1. Abstract According to the employment efforts the purpose is distinct: The unemployed need to be a part of the labour market. But the question is whether the effort really assists the unemployed. In this study we will try to examine the question: To what extent does the employment efforts towards the fight against unemployment for the unemployed benefit claimants works, and how does the significance of the effort and the unemployment effects the unemployed? Narrative interviews with unemployed benefit claimants are the main part of the study. The purpose of these is to achieve a deeper understanding from their point of view. The interviews will be supported by our secondary literature in the shape of different reports together with Erving Goffman s theory about stigmatization, the acknowledgement theory by Axel Honneth and the idea of Denmark going from welfare to workfare. In the light of our analysis it can be concluded that the employment effort does not work through the intensions. Provided that the focus would be at the individual instead of the formal demands, we assume that the employment effort would be more suitable. Furthermore it can be concluded that the unemployment is easier to tolerate if the individual has as a strong network. 1
2. Resumé Ifølge den aktive beskæftigelsesindsats er målet klart: Vi skal have de ledige ind på arbejdsmarkedet. Men spørgsmålet er dog, hvorvidt indsatsen reelt får de arbejdsløse i aktivering. I dette projekt vil vi derfor forsøge at besvare spørgsmålet: I hvor høj grad fungerer beskæftigelsesindsatsen mod bekæmpelsen af arbejdsløsheden for de forsikrede ledige, og hvilken betydning har indsatsen og ledighed for disse ledige? Vores undersøgelse vil ske på baggrund af narrative interviews med ledige dagpengemodtagere fra FOAs a-kasse, som skal hjælpe os til at opnå en dybere forståelse for de lediges perspektiv. Disse vil endvidere blive understøttet af anden sekundær empiri i form af forskellige rapporter samt Erving Goffmans teori om stigmatisering, Axel Honneths anerkendelsesteori samt teorien om, at vi i Danmark er gået fra Welfare til Workfare. Ud fra projektets analyse kan vi konkludere, at den aktive beskæftigelsesindsats ikke fungerer efter hensigten. Dog må det formodes, at indsatsen i højere grad ville fungere, såfremt fokus blev rettet mod den enkelte lediges situation frem for de formelle krav, jobkonsulenterne skal leve op til, som altså tvinger dem til at fraprioritere interaktion med de ledige. Ydermere kan vi konkludere, at hvis de ledige har et stærkt netværk i ryggen, har de lettere ved at klare en arbejdsløshedsperiode, uden at deres selvværd eller motivation lider overlast. 2
Indholdsfortegnelse 1. ABSTRACT... 1 2. RESUMÉ... 2 3. INDLEDNING... 5 3.1 PROBLEMFELT... 5 3.2 AFGRÆNSNING... 6 3.2.1 FOAs SOSU-medlemmer... 6 3.2.2 Teoretikere... 7 3.3 PROBLEMFORMULERING... 8 3.4 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 8 4. LÆSEVEJLEDNING... 8 5. BEGREBSAFKLARING... 9 5.1 FOA... 9 5.2 LEDIGE... 10 5.3 BESKÆFTIGELSESINDSATS... 10 5.4 ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE... 10 5.5 IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE... 10 5.6 AKTIVERINGSPROCES... 10 5.7 BESKÆFTIGELSESEGNETHED... 10 6. PROJEKTDESIGN... 11 6.1 UDDYBNING AF PROJEKTDESIGN... 11 6.2 PROJEKTDESIGN... 11 7. METODE OG EMPIRI... 13 7.1 TVÆRFAGLIGHED... 14 7.2 FORMÅL MED METODE... 14 7.3 METODISK OVERVEJELSE AF TEORETIKERE... 14 7.4 VALG AF EMPIRI... 15 7.4.1 Kvalitativ empiri... 16 7.4.2 Kvantitativ empiri... 16 7.4.3 Sekundær empiri... 17 7.4.3.1 Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud.17 7.4.3.2 Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne. 17 7.4.3.3 Ledighedspsykologi...18 7.4.3.4 Arbejde, aktivering og arbejdsløshed - integration i det hele liv 19 7.5 KVALITATIV METODE... 19 7.5.1 Interview... 19 7.5.1.1 Udvælgelse af informanter og kriterier..20 7.5.1.2 Præsentation af informanter...20 7.5.1.3 Det narrative interview...20 7.5.1.4 Eksplorativt interview - ustruktureret guide...22 7.5.1.5 Rapporteringsetik...23 7.5.1.6 Interviewguide 24 7.5.1.7 Transkriberingsetik.26 7.5.1.8 Vurdering af interviewviden..28 7.5.1.9 Reliabilitet..28 7.5.1.10 Validitet 28 7.5.2 De seks analyse trin... 29 7.5.3 Meningskondensering... 30 3
7.5.4 Realistisk evaluering... 30 8. TEORI... 31 8.1 ANERKENDELSE - AXEL HONNETH... 31 8.2 STIGMA - ERVING GOFFMAN... 34 8.3 WELFARE TIL WORKFARE... 37 9. ANALYSE... 38 9.1 BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 1 - HVAD ER STRUKTUREN I DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESPOLITIK?... 38 9.1.2 Fra welfare til workfare... 38 9.1.3 Strukturen i det danske beskæftigelsessytem... 42 9.1.3.1 Kommunalreformen 2007... 42 9.1.3.2 A-kasserne... 43 9.1.3.3 Aktivering...44 9.1.3.4 Samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre... 45 9.1.4 Formålet med beskæftigelsesindsatsen... 45 9.1.5 Delkonklusion 1... 46 9.2 BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 2 - HVORDAN FOREGÅR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I PRAKSIS FOR FORSIKREDE LEDIGE I AKTIVERING MED LØNTILSKUD?... 46 9.2.1 Uvidenhed... 47 9.2.2 Samtaler med jobcenteret... 50 9.2.3 Kvalifikationer og kompetencer... 52 9.2.4 Relevans for fremtidig beskæftigelse... 55 9.2.5 Delkonklusion 2... 57 9.3 BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅL 3 - HVILKEN KONSEKVENSER HAR LEDIGHEDEN OG AKTIVERINGSPROCESSEN FOR INDIVIDET OG DETS BESKÆFTIGELSESEGNETHED?... 58 9.3.1 Mødet med jobcentret... 58 9.3.2 Anerkendelse... 62 9.3.3 Netværket... 66 9.3.4 Beskæftigelsesegnethed... 70 9.3.5 Delkonklusion 3... 71 10. KONKLUSION... 72 11. PERSPEKTIVERING... 74 12. LITTERATURLISTE... 76 13. BILAG... 81 4
3. Indledning 3.1 Problemfelt En aktiv beskæftigelsesindsats er vejen til job. Målet er klart. Ledige skal hurtigst muligt i job (Beskæftigelsesministeriet). Sådan lyder det, når man går ind under Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, hvor målet er, at den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor flest muligt er i arbejde, samtidig med at virksomhederne kan få den efterspurgte arbejdskraft. Målet er altså klart; vi skal have de ledige ind på arbejdsmarkedet. Men spørgsmålet er dog, hvorvidt den aktive beskæftigelsesindsats, trods gode hensigter, i virkeligheden hjælper de arbejdsløse i gang via grundelementer som kontaktforløb og aktivering. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden anno marts 2013 ligger på 5,8% af arbejdsstyrken, hvilket svarer til, at der alt i alt er 154.900 personer, som er ledige eller i aktivering (Beskæftigelsesministeriet 2013). Til trods for, at tallene viser, at ledigheden har været ret stabil gennem de sidste par år, skal der stadig skabes flere job, hvis Danmark skal på ret køl igen (Beskæftigelsesministeriet 2013). Vi er forpligtet til nytænkning - sådan at flest muligt kan blive en del af det arbejdsfællesskab, der er en afgørende byggesten for vores velfærdssamfund og for den enkeltes liv og muligheder i tilværelsen, siger Mette Frederiksen. (Beskæftigelsesministeriet 2013) Tages temperaturen i den danske befolkning, er holdningen tydelig den aktive beskæftigelsesindsats virker ikke optimalt. Begge parter, både de arbejdsløse og jobcentrene, oplever snævre og ufleksible regler, nytteløs aktivering og vejledning, der ikke er målrettet den enkelte, hvor især de enkelte jobkonsulenter i høj grad efterlyser frie hænder til individuelle handlingsplaner i stedet for et fast aktiveringsforløb (Olsen, 2011). Dette understøttes endvidere pænt af tal, der viser, at knap fire ud af ti ledige efter et halvt år i aktivering stadig ikke er beskæftigede (Jordansen, 2012). De flere hundredvis af analyser af effekterne af at deltage i aktivering udviser et meget blandet billede, men det er generelt svært at påvise de store positive effekter af aktivering. Ved al anden form for aktivering end løntilskudsjob i den private sektor, hvor der ses en lille tilbøjelighed til at forøge chancen for beskæftigelse, skal man lede 5
grundigt efter effekter, der rent faktisk er store nok til at dække omkostningerne (Rosholm, 2011). Arbejdsløshedsproblematikken er dog ikke kun et samfundsmæssigt problem men ligeledes et meget personligt anliggende. At være marginaliseret fra arbejdsmarkedet i et samfund, hvor arbejdsmarkedets værdier i høj grad hersker, kan frembringe konsekvenser hos de enkelte individer. Som oftest er de ledige i en situation, de ikke selv ønsker at befinde sig i og fælles for mange er, at de ikke kan se meningen i mange af de krav, de som følge af lovgivningen skal udføre (Alsted, 2011). Der vil altså kunne sættes tvivl om, hvorvidt det enkelte individ, på længere sigt, vil kunne opretholde en positiv selvopfattelse, da det er vigtigt for menneskets psykiske sundhed at skabe mening i sin hverdag og gøremål, samtidig med at anerkendelse fra omgivelserne og det at føle sig som en del af et fællesskab spiller en enorm rolle (Alsted, 2011). Projektet sigter mod en analyse af, hvorvidt den danske beskæftigelsesindsats fungerer efter hensigten for de forsikrede ledige. Dette vil ske på baggrund af den aktuelle lovgivning, der viser hensigten med beskæftigelsespolitikken, som er at skaffe folk ordinær beskæftigelse (Retsinformation, 2012). Ydermere inddrages to undersøgelser: Det siger FOAs medlemmer med aktivering med løntilskud og Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne samt interviews med medlemmer fra FOAs social- og sundhedssektor i Københavns Kommune. Analysen af den danske beskæftigelsesindsats skal danne grobund for en videre vurdering af, hvorvidt aktiveringen og dens resultater for ledige i job med løntilskud påvirker deres selvopfattelse og dermed deres beskæftigelsesegnethed. 3.2 Afgrænsning Vi vil i de følgende afsnit kort redegøre for vores valg og forklare på hvilken måde, vi har fundet netop disse relevante i henhold til vores problemformulering. 3.2.1 FOAs SOSU-medlemmer Vi har som projektets målgruppe valgt forsikrede ledige medlemmer fra FOAs social- og sundhedssektor, som har været eller er i job med løntilskud. 6
Vi ville som udgangspunkt gerne have fokus på problematikken på det danske arbejdsmarked og herunder hovedproblematikken - arbejdsløshed. I afgrænsningsfasen forhørte vi os hos bekendte for at diskutere mulige vinkler på projektet. I denne fase havde vi kontakt med en bekendt i FOA, som foreslog, at vi kunne tage kontakt til Vibeke Kold, som er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i FOA. Vi fremsendte vores problemfelt og en forklaring af, hvad vi godt kunne tænke os at undersøge hvorvidt den aktive beskæftigelsesindsats fungerer efter hensigten, og hvilken betydning det har for individet at være ledig. Vi fik derefter et møde med hende, hvor vi fik afgrænset vores målgruppe til de forsikrede ledige SOSU-medlemmer fra FOA. Baggrunden for dette valg ligger i, at SOSU-medlemmerne har en arbejdsidentitet, da de alle har en erhvervsuddannelse. Derudover udgør medlemmerne i social- og sundhedssektoren den største faggruppe i FOA med 112.306 medlemmer i 2013 (Gregersen, 2013) 3.2.2 Teoretikere Vi har til dette projekt valgt at afgrænse os til to teoretikere - Axel Honneth og Erving Goffman. Disse to er valgt, da de hver især har udformet en teori, der kan hjælpe os til at besvare vores problemformulering bedst muligt. I de følgende afsnit vil der blive redegjort for valget af de to teoretikere: Axel Honneth er valgt på baggrund af hans anerkendelsesteori. Teorien beskriver, hvordan mennesker søger anerkendelse inden for tre sfærer: den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære. Opnår mennesket ikke anerkendelse inden for disse tre sfærer, kan det have fatale konsekvenser (jf. afsnit 8.1). Vi finder denne teori relevant at anvende, da vi med vores analyse ønsker at belyse, hvordan det at være arbejdsløs påvirker den ledige, og ud fra det vurdere, hvordan det ligeledes påvirker beskæftigelsesegnetheden. Vi har valgt Erving Goffman til dette projekt grundet hans teori om stigma. Dette skyldes, at teorien om stigma omhandler måden, hvor mennesker på forhånd har meninger om andre individer. Disse meninger bunder i en samfundsskabt kategoriinddeling af mennesker. Hvis 7
man som individ bliver opfattet af samfundet som værende noget andet end, hvad man selv mener, man er, kan man komme til at føle sig stigmatiseret fra samfundet (jf. afsnit 8.2). Denne teori om stigma, ser vi som yderst relevant for dette projekt, da vi, som tidligere nævnt, ønsker at undersøge, hvorvidt det har en betydning for individet, at det mister sin arbejdsidentitet, i takt med ledigheden. 3.3 Problemformulering I hvor høj grad fungerer beskæftigelsesindsatsen mod bekæmpelsen af arbejdsløsheden for de forsikrede ledige, og hvilken betydning har indsatsen og ledigheden for disse ledige? 3.4 Arbejdsspørgsmål 1. Hvad er strukturen i den aktive beskæftigelsespolitik? 2. Hvordan foregår beskæftigelsesindsatsen i praksis for de forsikrede ledige i job med løntilskud? 3. Hvilke konsekvenser har ledigheden og aktiveringsprocessen for individet og dets beskæftigelsesegnethed? 4. Læsevejledning I dette afsnit vil vi give en gennemgang af projektets kapitler. Dette for at tage læseren i hånden, så at denne har samme forståelse af projektets opbygning, som vi selv har. Projektet starter ud med en præsentation af væsentlige begreber, der vil blive anvendt i projektet. Vi finder det relevant, at læseren får en forståelse for, hvad vi mener, når vi omtaler, FOA, ledige, beskæftigelsesindsats, arbejdsmarkedsparate ledige, ikke-arbejdsparate ledige, aktiveringsproces samt beskæftigelsesegnethed (jf. afsnit 5). Dernæst vil læseren møde afsnittet om projektets design. Her introduceres læseren for tankerne bag projekts udformning (jf. afsnit 6). 8
Herefter vil læseren støde på et af de mest centrale afsnit i projektet - nemlig metoden. Heri vil indgå en præsentation af tværfagligheden. Ydermere vil dette afsnit forklare valget af vores primære empiri i form af interviews, som vi selv har udført. Herunder vil formålet med metoden, kriterierne for udvælgelse af informanter, udførelsen af interviewguide, etiske aspekter ved transskription samt analysedesignet indgå. Den sekundære empiri, i form af videnskabelige rapporter og supplerende litteratur, vil også blive dokumenteret i dette afsnit. Afslutningsvis vil afsnittet vurdere validiteten og reliabiliteten af vores interviewundersøgelse (jf. afsnit 7). Læseren når nu frem til teoriafsnittet. Heri vil læseren møde relevante teorier - anerkendelsesteorien af Axel Honneth og Erving Goffmans teori om stigmatisering. Begreberne welfare og workfare vil også blive anvendt i en teoretisk ramme (jf. afsnit 8). Dernæst vil læseren nå analyseafsnittet. Heri vil der indgå tre analyser samt delkonklusioner til besvarelse af projektets arbejdsspørgsmål. Analysen vil sammenligne teorien med den indsamlede empiri (jf. afsnit 9). Herefter når læseren til konklusionen, der besvarer problemformuleringen (jf. afsnit 10). I det næstsidste afsnit vil læseren møde perspektiveringen. Her vil indgå overvejelser om, hvordan projektet kan belyses fra en anden vinkel. Yderligere problemstillinger vil indgå samt overvejelser af anden teori og metode (jf. afsnit 11). Afslutningsvis vil læseren møde vores litteraturliste samt bilag (jf. afsnit 12 og 13). 5. Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit definere anvendte begreber, som vi finder relevante at uddybe. 5.1 FOA FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 193.000 medlemmer fordelt på 42 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner og en mindre del er privat ansatte. (FOA) 9
5.2 Ledige Ledige betegnes i analysen som arbejdsmarkedsparate ledige, som modtager dagpenge. 5.3 Beskæftigelsesindsats Det primære formål med beskæftigelsesindsatsen er at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark ved blandt andet at reducere antallet af folk på offentlig forsørgelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Når projektet omtaler beskæftigelsesindsatsen refereres der til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 2012, hvor projektet med beskæftigelsesindsatsen henviser til indsatsen for ledige i job med løntilskud. 5.4 Arbejdsmarkedsparate ledige Arbejdsmarkedsparate ledige er ledige, hvis eneste problem, ifølge arbejdsmarkedsstyrelsen, er arbejdsløshed (Arbejdsmarkedsstyrelsen). 5.5 Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er ledige, som har andre problemer end ledighed (Arbejdsmarkedsstyrelsen). 5.6 Aktiveringsproces Aktiveringsprocessen definerer vi som den proces, som den ledige gennemgår fra det første møde med jobcenteret, til den ledige ryger ud af dagpengesystemet med eller uden ordinær beskæftigelse til følge. 5.7 Beskæftigelsesegnethed En ledig besidder i kraft af sine tidligere job og/eller uddannelse en række kompetencer og kvalifikationer. I løbet af aktiveringen er det et mål for den ledige, at denne skal forbedre disse kompetencer og kvalifikationer, hvilket vil medføre en forbedret beskæftigelsesegnethed. Omvendt, hvis disse kompetencer ikke bliver forbedret, vil den lediges beskæftigelsesegnethed enten forværres eller forblive på samme niveau som inden aktiveringen. 10
6. Projektdesign Det er formålet med projektdesignet at fremstille projektets forskellige elementer og på denne baggrund fastslå, hvorledes disse supplerer hinanden med henblik på at besvare projektets problemformulering. 6.1 Uddybning af projektdesign Projektdesignet er opbygget ud fra John Andersen og Jørgen Elm Larsens artikel: Hvad, hvorfor og hvordan metodologi, erkendelsesinteresser og etik i sociologisk forskning udgivet i tidsskriftet Dansk Sociologi, nr. 4/6, 1995. Hvad handler om at få præciseret karakteren af analysegenstanden, hvorfor handler om at klargøre formålet med analysen, mens hvordan omhandler, hvilke metoder og datatyper, der skal anvendes for at besvare problemstillingen fyldestgørende (Andersen & Larsen, 1995: 37). 6.2 Projektdesign Arbejdsspørgsmål Erkendelsesopga- Data/teknik Resultat/hypotese ver 1. Hvad er struktu- Formålet med ar- Teorien om Fra wel- Samfundets indstil- ren i den aktive be- bejdsspørgsmålet er fare til workfare. ling har gennem ti- skæftigelsespoli- at give en overblik Generel information den ændret sig fra tik? over beskæftigelses- fra beskæftigelsesmi- welfare til workfare, indsatsen og der- nisteriet. hvor vi i Danmark med strukturen i det har human capital danske system. tilgangen. Formålet med den danske beskæftigelsespolitik er at få så mange som muligt i beskæftigelse gennem den aktive beskæftigelsesindsats, der 11
bygger på kontakt og aktivering. 2. Hvordan foregår Formålet er her at få Interview med to af Uvidenhed fra den beskæftigelsesind- nogle konkrete ek- FOAs medlemmer, lediges side på satsen i praksis for sempler på, hvordan som er i job med løn- grund af manglende de forsikrede ledige beskæftigelsesind- tilskud. information fra job- i job med løntil- satsen lige fra før- Interviewene udfor- centeret. Ligeledes skud? ste gang de ledige mes narrativt hvor- er der stor kritik af møder jobcentret til med, hvor der stræ- samtalerne med deres oplevelser bes efter indsigt i den jobcenter og a- med det at være i lediges livsverden. kasser, da disse ikke job med løntilskud. De primære infor- motiverer de ledige manters svar sam- eller fører dem tæt- menlignes med se- tere på ordinær be- kundær kvalitativ og skæftigelse. kvantitativ data i Forskel på de ledi- form af FOAs egen ges oplevelser med undersøgelse Det det at være i job siger FOAs med- med løntilskud af- lemmer om job med hænger i høj grad løntilskud samt un- af, hvorvidt den le- dersøgelsen Be- dige får brugt skæftigelsesindsatsen hans/hendes kompe- ifølge borgerne for tencer, og om job- at få en bredere ind- bet stemmer sigt. overens med den lediges beskæftigelsesmål. 3. Hvilke konse- At opnå indsigt i de Interview med to af De arbejdsløse kvenser har ledighe- enkelte individers FOAs medlemmer, fremstår som en 12
den og aktiverings- problematikker i som er i job med løn- marginaliseret processen for indi- forhold til aktive- tilskud. De primære gruppe fra samfun- videt og dets be- ring og betydningen informanters svar det. Det er dog me- skæftigelseseg- af at være uden for sammenlignes med get forskelligt, nethed? arbejdsmarkedet og projektets sekundære hvordan dette på- dets fællesskab. empiri. virker individet, da Derudover er for- Axel Honneths aner- individets netværk målet ud fra oven- kendelsesteori samt og egen psyke her stående konsekven- Erving Goffmans teo- spiller en væsentlig serne at vurdere ri om stigmatisering. rolle. Det at få til- de lediges beskæfti- delt ansvar og blive gelsesegnethed. anerkendt i job med løntilskud spiller en stor rolle for den lediges motivation og beskæftigelsesegnethed. Samtidig er jobcentrets mislykkede rolle som den hjælpende hånd en negativ betydning i henhold til at bringe den ledige tættere på ordinær beskæftigelse. 13
7. Metode og empiri I nedenstående afsnit vil vi præsentere den anvendte metode og empiri. 7.1 Tværfaglighed Tværfagligheden i vores opgave består i de to fag sociologi og politologi. Vi har valgt disse to fag på baggrund af den problemstilling, vi undersøger. Metodologien inden for sociologien og politologien er relevant og effektiv i forhold til vores problemstilling om beskæftigelsesindsatsen. Den politologiske dimension omhandler den nuværende beskæftigelsespolitik, og hvad formålet med denne er. Her vil vi undersøge, hvordan beskæftigelsesindsatsen virker i praksis. Dette leder videre til den sociologiske dimension, der omhandler, hvordan aktiveringsprocessen og ledigheden har en indvirkning på individets selvopfattelse og dets beskæftigelsesegnethed. Dette binder de to dimensioner sammen og skaber en god dualitet. For at afdække det politologiske område anvender vi den aktuelle lovgivning om den aktive beskæftigelsesindsats og den politologiske model, der beskriver, hvordan vi i Danmark er gået fra welfare til workfare. Til den sociologiske del laver vi narrative interviews med to personer fra FOA, som har været i aktivering i job med løntilskud, samt anvender sekundær empiri, der belyser samme emne. Derudover anvender vi to sociologers teorier Erving Goffman og Axel Honneth om det at være stigmatiseret og effekten af anerkendelse. 7.2 Formål med metode I forskningsprojekter står man over for udvælgelsen af, hvilke metoder man vil anvende. Ved valget af metode vælger man samtidig at indsnævre bredden på det empiriske genstandsfelt. Det er derfor vigtigt grundigt at overveje, hvilke metoder man vælger at anvende, da ikke alle metoder egner sig lige godt til at undersøge ethvert genstandsfelt eller til at besvare forskningsspørgsmål (Bjerg og Villadsen, 2006: 7). Til den problematik, som projektet har valgt at undersøge, er der derfor valgt de metoder, vi har fundet mest velegnede til besvarelsen. I de følgende afsnit vil der blive præsenteret de valgte metoder og herunder en forklaring af, hvorfor de er valgt, og hvordan de hver især er blevet brugt i projektet. 14
7.3 Metodisk overvejelse af teoretikere Vores empiriske undersøgelse søger at afdække problematikken ved aktiveringsprocessen af ledige og herunder se på hvilke faktorer, der påvirker de ledige i aktiveringen - både i positiv og negativ forstand. Vores problemformulering er bygget op med et politologisk og sociologisk udgangspunkt, hvor første del har fokus på den aktuelle beskæftigelsespolitik. Hertil vil relevante dokumenter, der viser diskursændringen af at være arbejdsløs i Danmark, blive inddraget, hvoraf teoretiske begreber som welfare og workfare vil være centrale for den ændrede opfattelse af det at være arbejdsløs i Danmark. Anden del af problemformuleringen har fokus på at tage de politiske incitamenter for beskæftigelsesindsatsen til analyse og se, hvorledes disse stemmer overens med virkeligheden. Dette leder frem til vores sidste arbejdsspørgsmål, der vægter den sociologiske del højest, hvoraf elementer af Goffman og Honneths teorier benyttes til analysen i samspil med vores primære og sekundære empiri i form af interviews, rapporter og anden litteratur. Erving Goffmans teori om stigma og Axel Honneths teori om anerkendelse skal benyttes til at forstå og perspektivere det empiriske materiale, som vi indsamler via vores interviews med FOAs medlemmer, som er i aktivering i job med løntilskud. Disse teorier, mener vi i samspil, vil give et fyldestgørende billede af, hvordan de lediges perspektiv ser ud i forhold til samfundets syn på dem, og hvad dette har af betydning for individet. Honneth går ind og beskriver, hvordan forskellige faktorer har en påvirkning af individets indre kerne. Da samfundet definerer normen, her i forhold til betydningen af det at have et arbejde, er Goffman ideel at inddrage, da han netop beskriver, hvordan det påvirker individet at blive stigmatiseret fra samfundsnormen. Vi vil i projektet benytte den beskæftigelsespolitiske model work first - human capitaltilgang til workfare til at beskrive, hvordan synet på ledighed har ændret sig i takt med, at vi er gået fra forsørgelsespolitik til beskæftigelsespolitik. Sammenhængen mellem vores teori, primære og sekundære empiri skal dermed skabe en rød tråd i besvarelsen af vores problemformulering, hvor underspørgsmålene er en uddybelse af vores problem og skal fungere som retningslinje for projekts opbygning. 7.4 Valg af empiri Vi vil i følgende afsnit introducere kvalitativ og kvantitativ empiri generelt og ydermere give en præsentation af det sekundære materiale, der er blevet valgt til projektet. 15
7.4.1 Kvalitativ empiri Kvalitativ empiri bygger på ord frem for tal. Oftest er data indsamlet ved hjælp af observationer af menneskelig handling og interviews med enkeltpersoner. Herefter vil materialet typisk blive brugt til at opstille nogle nye idealtyper, i form af modeller og teorier, der kan forklare de fænomener, der iagttages og fortolkes (Pedersen, 2011: 152). I projektet består den kvalitative empiri af interview med to af FOAs medlemmer. Baggrunden for og udformningen af interviews, samt valg af informanter, bliver uddybet i afsnit 7.5.2 og dets underpunkter. Vi har i projektet valgt at benytte kvalitativ empiri i form af interviews grundet en vurdering og formodning om, at denne metodiske tilgang ville være den mest optimale til at opnå formålet med projektet - at belyse effekten af den aktive beskæftigelsesindsats og ledighed samt disses påvirkning af individet. I research-fasen, inden praktiseringen af vores interviews, blev denne opfattelse bekræftet ved en gennemlæsning af artiklen Korte narrativer i analyser af beskæftigelsesindsatser af Søren Peter Olesen og Leena Eskelinen. Den kvalitative empiri vil endvidere blive brugt i projektet i form af den kvalitative sekundære empiri, hvor projektet anvender bøgerne Ledighedspsykologi - længerevarende ledigheds indvirkning på identitetsopfattelsen og muligheden for at få et job af Annemette Hyldgaard Jensen, Arbejde, aktivering og arbejdsløshed af Henning Hansen samt rapporten Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud udarbejdet af FOA (uddybes i afsnit 7.4.3.3 og 7.4.3.4). 7.4.2 Kvantitativ empiri Den kvantitative empiri bruges i projektet i form af eksisterende statistisk materiale. Der bliver dermed ikke udformet kvantitativ empiri i forbindelse med undersøgelsen af problemstillingen. Kvantitativ materiale karakteriseres som oplysninger, der kan måles, tælles eller kvantificeres. Materialet behandles typisk statistisk, hvorefter generelle teorier formuleres (Pedersen, 2011: 152). 16
Som nævnt udføres der i projektet ikke surveyundersøgelser eller anden form for deskriptiv statistik - dog bruges der kvantitativt sekundært materiale i form af offentlig tilgængelige tal fra både Danmarks Statistik, FOAs egen undersøgelse: Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud samt undersøgelsen Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det sekundære materiale vil blive uddybet i nedenstående afsnit. 7.4.3 Sekundær empiri I de følgende afsnit vil det sekundære empiriske materiale, bestående af to rapporter samt to bøger, der bygger på både kvantitative og kvalitative data, blive præsenteret. 7.4.3.1 Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud FOA lavede i april 2011 undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om aktivering med løntilskud, der er én del af flere undersøgelser om aktivering. Undersøgelsen afsøger medlemmers erfaringer med at være i aktivering. 297 af FOAs medlemmer, som har været i løntilskud i perioden 2009 til første kvartal i 2011, har svaret på en række spørgsmål, der drejer sig om alt fra deres arbejdsopgaver til deres udbytte og tilfredshed med aktiveringen (FOA, 2010: 1) FOAs undersøgelse bygger hovedsageligt på kvantitative data fra de næsten 300 respondenter, som har været i job med løntilskud. Dog indeholder undersøgelsen også kvalitative data i form af uddybende udtalelser fra enkelte anonyme respondenter. FOAs undersøgelse er relevant sekundær empiri for projektet, da projektets målgruppe netop er FOAs medlemmer, som har været i løntilskud. Som tidligere nævnt har undersøgelsens respondenter været i løntilskud fra 2009 til første kvartal i 2011, hvor rapporten ligeledes er blevet udformet. Dette gør, at rapportens tal altså ikke mindst er relevante men ligeledes aktuelle, hvilket har stor betydning for validiteten af den analyse, som tallene skal indgå i. I samspil med projektets egen kvalitative empiri, i form af narrative interviews, vil projektet gøre brug af rapportens kvalitative og kvantitative data til at udforme projektets analyse. 17
7.4.3.2 Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne Rapporten Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne, der er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2011, har til formål at skabe en statistisk velunderbygget viden om holdninger til, erfaringer med og opfattelser af jobcentrenes beskæftigelsesindsats. 5.503 borgere som modtager, eller for nyligt har modtaget (i mindst fire måneder) a-dagpenge, kontant- eller starthjælp eller sygedagpenge, har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen (Slotsholm, 2011: 1). Rapporten indeholder en lang række konkrete resultater i form af ydelsesmodtagernes svar på op til 30 spørgsmål. Spørgsmålene handler om generel tilfredshed, oplevelser af mødet med jobcentret samt holdninger til, hvordan indsatsen har virket (Slotsholm, 2011: 1). Undersøgelsen er relevant for projekts problemstilling i og med, at formålet med undersøgelsen er at nå frem til borgernes holdning til beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes er tallene aktuelle, da dataindsamlingen er foregået i maj og juni 2011. Antallet af besvarelser giver endvidere et grundlag for en relativ stor statistisk sikkerhed. Projektet vil kun gøre brug af tal, der omhandler a-kassemedlemmerne, da det kun er disse, der er relevante for projektets problemstilling i forhold til valget af fokusgruppe. Antallet af a- kassemedlemmer, som indgår i undersøgelsen, er 2.225, hvoraf 1.312 er nuværende dagpengemodtagere, mens de resterende 911 er tidligere dagpengemodtagere. Rapporten vil på samme måde som FOAs undersøgelse indgå i projektets analyse i samspil med den primære kvalitative empiri i form af enkeltpersonsinterviews. 7.4.3.3 Ledighedspsykologi Bogen Ledighedspsykologi - længerevarende ledigheds indvirkning på identitetsopfattelsen og muligheden for at få et job udarbejdet af cand.psych. Annemette Hyldgaard Jensen i samarbejde med AS/3, er skabt på baggrund af et ønske om at skabe dialog om de særlige forhold, der gør sig gældende, når en person har været ledig i en længere periode (Jensen, 2001: 7). 18
Bogen er relevant, da den bygger på erfaringer med rådgivning af ledige og er underbygget af en række interviews med ledige og rådgivere. Emnerne i bogen spænder helt fra opvækstens betydning for identiteten til konsekvenser af rådgivning. Projektet vil kun fokusere på afsnittet, der omhandler konsekvenserne af længerevarende ledighed, der indgår i kapitel 3 om identitet. Bogen vil blive anvendt som kvalitativ data i projektets analyse af, hvilken betydning ledighed og aktivering har for det enkelte individ. Vi er klar over, at bogen er fra 2001 og dermed ikke det nyeste materiale, men vi mener dog stadig, at materialet er relevant, da det går ind og beskriver nogle helt centrale opfattelser af individet og dets måde at se sig selv i forhold til det at være ledig. 7.4.3.4 Arbejde, aktivering og arbejdsløshed - integration i det hele liv Bogen Arbejde, aktivering og arbejdsløshed- integration i det hele liv, udarbejdet af Henning Hansen, som er cand. polit., handler om livsomstændighederne for henholdsvis beskæftigede, aktiverede og arbejdsløse. Bogen tager udgangspunkt i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt en række kvalitative interviews med det formål at opnå kendskab til respondenternes livsverden. Ydermere er bogen relevant, da den er baseret på folks oplevelser med at have indgået i en aktiveringsproces. Projektet vil som udgangspunkt anvende kapitel 2, der omhandler folks subjektive holdninger til, hvad det vil sige at være i arbejde. Man skal tage det forbehold, at undersøgelsen er dateret tilbage i 1999. Dog vil vi argumentere for, at undersøgelsen er relevant at bruge, da den sammenligner tre grupper - de beskæftigede, de aktiverede samt de arbejdsløse. Ydermere giver den en dybere beskrivelse af, hvordan folk i disse grupper opfatter sig selv. 7.5 Kvalitativ metode Vi vil i følgende afsnit præsentere de kvalitative metoder, vi har valgt at benytte til at undersøge vores problemformulering. Herunder vil vi redegøre for hver af dem og forklare hvordan og hvorfor, vi netop har valgt disse metoder. 7.5.1 Interview 19
I følgende afsnit vil vi give en kort redegørelse for, hvad de elementer, vi har anvendt i forbindelse med vores interview, indeholder. Herunder forklare hvordan og hvorfor netop de er valgt i forbindelse med besvarelsen af problemformulering. 7.5.1.1 Udvælgelse af informanter og kriterier I henhold til vores problemformulering er kriteriet for vores målgruppe, at disse informanter er forsikrede ledige fra FOA, som har været i aktivering i job med løntilskud. Vi vil begrænse antallet af interviewpersoner til to personer, da vi netop finder disse to relevante i forhold til det problem projektet ønsker at undersøge. Dertil kontaktede informanterne os på baggrund af en mail fra vores kontaktperson i FOA, Erik Damgaard (jf. bilag 1). Dette må formodes at være på baggrund af, at informanterne havde noget på hjerte, hvilket stemmer godt overens med vores narrative tilgang til vores interviews, som søger at frembringe informanternes subjektive perspektiver. Vi er bevidste om, at valget af kun to informanter medfører nogle begrænsninger i forhold til repræsentativiteten (jf. afsnit 7.5.1.8). Der skal ligeledes gøres opmærksom på, at vores undersøgelse bygger på medlemmer fra samme a-kasse, og man kan være kritisk overfor, hvorvidt man kan sige noget generelt om det danske arbejdsmarked. 7.5.1.2 Præsentation af informanter Vores første informant, Ip1, er en kvinde på 56 år. Hun er medlem af fagforeningen FOA og deres a-kasse. Informanten blev arbejdsløs for 16 måneder siden. Hendes tidligere beskæftigelse var i social- og sundhedssektoren og senest på et kontor i et elektrikerfirma. Informantens nuværende aktiveringsstilling er i ortotandplejen i København, hvor hun er i job med løntilskud. Dette har hun selv fundet. Vores anden informant, Ip2, er en kvinde på 49 år. Hun er medlem af fagforeningen FOA og deres a-kasse. Informanten blev arbejdsløs i sommeren 2011, og hendes beskæftigelse inden var, at hun var under uddannelse som social og sundhedshjælper. Forinden det har hun arbejdet en årrække som pædagog. Der gik et år før informanten kom i aktivering. Informantens nuværende aktiveringsstilling er, at hun er i job med løntilskud. Dette har hun selv fundet og har før været i job med løntilskud på to forskellige plejehjem. 20