Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune

TIFO Guide Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune 0 18 år

Indhold Indledning...4 Hvad er Tidlig indsats og Forebyggelse?...4 Den faglige strategi og værdier i Tidlig indsats og Forebyggelse...5 Helhedsperspektivet og den systemiske tilgang...5 Rettidig involvering...5 Forældresamarbejde...6 Ressourcesyn...6 Tværfagligt samarbejde...6 Målet for Tidlig indsats og Forebyggelse...7 Hvad vil vi opnå med en tidlig og forebyggende indsats?...7 Modellens målgrupper...8 Modellens samarbejdsstruktur...9 Geografisk model... 10 Skoler og daginstitutioner i de tre geografiske områder... 12 Samarbejdet mellem dagtilbud/skoler og fagpersoner i forvaltningen... 13 Samarbejdsstrukturen i det tværfaglige forløb... 13 Overgangen mellem dagtilbud og skole... 15 Forældresamtykke... 15 Underretning... 16 Familierettede indsatser... 17 Tidlig indsats tidligt i livet... 17 Familiehus... 17 Andre familierettede indsatser... 17 Det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb... 18 Forebyggende arbejde generelt... 19 Forebyggende indsats... 20 Foregribende indsats... 21 Indgribende indsats... 22 Redskaber... 23 Links til andre aktører i Rudersdal Kommune... 23 Aktører, roller og ansvar... 24 Skoler og daginstitutioner (1. led )... 24 Det pædagogiske team... 24 Leder i 1. led (områdeleder og skoleleder)... 24 Daglig leder/afdelingsleder... 25 Ressourceteam... 25 Tovholder i 1. led... 25 Det tværfaglige team... 26 Faste 2. leds ressourcer... 26 2

Ad hoc team... 27 Psykolog med koordinerende ansvar... 27 2. led... 28 Fagledere i 2. led... 28 Tovholder i 2. led... 28 Specialressourcer i 2. led... 28 Mødestruktur... 29 Dialogmodel til mødeafholdelse... 30 Ressourceteammøde... 30 Indsatsmøde... 31 Indsatsmøde:... 31 Udvidede indsatsmøde:... 32 Ad hoc team møder... 32 Dialogmøder... 33 Statusmøder... 34 Områdemøder... 35 Tværfaglige møder... 36 Visitationsmøder... 36 3

Indledning Denne guide er en samlet beskrivelse af den faglige strategi og organisatoriske samarbejdsmodel for arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse for børn og unge (0-18 år) i Rudersdal Kommune også kaldet TIFO. Formålet med denne guide er at skabe et fælles grundlag og sikre en fælles fremgangsmåde til at arbejde med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. TIFO guiden er skrevet til ledere og fagpersoner, der arbejder med børn og unge i daginstitutioner, dagpleje, skoler og fritidsordninger mv., og giver vejledning til, hvad du skal gøre, når der opstår en bekymring for et barn eller ung, og hvor du kan søge råd, vejledning og støtte. TIFO guiden henvender sig også til fagpersoner på Børneområdet og Skole- og Familieområdet og giver vejledning til, hvordan samarbejdet om hjælp til børn og unge forløber, når der er brug for støtte eller en særlig indsats. Guiden beskriver den faglige strategi og alle delelementer af den organisatoriske model. Indledningsvis beskrives de grundlæggende værdier og mål for Tidlig indsats og Forebyggelse. I den første del er der en kort oversigt over modellens målgrupper og beskrivelse af samarbejdsstrukturen samt en beskrivelse af det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb. Sidste del af TIFO guiden er en gennemgang af aktører, rolle- og ansvarsfordeling i samarbejdsmodellen og en gennemgang af formål og indhold for de enkelte mødetyper. Hvad er Tidlig indsats og Forebyggelse? Det helt centrale fokus i Tidlig indsats og Forebyggelse er at give støtte og en rettidig indsats, hvis der opstår bekymring omkring et barns trivsel og udvikling. Målet for den Tidlige indsats og Forebyggelse er således at give den rette støtte, mens udfordringerne endnu er små, så færre børn og unge får brug for en mere indgribende indsats senere. De børn og unge der ikke trives, og som kommer i en vanskelig situation, skal vi have øje på så tidligt som muligt, så vi sikrer, at de får en rettidig indsats. Tidlig indsats og Forebyggelse er fælles retningslinjer for hvordan vi: kvalificerer en bekymring for et barn eller ung, før der igangsættes en indsats planlægger, gennemfører, følger op og evaluerer en indsats Tidlig indsats starter, når medarbejder(teamet), ressourceteam eller ledelsen beslutter, at der er behov for at planlægge og iværksætte noget andet, end det der hidtil har været forsøgt i det daglige arbejde. Det vil sige, at der udarbejdes en indsatsplan, beskrives mål, indsatser og ansvarsfordeling. 4

Tidlig indsats og Forebyggelse understøtter inklusionsindsatsen, Den gode inklusion, og arbejdet med at understøtte, at alle børn og unge, i det omfang det er muligt, skal være en del af de faglige og sociale fællesskaber. Den faglige strategi og organisatoriske samarbejdsmodel skal sikre et fælles udgangspunkt, en ensartet fremgangsmåde og praksis i Rudersdal Kommune på Børne- og Skole- og Familieområdet. Modellen er grundlaget for alt samarbejde, når der opstår bekymring for et barn, som ikke kan håndteres i det almindelige arbejde. Den faglige strategi og værdier i Tidlig indsats og Forebyggelse Når der opstår en bekymring for et barn, og der er brug for at kvalificere, forstå og finde frem til hvad der skal gøres i det enkelte tilfælde, er den faglige strategi og de værdier, der står helt centralt i arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse, at der er nogle forhold at holde sig for øje, før der igangsættes en egentlig indsats. I nedenstående afsnit beskrives vigtige tilgange til at kvalificere processen omkring, hvad der skal gøres, når der opstår en bekymring omkring et barns trivsel og udvikling. Helhedsperspektivet og den systemiske tilgang Arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse og inklusion i Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i en helhedsorienteret og systemisk tilgang, hvor trivsel, sociale og faglige vanskeligheder ikke kun kan forklares ud fra individuelle forhold, men også betragtes i forhold til de faktorer og situationer, som vanskeligheder opstår i. Hvis der er udfordringer omkring et barns trivsel og sociale eller faglige udvikling er tilgangen, at vi skal se hele vejen rundt om barnet. Der skal derfor anlægges et helhedsperspektiv i de situationer, hvor der i en periode kan være brug for støtte eller en særlig indsats. Læring, trivsel og udvikling hører den enkelte til, men foregår i et miljø og i interaktion mellem børn og voksne i en bestemt kontekst. Når en bekymring opstår, skal der være fokus på, at problemer ikke skal forstås som problemer iboende barnet, men også i forhold til de fællesskaber og den kontekst barnet indgår i. Rettidig involvering Ved den mindste tvivl er det vigtig at inddrage andre i den bekymring man har, så tvivlen ikke forsinker en eventuel støtte og hjælp til barnet/den unge. Det kan være af forældre, en kollega, nærmeste leder eller en anden fagperson fra forvaltningen, hvis de bekymringer eller problemer man oplever ligger uden for eget kompetenceområde. Der er også mulighed for at søge vejledning i Trivsels- og bekymringsguiden. Hvis bekymringen er omfattet af den skærpede og udvidede underretningspligt, skal underretning ske direkte til Forebyggelse og Rådgivning. Læs mere herom i Underretningsguiden. 5

Forældresamarbejde Tidlig indsats og Forebyggelse skal, fra den første bekymring opstår, ske i et tæt samarbejde mellem fagpersoner og forældre. Sammen med forældrene skal der udarbejdes en indsatsplan for barnet, som beskriver hvilken indsats, der sættes i værk, hvem der har ansvaret for de enkelte dele af indsatsen, hvad målet med indsatsen er og hvordan der bliver fulgt op. Det er vigtigt, at forældrene føler sig inddraget og vejledt gennem hele forløbet. Ressourcesyn I kvalificeringen og forståelsen af bekymringen for et barns eller en ungs trivsel og udvikling, er det helt centralt, at der også ses på de ressourcer og kompetencer, der findes hos barnet/den unge, i familien og i de sociale og faglige fællesskaber barnet indgår i og at disse sættes i spil og indgår som en del af løsningen i den støtte eller indsats, der gives. Tværfagligt samarbejde I det tværfaglige samarbejde omkring Tidlig indsats og Forebyggelse vil tilgangen til børn og unge have variationer alt efter, hvilke børn og unge de fagprofessionelle arbejder med. Det er helt centralt, at der er faglig respekt og anerkendelse omkring den enkelte fagpersons arbejdsområde, samtidig med at der er nysgerrighed og en åben dialog, når et barns trivsel og udviklingen drøftes. Fælles for det tværfaglige samarbejde er, at der i forbindelse med drøftelser og diverse møder gøres klart fra starten, hvad mål og indhold er. Er der tale om faglig sparring, analyse, vejledning eller skal der træffes en beslutning? Der er udarbejdet en dialogmodel til mødeafholdelse, der giver inspiration og en konkret ramme for drøftelser og mødeafholdelse. 6

Målet for Tidlig indsats og Forebyggelse Det overordnede mål med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune er: At give børn og unge en tidlig og tværfaglig indsats, der understøtter deres udvikling, læring, trivsel og sundhed bedst muligt Dette gøres bl.a. via en helhedsorienteret og systemisk tilgang gennem: At kvalificere bekymringen i forhold til det enkelte barns eller unges situation med inddragelse af barnet/den unge, forældre samt relevante fagpersoner At der arbejdes konsultativt i forhold til den pædagogiske og faglige praksis i dagtilbud/skole At tilstræbe der bygges videre på allerede kendt viden, når barnet/den unge skifter daginstitution/skole At sikre at samarbejdsstrukturen understøtter et tidligt tværfagligt koordineret sagsforløb At sørge for der er klarhed om ledelsesansvar og rollefordeling At sikre der udpeges en tovholder i alle tidlige indsatsforløb At pålægge der udarbejdes en indsatsplan og foretages løbende opfølgning i alle tidlige indsatsforløb At understøtte dagtilbud og skoler i deres arbejde med Tidlig indsats og Forebyggelse gennem nem og hurtig adgang til konsultativ støtte fra Forebyggelse og Rådgivning Hvad vil vi opnå med en tidlig og forebyggende indsats? I Rudersdal Kommune ønsker vi, at alle børn og unge og deres familier, der har behov for støtte, oplever at få en tidlig og forebyggende indsats. Vi tilstræber i arbejdet med tidlig indsats, at: 1. Det enkelte barn er i trivsel og i stand til at udnytte og udvikle sine sociale og faglige kompetencer fuldt ud 2. Forældrene oplever et professionelt forløb i dagtilbud/skolen (1. led) og i kontakten med forvaltning (2. led), som er: Medinddragende Koordineret Fagprofessionelt Resultatorienteret 3. Der er fokus på det tværfaglige samarbejde på tværs af kommunens mange ressourcer: Tidlig opsporing af børn og unge i manglende trivsel/vanskeligheder Tidlig tværfaglig koordineret sagsforløb og indsats Systematisk og metodisk kvalificering af bekymring Fælles rammer og redskaber og hermed mere ensartet inklusionspraksis 7

Modellens målgrupper Med Tidlig indsats og Forebyggelse ønsker vi at skabe et fælles grundlag for kommunens indsats på tværs af institutioner, skoler og forvaltningen og styrke en samarbejdsstruktur til tværfagligt samarbejde. Målgrupperne for selve modellen kan opdeles i følgende grupper: 1. leds ressourcer i daginstitution og skole: Områdeleder eller skoleleder Daglig leder eller afdelingsleder Det pædagogiske team i daginstitutioner og klasseteam på skoler Ressourceteamet på skoler og daginstitutionsområder Tovholder i 1. led (når en indsats omkring et barn påbegyndes, udpeges en tovholder) 2. leds ressourcer i Forebyggelse og Rådgivning (Forvaltning) Sundhedsplejesker (Børneområdet) Psykologer Logopæder Fys-ergoterapeuter Socialrådgivere Tovholder i 2. led Forældre og pårørende til børn og unge Ovenstående figur er en samlet oversigt over de ressourcer, der er på skoler og daginstitutioner, der arbejder med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. Ansvars- og rollefordeling mellem målgrupperne i modellen beskrives nærmere s. 24. 8

Den øverste blå ring symboliserer daginstitutions- og skoleområdet (1. led). I den mørkeblå cirkel vises hvilke ledelsesmæssige ressourcer og teamressourcer, der er i dagtilbud og skoler. Den røde ring symboliserer forvaltningen herunder Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen (2. led) og den røde cirkel viser de faste 2. leds ressourcer, som er sundhedsplejersker, psykologer, logopæder, fys-ergoterapeuter og socialrådgivere. Modellens samarbejdsstruktur I dette afsnit præsenteres de overordnede strukturer og sammenhænge i modellen, herunder den geografiske model for opdelingen af de tværfaglige team. De enkelte delelementer i modellen er beskrevet fra hhv. s. 24 og s. 29. Ovenstående figur illustrerer mødestrukturen for Tidlig indsats og Forebyggelse illustreret med grønne, lilla, orange og gule kasser. De grønne kasser viser de møder, som er forankret i dagtilbud og skole med deltagelse af både 1. og 2. leds ressourcer: Dialogmøde med forældre 9

Ad hoc møder Indsatsmøder og Udvidede indsatsmøder De lilla kasser er møder, hvor det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler og Forebyggelse og Rådgivning drøftes en gang årligt: Områdemøder Statusmøder Den orange og gule kasse er tværfaglige mødefora i forvaltningen: Tværfaglige møder Visitationsmøder Den nærmere beskrivelse af de enkelte møder findes som nævnt fra s. 29. Geografisk model Faggrupperne i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen (2. leds ressourcer) er inddelt i tre geografiske områder og udgør et tværfagligt team for hvert område. De tre geografisk områder omfatter en række institutionsområder og skoler, som det tværfaglige team servicerer. Figuren herunder illustrerer de tre geografiske områder og de faste 2. leds ressourcer i de tre tværfaglige team. Hvert team har et tæt tværfagligt samarbejde om kvalificering af bekymringer og indsatser i det enkelte område. Figur: Geografisk model Hver daginstitution og skole i et område har tilknyttet faste fagpersoner fra hver faggruppe fra det pågældende område. 10

Dagtilbudsområde Skole Figuren herover illustrerer område 1, der består af fem skoler og to institutionsområder, som hver har et fast hold af 2. leds ressourcer tilknyttet. Den geografiske model er opbygget med fokus på, at der skabes et sammenhængende forløb for så mange børn som muligt, hvor de fagpersoner i forvaltningen, der er tilknyttet det enkelte barn eller ung, får mulighed for at følge barnet i forbindelse med overgangen fra daginstitution til skole. Dette hensyn betyder, at de geografiske områder så vidt muligt er sammenhængende, således at flest mulige børn flytter mellem daginstitution og skole indenfor det samme geografiske område. 11

Skoler og daginstitutioner i de tre geografiske områder I tabellen herunder ses hvilke daginstitutioner og skoler, der hører til de tre geografiske områder: Geografiske områder Område 1 Område 2 Område 3 Skoler Dronninggårdskolen Ny Holte skole Skovlyskolen Vangeboskolen Rudersdal Lilleskole Bistrupskolen Birkerød skole Toftevangskolen Sjælsøskolen Høsterkøb Birkerød privatskole Trørødskolen Vedbæk Nærum Nærum Privatskole Daginstitutionsområde Ny Holte Skovkanten Birkehaven Hestkøb Bøllemosen Børnehuse Skovlyhuset Dronninggård/ Sneglehuset Elverhøj Karethen Mælkebøtten Frederik Clausens Vænge Ravnholm Tusindbenshuset Troldehøj Mølleåen Søvej Vangebovej Abildgården Lyngborghave Pilegården Smørhullet Gerners Børnehus Birkemosen Børnehuset Sjælsø Kastaniebakken Kongebroen Stenhøjgårdsvej Flintehøj Gøngehuset Bøgehøjen Kohavehuset/ Grønærten Mariehøj Selvejende institutioner / Private Myretuen Vængebo Skovmærket Skovlytoften Rudolf Steiner (Rønnebærvej) Sct. Georggårdens vg. Fredsholm Keilstruplund Skovstjernen Rudolf Steiner (Sommerfuglen) Montersori (privat) Gøngehesten (Privat) Ellesletten Vedbæk børnehus Skyttebjerg Tudsen/Nærum Menighedsbørnehaven Honningkrukken Tryllefløjten Egebækskolen og Rudegårds Allé indgår ikke i geografien, men betjenes af faste fagpersoner fra forvaltningen, da betjeningen på de to skoler er en integreret del af tilbuddet. 12

Samarbejdet mellem dagtilbud/skoler og fagpersoner i forvaltningen I dagtilbud og skoler er der i det daglige arbejdet fokus på børn og unges læring, trivsel og udvikling. I forhold til Tidlig indsats og Forebyggelse er dette en del af det generelle forebyggende arbejde. Hvis et barn eller ung får personlige, sociale eller faglige udfordringer er indsatsen forankret hos det pædagogiske team/klasseteamet, som både arbejder med at støtte det enkelte barn eller ung og den klasse/gruppedynamik, barnet indgår i. Det pædagogiske team/klasseteamet kan søge faglig sparring hos ressourceteamet i institutionsområdet eller på skolen, hvor der udarbejdes en indsatsplan, ligesom forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Der er også mulighed for at søge vejledning i Trivsels- og bekymringsguiden, som du finder her Ledere, pædagoger/lærer eller det pædagogiske team/klasseteamet kan også få konsultativ bistand fra en psykolog, logopæd, fys-ergoterapeut, socialrådgiver eller sundhedsplejerske (faste 2. leds ressourcer) ved direkte henvendelse til de fagpersoner, der er tilknyttet det enkelte institutionsområde eller skole. Hvis der er behov for at indlede et forløb med en psykolog, logopæd eller fys-ergoterapeut i Forebyggelse og Rådgivning, skal der udarbejdes en skriftlig henvisning. Henvisningsskemaet til PPR finder du her. Både forældre, ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler kan udarbejde en henvisning med henblik på at få støtte, rådgivning og behandling. Hvis bekymringen for barnet er omfattet af reglerne om underretningspligt, skal der sendes en underretning til Forebyggelse og Rådgivning. Se afsnit om Underretning på side 16. Det generelle forebyggende arbejde i dagtilbud og skole og samarbejdet mellem dagtilbud/skole og fagpersoner i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen er altafgørende ift. at sikre, at vi opdager de børn og unge i tide, der ikke trives eller udvikler sig optimalt, således: At der udarbejdes en indsatsplan, med henblik på at den samlede indsats i dagtilbud eller skole bliver optimalt ift. det enkelte barns behov At der udarbejdes en henvisning til PPR At der udarbejdes en underretning til det psykosociale område eller handicapområdet Samarbejdsstrukturen i det tværfaglige forløb Områdelederen på Børneområdet eller skolelederen (leder i 1. led) har det overordnede ansvar for et forløb omkring et barn eller ung (indsatsen i 1. led). Hvis der er behov for at iværksætte noget andet, end det der hidtil har været forsøgt i det daglige arbejde, er sagen forankret hos områdelederen eller skolelederen, og der udpeges en tovholder (tovholder i 1. led). 13

Et forløb omkring et barn kan drøftes på de faste samarbejdsmøder, Indsatsmøder og Udvidede indsatsmøder, i det enkelte daginstitutionsområde eller skole, hvor de faste fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen deltager. Hvis tovholder i 1. led eller anden fagperson ønsker at drøfte en sag på et Indsatsmøde eller Udvidet indsatsmøde gives besked til områdelederen eller skolelederen, der har ansvaret for afholdelse af Indsatsmøder og Udvidede indsatsmøder. Her er der mulighed for at drøfte indsatsplan, forældresamarbejde og hvilke handlemuligheder, der er omkring det enkelte barn eller ung. Når der drøftes forhold omkring et barn eller ung på indsatsmøder, skal der altid indhentes samtykke fra barnets forældre forinden. Se afsnit om forældresamtykke næste side. Der er også mulighed for at drøfte en sag anonymt eksempelvis på et indsatsmøde. Hvis der igangsættes en indsats i Forebyggelse og Rådgivning (2. leds indsatsen), skal der udpeges en tovholder i 2. led, således en sag omkring et barn eller en ung både er forankret i dagtilbud og skole (1. led) samt i Forebyggelse og Rådgivning (2. led). Tovholder i både dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning (1. og 2. led) har til opgave at koordinere og sikre fremdrift i den enkelte sag og tilrettelægge processen omkring det enkelte barn eller ung. Tovholder i 1. og 2. led har mulighed for at have en tæt kontakt og koordinere indsatserne i både dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning, således at der både i 1. og 2. led støttes op om den samlede indsats til det enkelte barn eller ung. Dette sker også selvom dagtilbuddet eller skolen ikke altid har fuldt kendskab til indsatsen i forvaltningen, der kan være omfattet af tavshedspligt i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger. Du kan læse mere om tovholderfunktionen i kapitlet om Aktører, roller og ansvar. Hvis tovholderen i dagtilbud eller skole oplever udfordringer i forhold til at følge med i en sags udvikling, kan man ringe til Forebyggelse og Rådgivning, tlf.: 46 11 00 00, der kan henvise til, hvem der er tovholder i 2. led. Der er også mulighed for at spørge psykologen tilknyttet den enkelte daginstitution eller skolen, der kan henvise til tovholderen i 2. led. I et forløb, hvor fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen er involveret i en længere periode fx ved en foregribende eller indgribende indsats, skal der nedsættes et Ad hoc team, hvor tovholderen i 1. led mødes med de faste fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning, Sundhedsplejen og tovholderen i 2. led. Her drøftes og udarbejdes bl.a. en udvidet indsatsplan 1. Ad hoc teamet er således et væsentligt forum for at koordinere og følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling og samarbejdet med forældrene. Et forløb eller en indsats omkring barnet eller den unge er altid forankret i institutionsområdet eller på skolen, så længe barnet eller den unge er tilknyttet skolen eller daginstitutionen også selvom barnet er indstillet eller visiteret til et andet tilbud. 1 Indsatsplan og udvidet indsatsplan er værktøjer, der bruges i 1. led i daginstitution eller skole. Hvis der er behov for at sagen tages op i Forebyggelse og Rådgivning og det besluttes at der skal laves en børnefaglig undersøgelse i det Psykosociale team eller Handicapteamet, vil der efterfølgende blive udarbejdet en handleplan for det videre forløb. Tovholder i 1. og 2. led skal sørge for, at der er sammenhæng mellem Udvidet indsatsplan og Handleplan. 14

I forvaltningen kan der udover Børneområdet og Skole- og Familieområdet være andre fagområder involveret i den tværfaglige indsats. Det kan fx være Psykiatri og Handicap eller Beskæftigelse i forhold til barnets forældre. Overgangen mellem dagtilbud og skole Der er udarbejdet en rammebeskrivelse for overgangen mellem dagtilbud og skole - Den gode overgang - der giver konkrete anbefalinger og retningslinjer for det brede tværfaglige samarbejde og den videndeling, der skal til for at alle børn oplever en god overgang fra dagtilbud til skole. Forældresamtykke Når et barns eller en ungs forhold drøftes på et tværfagligt møde, skal du som fagperson indhente samtykke fra forældrene og fra den unge, hvis de er 15 år eller derover, til at drøfte deres forhold på et tværfagligt møde. Et samtykke sikrer, at forældre og evt. den unge ved og er indforstået med, at deres forhold drøftes i et tværfagligt forum. Samtykket sikrer samtidigt, at fagpersoner får de bedste betingelser for at kunne drøfte forholdene omkring et barn eller en ung. Det er vigtigt, at forældre og evt. den unge er informeret om, at der holdes et tværfagligt møde om deres forhold og efterfølgende får at vide, hvad der blev talt om på mødet. Når der er givet samtykke, må der kun udveksles fortrolige oplysninger mellem fagpersonerne på det tværfaglige møde, der er relevant og nødvendig for den fælles indsats. Kravene til samtykke: Samtykket skal som hovedregel være skiftligt Samtykket skal indeholde information om, hvilken type oplysninger, der må videregives til hvem og til hvilket formål Samtykket gælder for et år og skal herefter indhentes igen I helt særlige tilfælde, fx ved mistanke om seksuelle overgreb, kan fagpersoner med kendskab til barnet eller den unge mødes én gang, uden der er indhentet samtykke, og indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende personlige og familiemæssige omstændigheder som led i det tidlige og forebyggende arbejde og for at kunne kvalificere bekymringen. Du kan finde skabelon til forældresamtykke samt læse mere om samtykke og deling af fortrolige oplysninger i Socialministeriets pjece Hvad må du sige? via dette link. 15

Underretning Hvis et barn eller ung mistrives, er i fare og ved akutte forhold, skal der udarbejdes en underretning til Forebyggelse og Rådgivning. Det kan ske gennem en mundtlig 2 eller skriftlig henvendelse til Forebyggelse og Rådgivning, tlf.: 46 11 00 00. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider her. Uden for kommunens åbningstid og i weekenden henvises til Den sociale rådighedsvagt, der skal kontaktes gennem Nordsjællands Politi, tlf. 49 27 14 48. Du kan søge råd og vejledning i Underretningsguiden. 2 Hvis henvendelsen er mundtlig, skal der efterfølgende udarbejdes en skriftlig beskrivelse af problematikken. 16

Familierettede indsatser Til familier med behov for støtte eller hjælp er der i Rudersdal Kommune forskellige områder, der understøtter arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse til børn og unge. Tidlig indsats tidligt i livet I Rudersdal Kommune udgør Fødselssamarbejdet et særligt tilbud for gruppen af familier, der i tiden omkring graviditet, fødsel eller i barnets første leveår har behov for en særlig indsats, der ligger ud over den, som jordemoder, egen læge eller sundhedsplejerske kan yde som standardydelse. Find mere information om hvordan der henvises til Fødselssamarbejdet her Med udgangspunkt i at barnets personlighed grundlægges i de første leveår eller og at egenskaber som kontakt, selvværd og indlevelsesevne udvikles i samspillet mellem forældre og barn, er fødselssamarbejdet primært målrettet barnets forældre. Fødselssamarbejdets tilbud til familier med behov for en særlig indsats foregår hovedsageligt i perioden før, barnet starter i et dagtilbud. Familiehus Familiehuset i Rudersdal Kommune tilbyder en vifte af tilbud til at understøtte den tidlige og forebyggende indsats til børnefamilier, der har behov for rådgivning, støtte eller behandling med henblik på at sikre børn og unges trivsel og udvikling. Familiehuset skal bl.a. arbejde med at understøtte 1. leds indsatsen i dagtilbud og skole gennem tidlig rådgivning og indsats med et forbyggende og foregribende sigte. Adgangen til Familiehuset kan enten foregå gennem direkte henvendelse via den åbne anonyme rådgivning eller ved at familien henvender sig til Forebyggelse og Rådgivning. Andre familierettede indsatser I specialbørnehaver og specialskoler ydes der også familierettede indsatser med fokus på at støtte barnets udvikling og familien som helhed. PPR yder rådgivning og kortere behandlingsforløb til barnet og dets familie, hvor der er fokus på barnets vanskeligheder og hvordan familien bedst kan understøtte barnets udvikling. Det Psykosociale team og Handicapteamet yder både anonym rådgivning samt længere rådgivningsforløb til barnet og dets familie. Derudover kan der ydes forebyggende foranstaltninger til familien med henblik på eksempelvis at undgå, at barnet anbringes uden for hjemmet. 17

Det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb Den Tidlige indsats og Forebyggelse starter i barnets eller den unges nærmiljø: i hjemmet, i dagtilbuddet eller på skolen. Det er i langt de fleste tilfælde de voksne, der er tæt på barnet dvs. forældre, pædagoger og lærere, der kan gøre den største forskel. Det pædagogiske team/klasseteamet i daginstitutionen og skolen har den daglige kontakt med barnet eller den unge og har derfor en vigtig rolle i den tidlige og forebyggende indsats. Det samme gælder Sundhedsplejen, som kommer ud i alle spædbørnshjem og møder familien, ligesom Sundhedsplejen har kontakt med børn og unge i daginstitutioner og skoler. Nedenfor ses en model for det samlede indsatsforløb, der viser de forskellige indsatstyper, og hvor indsatserne er forankrede. Det er hensigten, at arbejdet med en tidlig og forebyggende indsats skal hjælpe til, at færre børn og unge kommer op i de orange og røde områder og så vidt muligt hjælpes tidligt, hvor de har behov for en mindre indgribende indsats. Indsatserne er inddelt i følgende fire kategorier: Forebyggende indsats generelt Forebyggende indsats Foregribende indsats Indgribende indsats I det følgende beskrives de fire indsatsforløb, og hvordan arbejdet med børn og unge foregår i de enkelte forløb. 18

Hver indsats er beskrevet ud fra: Indikatorer Forankring og ansvarsfordeling Indholdet i indsatsen Indsatsforløbene er beskrevet med udgangspunkt i barnets eller den unges situation. Arbejdet med indsatserne i de enkelte forløb kan med fordel suppleres med Trivsels- og bekymringsguiden, der kan hjælpe med at skabe refleksion og vejledning til vurdering af børn og unges trivsel og udvikling. Til sidst i kapitlet er vist en liste med links til redskaber, der kan understøtte arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse, samt en liste med links til andre relevante aktører i Rudersdal Kommune, der arbejder med børn og unge. Forebyggende arbejde generelt Indikatorer Børn og unge i generel trivsel. Familien, daginstitutionen, skolen m.fl. ser ikke tegn på, at der er behov for støtte. Forankring og ansvar Det generelle forebyggende arbejde er forankret hos det pædagogiske team/klasseteamet i 1. led Sundhedsplejen arbejder med det generelle forebyggende arbejde gennem aktiviteter og samtaler med børn og unge og deres forældre Indsats Det pædagogiske team/klasseteamets forebyggende arbejde har fokus på læring, trivsel, sundhed og udvikling. Det er væsentligt, at der løbende er fokus på ændringer i det enkelte barns trivsel og udvikling. Det pædagogiske team/klasseteamet skal være opmærksomme på, hvilke faktorer de skal holde øje med og skal vide: Hvem tager jeg kontakt til hvornår? Hvilke faglige ressourcepersoner kan jeg trække på? Hvilken betydning de relationelle og kontekstuelle forhold, som barnet indgår i, har. Sundhedsplejens forebyggende arbejde har fokus på børn og unges sundhed i forhold til både helbred, trivsel og udvikling. Det foregår gennem sundhedsplejerskernes og kommunallægens løbende kontakt med alle børn og unge i kommunen, ved hjemmebesøg hos spædbørnsfamilier og de årlige besøg i dagtilbud og i skolen med både individuelle samtaler og aktiviteter i grupper. 19

Forebyggende indsats Indikatorer: Børn og unge der viser tegn på faldende trivsel. Barnet eller den unge viser tegn på at være udsat for lette (men konstante) belastninger eller en større (men forbigående) belastning. Barnet kan fx være påvirket socialt, fagligt og udviklingsmæssigt fysisk eller psykisk. Forankring og ansvar Indsatsen er forankret i 1. led i dagtilbud eller skole Lederen i 1. led har det overordnede ansvar for indsatsen i 1. led. Indsats Det pædagogiske team/klasseteamet giver hinanden sparring omkring et barn, en ung eller en gruppe af børn/unge, samtidig med at teamet indgår i tæt samarbejde med de involverede forældre. Herudover kan det pædagogiske team eller klasseteamet får monofaglig sparring hos institutionsområdets eller skolens ressourceteam. Her arbejdes der bl.a. med betydningen af den pædagogiske praksis i forhold til barnets adfærd og de relationelle og kontekstuelle forhold, som barnet indgår i. Der udarbejdes en indsatsplan til det videre forebyggende arbejde. Forældrene inddrages i indsatsen, og der holdes Dialogmøder. Når der arbejdes med en forebyggende indsats i forhold til et barn eller en ung, kan det pædagogiske team/klasseteamet søge konsultativ bistand hos fagpersoner som psykolog, logopæd, sundhedsplejerske, fys-ergoterapeut eller socialrådgiver (de faste 2. leds ressourcer). Dette sker gennem direkte kontakt til de fagpersoner, der er tilknyttet daginstitutionsområdet eller skolen. Forældrene kan søge råd og vejledning hos pædagoger, lærere, psykolog, logopæd, sundhedsplejerske, fys-ergoterapeut eller socialrådgiver. Familien kan også søge anonym rådgivning i Familiehuset. Fagpersoner i PPR i Forebyggelse og Rådgivning kan inddrages og tilbyde støtte, vejledning og behandling til børn og unge. Der skal udarbejdes et skriftligt henvisningsskema, hvis forældre, leder eller fagpersoner i 1. led ønsker at søge om hjælp. Sagen kan drøftes på Indsatsmøder eller Udvidede indsatsmøder. Ledere og medarbejdere skal løbende tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en henvisning eller underretning til Forebyggelse og Rådgivning 20