Overgreb - anbragte børns forudsætninger 1
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problematisering...3 Definition på fysisk og psykisk overgreb samt symptomer på disse...5 Fysiske overgreb...5 Psykisk overgreb...5 Symptomer på fysisk og psykisk overgreb...6 Samfundsudviklingens indflydelse på de anbragte børns muligheder og begrænsninger...6 Hvilken mestringsevne har et barn som har været udsat for de psykiske/fysiske overgreb?...9 Case...9 Analyse af case...9 Pædagogens rolle...11 Kompetenceniveau 1...12 Kompetenceniveau 2...12 Kompetenceniveau 3...12 Handleforslag ud fra de didaktiske kompetenceniveauer...13 Konklusion...14 Litteraturliste...16 2
Indledning Denne opgave handler om overgreb. Mit fokus kommer til at ligge på fysiske og psykiske overgreb på børn. De overgreb jeg vil koncentrerer mig om, har medført at børnene er blevet anbragt på et pædagogisk opholdssted. Jeg vil gerne finde frem til hvordan de psykiske og fysiske overgreb ar påvirket de anbragte børn. I forhold til anbragte børn har jeg valgt at målgruppen skal være de 6-12 årige børn/unge. I 2002 var 14.363 danske børn/unge anbragt udenfor eget hjem, og det er næsten dobbelt så mange anbringelser som i andre nordiske lande 1. Dette finder jeg tankevækkende. Derfor vil jeg gerne se nærmere på den pædagogiske praksis på danske børnehjem. Hvad er pædagogens rolle i forhold til at rumme de følelser de anbragte børn har i forbindelse med de psykiske fysiske overgreb barnet har været udsat for i hjemmet? De psykiske og fysiske overgreb jeg beskriver i denne opgave, er overgreb som barnet/børnene har været udsat for i deres hjem. Med psykisk overgreb mener jeg, at barnet har været udsat for skadende handlinger krænkelser eller trusler barnet har været udsat for. Med fysisk overgreb mener jeg, at barnet er påført skade ved aktive handlinger. 2 Anbringelsen af omsorgssvigtede børn medfører derfor at børnenes daglige kontakt bliver til pædagoger og andre anbragte børn. Pædagogens rolle bliver for mig at se at støtte barnet i at bryde med dette negative mønster, som de psykiske og fysiske overgrebet medfører for barnet. Dermed er pædagogens rolle at være medvirke til at barnet undgår at reproducere disse sociale og psykologiske mønstre. Denne reproduktion af negative sociale og psykologiske mønstre betegner den svenske psykiater Gustav Jonsson som den sociale arv 3. Herefter vil jeg omtale dette som den negative sociale arv. I følgende problematisering vil jeg se på hvilke begrænsninger samt muligheder der er for de anbragte børn, som har været udsat for fysiske og psykiske overgreb. Problematisering Psykiske og fysiske overgreb på børn, vil som sagt være mit fokus i denne opgave. Jeg vil beskrive børnenes muligheder samt begrænsninger for bedre livsvilkår, når de bliver anbragt på en institution. I første del af opgaven vil jeg se på samfundsmæssige faktorer der spiller ind for de anbragte børns muligheder, samt begrænsninger for at bryde med den negative sociale arv. 1 Pia Lauersen og Lars Aagerup, Pædagogik en basisbog for pædagogisk grunduddannelse s. 114 2 Mogens Brørup m.fl. Psykologibogen 3 Steen Elsborg m.fl. Den sociale arv og mønsterbrydere 3
Samfundsudviklingens muligheder, samt begrænsninger for de anbragte børn, skal problematiseres ud fra den franske filosof Jean-Francois Lyotard 4. De fysiske psykiske overgreb, har stor indflydelse på børns personlige udvikling på flere forskellige måder. Jeg har selv på et børnehjem erfaret, hvordan de psykiske og fysiske overgreb, kan have flere konsekvenser for børnene, bl.a. i form af dårligt selvværd, selvtillid. De kan være følelsesmæssige frustrerede og reagere i affekt 5 eller de kan reagere ved at være selvdestruktive etc. I denne opgave vil jeg koncentrere mig om muligheden for at fremme deres mestring, hvor mit fokus vil være på barnets personlige mestringsevner. Grunden til at jeg vælger at belyse mestring er, at jeg ser det som en væsentlig personlig egenskab, når et barn (udsat for psykisk fysisk overgreb) skal bryde med den negative sociale arv. Til at analysere begrebet mestring, vil jeg benytte sociologen Aaron Antonovsky og hans term oplevelse af sammenhæng som jeg senere vil uddybe. Afslutningsvist vil jeg belyse pædagogens rolle, for at finde frem til hvordan jeg som kommende pædagog kan handle og reflektere, for fremme børnenes muligheder for at bryde den negative sociale arv. Til slut vil jeg komme med handleforslag til pædagogen, ved at inddrage refleksionspædagogikken 6 og Erling Lars Dales didaktiske kompetenceniveauer 7. På baggrund af ovennævnte har jeg valgt først at definere hvad jeg forstår ved fysiske og psykiske overgreb samt børnenes symptomer på disse. Derefter følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Har samfundsudviklingen indflydelse på børnenes muligheder og begrænsninger for bedre livsvilkår? 2. Hvilken mestringsevne har et barn som har været udsat for de psykiske/fysiske overgreb? 3. Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med børn som har været udsat for fysiske og psykiske overgreb? 4 Jean-Francios Lyotard, Viden og det postmoderne samfund 5 Affekt vil sige at børnene pludselig reagerer følelsesmæssigt ved at slå, da de har svært ved at sætte ord på deres følelser. 6 Jørgen Riber, Fra konsekvenspædagogik- til refleksionspædagogik 7 Jerlang og Jerlang, Socialisering og Habitus 4
Definition på fysisk og psykisk overgreb samt symptomer på disse Jeg har valgt indledningsvis at definere de to former for overgreb i punktform 8. Det er de former for overgreb som forekommer hyppigst i det Danske samfund, der bliver opgavens omdrejningspunkt. Jeg er bevidst om at der forekommer flere former for overgreb end de to jeg nævner, som fx seksuelt vanrøgt etc. Disse overgreb, jeg beskriver, har været en del af børnenes hverdag, hvilket har medført at børnene har haft så utrygge og belastende vilkår i hjemmet at de er blevet fjernet fra deres forældre og anbragt på en institution 9. Fysiske overgreb: At barnet gentagne gange bliver; Slået Skubbet Kastet ting efter Holdes fast mod sin vilje Psykisk overgreb: At barnet gentagen gange bliver udsat for; Trusler Ydmygelser Grov tiltale Fornærmelser Krænkelser Udnyttelse (fx at den voksne får barnet til at tage ansvar for de huslige pligter i hjemmet) 8 Mogens Brørup m.fl. Den nye psykologihåndbog 9 Institutioner, som opholdssteder børnehjem og lignende. Ser i denne opgave bort fra plejefamilier for at koncentrere mig om pædagogens rolle. 5
Symptomer på fysisk og psykisk overgreb: At barnet eksempelvis kan have; Mærker efter vold Talefejl, fx at stamme Opfattelsesproblemer Psykisk afvigelse, barnet isolerer sig fra sociale fællesskaber Kontaktproblemer i form af tilbagetrukkethed eller aggressivitet Trivselsproblemer Samfundsudviklingens indflydelse på de anbragte børns muligheder og begrænsninger I de senere år er det tidligere meget tabulagte fænomen, overgreb, kommet mere frem i lyset. Der er hermed åbnet op for at det er muligt og nødvendigt at lindre de smerter, og hele de psykiske sår, som eventuelle overgreb har fremkaldt. Fysiske og psykiske overgreb på børn, kan som en følge af samfundsudviklingen være blevet et mere omdiskuteret emne, fordi vi som resultat af det postmoderne er blevet mere frie og åbne som mennesker. Grænsen for hvad der er tilladt og ikke tilladt har flyttet sig gevaldigt. Jeg vil på baggrund af samfundsudviklingen, finde frem til hvilken indflydelse den har for de anbragte børns muligheder og begrænsninger. Ifølge den franske filosof Jean-Francios Lyotard har mennesket som følge af det postmoderne 10 samfund, fået mere frihed til at vælge, samt flere muligheder at vælge i mellem. Mennesket er ikke længere styret af de normer og traditioner de store fortællinger medførte 11. Viden er blevet individualiseret, det er blevet op til en selv, hvad man vil vide noget om, samt hvordan man vil skaffe sig denne viden. Denne udvikling af samfundet har ifølge Lyotard medført, at mennesket har ændret karakter og handling. Vi har sat os selv i centrum, for en udvikling væk fra traditionerne og hen imod en stadig større frihed, lighed og velstand. individet er ikke længere bundet til at skulle gå i sine forældres fodspor hvad angår arbejde og uddannelse. Altså fordi min far var brolægger, er det ikke længere en selvfølge at jeg også bliver det samme som min far. Denne frihed til frit at vælge livsstil mener jeg 10 Postmodernitet betyder ifølge Lyotard bruddet med de store fortællinger; religion, græsk mytologi etc. Dette brud med de store fortællinger, medførte en ekstrem samfundsopsplitting, der eksisterer ikke længere nogle fælles og forpligtende målestokke for sandt og falsk, rigtigt og forkert. 11 De store fortællinger er fx religion, mytologi etc. 6
har indflydelse på de anbragte børns muligheder for at få bedre livsvilkår, da det postmoderne byder på bedre og flere muligheder, fx for at tage en uddannelse. De anbragte børn har gennem denne frihed, muligheden for at bryde med den negative sociale arv, fx ved at tage en uddannelse. Der er også en bagside af denne frihed samt disse mange valgmuligheder, for det er op til en selv at finde frem til sit mål med livet. Børnene skal selv træffe de valg der gælder på livets områder i form af uddannelse, venner, rejser, job, udseende, livsstil, fritidsinteresser etc. Valgene bliver børnene præsenteret for overalt, i form af reklamer, fjernsyn, links på internettet, uddannelser. At træffe de rigtige valg i livet, kræver at man ved hvad man vil og hvordan man skal nå disse mål. En selvsikkerhed de anbragte børn ikke ligefrem har fået med i sig i bagagen. Deres liv har jo som sagt været præget af forskellige overgreb, som har påvirket deres selvtillid og selvværd. For mig medfører det postmoderne et paradoks, da disse frie valg på den ene side skaber begrænsninger i form af forvirring over det ansvar, det medfører at træffe de rette valg. På den anden side giver frihed, uafhængighed og masser af muligheder. Dette samfundsmæssige paradoks kan ud fra mit synspunkt, medføre en ekstra sårbarhed for det anbragte barn. Det kan være svært for et barn som har været igennem svigt som overgreb, at skabe en identitet, når der ikke er et fast gældende normsæt og fordi alt nærmest er tilladt. Disse muligheder og valg kan virke som en frihed og en mulighed for at bryde med den negative sociale arv, evt. ved at tage en uddannelse, realisere sig selv gennem sine fritidsinteresser, finde en anden vennekreds end sine forældre etc. De anbragte børns livsvilkår, i det postmoderne samfund, medfører muligheder for at bryde den negative sociale arv ved at udnytte mulighederne og friheden. Denne frihed kan også ses som en begrænsning, da friheden kan skabe forvirring og angst. Det er i dag op til det enkelte individ at kunne give udtryk for sine holdninger og værdier, samt være i stand til at udvikle sine individuelle værdier. Man skal kunne svare for sig selv, og evne at udvikle moral og samvittighed for at vide hvad der er godt og skidt for at leve indenfor de normer og værdier, som det Danske samfund stiller i dag. For mig at se en vanskelig opgave, for et barn som har levet i et kaos, med forældrenes overgreb der har påvirket dem fysisk og psykisk. Overgrebene har påvirket børnene personlige udvikling. Konsekvenserne af de psykiske fysiske overgreb i form af talefejl, fx at stamme, opfattelsesproblemer, psykisk afvigelse, det at barnet isolerer sig fra sociale fællesskaber, kontaktproblemer i form af tilbagetrukkethed eller aggressivitet samt trivselsproblemer som for mig at se kan medføre svag en oplevelse af sammenhæng. Har barnet en svag oplevelse af sammenhæng vil man ifølge Antonovsky være tilbøjelig til ikke at se de valg, der peger på at negative handlingsmønstre, ikke er 7
de bedste for en selv. Jeg vil derfor beskæftige mig med hvordan et barn udsat for overgreb mestrer oplevelse af sammenhæng herefter OAS. Jeg vil analysere dette ved at inddrage en case. 8
Hvilken mestringsevne har et barn som har været udsat for de psykiske/fysiske overgreb? Til denne analyse af et anbragt barns OAS, vil jeg benytte mig af Aaron Antonovsky 12 der beskriver OAS som menneskets evne til mestre. Han beskriver denne mestring i form af følgende tre begreber; håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed. Dem vil jeg inddrage til at finde frem til hvordan de psykiske og fysiske overgreb har påvirket et barns personlighed. Den case, jeg beskriver, er en situation jeg selv har erfaret fra min arbejdsplads på et børnehjem 13. Case På Børnehjemmet bor et 7 årige dreng (herefter Viktor 14 ) som har været udsat for fysisk og psykisk overgreb af sin far. Da han startede på børnehjemmet befandt han sig for det meste på sit værelse. Der leger han med en Bley blade. En dag bestemmer jeg mig for at gå ind og snakke ansigtsudtryk med ham. Jeg har taget en masse A 4 ark med, hvor der på hver side er et ansigt, hver side viser et forskellige følelser. Vi snakkede sammen om disse følelser. Efter en halv time begyndte drengen at tale med om ansigtsudtrykkende, derefter viste drengen mig de følelser han havde når hans far begik disse overgreb. Han viste mig et trist ansigt, et vredt ansigt samt et ansigt han betegnede som ensomt. Analyse af case For at få et indblik i hvordan man kan sammenholde OAS med praksis valgte jeg en case, jeg selv havde erfaret på min arbejdsplads. I den beskrevne situation erfarer jeg, at Viktor åbner op, ved at jeg først illustrer følelser, ved at vise ham de forskellige ansigtsudtryk, derefter sætter han ord på 12 Aaron Antonovsky Helbredets mysterium s 34-37 13 Børnehjemmet har jeg af valgt at anonymisere pga. etiske overvejelser. Børnehjemmet modtager bl.a. børn som har været udsat for psykiske og fysiske overgreb. 14 Jeg har valgt at anonymisere den 7 årige dreng. AF denne grund bliver han i opgaven kaldt Viktor. 9
sine egne følelser. Han mestrer derfor det Antonovsky ville kalde for Begribelighed. Ved begribelighed forstås måden man ser og forstår en sammenhæng mellem det indre og det ydre miljø. Det indre miljø er i denne case barnets følelser og fornemmelser af hvordan han selv reagerer ved at have været udsat for fysisk og psykisk overgreb. Det ydre miljø er de påvirkninger Viktor får udefra og i denne case samspillet med mig. Igennem vores interaktion om følelsesudtryk, viste Viktor mig at han mestrede begribelighed. Han forstod en sammenhæng mellem sine følelser, det indre miljø og vores samspil, det ydre miljø. Aaron Antonovsky nævner at mennesket skal være i besiddelse følgende tre komponenter for at have en OAS, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Jeg ser også at Viktor i casen havde håndterbarhed, da jeg formoder han havde en følelse af tillid til den situation vi befandt os i. Gennem håndterbarhed viste Viktor at han havde overskud til at snakke om følelser og dermed blev aktør i situationen. Den sidste komponent er meningsfuldhed. Den betegnes af Antonovsky som den vigtigste egenskab for at have en OAS. Ved meningsfuldhed er individet følelsesmæssigt engageret og har indflydelse på de områder, der berører dets hverdag. Denne meningsfuldhed vil ifølge Antonovsky være til stede på både kognitivt og følelsesmæssigt plan. Med kognitivt forstås indlæring og tænkning. Det er i samspillet mellem de to planer, at individet motiveres og føler en mening med ting det oplever, og en erfaring opstår. I henhold til casen kan man sige at Viktor fandt det meningsfuldt at beskrive sit indre miljø og de følelser der er forbundet med overgrebet. Det gav ham en erfaring om sine egne følelser og dermed en bevidsthed ved at sætte ord på sine følelser. Jeg vil ikke ud fra denne korte case sige at Viktor var i besiddelse af meningsfuldhed. Grunden til hans manglende meningsfuldhed, ser jeg i at hans forældre ikke har været med til at give ham en fundamental tillid, til at se det meningsfulde i de ting som har indflydelse på de områder der berører hans hverdag. Jeg vil nu se på pædagogens rolle for at skabe en bedre hverdag for det anbragte barn. Disse børn har som tidligere beskrevet oplevet mange brud og svigt. Derfor mener jeg, at pædagogens opgave bl.a. er at hjælpe og støtte barnet til at skabe sammenhæng i dets liv. Kontinuitet er væsentligt i forhold til barnets identitetsdannelse og jeg-udvikling da barnet, dermed kan opleve livet som en sammenhængende proces. Derfor mener jeg at pædagogens refleksionskompetence er en forudsætning for at barnet oplever en stærk OAS. Til at beskrive pædagogens refleksionskompetence vil jeg tage brug af Ribers artikel om refleksions pædagogik, og derefter beskrive Dales didaktiske kompetenceniveauer 15. Med denne refleksionspædagogik vil jeg beskrive pædagogens muligheder for at rumme barnets følelser. 15 Jerlang. M.fl. Socialisering og habitus 10
Pædagogens rolle I artiklen Fra konsekvens- til refleksionspædagogik giver Jørgen Riber et handleforslag til, hvordan den enkelte pædagog med refleksion over egen praksis og kommunikation møder de børn som har været udsat for overgreb på en ligeværdig måde. Hans beskrivelse af refleksionspædagogikken handler om, at vi som pædagoger må afholde os fra at have et ønske om at lave børnene om. Vi må vise børnene, at vi prøver at forstå deres indsats i sociale kontekster. Det pædagogiske arbejde må derfor have til hensigt at skabe muligheder frem for begrænsninger for de børn som havde levet en tilværelse med fysiske og psykiske overgreb. Ved at se børnenes ressourcer kunne pædagogen inddrage deres ideer til mulige aktiviteter. På den måde ville børnene få lov til at blive og være kompetente aktører, hvilket jeg mener, kunne øge deres selvtillid/selvværd. Jeg forestiller mig derfor at styrke børnenes selvfølelse, med udgangspunkt i refleksionspædagogikken, fordi jeg som kommende pædagog vil tage udgangspunkt i børnenes ressourcer frem for begrænsningerne. For nu at beskrive hvordan dette kunne foregå i praksis vil jeg vende tilbage til casen om Viktor. Mit første indtryk af Viktor var at han holdt sig meget for sig selv på sit værelse, dette ser jeg som et begrænsnings syn, da jeg finder ham asocial. Jeg reflekterer over dette begrænsningssyn, og beslutter mig derefter for at se på Viktors ressourcer. Jeg tager initiativ til en fælles aktivitet der foregår inde på hans værelse (hans domæne). Viktor deltager aktivt i snakken om ansigtsudtryk, og ved hjælp at mit nye blik bliver mit begrænsningssyn vendt til et ressoursesyn ved at se Viktors kompetencer. Viktors ressource bestod i denne case som sagt i at fortælle om sit indre miljø 16 og beskrive sine følelser ved hjælp af ansigterne. Dermed bliver Viktor aktør i vores interaktion. Han viser mig sin kompetence til at beskrive vrede og sin sårbarhed gennem et billede. Når Viktor sætter billeder og ord på sine følelser, er det for mig lettere at forstå dem og dermed rumme Viktors følelser. Ifølge Riber møder vi børnene på refleksionens domæne gennem dialoger der faciliterer 17 børnenes ideer om den verden, de interagerer i. På refleksionens domæne kan der pædagogerne imellem udveksles tanker og meninger om, hvordan de forholder sig til egne og andres tanker. På handlingen domæne kan vi som pædagoger tilbyde børnene forskellige aktiviteter der udvikler deres kompetencer fx i form af motoriske og intellektuelle evner, eller som den aktivitet jeg beskrev i casen, der stimulerede den følelsesmæssige kompetence. Min måde at 16 Aaron Antonovsky jævnfør begribelighed. 17 Facilitere: det at gøre noget lettere. 11
bruge refleksionspædagogik på, er ved at først at begå mig på refleksionens domæne og reflektere over, hvordan jeg bedst møder børnene som har været udsat for overgreb. Pædagogen bevæger sig fra refleksionens domæne til handlingens domæne, hvor handlingen bliver at tage udgangspunkt i aktiviteter der styrker børnenes personlige udvikling så de får lettere ved at mestre den hårde tilværelse der har været præget af fysiske og psykiske overgreb. Mit kommende handleforslag vil derfor være; hvordan pædagoger kan integrere refleksionspædagogikken i det daglige. Jeg vil desuden her gøre brug af Erling Lars Dales didaktiske kompetenceniveauer til at illustrere dette. Kompetencemodellen består af følgende tre niveauer: Kompetenceniveau 1: Udførelse af den pædagogiske praksis. På dette niveau handler det om hverdagsrutiner udtrykt i et almindeligt hverdagssprog. K1 består i at gennemføre pædagogikken gennem målrettede aktiviteter. Det enkelte individ får mulighed for at bidrage med de kvaliteter de har. I hverdagsliv realiseres et socialt og kommunikativt samspil mellem pædagog barn. K1 omhandler i denne opgave det samspil som foregik mellem Viktor og mig, som bestod i en dialog om følelser. Kompetenceniveau 2: Planlægning af praksis. På dette niveau diskuteres det, hvordan praksis skal planlægges, hvilket sker pædagogerne imellem. Planlægning af praksis består i at pædagogerne overvejer, diskuterer og prioriterer målene for aktiviteterne. Indholdet og metoderne planlægges, og der evalueres. Processen er det afgørende i kompetenceniveau 2. Det er også her man gør brug af hinandens erfaringer. Erfaring bliver defineret som et udtryk for, at pædagogen gennem ny erkendelse bevidst bearbejder og reflekterer over egen praksis 18. Set ud fra opgavens case er det på planlægning af praksis pædagogerne imellem kunne fortælle om deres oplevelse af Viktor. Pædagogerne kunne derefter diskutere indbyrdes, hvordan Viktor eksempelvis kunne udnytte sine kompetencer bedre. For mig at se, kunne pædagogen handle ud fra at styrke Viktors evne til at udtrykke følelser gennem ansigterne. Pædagogen kunne sætte en aktivitet i gang som drejede sig om at udtrykke følelser gennem ansigter med Viktor og et andet barn. Det pædagogiske mål skulle være at styrke Viktors sociale kompetencer. Kompetenceniveau 3: Refleksion over praksis. På dette niveau handler det om kommunikation og didaktisk teori. Dette kaldes ifølge Dale også det kritisk-refleksive niveau. 18 Erik Hygum og Søren Gyts Olesen, Introduktion til teori og praksis s. 139 12
Pædagogen må distancere sig fra hverdagen og opøve brugen af faglige, teoretiske begreber, der er grundlag for at kunne udforske sin egen praksis og for at skabe større indsigt og dermed større kvalitet over for sin faglighed og sin professions virke. Det handler om at se pædagogens faglighed i et større perspektiv. Pædagogens faglige kompetencer kan bruges til at reflektere over, hvad der sker på det samfundsmæssige plan. Pædagogen kan på dette niveau, inddrage Lyotards videnskabsteoretiske beskrivelser om det postmoderne samfund, for at forholde sig reflekterende til alle disse mange valg samt den frihed. Samfundsmæssige vilkår som pædagogen skal støtte børn som har været udsat for overgreb i at forholde sig konstruktivt til. Jeg vil herefter beskrive disse kompetenceniveauer i mere konkrete handleforslag. Handleforslag ud fra de didaktiske kompetenceniveauer På baggrund af Erling Lars Dales didaktiske kompetenceniveauer vil jeg beskrive handleforslag til pædagogens rolle. Pædagogens rolle består i at kunne reflektere på de tre niveauer. Jeg ser det som et handleforslag, at pædagogen reflekterer mere over egen praksis og teorien i denne praksis. Gennem disse refleksioner som jeg ovenfor har beskrevet forestiller jeg mig at pædagogen gennem udvikling af egen praksis får lettere ved at tage ansvar for kvaliteten af det samspil mellem pædagog og barn. Pædagogen skal se på sin egen rolle i samspillet, og tage ansvar hvis samspillet ikke er godt, i stedet for altid at komme med konsekvenser, hvor pædagogen, som straf for dårlig opførsel/samspil, sender barnet på værelset og dermed får barnet alene skylden får at noget gik galt. I stedet kunne pædagogen reflektere over situationen, og tage ansvar for sin egen rolle i samspillet, for at undgå konsekvenspædagogik. Pædagogen har ved brug af de didaktiske kompetenceniveauer en masse muligheder for at styrke sit ressourcesyn i arbejdet med anbragte børn. Jeg vil her komme med konkrete handleforslag til pædagogen med brug af de tre kompetenceniveauer. K3 består af refleksion over hvorfor, det er vigtigt for Viktor med sociale kompetencer, på det teoretiske plan. Pædagogen kan derefter sammen med sine kollegaer diskutere sig frem til hvordan vi kan nå det mål at styrke Viktors sociale kompetencer. Med disse faglige og kollegiale overvejelser, kan pædagogen på K1 i praksis udføre hvad der i de foregående niveauer er blevet reflekteret og diskuteret. Med disse handleforslag er jeg samtidig opmærksom på at arbejdet med anbragte børn ikke altid forekommer lige nemt. Denne anbringelse af børn som har været udsat for fysisk psykiske overgreb, 13
er forbundet med stor smerte og sorg 19. Forældrene ved som regel godt selv at de ikke har formået at give børnene de stimuli, der er en forudsætning for en positiv udvikling. Denne anbringelse, vil af forældre og børn 20 opfattes som en ufattelig svær situation der kan resultere i en uoverensstemmelse i interesser og ambivalente følelser, de involverede parter imellem. Derfor er en meget væsentlig faktor i pædagogens rolle også samarbejdet med forældre, barnet og de professionelle, herunder pædagoger, psykologer m. m. Pædagogens rolle kan blive begrænset i forhold til familiens følelse af at blive overvåget, en følelse af et indgreb i privatlivets fred, social devaluering 21. Den pædagogiske indsats kan også blive begrænset af mangel på ressourcer, både personlige (fx frafald af kollegaer i form af sygdom eller nedskæringer) og økonomiske. Jeg ser derfor et paradoks i pædagogens rolle fordi han/hun står mellem at skulle kunne følge med samfundets hastige udvikling, som medfører at man konstant skal forholde sig til mange nye valg og muligheder og gerne kunne præsentere det anbragte barn for disse, samtidig at pædagogen har muligheden for at forny sig og friheden til at tage sin pædagogiske praksis op til revision. For der er altid noget nyt og spændende at tage fat i. Pædagogens rolle bliver at navigere i det postmoderne samfunds mange valg og muligheder og præsentere dem for de anbragte børn således at disse børn bliver bevidste om muligheden for at vælge en ny livsstil og dermed bryde med den negative sociale arv. Konklusion Overgreb af fysisk og psykisk karakter kan have store konsekvenser for børn. I denne opgave har jeg valgt at fokusere på børnenes muligheder samt begrænsninger i forbindelse med samfundsudviklingen. Filosoffen Lyotard hævder at mennesket i det postmoderne samfund har fået frihed i form af en masse valg og muligheder. Denne frihed skabte både livsvilkår med fordele og ulemper for børn som havde været udsat for overgreb. Mulighederne så jeg i forhold til at tage en uddannelse og derigennem vælge en anden og ny livsstil. Ulemperne var at friheden kunne føre til angst for ikke at træffe de rigtige valg og vide hvad der var rigtigt at vælge. For at tage de rigtige valg fandt jeg det også vigtigt med en oplevelse af sammenhæng, hvor de tre komponenter; begribelighed håndterbarhed og meningsfuldhed er afgørende for en fundamental tryghed for det barn som havde været udsat for fysisk og psykisk overgreb. Ud fra min analyse af casen og OAS fandt jeg frem til at det svigtede barn var i besiddelse af to komponenter begribelighed samt 19 Karin Kildedal, Når et barn anbringes 20 Karin Kildedal, Når et barn anbringes 21 Social devaluering: nedvudering og mindregørelse 14
håndterbarhed til trods for en tilværelse med fysiske og psykiske overgreb. Dette ser jeg som en ressource til at bryde med den negative sociale arv. Pædagogens rolle og dermed muligheder for at støtte det barn som havde været udsat for overgreb med at bryde med den negative sociale arv har jeg set ud fra refleksionspædagogik samt Erling Lars Dales didaktiske kompetencemodel. Pædagogen har en mulighed for at handle pædagogisk på baggrund af egne refleksioner over den daglige praksis. Pædagogen har mulighed at inddrage Erling Lars Dales didaktiske kompetencemodel i den daglige praksis. Dette kunne gøres ved et forslag om at reflektere på tre kompetenceniveauer; kompetenceniveau 1; hvad vil pædagogen forandre i praksis, kompetenceniveau 2; hvorfor vil pædagogen forandre på en given situation i praksis? Til sidst kompetenceniveau 3; hvordan pædagogen gennem teoretiske overvejelser og refleksioner kan forandre denne situation. Pædagogen har dermed en betydningsfuld rolle som identifikationsmodel for det barn som har været udsat for fysiske og psykiske overgreb. Konkluderende vil jeg nævne at pædagogens rolle har en stor indflydelse på om børn som har været udsat for fysiske og psykiske overgreb vælger de rigtige valg i livet og dermed bryder med de eventuelle negative handlemønstre overgrebene har medført. 15
Litteraturliste Jean-Francios Lyotard Viden og det postmoderne samfund Slagmarks Skuttegravsserie 2. oplag 2001 Steen Elsborg m.fl. Den sociale arv og mønsterbrydere Danmarks pædagogiske institut, 1999 Mogens Brørup m.fl. Psykologibogen Gyldendal, 1999 Erik Hygum & Søren Gyts Olesen Introduktion til pædagogisk teori og praksis Forlaget PUC, 2001 2, udgave, 4. oplag Karen Kildedal Når et barn anbringes Dafolo Forlag, 1998 Esben Jerlang m.fl. Socialisering og habitus Nordisk forlag A/S, 2001 1. udgave, 7. oplag Aaron Antonovsky Helbredets Mysterium Hans Reitzels Forlag 3, oplag 2003 Artikel: Jørgen Riber Fra konsekvens- til refleksionspædagogik DISPUK 16
Ida Schwarts Socialpædagogik og anbragte børn Socialpædagogisk bibliotek 1. udgave, 2oplag 2003 Mogens Hansen, m.fl. Pædagogisk/psykologisk ordbog Gyldendal, 1993 Heine Andersen m.fl. Klassisk og moderne samfundsteori Hans Reitzels forlag, 2005 Mogens Brørup, m.fl. Den nye psykologihåndbog Gyldendal, 2000 17