Indledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse/Disposition Indledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2 Problemformulering side 2 Metode/afgrænsning side 3 Samfunds perspektiv side 3-4 Sterns udvikling side 4-5 Pædagogens kompetencer. Side 6-9 Livshistorier. Konklusion/Perspektivering side 10 Litteraturliste side 11 Eksamens nr

2 Indledning Udvikling er et fantastisk ord, der rummer uanede muligheder, i psykologisk pædagogisk står ordet beskrevet som følgende 1)fremstilling i betydning en redegørelse 2)forøgelse fx befolkningstal, 3)vækst, forandring, bevægelse). 1 Når jeg skal beskrive, hvad jeg mener, udvikling betyder, er det noget, der er fremadrettet noget positivt, kan i visse tilfælde dog også være negativt. Jeg har valgt at sætte mit fokus på barnets udvikling, og hvordan jeg som pædagog, kan støtte barnet til at udvikle sin identitet og selvopfattelse, jeg har valgt ar bruge narrativ pædagogik som redskab, med dette gør jeg brug af livshistorier bøger. I vores samfund i dag, som konstant forandrer eller udvikler sig, kan det være svært for det enkelte menneske, at skabe sin egen identitet. Det er vigtigt, at jeg som pædagog har en grundlæggende viden om barnets udvikling, for at kunne støtte udviklingen i en positiv retning. Som pædagog skal Jeg også have nogle grundlæggende faglige kompetencer, som jeg liver igennem skal videre udvikle. Problemstilling/ formulering Vi lever i dag i et samfund, der udvikler sig dag for dag. Vi kan ikke stoppe udviklingen, men vi kan hjælpe hinanden med at forholde os til den og forstå den. Børn i dag tilbringer utroligt meget tid i samfundets institutioner, og det er her, vi som pædagoger får en stor betydning i deres liv, vi er med til at sætte vores præg på deres liv og fremtid. Vi skal ikke længere bare passe børnene, ro renlighed og regelmæssighed, var de gamle nøgleord, pædagogerne arbejdede under, i dag er det nøgleord som, udvikling, kompetencer og relationer, De børn vi møder i institutioner er skaberne af vores fremtidige samfund, og det skal vi udvikle og støtte dem i, så de kan indgå i det moderne samfund.. Vores opgave er at hjælpe dem med, at udvikle deres identitet og selvfølelse. Pædagogen fungerer i højere grad som rollemodeller for fremtidens unge/voksne. Den udvikling, der er sket i samfundet, kræver, at pædagogen har langt flere tangenter at spille på. Hvordan kan jeg som pædagog hjælpe barnet med at udvikle sin identitet, med livshistorier som redskab?. 1 Psykologisk- pædagogisk ordbog 14 udgave Eksamens nr

3 . Metode/ afgrænsning Jeg har valgt opgave 1, som indeholdt ordet udvikling. Jeg har valgt, at beskæftige mig med barnets udvikling, og hvordan jeg som pædagog sikrer, at barnet udvikler sin identitet, ved at bruge livshistorier som redskab. Jeg har bevidst valgt ikke at skrive en bestemt aldersgruppe på, da jeg mener at, de fleste pædagogiske institutioner kan gøre brug af livshistorie bøger, det skal dog nævnes, at personer med store psykiske problemer ikke altid kan profitere i så stor en grad af livshistorier. Til at belyse barnets normal udvikling har jeg valgt ar bruge psykiater, analytiker, og spædbørnsforsker Daniel Stern. Til at beskrive identitet og livshistorier har jeg valgt at bruge freelance terapeut Ingrid strøm, samt cand. Psych. seminarielektor Birthe Juhl Clausen og seminarielære Jørgen Lauritzen. Til at beskrive vores samfundsudvikling benytter jeg Bent Madsen cand.pæd. i pædagogik og lektor ved CVU Storkøbenhavn. Og sociolog Carsten Rene Jørgensen. I afsnittet omkring pædagogens kompetencer bruger jeg pædagog Lene lind. Samfundsperspektiv Det samfund, som vi lever i dag er et samfund, som er karakteriseret ved at alt udvikler sig meget hurtigt, Det, der var rigtigt i går, er måske forkert i dag. Vi bliver konstant påvirket af ydre faktorer. Vi har inden for de sidste år set, hvordan bl.a. Internettet har påvirket samfundet. her kan vi, på få sekunder få viden om, hvad der sker i fjerne verdensdele, og det kommer til at påvirke vores livsopfattelse. Vores samfund har udviklet sig til et brug og smid væk samfund. Identiteten hos enkeltindividet, er i vores samfund ikke, i lige så høj grad som tidligere, givet på forhånd. Tidligere var det sådan, at når man blev født, så vidste man nogenlunde, hvordan ens liv ville komme til at forme sig, og på den måde var ens identitet fastlagt på forhånd. Man holdt sig inde for en bestemt social klasse, derfor skulle man ikke træffe så mange valg, og man kunne altid skyde skylden på traditionen, familien, arbejde, social klasser, hvis det ikke gik som det skulle. I det moderne samfund er livshistorien blevet helt afgørende for identiteten, - både den personlige og sociale identitet, hvordan man reflektere over egne og andres livssituationer, kommer til udtryk gennem livshistorier, livet leves ved at det konstant fortælles. Andre mennesker møder os gennem en særlig oplevelse af den fortælling, vi præsenterer os igennem. Oplevelsen af kontinuitet i tilværelsen beror på evnen til og mulighed for at havde kontrol over livsfortællingen det vil sige at kunne sikre sig, at livsfortællingen er en proces, der har Eksamens nr

4 sin egen mening, fordi den udgøres af en række del fortællinger, der skaber en ganske bestemt sammenhæng. Dette gør identiteten til en skrøbelig proces, fordi livsfortællingen er en proces, hvor livet hele tiden fortælles i nye variationer. Der eksistere således ikke en, men mange fortællinger om den samme person, og ingen versioner kan gøre krav på at være mere sande end andre. ( B, Madsen 2006 side ) 2 Udviklingen i samfundet i dag, stiller større og bredere krav til de kompetencer og færdigheder/viden, vi som mennesker skal besidde, vi skal uddanne og udvikle nye kompetencer gennem hele livet. Grundet samfundets udvikling, har det pædagogiske område også gennemgået en stor udvikling. I dag tilbringer langt de fleste, mange timer i en institutioner da begge forældre har udearbejde i dag, derfor er det pædagogiske arbejde i lang større grad med til at præge barnets udvikling. Vi har udviklet os fra at være plejer- børnepasser til at være kompetente pædagoger, der kan noget særligt. Det pædagogiske arbejde må konstant være under udvikling, og følge med i de normer og værdier, der gør sig gældende i vores samfund, som i dag er blevet langt mere nuanceret, blandt andet pga. de mange forskellige kulturer, der lever i vores samfund. Verden er blevet langt mere åben i dag i kraft af den stigende globalisering. For at forstå et barns normal udvikling har jeg valgt meget kort at skitsere Stern s teorier om barnets udvikling, for jeg mener man ikke kan arbejde som pædagog uden at kende til den psykologiske side at udviklingen. De to fag er afhængig af hinanden, Daniel Stern Udviklingspsykologi Stern har lavet sin egen udviklingspsykologiske model. Stern mener at normale spædbørn, kan langt mere end hidtil troet Et begyndende selv, 0-2 måneder Barnet ser, hører og føler lige fra fødsel. Det undersøger omverdenen, inklusiv moderen, langt mere aktivt end man hidtil har troet. Oplevelsen af sit eget selv og af andres, 2-6 måneder Barnets evne til at kommunikere med moderen øges meget. Barnet kan også huske begivenheder og lege. Syvmåneders børn, der før havde leget med en dukke, begyndte fx at smile til den ved gensynet. 2 Bent Madsen socialpædagogik 2006 Eksamens nr

5 At dele oplevelse, 7-15 måneder Barnet opdager at det har sine egne indre landskaber, oplevelser, som andre ikke kan se. Men det er alligevel muligt at dele oplevelserne. Det er nu, barnet kan få sine følelser bekræftet. Hvis barnet i denne periode ikke har en af forældrene som det kan dele sine oplevelser med, vil det føle sig alene i verden. Ordenes verden, måneder Gennem sproget struktureres oplevelserne. Man kan tale om begivenhederne i fortid og fremtid, man kan lege og associere med sproget. Men samtidig kan sproget skabe en afstand. Der vil nemlig altid være et skel mellem selve oplevelsen, fx af glæde og ophidselse, og sproget som forsøger at beskrive oplevelsen. Sproget beriger og udvider barnets verden. Men det kan også skabe usikkerhed, hvis barnet fx hører negative ord, som ikke stemmer overens med dets egen oplevelse. Fra nu af er verden delt, tanke og følelse følges ikke altid ad. Historiernes verden, 3-4 år Barnet forstår nu fortællinger om sit eget liv og kan selv formulere nogen af dem. Gennem egne og andres fortællinger får det et stadig tydeligere billede af sig selv. Denne periode har også risici. Hvis de voksnes ord ikke stemmer overens med andre signaler. Sproget kan både bruges og misbruges. Stern mener, at ingen fase forsvinder og ingen afløser den næste. De bliver ved med at udvikle sig hele livet. Sterns teorier giver en bevidsthed om, hvordan vi skal "se" barnet, så det ikke bliver "min" subjektive mening om, hvad jeg skal se, når jeg observerer barnet. Hvis pædagogen sætter sig ordentligt ind i teorierne, bliver hun i stand til at reflektere og diskutere ud fra teorierne, og ikke kun bruge det, hun selv har fundet ud af. At forholde sig til en teori, er at forholde sig professionelt til sit arbejde, Ud over at være personlig - det at bruge sig selv i arbejdet - skal pædagoger også være fagligt bevidste. De skal have en faglig viden, og de skal kunne reflektere.. 3 Jeg vil i det efterfølgende afsnit belyse pædagogens rolle og beskrive hvorfor jeg mener livshistorie arbejdet er vigtigt i udviklingen af barnets identitet og selvfølelse. 3 Annegrete Brøner, sundhedsplejerske. Fra bupl hjemmeside. Eksamens nr

6 Pædagogens rolle. Livshistorie bøger Vi har alle noget med fra vores barndom, som vil indgå i det manuskript, vi skriver for vores eget liv. Her vil vi ofte gentage de mønstre, vi selv er vokset op med 4 Pædagogen skal kende til forskellige teorier, forståelse rammer og indfaldsvinkler, da det er vigtigt for en bred forståelse af barnets udvikling. Hvis barnet skal udvikle en positiv selvopfattelse, må dets omsorgspersoner forstå dets reaktioner og intentioner. Barndommen danner vores fundament, men udviklingen fortsætter livet igennem. 5 Jeg har valgt at tage livshistorier, som et arbejdsredskab til udviklingen af barnets identitet og selvfølelse. Teorien bag livshistorie bøgerne tager udgangspunkt i Daniel Stern s udviklingspsykologiske teorier, der beskriver barnet, som et aktivt individ, en person med medfødte kompetencer i forhold til kontakt og samspil. I samspil med sine omsorgspersoner udvikles og stimuleres barnets individualitet og selvværdsfølelse, og i kraft at empati og omsorg fra omsorgspersonens side oplever barnet sammenhæng og mening i sin identitetsdannelse 6. Som pædagog kræver dette, at hun har en grundig viden om narrativ pædagogik 7 og udarbejdelsen af en livshistorie. Jeg vil i det følgende belyse vigtigheden af pædagogens kompetencer. Samt redegøre for, hvordan og hvorfor livshistorier kan udvikle identitet og selvopfattelsen. Vigtige nøgleord for mig som pædagog. Faglighed /udvikling Refleksion Omsorg Faglighed/udvikling: der mener jeg, at pædagogen gennem livet skal videreudvikle sin faglige viden, følge med i samfundets udvikling, læse relevante bøger, deltage aktivt i debatter på pædagogens arbejdsplads, Refleksion: med det mener jeg, at bearbejde handlinger, og analysere både positive og negative oplevelser. 4 Lene lind fra. år Lene lind forstå mig dog 6 Ingrid strøm livshistoriebøger 7 narrativ = fortælling, handlingsmæssig; vedr. en fortællings fremadskridende handling. Eksamens nr

7 Omsorg: i ordet ligger jeg også rumlighed, og empati, det at vise et andet menneske at man holder af dem, og tager sig af dem, sørger for at dække deres basale behov, være lydhør, vise respekt for hinandens forskelligheder, være ærlig og troværdig. I dag er man bevidst om barndommens betydning, som grundlaget for barnets videre udvikling, noget der har stor betydning for, hvordan barnet vil fungere senere i livet, Før et menneske kan udvikle en identitet må han eller hun først have en grundlæggende følelse af et selv. 8 (McAdams side 126) Identitet udvikles gennem de fortællinger, vi fortæller om os selv, og som andre fortæller om os. Når vi i fortællingen kæder brudstykker sammen som helhed, opbygger og skaber vi sammenhæng i vores egen identitet, vi bliver så at sige, den historie vi fortæller. At have en identitet indebærer med andre ord, at jeg er mig også selvom jeg befinder mig i skiftende situationer og roller, og at jeg er mig i går, i dag og i morgen, også selvom jeg udvikler mig. 9 Børn har brug for kontinuitet for at udvikle sig, og de har brug for at blive holdt af og holdt om. Børn har brug for nogen, der lytter og tager dem alvorligt, giver sig tid til at lære dem at kende Barnets selvfølelse udvikles i samspil med andre. Helt fra fødslen bliver barnet modtaget med glæde, både verbalt og nonverbalt, allerede her begynder barnet, at udvikle sin selvfølelse. Hvis barnet fortsat bliver mødt med glæde og forståelse, bliver selvfølelsen styrket og barnet bliver kompetent til at være i positiv relation med andre. Hvorfor bruge livshistorie bøger. Børn i dag vokser op i et hurtigt udviklende samfund, med et stort udvalg af muligheder. De tilbringer størstedelen af deres barndom i institution omgivet af pædagoger, ved at lave en livshistorie bog sammen med barnet, får barnet et synligt bevis på deres eksistens. Vi er fødte historiefortæller og at fortælle historie skaber mening, det at fortælle sin historie, altså sin livshistorie kan være en vej til at barnet udvikles og støttes i følelsen af at barnet er noget i sig selv, og ikke bare i kraft af hvad barnet gør. Barnet får en forståelse af sin familie sammenhæng og har sine historier med sig igennem livet. Og igennem disse historier skaber og udvikler barnet sin identitet og selvfølelse. 8 narrativpædagogik-livshistorien som pædagogisk grundsyn 9 narrativpædagogik-livshistorien som pædagogisk grundsyn Eksamens nr

8 Livshistorier er karakteriseret ved en narrativ 10 erkendelsesmåde, modsat logiskvidenskabelig erkendelsesmåde. Livshistorier handler om sandsynligheder og ikke kun om sandhed, igennem fortælling skaber vi bro, mellem det vi er og det vi vil være. Drivkraften i det narrative er et plot, der holder historien i gang og som integrerer elementer i fortællingen til en helhed En livshistorie er en meget personlig ting, en historie der handler om mig For nogle børn kan livshistorie være en mulighed, til at få en større selvindsigt. Det pædagogiske arbejde med livshistorien, kan især for børn der har været udsat for omsorgssvigt, være med til at udvikle deres identitet i en mere positiv retning. Børn, der har været udsat for omsorgssvigt, har ikke haft de optimale muligheder for at udvikle sig. Pædagogens arbejde med livshistorien kan styrke barnet i dets udvikling, ved at skabe kontinuet og sammenhæng i barnets verden. Det er via omsorgen, at barnet lærer at blive en del af en social sammenhæng, at mestre sine udviklingsbetingelser i den konkrete sammenhæng barnet er i. Børneomsorg er den professionelle støtte, der gør det muligt at udvikle de 4 udviklings temaer i barnets udviklingsopgave, Selvstændighed, Samhørighed, Mestring og Mening. Udviklingsomsorg er at bidrage til, at barnet udvikler sig socialt, psykosocialt, kognitivt, og motorisk på en hensigtsmæssig måde. 11 Når man skal arbejde med livshistorier, er det af afgørende betydning at man har dannet nære relationer til barnet, at man viser barnet forståelse, og støtter dem i at få sat ord på historien. Pædagogen skal være lydhør over for barnet, og acceptere, at det er barnet, der bestemmer farten, det skal gøres i en positiv ånd. Det behøver ikke af foregå i et bestemt lokale, pædagogen kan lave livshistorie arbejde over alt, på legepladsen, i svømmehallen, kort sagt der hvor man er med barnet og oplever noget. Ved at indgå i anerkendende relationer og vise empati, opnår pædagogen et tæt bånd mellem sig selv og barnet. Arbejdet med livshistorier kræver kompetente pædagoger med menneskelige egenskaber, som empati og engagement, respekt for barnets grænser og forståelse for barnets behov, kombineret med faglig viden om den menneskelige udvikling, krisereaktioner, og en viden om samfundet og dets forandringer. Det er vigtigt at pædagogen er stabil og troværdig. Dette er især vigtigt, når der arbejdes med omsorgssvigtede børn, da deres fortid oftest rummer mange svigt fra de voksnes side, arbejdet med livshistorie bøger, er med til at udvikle 10 narrativ = fortælling, handlingsmæssig; vedr. en fortællings fremadskridende handling. 11 Socialpædagogik og anbragte børn Ida Schwartz Eksamens nr

9 pædagogens forståelsesramme for barnet, på denne måde får pædagogen mulighed for at tilbyde relevant hjælp til barnets udvikling og livskvalitet. Det er vigtigt, at det er barnet, der vælger, hvad denne bog skal indeholde, og at pædagogen er bevidst om, at dette er barnets ejendom. Desuden skal pædagogen have en høj etisk forståelse over for barnet Det er vigtigt at understrege, at det er processen og udviklingen i arbejdet der er vigtigt, og ikke det færdige produkt. Udformningen af en livshistorie er variabel. Man kan vælge at sætte alt muligt ind i livshistorien. F. eks informationer om fødselsvægt længde, øjenfarve, hårfarve, billeder af barnets familie og venner, måske endda af institutionen og pædagogen selv, tegninger som barnet har lavet, eller collager. Det er bedst at bruge løse ark papir i evt. putte dem i plastik lommer, så de beskyttet mod slid. Barnet kan også vælge en kasse, som skal indeholde deres livshistorie, og andre ting der har værdi for barnet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad og hvordan en livshistoriebog kan se ud, og indeholde. Eksamens nr

10 Konklusion/ perspektivering. Hvis pædagogen har kendskab til narrativ pædagogik, kan hun bruge dette i mange sammenhæng, og gennem dette erfare, hvor vigtigt det er, at vi forstår vores fortid, kender vores nutid og derigennem udvikler vores fremtid. Jeg ser livshistorier som et udviklende redskab vi som pædagoger bør benytte os af. En hver pædagogs mål bør være, at børnene trives og udvikles. Det positive vi giver dem, kan de give videre til deres egne børn. De opvækstvilkår, børnene får vil senere vise sig, som de ressourcer samfundet skal bygge videre på. Den 1. januar år 2007 træder den nye kommunalreform i kraft, den har ikke været ændret siden 1970, hvad der så sker med vores samfund og hvordan bliver vilkårene for os som pædagoger? I bladet socialpædagogen fra den kan man i en artikel af Hans Jørgen Jønsson forstander og formand for foreningen af danske døgninstitutioner læse følgende: hvad er vilkårene fremover? Vi skal vænne os til markedsmekanismer med nye ord, som leverandør og forsyningspligt. Spøgefugle siger at vi ikke fremover skal havde en socialminister, men en transportminister. Der er to vedvarende værdier, vi kan give børnene. Den ene er rødder. Den anden er vinger. Eksamens nr

11 Litteraturliste Clausen, Birthe Juhl & Lauritzen, Jørgen Narrativ pædagogik livshistorien som et pædagogisk grundsyn Semi-forlaget 1. udgave, 1. oplag 2004 Jørgensen, Carsten Rene Psykologien i senmoderniteten Hans Reitzels Forlag 2002 Lind, Lene Forstå mig dog Hans Reitzels Forlag oplæg. Madsen, Bent Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund Hans Reitzels Forlag 1. udgave, 2. oplag 2005 Schwartz, Ida Socialpædagogik og anbragte børn Hans Reitzels Forlag 2003 Social pædagogen nr8/ Eksamens nr