Digitalisering på dagtilbudsområdet

Relaterede dokumenter
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Driftsforslag til budget Udvidelse NR: U

Bilag 1. Anvendelse af midler til intern omstilling/investering Nedenfor fremgår forslag til anvendelse af midlerne til intern omstilling.

Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Digitaliseringsstrategi

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Indledning. Mål. Målgruppe

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Introduktion til dagtilbudsområdet

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Digitaliseringsstrategi for skoleområdet i Billund Kommune

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

Brugerportalsinitiativet

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

juni 2019 Allokering af ressourcer i kommune, på skolerne og i dagtilbud

IT og digitalisering i folkeskolen

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Præsentation af Aula. Juni 2018

Tilslutning til det fælleskommunale udbud af samarbejdsplatform

TÅRNBY KOMMUNE. IT-STRATEGI Skoleområdet

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Den nye dagtilbudslov pixiudgave

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave Delrapport

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Brugerportalinitiativet

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Digitaliseringsstrategi

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber

Projektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.

Forord. og fritidstilbud.

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Kvalitetsrapport Hadsten By Delrapport

FICS brevid

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Supplement til DigITaliseringsog investeringsplan

Kapacitetsopbygning på folkeskolerne med udgangspunkt i brugerportalsinitiativet

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Den Digitale Døttreskole

Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Velfærd gennem digitalisering

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Kvalitetsstrategi. for evaluering og dokumentation

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE

Greve Kommunes skolepolitik

Transkript:

Digitalisering på dagtilbudsområdet Retning og rammer for arbejdet med IT og digitalisering på dagtilbudsområdet er formuleret såvel nationalt, fælleskommunalt som lokalt i Køge Kommune igennem, Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016 2020 Køge Kommunes digitaliseringsstrategi og handleplan 2016-2020 De forskellige strategier spiller sammen med den retning, der er formuleret i Dagtilbudsloven og Den styrkede Pædagogiske Læreplan. Skal dagtilbudsområdet i Køge Kommune leve op til de nationale, fælleskommunale og kommunale strategier og lovgivningen på området, er der behov for at investere i området. Det handler om, at de dagtilbud, som ikke har fibernet og switches forsynes med dette. Samtidigt er det hensigtsmæssigt, at det enkelte dagtilbud kan anvende IT i hele huset (opkoblinger/acces points) og at personalet har muligheder for at tilgå devises (PC, I Pads), udvikle deres kompetencer og tilbydes support. I Køge Kommunes delstrategi for dagtilbudsområdet står der, at en af de få ting, der er helt sikker er, at vores børn og unge kommer til at opleve en langt mere digitaliseret verden, end vi vil være i stand til at fatte. Udvikling og uddannelse af fremtidens borgere ligger i vore hænder. De vil opleve digitale muligheder, som vi i dag end ikke kan forestille os. Digitaliseringen skal kunne håndtere flere målgrupper (leder, personale, børn, forældre) og opgaver rundt om barnet: Læring, kreativitet og innovation Kompetence- udvikling af børn og personale Let adgang til digitale medier Medier i anvendelse Service og organisering for en driftssikker og fleksibel teknologi Investeringsbehov og finansieringsmuligheder Behovet for investering i digitalisering på dagtilbudsområdet retter sig mod tre indsatsområder: EU-s Persondataforordning og Køge Kommunes dokumenthåndteringssystem (e doc) Pædagogisk IT AULA Hvert kommunalt og selvejende dagtilbud har et årligt budget på 12.000 kr. uafhængig af antal børn, medarbejdere og størrelse af bygningen. Midlerne bruges blandt andet til at dække it-abonnementer fx Infoba, som koster ca. 8.000 kr. p.a. pr. dagtilbud, køb og udskiftning af devises, 4 G ved brug af ipads uden for huset, fibernet, printere mv. 1

Igennem årene er der i vist omfang investeret i IT på dagtilbudsområdet, primært i det omfang, dagtilbuddene selv har kunne finde finansiering til dette. Det varierer fra dagtilbud til dagtilbud i hvor stort omfang, der bruges midler udover det afsatte it-budget. Det skønnes, at det samlede it-forbrug i dagtilbuddene udgør ca. 0,8 mio. kr. årligt, hvoraf ca. halvdelen er udlagt i deres budgetter. Resten finansieres af de børnevariable midler/personalenormering. Nedenstående er finansieringsbehovet opgjort på hver af de tre indsatsområder: Persondataforordning, Pædagogisk IT og AULA. EU`s Persondataforordning, og håndtering af e-doc på dagtilbudsområdet Baggrund Persondataforordningen træder i kraft den 25. maj 2018, og handler grundlæggende om, at ethvert menneske har ret til beskyttelse af sine personoplysninger, og at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Med Persondataforordningen vil der være et dokumentationskrav for kommunens behandling af persondata, således at det kan godtgøres, at kommunen overholder loven. Hver enkelt proces og behandling skal kunne dokumenteres. Det omfatter bl.a. datastrømme, interne retningslinjer, sikkerhedsforskrifter, efterlevelse af logning, autorisation, behandlingsregler m.v. For at leve op til Persondataforordningen er der behov for nedenstående investeringer. Investeringsbehov Fibernet, switch 675.000 Sikker datahåndtering. Nødvendigt engangsudgift Fibernet, switch Afledt udgift 148.000 148.000 148.000 Sikker datahåndtering Løbende driftsomkostninger Indkøb af system til central opdatering og administration af devices Afledte driftsomkostninger og licenser til devices 345.000 Sikre at dagtilbuddene har de senest opdaterede programmer at arbejde med fx i e-doc. 60.000 60.000 I alt 675.000 493.000 208.000 208.000 Anbefalinger: Det er forvaltningens vurdering, at fibernet, switch og automatisering af systemerne er en forudsætning for, at dagtilbuddene kan håndtere borgernes data på en sikker måde, og hermed leve op til Persondataforordningen. Der er p.t. nogle dagtilbud, som ikke har fibernet og switch, mens andre selv har betalt for etablering. I tabellen er beskrevet en engangsudgift på 675.000 kr. i 2018, hvor forordningen 2

træder i kraft. Med denne investering kommer alle dagtilbud på niveau. Der er store forskelle på, hvad etablering af fibernet og switch koster, afhængigt af dagtilbuddets placering, og små dagtilbud kan have svært ved at finansiere etablering og afledte driftsudgifter. Der er ligeledes behov for at investere et engangsbeløb i 2019 på kr. 345.000 kr. til indkøb af et system, der centralt kan administrere de decentrale devises og sikre løbende opdatering. I tilknytning til dette er der løbende driftsomkostninger på 60.000 kr. pr. år. Finansieringsforslag - Engangsudgifter i 2018 og 2019 på henholdsvis 675.000 kr. og 345.000 kr. til etablering af switch og fibernet samt indkøb af system til central administration af devises, foreslås finansieret indenfor Børne- og Uddannelsesforvaltningen centrale budgetramme. - 148.000 kr. pr. år fra 2019 til løbende drift af fibernet og switch, og 60.000 kr. fra 2020 til løbende driftsomkostninger og licensomkostninger til devises, foreslås finansieres indenfor dagtilbuddenes egne it-budgetter. Pædagogisk it Baggrund (lovgivning, strategier mv.) Den styrkede Pædagogiske Læreplan, der forventes vedtaget medio 2018, øger kravene til dagtilbudsområdet og forstærker behovet for digitalisering i forbindelse med de pædagogiske opgaver. Dagtilbuddene har ansvaret for etablering af læringsmiljøer også digitalt som skal sikre, at der i løbet af dagen og i forbindelse med leg, rutinesituationer, vokseninitierede aktiviteter mv. giver børnene mulighed for at trives og lære. Kravene til evaluering skærpes i Dagtilbudsloven, som træder i kraft 1. juli 2018. Ledelsen i dagtilbuddene skal derfor fremadrettet kunne evaluere praksis på et sammenhængende, systematisk og dokumenterbart grund, hvor det digitale værktøj er det mest effektive. KL skriver i publikationen Digitale redskaber i dagtilbud, at Barnets digitale dannelse og læring starter i dagtilbuddet. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt dagtilbuddene skal bruge digitale redskaber, men alene et spørgsmål om hvordan. Mange dagtilbud anvender allerede digitale redskaber i det pædagogiske arbejde med leg og læring. Udnyttelse af de digitale redskaber i den pædagogiske praksis er et vigtigt element for at styrke kvaliteten i dagtilbud. Der er tale om store kulturforandringer i at arbejde med og lære om de nye teknologier. Det betyder også en væsentlig ændring i det pædagogiske personales didaktiske tilgang til den pædagogiske indsats om barnets læring og trivsel. Meget peger på, at digitale redskaber kan skabe en pædagogisk merværdi i dagtilbud. Fx kan man koble det fysiske og digitale sammen på en skovtur, hvor redskaberne kan understøtte en eksperimenterende og undersøgende tilgang til nye kreative processer. Redskaberne kan også understøtte sproglige børnefællesskaber. Dagtilbuddene i Køge er i gang med at tilpasse sig og anvende digitale redskaber og samarbejdsplatforme, som led i deres pædagogiske arbejde. Digitaliseringen omfatter blandt andet sprog- og motorikscreeningsværktøjer, kommunikation- og registreringsplatforme, samt anvendelse af digitale medier i arbejdet i det pædagogiske arbejde med børnene. Investeringsbehov Udgift til at trække net kabler til acces points, 250.000 Acces points vil gøre det muligt, at it kan tilgås i hele dagtilbuddet. Det 3

samt opsætning Engangsinvestering Acces points Løbende vedligehold Devises ipad/bærbar to pr. stue Løbende udskiftning I alt 0 947.000 697.000 697.000 vil fremme effektiv sags- og dokumenthåndtering. Hermed undgås det, at lederen bliver flaskehals. 260.000 260.000 260.000 Acces points lejes af IT-afdelingen. De udskiftes efter behov. Pris pr. acces points 1.280 kr. pr. år. 437.000 437.000 437.000 Antallet af devices kan op- eller nedjusteres. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Køge Kommunes dagtilbud følger de nationale, fælleskommunale og kommunale strategier for digital understøttelse af den pædagogiske praksis. Det fordrer, at IT kan tilgås i hele dagtilbuddet via acces points og tilstrækkelige devises til både børn og voksne. Det fordrer løbende ITsupport (udgift til support er opgjort under Aula). Indtil nu har dagtilbuddene selv finansieret ca. 100 acces points, dels af de midler, der er udlagt til it, dels af de midler, der er udlagt til børneaktiviteter/personalenormering. Der skønnes at være behov for etablering af yderligere 100 acces points med en engangsudgift på kr. 250.000 i 2018. Driften af i alt 200 acces points medfører en fordobling af driftsudgiften i forhold til i dag. Fremadrettet andrager udgiften 260.000 kr. pr. år. Dagtilbuddene har selv indkøbt og betalt devises, men der er løbende behov for udskiftning. I ovenstående tabel er indregnet udgifter til løbende udskiftning og et forøget antal tablets/bærbare o.a. med 437.000 kr. pr. år fra 2019. Forslag til finansiering Udgifterne til pædagogisk IT finansieres i dag til en vis grad af dagtilbuddene, hvilket de fortsat kan gøre. Det varierer meget dagtilbuddene imellem i hvilket omfang, de har mulighed for at prioritere en sådan udgift, så der vil fortsat være en ulighed i relation til, hvad dagtilbuddene kan tilbyde. Selvom de selv finansierer en del af udgiften, vil der fortsat være u-finansierede udgifter i forhold til ovenstående niveau. Hvis antallet af acces points ikke øges, vil brugen af it i grupperummene i dagtilbuddene fortsat være begrænset. Aula Aala er fremtidens kommunikationskanal i alle folkeskoler og sfo er fra 2019 og desuden i dagtilbud i 94 kommuner - herunder Køge fra 2020, hvilket Børneudvalget besluttede i 2015. Aula er en digital samarbejdsplatform, hvor alle relevante parter i børnenes liv kan kommunikere og dele informationer og oplysninger på en sikker måde. Det vil gøre det muligt at kunne interagere med de øvrige fagpersoner, der er omkring barnet samt med forældrene. Aula systemdrift 139.000 139.000 Køge Kommune er kontraktbundet i 8 år. Aula: En superbruger pr. to dagtilbud skal levere 1.800.000 1.800.000 En del af kontrakten med Kombit. Timetallet fastsættes kommunalt. 4

support til Aula jf. kontrakt. Anslået forbrug på fire timer pr. dagtilbud pr. uge. Support central Herunder forbindelse mellem dagtilbud og KOMBIT Superbrugerne vil samtidig kunne understøtte det almindelige itsupportbehov i dagtilbuddene. I dag er der ingen support at få. 300.000 300.000 En del af kontrakten niveauet fastsættes kommunalt. BUU har godkendt, at der fra 2018 ansættes en projektleder til AULA fælles for skole og dagtilbud. I 2018 er der fundet finansiering, men der skal findes yderligere finansiering i 2019-2020, hvor stillingen udløber. Uddannelse 260.000 Vikardækning af 149 kr./time. Widgets??? Prisen for disse er ikke kendt I alt 300.000 2.499.000 1.939.000 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at AULA indføres på dagtilbudsområdet, fordi det vil fremme kommunikationen med borgerne i et sikkert miljø, og udgøre en service for borgerne, der kan tilgå oplysninger om deres børn på samme platform. Samarbejdsplatformen rummer desuden mulighed for sikker deling af information på tværs af Børne- og Uddannelsesforvaltningen, hvilket kan fremme en sammenhængende indsats for børnene. De kommunale dagtilbud anvender p.t INFOBA, mens de selvejende institutioner har valgt andre systemer til komme og gå registrering, stamdata vedrørende børnene og kommunikation med forældrene. Support til dagtilbud ydes p.t. af systemleverandøren, som en del af kontrakten. AULA derimod, understøttes ikke af teknisk support fra udbyder, men forudsætter et antal lokale superbrugere og central support. Driften af AULA andrager i alt 139.000 kr. pr. år. I ovenstående tabel er den tekniske support (i form af superbrugere) til dagtilbuddene foreslået med et timetal på 4 timer pr. uge pr. dagtilbud. Den samlede omkostning er i alt 1,8 mio. kr. pr. år. Desuden skal der afsættes 300.000 kr. årligt i 2019-2020 til en central supportfunktion, der kan gøre dagtilbuddene parate til AULA, og som konkret kan forestå udrulning og implementering af AULA. Udgiften svarer til ½ konsulentstilling. Børneudvalget vedtog på mødet i marts 2018, at stillingen oprettes. Der kan træffes politisk beslutning om, at dagtilbuddene i Køge Kommune undlader at indgå i AULAsamarbejdet. I givet fald er Køge Kommune bundet kontraktmæssig på abonnementet de næste 8 år, med et samlet beløb på ca. 1,1 mio. kr. Hvis Køge Kommune ikke ønsker at anvende AULA, er det forvaltningens anbefaling, at der fortsat er et digitalt system til understøttelse af kontakten til forældrene (f.eks. INFOBA), og til håndtering af data, svarende til nuværende praksis og omkostning. Der kan også træffes beslutning om, at Køge Kommunes dagtilbud kobles på Aula, men uden support og uddannelse i brugen af systemet. Så vil udgiften stadig være 1,1 mio. kr. i 8 år. Det er forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt for dagtilbuddene at implementere og drive systemet uden support og uddannelse. Forslag til finansiering 5

Licensaftalen med Aula koster 139.000 kr. årligt. Den foreslås finansieret af udlagte midler på dagtilbudsområdet. Der kan ikke anvises finansieringsmuligheder til de øvrige udgifter i tilknytning til Aula indenfor rammen medmindre dagtilbuddene skal anvende udlagte personalenormering til formålet. Samlet finansieringsbehov på de tre indsatsområder Persondataforordning, e-doc nødvendig for at overholde lovgivningen 675.000 493.000 208.000 208.000 Pædagogisk it 947.000 697.000 697.000 Aula 300.000 2.499.000 1.939.000 I alt 675.000 1.740.000 3.404.000 2.844.000 Kan finansieres centralt 675.000 345.000 Kan finansieres decentralt af it-budget, 800.000 800.000 800.000 børnevariable/normering U-finansieret 0 595.000 2.604.000 2.044.000 6