreve Myndighedsbetjening o Ad. hoc opgaver: Folketingsspørgsmål med kort svarfrist o Ad. hoc opgaver: kortere redegørelser med svarfrist på 2 4 uger o Større udredninger og konsulentopgaver, sædvanligvis med medfinansiering fra rekvirent o Rutinemæssige opgaver, herunder deltagelse i permanente udvalg, analyser mv. o Overvågning, herunder udarbejdelse af skovstatistik og rapport om skovenes sundhed for Miljøministeriet o Initiativpligt ift udpegning af fremtidige problem- og risikoområder Udviklings- og miljøbistand o herunder resultatkontrakt med Danida Drift af Arboretet i Hørsholm, inkl. Bytræarboret og terapihave, samt de langsigtede skov- og landskabsforsøg Det er disse områder, der har dannet udgangspunktet for interessentundersøgelsen på den måde, at de enkelte samarbejdspartnere har relateret deres svar til, hvilke områder, de hver især har samarbejdet med S&L om. Svarene fra samarbejdspartnerne vedr. deres oplevede virkelighed af S&L kan i de efterfølgende kapitler konfronteres med de fakta vedr. S&L, som er samlet nedenfor. Fremdriften i forfølgelsen af målsætningen i strategi 2008-11 for S&L rapporteres i den årlige Centerberetning, senest i Centerberetning 2010 for Skov & Landskab. Heri rapporteres opfyldelsen af 2-årige udviklingsmål med milepæle og indikatorer. I 2010 har S&L en samlet målopfyldelse på 77 %, hvad angår fuldt opfyldte mål. Dermed ligger S&L i 2010 på linje med de foregående år i strategiperioden, se tabellen nedenfor. Tabel 1: Opgørelse af udviklingsmål for S&L 2006-10 Målopfyldelse 2006 2007 2008 2009 2010 Opfyldt 71 % 78 % 82 % 77 % 77 % Delvis opfyldt 21 % 21 % 13 % 13 % 15 % Ikke opfyldt 8 % 1 % 5 % 10 % 8 % Kilde: Centerberetning 2010, Skov & Landskab Specifikt for mål-opfyldelse af resultatkontrakt med Miljøministeriet er procenten hele 93 i 2010, mens den er 81 % i forhold ti S&L s egne interne mål. September, 2011 side 15

Målopfyldelsen er opnået med en ressourceindsats, der fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2: S&L bevillinger og indtægter, 2008-11 (Mio. kr.) R2008 R2009 R2010 B2011 KU/LIFE-tilskud (finanslovsbevilling) 56,8 60,8 71,6 66,6 - heraf resultatkontrakt 20,0 20,7 20,9 20,9 med Miljømini- steriet - heraf afgivet til -6,1-6,2-6,7-6,8 LIFE som overhead Danida, resultatkontrakt 5,6 6,4 4,8 3,0 Undervisningsministeriet, 27,6 32,9 37,0 38,0 taxameter m.v. Projekttilskud, rådgivning 80,2 82,8 80,7 82,4 og diverse salg - heraf overvågning 3,9 4,2 4,4 4,4 (Miljøministeriet) I alt 170,2 182,9 194,1 190,0 Kilde: Centerberetning 2010, Skov & Landskab. R= Regnskab, B = Budget I 2010 er de samlede bevillinger og indtægter på 194,1 million kroner svarende til en stigning på 6 % i løbende priser fra 2009. Der er sket en stigning i finanslovsbevillingen fra 2009 til 2010 på 10,8 millioner kroner til i alt 71,6 millioner kroner fortrinsvis på grund af øget studenteroptag. Projekttilskud, rådgivning og diverse salg andrager hele 80,7 millioner kroner og udgør et stabilt niveau i perioden og må anses som et meget tilfredsstillende resultat for S&L og som udtryk for et godt samarbejde med forskellige typer af samarbejdspartnere, inklusiv erhvervslivet. Også Miljøministeriets resultatkontrakt og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet bidrager pænt til indtægterne i S&L. Forventningerne til 2011 er e svagt faldende aktivitetsniveau til samlet 190 millioner kroner bl.a. foranlediget af besparelser på KU. S&L s indtægter fra forskellige kundegrupper er præsenteret i tabellen på næste side for perioden 2007 til 2010. September, 2011 side 16

Tabel 3: S&L s indtægter på kunder (1.000 kr.), 2007-2010 Kundegruppe 2007 2008 2009 2010 Kommuner og amter 2.011 475 2.240 2.622 Miljøministeriet 21.027 15.918 10.971 9.590 Private 26.117 30.287 28.568 28.751 Udenlandsk 12.140 12.700 14.987 15.912 Udenrigsministeriet 9.759 11.083 14.649 15.013 Undervisningsministeriet 27.135 26.165 30.324 31.337 Videnskabsministeriet 3.954 14.007 17.200 17.871 Øvrige statslige 2.898 2.416 2.832 3.231 Diverse 4 0 0 609 Hovedtotal 105.045 113.059 121.771 124.936 Kilde: Centerberetning 2010, Skov & Landskab Medarbejderressourcerne til gennemførelsen af aktiviteterne andrager i alt 294 årsværk i 2010, se tabellen nedenfor. Det er en stigning på 16 årsværk fra 2009 til 2010, eller knap 6 %. Det opgjorte antal årsværk er fordelt på ikke mindre end 637 personer, hvoraf de 353 var ansatte på S&L i løbet af 2010, mens resten var eksterne ressourcer, eksempelvis censorer, foredragsholdere mv. Tabel 4: Årsværksforbrug på S&L, 2007-2010 2007 2008 2009 2010 Årsværksforbrug (bevillingsårsværk) 265,3 276,0 277,9 294,1 - heraf faglige medarbejdere 162,6 152,7 162,1 183,7 - heraf professorater 11,3 12,8 12,1 11,9 Kilde: Centerberetning 2010, Skov & Landskab Afslutningsvis præsenteres nedenfor fordelingen af S&L s ressourceanvendelse på opgavetyper. Her er det interessant at notere sig, at grundforskningen andrager en stigende andel af ressourceanvendelsen og er i 2010 på 26,6 millioner kroner. Det er stabilt ift 2009, men en markant stigning fra 2007, da S&L blev fusioneret ind i KU. Stigningen er på 133 % fra 11,4 millioner kroner. Tabel 5: S&L s ressourceforbrug fordelt på opgaver (mio. kr.), 2007-2010 Opgave 2007 2008 2009 2010 Forskning Anvendt 71,9 74,4 70,5 72,3 Forskning Grund 11,4 16,3 26,0 26,6 Forskning Udvikling 2,5 1,6 2,1 2,8 Overvågning 5,3 6,4 5,0 5,6 Uddannelse 51,7 49,5 53,9 67,7 Kursusvirksomhed 9,0 11,0 7,2 5,7 Rådgivning 3,8 4,6 6,3 2,3 Formidling 4,7 3,5 5,0 3,8 I alt 160,4 167,2 175,9 186,8 Kilde: Centerberetning 2010, Skov & Landskab September, 2011 side 17

4 Samarbejdspartnernes vurdering af S&L s faglighed Vurderingen af samarbejdspartnernes tilfredshed med S&L s faglighed er sket på baggrund af et antal spørgsmål vedr. specifikke kriterier. Det er følgende: Kvalitet: Lever forskning, rådgivning og undervisning op til høje internationale standarder? Relevans: Er forskning, rådgivning og undervisning relevant i forhold til samarbejdspartnernes behov og problemer? Anvendelighed: Kan forskningen, rådgivningen og undervisningen bruges af samarbejdspartnerne? Målopfyldelse: Lever S&L op til sine kontraktlige forpligtelser? Effekter: Har forskningen, rådgivningen og undervisningen/uddannelserne effekter for samarbejdspartnerne? Holdbarhed: Leverer S&L resultater med lang levetid? For S&L er forskningen basisaktiviteten for andre aktiviteter, herunder for rådgivning, myndighedsbetjening, undervisning, efteruddannelse mv. Derfor er der fokuseret på interessenternes tilfredshed med forskningen, men andre produkter og ydelser (uddannelse, rådgivning mv.) indgår ligeledes, hvor samarbejdspartnerne gør eksplicit brug heraf. Det gælder i flere tilfælde, hvor samarbejdspartnere netop har uddannelse som samarbejdets genstandsfelt, eksempelvis Uddannelsesstyrelsen i forhold til Skovskolens uddannelser. De seks kriterier beskrives i tre afsnit nedenfor. 4.1 Ydelsernes kvalitet Vi har undersøgt samarbejdspartnernes tilfredshed med kvaliteten af S&L s produkter og ydelser: Forskning, rådgivning og undervisning. 4.1.1 Forskning og rådgivning Den generelle vurdering blandt de interviewede samarbejdspartnere er, at S&L s aktiviteter er af høj kvalitet, hvilket gælder forskning og rådgivning inkl. myndighedsbetjeningen, og det gælder uddannelserne, inkl. uddannelserne på Skovskolen, se nedenfor i afsnit 4.1.2. Af de 33 interviewpersoner angiver 25 på tværs af de fire grupper af samarbejdspartnere, at de oplever, at S&L s ydelser er baseret på forskning af høj international kvalitet, mens 4 alle fra erhvervet - er mere kritiske i forhold til spørgsmålet. Andre 4 havde intet grundlag for at besvare spørgsmålet. S&L har således i dag, som det også var tilfældet i 2006 undersøgelsen, et godt image i det faglige netværk, hvad angår kvaliteten af ydelserne og den forskningsmæssige forankring. September, 2011 side 18

Eksempler på denne oplevelse er formuleret af Niels Christensen, Naturstyrelsen, der er af den klare opfattelse, at ydelserne fra S&L netop er baseret på forskning af høj kvalitet. Der er tale om en forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening helt i tråd med, hvad der forventes i Naturstyrelsen. I den forbindelse fremhæver Niels Christensen også, at der heller ikke drages tvivl herom fra politisk side. På samme måde finder Jens Bjerregaard Christensen, ligeledes fra Naturstyrelsen, at forskningen på S&L er god, og også han bekræfter, at S&L lever op til sine ambitioner på området. Forskerne betegnes endvidere både som dygtige og som fokuserede. Det er naturligvis vigtigt, at S&L stadigvæk og som det var tilfældet i 2006 den gang af Skov og Naturstyrelsen -, opleves positivt af Naturstyrelsen, der er en af S&L s store brugere, hvad angår rådgivning og myndighedsbetjening. Hvad der også er vigtigt er, at nye samarbejdspartnere i forhold til 2006 undersøgelsen, ligeledes er positive i deres vurdering af S&L. Det gælder eksempelvis Novozymes. Forskningen beskrives af Per Falholt, Novozymes, ganske enkelt som værende fremragende, og S&L lever til fulde op til egne og Novozymes målsætninger om forskningskvalitet. Samarbejdet foregår primært inden for Bioenergi og biomasse, hvor et af de centrale områder er forskning inden for raffinering af biomasse i regi af det såkaldte bioraffinaderi-koncept. Også inden for egne rækker på Københavns Universitet (KU) er der positive vurderinger af S&L s forskning. Direktør Jørgen Honoré finder, at S&L lever op til sin målsætning og leverer ydelser på højt niveau især indenfor den praksisnære forskning. Inden for dette område glædes Jørgen Honoré også over, at S&L har mange kunder og tiltrækker meget ekstern finansiering, og at der også præsteres en høj grad af publicering netop på dette område. Jørgen Honoré fremhæver dog også, at det er en udfordring for S&L at hæve sin andel af forskning inden for grundforskningen. Samme ærinde har Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for forskning på KU LIFE. Han fremhæver, at kvalitet i forskning måles ud fra bibliometriske indikatorer, og for KU er det publicering i internationale videnskabelige tidsskrifter med peer review, der er den vigtigste indikator for kvalitet. Her finder Erik Bisgaard, at S&L har et klart forbedringspotentiale, som netop kan tilskrives, at S&L primært arbejder med anvendt og strategisk forskning, mens grundforskningen endnu spiller en mere tilbagetrukken rolle. De anførte eksempler viser, at SL har været i stand til at levere høj kvalitet i sin forskning inden for de områder, som eksempelvis Naturstyrelsen har vægtet højt, nemlig forholdet mellem skov, natur og fritidsliv, samtidig med at nye fremadrettede områder er opdyrket i samarbejde med store internationalt forankrede virksomheder som Novozymes. Endelig viser tilkendegivelserne fra KU og KU LIFE, at der er kommet og fortsat vil komme et stigende pres på S&L i retning af at opgradere sin indsats inden for grundforskning og evt. strategisk forskning, mens den anvendte forskning og rådgivningen alt andet lige - skal spille en mindre rolle. September, 2011 side 19

Det var netop et af de forhold, som interessentundersøgelsen i 2006 påpegede, nemlig at indlejringen i KU kunne betyde, at den anvendte forskning og myndighedsbetjeningen ville lide skade i KU under indtryk af den fremherskende meriteringsmodel, hvor det netop er internationalt peer reviewede tidsskriftartikler, der meriterer for den enkelte forsker og ikke eksempelvis myndighedsrådgivning. Der er da også sket et skifte i holdningen blandt samarbejdspartnerne i erhvervet siden da. I 2006 undersøgelsen blev den praksisnære, anvendelsesorienterede forskning skattet højt af erhvervet, og også af andre samarbejdspartnere. I denne undersøgelse er der udtalt kritik af S&L, hvad gælder netop den erhvervsrettede praksisnære anvendelsesorienterede forskning. Jan Søndergaard, Dansk Skovforening, anfører således, at det største problem for erhvervet er, at S&L har skiftet fokus fra skov og skovdrift i retning af naturforvaltning. Det er et skifte, der ikke er godt, vurderet fra erhvervets synsvinkel, og det er en udvikling, der har stået på i en årrække. Allerede i 2006 udtrykte Jan Søndergaard bekymring omkring dette forhold. På samme måde henviser skovrider Esben Møller Madsen, Trolleholm Gods, til, at S&Ls indlejring i KU medfører, at forskerne af naturlige årsager for at få meritering på KU er mere orienterede mod at publicere white papers (grundforskningsorienteret forskning) end i at fortsætte det tidligere gode arbejde inden for den praksisnære forskning inden for skovdrift. Det har som konsekvens, at forskning og rådgivning inden for traditionel skovdrift ikke følger med behovet i erhvervet. Der mangler derfor nu helt konkret viden og rådgivning fra S&L indenfor eksempelvis maskinel skovning, benchmark- og nøgletal for nye teknologier mv. Det er ifølge Esben Møller Madsen meget utilfredsstillende. Ligeledes er S&L s arbejde med den administrative og forvaltningsmæssige side af skovdrift utilfredsstillende. Her kunne S&L spille en igangsættende rolle. I stedet arbejder S&L med forskning inden for naturnær skovdrift, hvilket kritiseres voldsomt af Esben Møller Madsen. Den angives at være videnskabeligt ufunderet og at være udtryk for politisk følgagtighed i forhold til Naturstyrelsen. Tilsvarende kritisk er Michael Glud, Hededanmark, der i dag opfatter kvaliteten af den praksisnære forskning og rådgivning som lav og ude af trit med virkeligheden. Hededanmark gør typisk brug af egne bedre og mere tidssvarende løsninger, end man kan få hos S&L. Derimod finder Michael Glud, at den bredere samfundsorienterede forskning har høj kvalitet. Det gælder eksempelvis forskning vedrørende den langsigtede betydning af produktion af biomasse i skovene, skovrejsningens betydning for den langsigtede grundvandsstand mv. Her er der tale om forskning med et samfundsmæssigt og politisk sigte, og som kan lede frem til solide beslutningsgrundlag for politiske beslutninger i landet. Det finder Michael Glud overordentlig vigtigt, at S&L prioriterer. Det kan sammenfattende konkluderes omkring kvaliteten af S&L s forskning og rådgivning, at kvaliteten betragtes som høj blandt hovedparten af samarbejdspartnerne. Det gælder inden for alle fire kategorier af September, 2011 side 20

samarbejdspartnere. Myndigheder, erhverv, NGOer og forskningsinstitutioner. Imidlertid kan det tilføjes, at ud over en positiv konklusion omkring dette at S&L leverer forskning på højt niveau set fra et brugerperspektiv med eksempelvis Naturstyrelsen som udsigtspunkt, er det også muligt at konkludere på en anden måde. Forventninger om eller frygt for, at S&L s anvendelsesorienterede forskning ville blive reduceret efter indlejringen i KU regi er set ud fra erhvervets udsigtspunkt blevet til virkelighed. Kritikken heraf er skarp fra flere store aktørers side, men det skal også konkluderes, at enkelte brugere anfører, at det ikke har haft betydning for kvaliteten af ydelserne. Billedet er med andre ord delt, desuagtet de største aktører giver udtryk for vigende kvalitet i den anvendelsesorienterede forskning. 4.1.2 Uddannelser Generelt finder samarbejdspartnerne, at kvaliteten af uddannelserne er høj og er tilfredsstillende. Uddannelserne er tilpasset udviklingen i omverdenen, og er på forkant fagligt og samfundsmæssigt. Der er relevans i udbuddet af uddannelser. Samarbejdspartnernes tilbagemeldinger vedr. S&L s uddannelser er knap så omfangsrige, som for andre områder af S&L s virke, simpelthen fordi flere samarbejdspartnere har mere kendskab til forskning og rådgivning end til undervisning. Det hyppigste svar er dog, at kandidater og elever er gode og velanskrevne. Det gælder eksempelvis, Naturstyrelsens Jens Bjerregaard Christensen, Jesper Sølver Schou fra DØR sekretariat, Jørgen Honoré (KU) og Svend Christensen, KU LIFE, samt Michael Glud, Hedeselskabet. Erhvervsfaglige uddannelser Hvad gælder de erhvervsfaglige uddannelser, så er Jørgen T. Møller fra Uddannelsesstyrelsen af den opfattelse, at Skovskolen, hvor disse uddannelser fysik ligger, er unik derved, at der ikke er andre erhvervsuddannelser, der ligger på en skole med direkte tilknytning til et forskningsmiljø, sådan som Skovskolen gør det. Jørgen T. Møller oplever da også, at Skovskolens erhvervsfaglige uddannelser generelt ligger på et højere niveau kvalitativt, end andre erhvervsfaglige uddannelser. Også Morten Fischer-Nielsen, 3F og formand for det faglige udvalg for de erhvervsrettede uddannelser som skov- og naturtekniker, finder, at Skovskolens erhvervsuddannelser generelt er teoretisk gode og velfunderede. Samlet set reduceres kvaliteten dog på grund af mangelen på obligatoriske praktikpladser i erhvervet. Som alternativ tilbydes skolepraktik, men en skolepraktik kan ikke bibringe eleven den erfaring, som et praktikophold i en virksomhed kan, bl.a. hvad gælder virksomhedskultur mv. Derfor er skolepraktik en nødløsning, som ikke er acceptabel på længere sigt. Der skal derfor arbejdes på at finde en bedre formel for skolepraktikken, da det ikke ser ud til, at erhvervet kan tilbyde et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Det faglige udvalg og Skovskolen ser i fællesskab på dette problem og forsøger at finde en løsning med bedre rammer for skolepraktikken. Esben Møller Madsen, Trolleholm Gods, er på linje med Morten Fischer- Nielsen, hvad gælder skolepraktikken, idet han anfører, at Skovskolen i September, 2011 side 21

Nødebo lever sit eget liv og ikke har nogen god dialog med erhvervet om uddannelserne, som han oplever som for løse. Skolepraktikken er heller ikke god nok, og den mangler helt den virksomhedskulturelle del, som virksomhedspraktikken tilbyder. De akademiske uddannelser Hvad gælder de akademiske uddannelser, er der også bred enighed om, at kandidaterne er gode og velanskrevne, sådan som det er S&L s ambition at sikre. Eksempelvis finder Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening S&L s kandidater ganske velanskrevne og gode især vedr. dette at sammenstille kompetencer indenfor biologi, samfund og teknik. Per Falholt, Novozymes, har også den positive holdning, at S&L s kandidater er meget gode, og at S&L i høj grad lever op til sin ambition på uddannelsesområdet. De kandidater fra S&L, som Per Falholt har kendskab til, er funderet i en stærk grundforskning inden for biomasse og bioenergi-området, og de repræsenterer kreativitet og selvstændighed, som det er typisk for danske universitetskandidater. Her overgår de klart deres kolleger fra andre lande. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening, vurderer også, at kandidater fra Skov og Landskabsingeniøruddannelsen er velanskrevne i erhvervet, og er i tråd med sektorens behov. På den anden side er kandidatuddannelsen med bachelor i naturressourcer og overbygning i skovbrug (den gamle forstkandidatuddannelse) i dag blevet en forvaltningsuddannelse, mere end en egentlig produktionsrettet uddannelse, og det er ikke hensigtsmæssigt set fra erhvervets synspunkt, vurderer Claus Christensen. Samme holdning udtrykkes af Esben Møller Madsen, Trolleholm Gods. Han er meget kritisk overfor udviklingen i S&L s uddannelser. Den traditionelle forstkandidatuddannelse er ikke god mere, og kandidaterne har ikke den kvalitet, som erhvervet har brug for. Det er derfor afgørende, at uddannelsen forbedres, hvis den skal spille en rolle i den private sektor. Esben Møller Madsen peger på, at det er vigtigt, at der uddannes gode innovative folk, der kan bidrage til at sikre udviklingen af sektoren. Behovet for en ændret kurs på uddannelsesområdet understreges også af, at S&L parallelt med ændringerne, der skovbrugsmæssigt set er det en forringelse, i forstkandidatuddannelsen, også har ændret skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Efter i en årrække at have været ved at overtage forstkandidatmarkedet, vil de nye skov- og landskabsingeniører ikke kunne leve op til kravene efter de seneste ændringer af uddannelsen. Derfor vil der fremover være et uddannelsesmæssigt og medarbejdermæssigt vakuum i den private skovsektor. Der uddannes ikke nogen til de job, der faktisk findes. Der kan efter Esben Møller Madsens mening imidlertid kun vanskeligt rettes kritik mod, at S&L flytter ressourcer og opmærksomhed fra skovbrugsuddannelserne og retter dem mod et nyt marked, hvor der er vækst, men den røde lampe lyser, når det sker på bekostning af skovbrugsuddannelserne. Esben Møller Madsen fortsætter: Med hensyn til dagens skov- og landskabsingeniøruddannelser, så er administrationen af praktikken blevet alt for bureaukratisk, hvor eksempelvis de nye evalueringsskemaer er helt ude af trit med nytten for de involverede. September, 2011 side 22

En anden indholdsmæssig, men ikke så fundamental kritik kommer fra Jakob Rygg Klauman, Dansk Træforening. Jakob er selv uddannet som forstkandidat fra 2003 og har god fornemmelse for, hvordan uddannelsen er udviklet efterfølgende. Jakob Rygg Klauman vurderer, at der stadig er et behov for at give de studerende mere indsigt i og forståelse for træets og træhandelens rolle i udviklingen af en grøn økonomi, både nationalt og globalt, og både hvad gælder de positive og de negative effekter for samfundsudviklingen. Træhandel har betydelig effekt på mulighederne for samfundsudvikling og fattigdomsbekæmpelse, og det er vigtigt, at de studerende under uddannelsesforløbet har mulighed for at få kendskab hertil i en globaliseret verden. Kritik af uddannelserne kommer også fra Jakob Kamp, der er formand for Danske Landskabsarkitekter: S&L lever ikke op til sin egen målsætning om at levere velanskrevne og relevante kandidater med den udvikling, der er i gang på landskabsarkitektuddannelsen i øjeblikket. Uddannelsen gøres alt for teoretisk og praksisfjern, gennem hvad Jakob Kamp kalder universitetsgørelsen af uddannelsen. Jakob Kamp er bekymret for kvaliteten både i undervisning og forskning inden for fagområdet landskabsarkitektur. For Jakob Kamp er kernen i faget, hvad der kan betegnes som de kunsthåndværksmæssige færdigheder inden for rammerne af en designuddannelse. Der sker det i disse år, at uddannelsen universitetsgøres, og dermed flyttes fokus fra det kunsthåndværksmæssige og over på en akademisk undervisningsform. Det betyder, at uddannelsen fjernes fra praksis, gøres mere akademisk og teoretisk og gennemføres af universitetsfolk, der ikke har praksis som ballast, men som kun har en karriere inden for forskning og undervisning. Samtidig tager store dele af den forskning, der knytter sig til uddannelsen, ikke afsæt i det grundlæggende kunsthistoriske og kunsthåndværksmæssige element, der er så vigtig for faget. Der er et stor behov for at drøfte en forskningsstrategi for faget, som forholder sig til disse elementer. Denne diskussion skal tages mellem S&L, interesseorganisationer og erhvervet. Jan Søndergaard, Dansk Skovforening, formulerer også en stigende kritik fra erhvervet vedr. kvaliteten af de kandidater, der uddannes. De er ofte ikke særligt brugbare. Samtidig er det primære erhvervs behov for kandidater med en mastergrad faldende. Fremover vil der ikke blive mange forstkandidater ansat i skovbruget, men uddannelsen er stadig vigtig med henblik på offentlig forvaltning og forskning. Skov- og landskabsingeniøruddannelsen er derimod fremtidens uddannelse for ledere til skovbruget, og derfor skal den - med Esben Møller Madsens ord - naturligvis være tilpasset dette formål. Samlet er det konklusionen, at der på den ene side er meget positive tilbagemeldinger til S&L om deres uddannelser både erhvervsfaglige og akademiske, specielt hvad gælder orienteringen mod forvaltningsområdet, mens der på den anden side også er kritik af, at de ikke lever op til erhvervets krav på samme måde, som de gjorde det tidligere. Synspunkterne er naturligvis en funktion af, at ressourcerne til uddannelser September, 2011 side 23